---

Jordskælvs- og politistation- erfaringer
1974-76 jobbede jeg for FN i Kabul Afghanistan og oplevede en snes
små jordskælv. Lokalkendte fornemmede det før mig og løb ud af huset
eller krøb sammen under skrivebordet
Husene var lave og af mursten eller bygget op ad bjergside og
sammenstyrtninger meget sjældne
1993 i Tokyo og Sendai , Japan oplevede jeg ikke et eneste jordskælv
men så den geniale tusindårgamle byggeteknik med lodrette bjælker og
skydedørsvægge af papir.
Et paradis for indbrudstyve så dem har de ikke nogen af! Hærværk er de
også for kloge til.
Min kone har oplevet snese af tsunamis og kysten nord for Tokyo mod
Sendai har enorme metalnet over bevoksede skråninger for at hindre
mudderskred. Begge landes folk har sejt udansk sind pga de barske
forhold.

I forgårs var jeg i grundigt indendørs forhør om mordforsøg på mig,
omsider.
Min beskikkede advokat overraskedes over, at ingen voldssigtelse mod
den autonome, der ramte mit knæ med en tung kølle efter mordtrusler.
På vej ud af stationen gik forhørsbetjenten med mig og vi snakkede om
at gå i shorts i frost, hvad han fandt sejt og vikingeagtigt. "Ja det
bidrager måske til at bøller ikke tør angribe mig" bemærkede jeg.
"Men det skete alligevel" svarede han."Ja i mørke" svarede jeg og
pludselig gik det op for mig at mit lifescript i 65 år har fået mig
til hovedsagelig ikke at bære lange bukser, fordi ensomme mig kommer
i snak med folk er komplimenterer spejder-look hhv. nederdelslook
Helt som at min rodede have i de sidste 25år har forebygget indbrud i
stuelejligheden - ingen regner med at en mand med lossepladshave har
noget at stjæle - men de første ti år hvor jeg havde kone og børn og
vedligeholdt den prydhave jeg havde købt, havde jeg mindst et indbrud
om året.
Man handler rationelt uden at gennemtænke hvorfor, fordi kun sjældne
samtalepartnere viser interesse for særhederne.