/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Obama fejlciterer koranen . FORVRÆNGER GRO~
Fra : Bo Warming


Dato : 23-01-11 14:08

Fra Islams Magt af Karen Jespersen og Ralf Pittelkow

Kapitel 3

Den erobrende islam

Den 4. juni 2009 holdt USA’s præsident Barack Obama sin meget omtalte
Cairo-tale til den muslimske verden. Her gjorde han sig store
anstrengelser for at fremhæve, at Vesten og den muslimske verden
bygger på fælles fundamentale principper.

>For at understrege, hvor meget han kunne identificere sig med islam, gjorde han et Koran-citat til sit med ordene: “Som den hellige Koran fortæller os: ’Vær jer Gud bevidst, og sig altid sandheden.’”1
>
>Der var bare et problem: Citatet findes ikke.
>
>
>
> Man kan godt lokalisere, hvilket vers i Koranen Obama henviste til. Men det lyder ikke, som han påstod, og dets indhold er et ganske andet, end man skulle tro ud fra hans tale.
>
>
>
>Der er tale om Koranen 9:119.2 Her hedder det i den danske oversættelse: “Frygt Gud og hold jer til de sandfærdige!” Det betyder, at muslimer (“de sandfærdige”) skal stå sammen mod de vantro. Lige inden står et af Koranens mest berømte vers om, at muslimerne skal føre hellig krig: “De skal kæmpe for Guds sag, dræbe og selv blive dræbt” (9:111).
>
>
>
>Obama søgte at nedtone forskellene mellem islam og Vesten. Men de to Koran-citater gør det stik modsatte: De fremhæver forskellen mellem muslimer og vantro. De understreger, at muslimer skal stå sammen som muslimer og dermed afgrænse sig stærkest muligt i forhold til de vantro. Og de taler om muslimers pligt til at bekæmpe de vantro for at erobre verden for islam.
>
>
>
>Den amerikanske præsidents tale var drevet af ønsket om at forbedre forholdet til den muslimske verden. Denne hensigt må i sig selv bifaldes. Der er god grund til at søge at bringe konfliktniveauet ned i forholdet mellem Vesten og den muslimske verden og føre en civiliseret dialog trods de fundamentale værdi- og meningsforskelle. Men det er ikke just betryggende, at en amerikansk præsident for at vise sin velvilje giver en stærkt misvisende fremstilling af grundlæggende budskaber i islam.
>
>
>
>Desværre er Cairo-talen ikke noget enkeltstående tilfælde. Man­ge vestlige politikere og meningsdannere fortier eller omfortolker centrale dele af islams grundtekster. Ofte er de knap nok klar over, at det er det, de gør. De siger, hvad der virker politisk korrekt og politisk hensigtsmæssigt, og føler ingen trang til at gå sagen efter i sømmene.
>
>Dette er dybt problematisk, fordi det ruster den vestlige verden dårligt til at tackle problemerne i forhold til islam. Tilsløring af virkeligheden giver ikke holdbare løsninger.
>
>Fortielserne og omfortolkningerne af de islamiske grundteksters budskaber er særlig problematiske i dag. De sider af islam, som de velmenende og politisk korrekte helst vil ignorere, har nemlig fået en kraftig genopblomstring i de seneste årtier. Flere og flere muslimer, også i Europa, tager de budskaber og holdninger til sig, der ligger i den oprindelige islam, som er formuleret i Koranen og andre hellige skrifter.

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste