Hvis gruppen er rummelig nok til også at bringe fuglehistorier, kommer jeg
med en fra vores juleferie i Kenya:
På undersiden af en stor gren lige udenfor vores teltdør var der et hul ca.
2 cm i diameter. Jeg så flere gange en ret stor fugl med et krumt næb vise
stor interesse for stedet. En dag så jeg den hale en aflang, grå "pakke" ud
derfra. Jeg troede, at det var en insektrede, den havde fået fat i. Men
derefter vedblev den at komme tilbage til stedet - ofte medbringende noget i
næbbet. Da jeg undersøgte stedet med kikkerten, kunne jeg se, at noget
rørte sig derinde. Sikkert en fugleunge, men hvordan kunne et æg blive
stoppet derind, forslet ikke at spørge, hvordan kan en ret stor fugl komme
til at ruge på det?
Efter at have konsulteret den rette fuglebog, fik jeg løsningen: Det var en
rødnæbbet hornnæb - Tochus erythrorhynchus, på størrelse med en husskade -
som formerer sig ved at hunnen efter parringen murer sig selv inde i et hult
træ med mudder og fækalier, lægger æg, ruger og tager sig af ungen i ca 2 -
3 måneder!! I den tid fodres de af hannen gennem det lille hul.
Det var - i hvert fald for mig - en meget overraskende "opførsel".
Mvh
Aksel
|