/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
vi smed barnet ud med badevandet
Fra : @


Dato : 26-12-10 11:57

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1151944/hjaelp-vi-smed-barnet-ud-med-badevandet/

selvfede danske lærere VIL ikke selv lære


--
Si vis pacem - para bellum

 
 
Patruljen (26-12-2010)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 26-12-10 05:15

On 26 Dec., 11:56, "@" <1...@iindnaavalid.invavvlid> wrote:
> http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1151944/hjaelp-vi-smed-barnet-u...
>
> selvfede danske lærere VIL ikke selv lære


Og - de forhold, som er nævnt i artiklen er naturligvis alle under
lærenes kontrol?


Martin Larsen (26-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 26-12-10 13:50

On 12/26/2010 11:56 AM, @ wrote:
> http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1151944/hjaelp-vi-smed-barnet-ud-med-badevandet/
>
> selvfede danske lærere VIL ikke selv lære
>
>
Nej, professor Niels Egelund har været ude med krabasken i mange år uden
at det hjælper det mindste. De selvfede røde abekatte rokker sig ikke.

Eneste løsning er at håbe på gode privatskoler - og selv sosserne vælger
jo dette til deres børn, fordi de dybest set godt ved hvad det drejer
sig om. tsk tsk

Men det minder om en forbrydelse mod menneskeheden med de fortabte børn
i folkeskolen...

Mvh
Martin


Patruljen (26-12-2010)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 26-12-10 06:06

On 26 Dec., 13:50, Martin Larsen <mlar...@post7.tele.dk> wrote:
> On 12/26/2010 11:56 AM, @ wrote:>http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1151944/hjaelp-vi-smed-barnet-u...
>
> > selvfede danske l rere VIL ikke selv l re
>
> Nej, professor Niels Egelund har v ret ude med krabasken i mange r uden
> at det hj lper det mindste. De selvfede r de abekatte rokker sig ikke.
>
> Eneste l sning er at h be p gode privatskoler - og selv sosserne v lger
> jo dette til deres b rn, fordi de dybest set godt ved hvad det drejer
> sig om. tsk tsk
>
> Men det minder om en forbrydelse mod menneskeheden med de fortabte b rn
> i folkeskolen...


Mon ikke du selv gik på en folkeskole Martin :)


Martin Larsen (26-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 26-12-10 14:21

On 12/26/2010 02:06 PM, Patruljen wrote:
> On 26 Dec., 13:50, Martin Larsen<mlar...@post7.tele.dk> wrote:
>> On 12/26/2010 11:56 AM, @ wrote:>http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1151944/hjaelp-vi-smed-barnet-u...
>>
>>> selvfede danske l rere VIL ikke selv l re
>>
>> Nej, professor Niels Egelund har v ret ude med krabasken i mange r uden
>> at det hj lper det mindste. De selvfede r de abekatte rokker sig ikke.
>>
>> Eneste l sning er at h be p gode privatskoler - og selv sosserne v lger
>> jo dette til deres b rn, fordi de dybest set godt ved hvad det drejer
>> sig om. tsk tsk
>>
>> Men det minder om en forbrydelse mod menneskeheden med de fortabte b rn
>> i folkeskolen...
>
>
> Mon ikke du selv gik på en folkeskole Martin :)
>
Jo, og det var dengang vi lærte noget. Den "sorte" skole var ikke sort -
det er en rød-nisse historie.

Martin

Wilstrup (26-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 26-12-10 19:28



"Martin Larsen" skrev i meddelelsen
news:4d17413a$0$23753$14726298@news.sunsite.dk...

On 12/26/2010 02:06 PM, Patruljen wrote:
> On 26 Dec., 13:50, Martin Larsen<mlar...@post7.tele.dk> wrote:
>> On 12/26/2010 11:56 AM, @
>> wrote:>http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1151944/hjaelp-vi-smed-barnet-u...
>>
>>> selvfede danske l rere VIL ikke selv l re
>>
>> Nej, professor Niels Egelund har v ret ude med krabasken i mange r uden
>> at det hj lper det mindste. De selvfede r de abekatte rokker sig ikke.
>>
>> Eneste l sning er at h be p gode privatskoler - og selv sosserne v lger
>> jo dette til deres b rn, fordi de dybest set godt ved hvad det drejer
>> sig om. tsk tsk
>>
>> Men det minder om en forbrydelse mod menneskeheden med de fortabte b rn
>> i folkeskolen...
>
>
> Mon ikke du selv gik på en folkeskole Martin :)
>
Jo, og det var dengang vi lærte noget. Den "sorte" skole var ikke sort -
det er en rød-nisse historie.


Du har aldrig lært noget som helst - og heller ikke i folkeskolen hvis vi
taler om 50'ernes folkeskole.


Martin Larsen (26-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 26-12-10 19:53

On 12/26/2010 07:28 PM, Wilstrup wrote:
>
>
> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
> news:4d17413a$0$23753$14726298@news.sunsite.dk...
>
> On 12/26/2010 02:06 PM, Patruljen wrote:
>> On 26 Dec., 13:50, Martin Larsen<mlar...@post7.tele.dk> wrote:
>>> On 12/26/2010 11:56 AM, @
>>> wrote:>http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1151944/hjaelp-vi-smed-barnet-u...
>>>
>>>
>>>> selvfede danske l rere VIL ikke selv l re
>>>
>>> Nej, professor Niels Egelund har v ret ude med krabasken i mange r uden
>>> at det hj lper det mindste. De selvfede r de abekatte rokker sig ikke.
>>>
>>> Eneste l sning er at h be p gode privatskoler - og selv sosserne v lger
>>> jo dette til deres b rn, fordi de dybest set godt ved hvad det drejer
>>> sig om. tsk tsk
>>>
>>> Men det minder om en forbrydelse mod menneskeheden med de fortabte b rn
>>> i folkeskolen...
>>
>>
>> Mon ikke du selv gik på en folkeskole Martin :)
>>
> Jo, og det var dengang vi lærte noget. Den "sorte" skole var ikke sort -
> det er en rød-nisse historie.
>
>
> Du har aldrig lært noget som helst - og heller ikke i folkeskolen hvis
> vi taler om 50'ernes folkeskole.

Ingen venter andet end dumt skrigeri fra en stalinist-degn, som er en
del af skolens problemer - så hold du hellere bøtte!


Wilstrup (26-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 26-12-10 23:17



"Martin Larsen" skrev i meddelelsen
news:4d178f0a$0$23762$14726298@news.sunsite.dk...

On 12/26/2010 07:28 PM, Wilstrup wrote:
>
>
> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
> news:4d17413a$0$23753$14726298@news.sunsite.dk...
>
> On 12/26/2010 02:06 PM, Patruljen wrote:
>> On 26 Dec., 13:50, Martin Larsen<mlar...@post7.tele.dk> wrote:
>>> On 12/26/2010 11:56 AM, @
>>> wrote:>http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1151944/hjaelp-vi-smed-barnet-u...
>>>
>>>
>>>> selvfede danske l rere VIL ikke selv l re
>>>
>>> Nej, professor Niels Egelund har v ret ude med krabasken i mange r uden
>>> at det hj lper det mindste. De selvfede r de abekatte rokker sig ikke.
>>>
>>> Eneste l sning er at h be p gode privatskoler - og selv sosserne v lger
>>> jo dette til deres b rn, fordi de dybest set godt ved hvad det drejer
>>> sig om. tsk tsk
>>>
>>> Men det minder om en forbrydelse mod menneskeheden med de fortabte b rn
>>> i folkeskolen...
>>
>>
>> Mon ikke du selv gik på en folkeskole Martin :)
>>
> Jo, og det var dengang vi lærte noget. Den "sorte" skole var ikke sort -
> det er en rød-nisse historie.
>
>
> Du har aldrig lært noget som helst - og heller ikke i folkeskolen hvis
> vi taler om 50'ernes folkeskole.

Ingen venter andet end dumt skrigeri fra en stalinist-degn, som er en
del af skolens problemer - så hold du hellere bøtte!

-Tværtimod er det jeg siger kloge og begavede ord -men jeg forstår godt at
du ikke bryder dig om sandheden, for sådan reagerer en nazist som dig altid
når I får serveret sandheden om hvordan verden ser ud.


N_B_DK (26-12-2010)
Kommentar
Fra : N_B_DK


Dato : 26-12-10 23:30

"Wilstrup" <nixen@bixen.invalid> wrote in message
news:4d17beeb$0$36558$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> -Tværtimod er det jeg siger kloge og begavede ord

Det er muligt, men så er det da bare endnu mere utroligt at det du skriver
er noget frygteligt sludder.

--
MVH. N_B_DK


Wilstrup (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 27-12-10 00:55

"N_B_DK" skrev i meddelelsen
news:4d17c245$0$23758$14726298@news.sunsite.dk...

"Wilstrup" <nixen@bixen.invalid> wrote in message
news:4d17beeb$0$36558$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> -Tværtimod er det jeg siger kloge og begavede ord

Det er muligt, men så er det da bare endnu mere utroligt at det du
skriver
er noget frygteligt sludder.


Hvad er noget sludder? Mon ikke jeg med min baggrund både i teorien og i
praksis ved en hel del mere om det emne end du gør?



N_B_DK (27-12-2010)
Kommentar
Fra : N_B_DK


Dato : 27-12-10 01:02

"Wilstrup" <nixen@bixen.invalid> wrote in message
news:4d17d5d8$0$36580$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Hvad er noget sludder? Mon ikke jeg med min baggrund både i teorien
> og i praksis ved en hel del mere om det emne end du gør?

Så må det jo være nemt for dig at forklare, hvorfor vi er så dårligt
placeret i forhold til f.eks Kina, nå nu vores skolesystem er SÅ meget bedre
end deres?

--
MVH. N_B_DK


Wilstrup (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 27-12-10 01:30

"N_B_DK" skrev i meddelelsen
news:4d17d791$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...

"Wilstrup" <nixen@bixen.invalid> wrote in message
news:4d17d5d8$0$36580$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Hvad er noget sludder? Mon ikke jeg med min baggrund både i teorien
> og i praksis ved en hel del mere om det emne end du gør?

Så må det jo være nemt for dig at forklare, hvorfor vi er så dårligt
placeret i forhold til f.eks Kina, nå nu vores skolesystem er SÅ meget
bedre
end deres?


--------------------------------------------------------------------------------
Det kan ikke forklares enkelt - man skal være meget forsigtig med at
sammenligne forskellige landes skoleresultater. PISA fx bygger en hel
del på MC-opgaver, noget man er trænet til i andre lande, men som ikke
er så meget anvendt herhjemme. Det giver en væsentlig fordel for dem der
skal testes i sådanne test. Så går de kinesiske skolebørn mange mange
timer i skole hver eneste uge. Det andrager omkring 40 skolelektioner
ugentlig hvor vi har væsentligt mindre. Dertil kommer hele
samfundskulturen og andre forhold som det vil føre for vidt at nævne
her. Man kan IKKE uden videre sammenligne et lands skolesystem med et
andet lands alene ud fra hvilke resultater de får i en bestemt test.
Vi havde hos os for nogle år siden en kineser boende, og hun var eminent
til at lave matematiske udregninger. Brøker regnede hun hurtigere end
selv matematiklæreren, men når det gjaldt om at forstå og forklare
matematikken, så kneb det gevaligt, og det var ikke fordi hun talte
dårligt dansk. Hun kunne heller ikke forklare det på kinesisk eller på
engelsk. Blot et eksempel.
Jeg har haft flere kinesiske børn i skolen, og fælles for dem alle er at
de er myreflittige og arbejder meget med deres stof. Forældrene tillader
nemlig ikke andet. Deres sociale liv er til gengæld yderst sparsomt -
deres kontakt med kammeraterne sker altid efter de har læst deres
lektier og der ligger meget med "ære" og "skam" i deres omgang med
forældrene. Hende, vi havde boende, fortalte os at hun blev nødt til at
hjælpe til med at forsørge familien da faderen var blevet arbejdsløs, og
det betød at hun opgav al tanke om at leve sit eget liv, blive gift og
få børn. Kinesiske kvinder er ofte meget praktisk orienterede - de
sætter altid familien før egen lykke og karriere - ikke noget vi just
kan beskylde danske kvinder for.

AT forklare den kinesiske kultur på få linjer og at sammenligne den med
den danske, vil ikke være mulig, men overordnet kan jeg sige, at der er
væsentlige kulturforhold der gør sig gældende som betyder at de
kinesiske elever herhjemme ofte får tårnhøje resultater til
afgangsprøverne. (En af dem jeg havde til afgangsprøverne i folkeskolen,
fik lutter 12-taller - kun et eneste fag måtte hun "nøjes" med 10. Hun
går nu på gymnasiet og får stadig tårnhøje karakterer. Men jeg har også
haft en anden elev som ligeledes var eminent til matematik, men som fik
elendige karakterer i engelsk - det kunne hun simpelthen ikke klare på
fornuftig vis. Der er altså undtagelser.

Læg så dertil at mange kinesiske familier kun har et barn, som så til
gengæld bliver forkælet ud over alle grænser, men som samtidig også
møder krav om resultater i skolen -på det område spares der ikke: man
forventer simpelthen tårnhøje karakterer i skolen, og der er en
konkurrence om fx at blive valgt til klasseindpisker lige fra 1. klasse,
noget som også forældrene bruger megen tid på. De indøver taler med
deres børn som de skal fremføre under "valget" i klassen, og de der
taber bryder fuldkommen sammen som var det verdens undergang. Det samme
er tilfældet med mødrene i visse amerikanske stater når de pacer deres
piger til at vinde skønhedskonkurrencer for børn. Ulækkert.

Så nej, der er mange gode forklaringer på at kinesiske børn klarer sig
bedst faglige i nogle sammenlignelige fag, men spørgsmålet er blot om
det er det vi vil, eller om vi vil have børn der er glade for at gå i
skole og som ikke paces frem af forældrene. Børn som kan få lov til at
være børn, gå til fritidsarrangementer, være spejdere, fodboldspiller
m.v.
Da "vores" kineser boede hos os, var det tydeligt at hun ikke var vant
til at have så megen fritid, og hun anede simpelthen ikke hvad hun
skulle stille op med den. Det var en svær omvæltning for hende, men det
var tydeligt at hun nød at være væk fra folrældrenes overvågning,
skolens overvågning etc. (Hun forklarede at hun gik på en pigeskole i
Hong Kong, hvor kravet var at de skulle have skoleuniformer med tydeligt
skole-logo, og hvis de fx ikke rejste sig op for voksne i bussen, blev
der klaget til skolen og de kunne riskere de alvorligste repressalier.
Hele byens lokalsamfund vogtede over dem 24/7.

Jeg vil trods alt foretrække den form for skolegang vi har her i landet
fremfor et usundt konkurrencesamfund som i Kina, hvor selvmordsraten er
enorm hos børn og unge. Kundskaber kan også købes for dyrt.



N_B_DK (27-12-2010)
Kommentar
Fra : N_B_DK


Dato : 27-12-10 03:09

"Wilstrup" <nixen@bixen.invalid> wrote in message
news:4d17ddec$0$36575$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
>Brøker regnede hun
> hurtigere end selv matematiklæreren, men når det gjaldt om at forstå
> og forklare matematikken, så kneb det gevaligt,

Jeg tror ikke på hun kan regne brøker ud så hurtigt som du skriver, uden har
har forståelse for det, det er meget muligt at hun ikke kan forklare det,
sådan har jeg det også selv på nogle områder (i forbindelse med analyse af
komplekse opgaver f.eks), mange vil have at det hele beskrives ned i mindste
detalje, skal jeg det mister jeg overblikket, jeg vil tro det samme gør sig
gældende for folk der har evnen til at se mønstre i tekster, tal osv. de vil
uden tvivl også have svært ved at forklare det for andre der ikke har den
evne.

Jeg kan f.eks påstå at det muligt at have noget der er sortere end sort (og
kan bevise det), men folk der ikke har samme viden, vil ret sikkert påstå at
det er umuligt at have noget der er sortere end sort, hvilket jo blot
beviser at har man ikke samme baggrundsviden, så kan det være svært at
forstå /forklare ting til udenforstående.

> AT forklare den kinesiske kultur på få linjer og at sammenligne den
> med den danske, vil ikke være mulig, men overordnet kan jeg sige, at
> der er væsentlige kulturforhold der gør sig gældende som betyder at de
> kinesiske elever herhjemme ofte får tårnhøje resultater til
> afgangsprøverne. (En af dem jeg havde til afgangsprøverne i
> folkeskolen, fik lutter 12-taller - kun et eneste fag måtte hun
> "nøjes" med 10. Hun går nu på gymnasiet og får stadig tårnhøje
> karakterer. Men jeg har også haft en anden elev som ligeledes var
> eminent til matematik, men som fik elendige karakterer i engelsk -
> det kunne hun simpelthen ikke klare på fornuftig vis. Der er altså
> undtagelser.

Enig i de har en helt anden kultur, men det der springer mest i øjnene er
deres diciplin, der er de mange gange bedre end danske børn.

> Læg så dertil at mange kinesiske familier kun har et barn, som så til
> gengæld bliver forkælet ud over alle grænser, men som samtidig også
> møder krav om resultater i skolen -på det område spares der ikke: man
> forventer simpelthen tårnhøje karakterer i skolen, og der er en
> konkurrence om fx at blive valgt til klasseindpisker lige fra 1.
> klasse, noget som også forældrene bruger megen tid på. De indøver
> taler med deres børn som de skal fremføre under "valget" i klassen,
> og de der taber bryder fuldkommen sammen som var det verdens
> undergang. Det samme er tilfældet med mødrene i visse amerikanske
> stater når de pacer deres piger til at vinde skønhedskonkurrencer for
> børn. Ulækkert.

Skønhedskonkurrencer i den alder ser jeg bestemt heller ikke som en god
ting, alt for ofte er det langt mere mødrenes "drøm" børnene tvinges til.

> Så nej, der er mange gode forklaringer på at kinesiske børn klarer sig
> bedst faglige i nogle sammenlignelige fag, men spørgsmålet er blot om
> det er det vi vil, eller om vi vil have børn der er glade for at gå i
> skole og som ikke paces frem af forældrene. Børn som kan få lov til at
> være børn, gå til fritidsarrangementer, være spejdere, fodboldspiller
> m.v.

Enig, men der skal også være diciplin. og vi kan ikke se bort fra at
kineserne ikke længere kun er gode til udenadslære, men i den grad også er
blevet gode til at udvikle/opfinde ting, og det kan man ikek uden man evner
at tænke selvstændige tanker.

> Da "vores" kineser boede hos os, var det tydeligt at hun ikke var vant
> til at have så megen fritid, og hun anede simpelthen ikke hvad hun
> skulle stille op med den. Det var en svær omvæltning for hende, men
> det var tydeligt at hun nød at være væk fra folrældrenes overvågning,
> skolens overvågning etc. (Hun forklarede at hun gik på en pigeskole i
> Hong Kong, hvor kravet var at de skulle have skoleuniformer med
> tydeligt skole-logo,

Sådan er det mange steder (altså skoleuniformer), og jeg ser langt flere
fordele ved det, end ulemper (den største forskel er at man undgår mobning,
hvis en person ikke lige går i det rigtige mærketøj)

> og hvis de fx ikke rejste sig op for voksne i
> bussen, blev der klaget til skolen

Det tror jeg faktisk ikke er noget der skader, børn burde vise respekt
overfor de ældre, hvis jeg tager bussen, og der står en og venter når jeg
stiger af, plejer jeg at spørge om de har billet, og hvis ikke de har, giver
jeg min billet til vedkommende, 9.9/10 ser på en som man nærmest har
voldtaget dem, jeg har ikke selv oplevet af få en billet af en anden person
i DK (jeg oplevede det dog da jeg var i Australien, men der er folk også
langt mere imødekommende).

> og de kunne riskere de alvorligste
> repressalier. Hele byens lokalsamfund vogtede over dem 24/7.

Det rr nok lidt en overreaktion, men grundlæggende synes jeg det er fint at
forældre kontaktes hvis ikke barnet opfører sig som det burde.

> Jeg vil trods alt foretrække den form for skolegang vi har her i
> landet fremfor et usundt konkurrencesamfund som i Kina, hvor
> selvmordsraten er enorm hos børn og unge. Kundskaber kan også købes
> for dyrt.

Uden konkurrence udvikles folk ikke, der skal dog være balance i det, for
meget konkurrence er ikke sundt, men ingen konkurrence er ligeså skadeligt.

--
MVH. N_B_DK


Wilstrup (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 27-12-10 12:10

"N_B_DK" skrev i meddelelsen
news:4d17f53e$0$23756$14726298@news.sunsite.dk...

"Wilstrup" <nixen@bixen.invalid> wrote in message
news:4d17ddec$0$36575$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
>Brøker regnede hun
> hurtigere end selv matematiklæreren, men når det gjaldt om at forstå
> og forklare matematikken, så kneb det gevaligt,

Jeg tror ikke på hun kan regne brøker ud så hurtigt som du skriver, uden
har
har forståelse for det, det er meget muligt at hun ikke kan forklare
det,
sådan har jeg det også selv på nogle områder (i forbindelse med analyse
af
komplekse opgaver f.eks), mange vil have at det hele beskrives ned i
mindste
detalje, skal jeg det mister jeg overblikket, jeg vil tro det samme gør
sig
gældende for folk der har evnen til at se mønstre i tekster, tal osv. de
vil
uden tvivl også have svært ved at forklare det for andre der ikke har
den
evne.
--------------------------------------------------------------------------------

Det var ikke desto mindre det vi oplevede og læreren med os. Hun gik i
en dansk folkeskole da hun var her (10.klasse), og det er også noget jeg
har set hos mine andre kinesiske elever. Jeg studerede endda kinesisk en
overgang på Københavns Universitet, så spændende var det da at opleve
den side af sagen også.
--------------------------------------------------------------------------------

Jeg kan f.eks påstå at det muligt at have noget der er sortere end sort
(og
kan bevise det), men folk der ikke har samme viden, vil ret sikkert
påstå at
det er umuligt at have noget der er sortere end sort, hvilket jo blot
beviser at har man ikke samme baggrundsviden, så kan det være svært at
forstå /forklare ting til udenforstående.
--------------------------------------------------------------------------------
Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Min svigersøn er grafiker og kan
sikkert forklare det, men jeg vil ikke indlade mig på noget sådant, da
det ligger langt uden for mit fagområde. Jeg har dog hørt det før - det
med det sorteste sorte, så det kommer ikke bag på mig. Jeg vil dog ikke
forholde mig eksplicit til det, da min viden derom ikke eksisterer.
--------------------------------------------------------------------------------

> AT forklare den kinesiske kultur på få linjer og at sammenligne den
> med den danske, vil ikke være mulig, men overordnet kan jeg sige, at
> der er væsentlige kulturforhold der gør sig gældende som betyder at de
> kinesiske elever herhjemme ofte får tårnhøje resultater til
> afgangsprøverne. (En af dem jeg havde til afgangsprøverne i
> folkeskolen, fik lutter 12-taller - kun et eneste fag måtte hun
> "nøjes" med 10. Hun går nu på gymnasiet og får stadig tårnhøje
> karakterer. Men jeg har også haft en anden elev som ligeledes var
> eminent til matematik, men som fik elendige karakterer i engelsk -
> det kunne hun simpelthen ikke klare på fornuftig vis. Der er altså
> undtagelser.
--------------------------------------------------------------------------------

Enig i de har en helt anden kultur, men det der springer mest i øjnene
er
deres diciplin, der er de mange gange bedre end danske børn.
--------------------------------------------------------------------------------

Så er vi på hjemmebane igen: disciplin har mange forklaringer og mange
definitioner. Her kan man heller ikke sige noget generelt, men vi kan
konstatere at det kinesiske samfund er meget anderledes end vores, og
dermed har de også andre traditioner og måder at se tingene på end vi.
Dermed er naboens græs altid grønnest. Men er det det vi vil her i
landet: Kvæle alt det vi kalder for kreativitet og initiativ til fordel
for kæft-trit og retning? Jeg holder meget af den kinesiske kultur på
mange måder, men jeg kan også se faren ved den i forhold til et vestligt
demokrati, så det er ikke med min stemme at vi ændrer den danske
skoleverden til at ligne den kinesiske noget mere.
--------------------------------------------------------------------------------
> Læg så dertil at mange kinesiske familier kun har et barn, som så til
> gengæld bliver forkælet ud over alle grænser, men som samtidig også
> møder krav om resultater i skolen -på det område spares der ikke: man
> forventer simpelthen tårnhøje karakterer i skolen, og der er en
> konkurrence om fx at blive valgt til klasseindpisker lige fra 1.
> klasse, noget som også forældrene bruger megen tid på. De indøver
> taler med deres børn som de skal fremføre under "valget" i klassen,
> og de der taber bryder fuldkommen sammen som var det verdens
> undergang. Det samme er tilfældet med mødrene i visse amerikanske
> stater når de pacer deres piger til at vinde skønhedskonkurrencer for
> børn. Ulækkert.

Skønhedskonkurrencer i den alder ser jeg bestemt heller ikke som en god
ting, alt for ofte er det langt mere mødrenes "drøm" børnene tvinges
til.
--------------------------------------------------------------------------------

Helt enig.
--------------------------------------------------------------------------------

> Så nej, der er mange gode forklaringer på at kinesiske børn klarer sig
> bedst faglige i nogle sammenlignelige fag, men spørgsmålet er blot om
> det er det vi vil, eller om vi vil have børn der er glade for at gå i
> skole og som ikke paces frem af forældrene. Børn som kan få lov til at
> være børn, gå til fritidsarrangementer, være spejdere, fodboldspiller
> m.v.

Enig, men der skal også være diciplin. og vi kan ikke se bort fra at
kineserne ikke længere kun er gode til udenadslære, men i den grad også
er
blevet gode til at udvikle/opfinde ting, og det kan man ikek uden man
evner
at tænke selvstændige tanker.
--------------------------------------------------------------------------------

Det er morsomt at se at du og Frodo Nifinger har to forskellige
opfattelser af samme ting. Også Frodo vil have mere disciplin og ro i
skolen med professionelle skolebestyrelser. Han mener til gengæld at
kineserne ikke er særligt kreative -du ønsker også mere kæft-trit-og
retning, men alligevel mener du at kineserne også er kreative.
--------------------------------------------------------------------------------

> Da "vores" kineser boede hos os, var det tydeligt at hun ikke var vant
> til at have så megen fritid, og hun anede simpelthen ikke hvad hun
> skulle stille op med den. Det var en svær omvæltning for hende, men
> det var tydeligt at hun nød at være væk fra folrældrenes overvågning,
> skolens overvågning etc. (Hun forklarede at hun gik på en pigeskole i
> Hong Kong, hvor kravet var at de skulle have skoleuniformer med
> tydeligt skole-logo,

Sådan er det mange steder (altså skoleuniformer), og jeg ser langt flere
fordele ved det, end ulemper (den største forskel er at man undgår
mobning,
hvis en person ikke lige går i det rigtige mærketøj)
--------------------------------------------------------------------------------
Heri er vi helt enige - mobning på grund af tøj er noget møj.
--------------------------------------------------------------------------------

> og hvis de fx ikke rejste sig op for voksne i
> bussen, blev der klaget til skolen

Det tror jeg faktisk ikke er noget der skader, børn burde vise respekt
overfor de ældre, hvis jeg tager bussen, og der står en og venter når
jeg
stiger af, plejer jeg at spørge om de har billet, og hvis ikke de har,
giver
jeg min billet til vedkommende, 9.9/10 ser på en som man nærmest har
voldtaget dem, jeg har ikke selv oplevet af få en billet af en anden
person
i DK (jeg oplevede det dog da jeg var i Australien, men der er folk også
langt mere imødekommende).
--------------------------------------------------------------------------------
Jeg har oplevet det massevis af gange i Danmark. I øvrigt er det en
lovovertrædelse: Biletten må ikke overdrages.
--------------------------------------------------------------------------------

> og de kunne riskere de alvorligste
> repressalier. Hele byens lokalsamfund vogtede over dem 24/7.
--------------------------------------------------------------------------------

Det rr nok lidt en overreaktion, men grundlæggende synes jeg det er fint
at
forældre kontaktes hvis ikke barnet opfører sig som det burde.
--------------------------------------------------------------------------------

> Jeg vil trods alt foretrække den form for skolegang vi har her i
> landet fremfor et usundt konkurrencesamfund som i Kina, hvor
> selvmordsraten er enorm hos børn og unge. Kundskaber kan også købes
> for dyrt.

Uden konkurrence udvikles folk ikke, der skal dog være balance i det,
for
meget konkurrence er ikke sundt, men ingen konkurrence er ligeså
skadeligt.


--------------------------------------------------------------------------------
Jeg har intet mod konkurrencer per se, men jeg vil gerne have
indflydelse på hvad jeg skal konkurrere om. Jeg vil ikke være med til at
vi skal konkurrere om mad på bordet hver dag, klæder på kroppen og tag
over hovedet. Vi skal som minimum have dækket vores primære behov,
hvilket ikke altid er tilfældet i dette samfund heller.
Til gengæld har jeg ikke noget imod at vi konkurrerer på dygtighed og
kreativitet - på den måde kan konkurrence være ansporende. Jeg vil dog
tage det forbehold at det ikke skal være konkurrence omkring kundskaber
med talkarakterer, da disse mere er hæmmende end udviklende for børn.


N_B_DK (27-12-2010)
Kommentar
Fra : N_B_DK


Dato : 27-12-10 13:26

"Wilstrup" <nixen@bixen.invalid> wrote in message
news:4d1873ef$0$36576$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Det er morsomt at se at du og Frodo Nifinger har to forskellige
> opfattelser af samme ting. Også Frodo vil have mere disciplin og ro i
> skolen med professionelle skolebestyrelser. Han mener til gengæld at
> kineserne ikke er særligt kreative -du ønsker også mere kæft-trit-og
> retning, men alligevel mener du at kineserne også er kreative.
> --------------------------------------------------------------------------------

Jeg tror nu bare han undervurderer Kinesernes evner, og det skal man passe
på med.

>> Da "vores" kineser boede hos os, var det tydeligt at hun ikke var
>> vant til at have så megen fritid, og hun anede simpelthen ikke hvad
>> hun skulle stille op med den. Det var en svær omvæltning for hende,
>> men det var tydeligt at hun nød at være væk fra folrældrenes
>> overvågning, skolens overvågning etc. (Hun forklarede at hun gik på
>> en pigeskole i Hong Kong, hvor kravet var at de skulle have
>> skoleuniformer med tydeligt skole-logo,
>
> Sådan er det mange steder (altså skoleuniformer), og jeg ser langt
> flere fordele ved det, end ulemper (den største forskel er at man
> undgår mobning,
> hvis en person ikke lige går i det rigtige mærketøj)
> --------------------------------------------------------------------------------
> Heri er vi helt enige - mobning på grund af tøj er noget møj.
> --------------------------------------------------------------------------------

Faktisk kan jeg ikke umiddelbart se noget negativt ved at indføre
skoleuniformer, der kan være et økonomisk aspekt i sagen ja, men den del
skulle man nok kunne løse politisk hvis man ville.

>> og hvis de fx ikke rejste sig op for voksne i
>> bussen, blev der klaget til skolen
>
> Det tror jeg faktisk ikke er noget der skader, børn burde vise respekt
> overfor de ældre, hvis jeg tager bussen, og der står en og venter når
> jeg
> stiger af, plejer jeg at spørge om de har billet, og hvis ikke de har,
> giver
> jeg min billet til vedkommende, 9.9/10 ser på en som man nærmest har
> voldtaget dem, jeg har ikke selv oplevet af få en billet af en anden
> person
> i DK (jeg oplevede det dog da jeg var i Australien, men der er folk
> også langt mere imødekommende).
> --------------------------------------------------------------------------------
> Jeg har oplevet det massevis af gange i Danmark. I øvrigt er det en
> lovovertrædelse: Biletten må ikke overdrages.
> --------------------------------------------------------------------------------

Jeg har nu aldrig læst at en busbillet skulle være "personlig", et
månedskort og andre former for kort med identifikation ja, men vil gerne se
noget dokumentation på at en billet ikke må overdrages til andre. (det ville
give en hel del problemer hvis det var korrekt, f.eks en person ville ikke
kunne gå ind og købe 4 billetter til toget og give de 3 til dem der står
udenfor og venter), man kan jo så argumentere for at man i busbillet
eksemplet "snyder" busselskabet for billet indtægter, men sålænge billettens
er gyldig (tidsmæssigt), så tvivler jeg på de kan gøre noget.

> Uden konkurrence udvikles folk ikke, der skal dog være balance i det,
> for
> meget konkurrence er ikke sundt, men ingen konkurrence er ligeså
> skadeligt.
>
>
> --------------------------------------------------------------------------------
> Jeg har intet mod konkurrencer per se, men jeg vil gerne have
> indflydelse på hvad jeg skal konkurrere om. Jeg vil ikke være med til
> at vi skal konkurrere om mad på bordet hver dag, klæder på kroppen og
> tag over hovedet.

Det er heller ikke det vi diskuterer, men konkurrence i skolen, idræt ville
f.eks blive en noget flad oplevelse uden at der var konkurrence, jeg kan da
huske vores Dansklærer i de små klasser, hun gav os tit en opgave der gik ud
på at danne flest mulige ord ud af f.eks "leverpostej" (man kan lave ordene:
leve, se, er, so, rest osv), der blev konkurreret en hel del på det punkt

> Vi skal som minimum have dækket vores primære behov,
> hvilket ikke altid er tilfældet i dette samfund heller.
> Til gengæld har jeg ikke noget imod at vi konkurrerer på dygtighed og
> kreativitet - på den måde kan konkurrence være ansporende. Jeg vil dog
> tage det forbehold at det ikke skal være konkurrence omkring
> kundskaber med talkarakterer, da disse mere er hæmmende end
> udviklende for børn.

Ikke helt enig, men man skal dog passe på med at indføre konkurrence for
tidligt.

--
MVH. N_B_DK


Wilstrup (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 27-12-10 17:07

"N_B_DK" skrev i meddelelsen
news:4d1885ea$0$23758$14726298@news.sunsite.dk...

"Wilstrup" <nixen@bixen.invalid> wrote in message
news:4d1873ef$0$36576$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Det er morsomt at se at du og Frodo Nifinger har to forskellige
> opfattelser af samme ting. Også Frodo vil have mere disciplin og ro i
> skolen med professionelle skolebestyrelser. Han mener til gengæld at
> kineserne ikke er særligt kreative -du ønsker også mere kæft-trit-og
> retning, men alligevel mener du at kineserne også er kreative.
> --------------------------------------------------------------------------------

Jeg tror nu bare han undervurderer Kinesernes evner, og det skal man
passe
på med.

>> Da "vores" kineser boede hos os, var det tydeligt at hun ikke var
>> vant til at have så megen fritid, og hun anede simpelthen ikke hvad
>> hun skulle stille op med den. Det var en svær omvæltning for hende,
>> men det var tydeligt at hun nød at være væk fra folrældrenes
>> overvågning, skolens overvågning etc. (Hun forklarede at hun gik på
>> en pigeskole i Hong Kong, hvor kravet var at de skulle have
>> skoleuniformer med tydeligt skole-logo,
>
> Sådan er det mange steder (altså skoleuniformer), og jeg ser langt
> flere fordele ved det, end ulemper (den største forskel er at man
> undgår mobning,
> hvis en person ikke lige går i det rigtige mærketøj)
> --------------------------------------------------------------------------------
> Heri er vi helt enige - mobning på grund af tøj er noget møj.
> --------------------------------------------------------------------------------

Faktisk kan jeg ikke umiddelbart se noget negativt ved at indføre
skoleuniformer, der kan være et økonomisk aspekt i sagen ja, men den del
skulle man nok kunne løse politisk hvis man ville.

>> og hvis de fx ikke rejste sig op for voksne i
>> bussen, blev der klaget til skolen
>
> Det tror jeg faktisk ikke er noget der skader, børn burde vise respekt
> overfor de ældre, hvis jeg tager bussen, og der står en og venter når
> jeg
> stiger af, plejer jeg at spørge om de har billet, og hvis ikke de har,
> giver
> jeg min billet til vedkommende, 9.9/10 ser på en som man nærmest har
> voldtaget dem, jeg har ikke selv oplevet af få en billet af en anden
> person
> i DK (jeg oplevede det dog da jeg var i Australien, men der er folk
> også langt mere imødekommende).
> --------------------------------------------------------------------------------
> Jeg har oplevet det massevis af gange i Danmark. I øvrigt er det en
> lovovertrædelse: Biletten må ikke overdrages.
> --------------------------------------------------------------------------------

Jeg har nu aldrig læst at en busbillet skulle være "personlig", et
månedskort og andre former for kort med identifikation ja, men vil gerne
se
noget dokumentation på at en billet ikke må overdrages til andre. (det
ville
give en hel del problemer hvis det var korrekt, f.eks en person ville
ikke
kunne gå ind og købe 4 billetter til toget og give de 3 til dem der står
udenfor og venter), man kan jo så argumentere for at man i busbillet
eksemplet "snyder" busselskabet for billet indtægter, men sålænge
billettens
er gyldig (tidsmæssigt), så tvivler jeg på de kan gøre noget.
--------------------------------------------------------------------------------
Nu er det længe siden at jeg har kørt i bus medbringende busbiletter,
men jeg husker at det i sin tid stod på biletten - og naturligvis er
meningen at man skal have benyttet den personligt og derefter ikke må
overdrage den til andre efter eget brug. Men mon ikke det findes på
deres hjemmeside eller i en eller anden eksisterende
transportbekendtgørelse?
--------------------------------------------------------------------------------

> Uden konkurrence udvikles folk ikke, der skal dog være balance i det,
> for
> meget konkurrence er ikke sundt, men ingen konkurrence er ligeså
> skadeligt.
>
>
> --------------------------------------------------------------------------------
> Jeg har intet mod konkurrencer per se, men jeg vil gerne have
> indflydelse på hvad jeg skal konkurrere om. Jeg vil ikke være med til
> at vi skal konkurrere om mad på bordet hver dag, klæder på kroppen og
> tag over hovedet.
--------------------------------------------------------------------------------

Det er heller ikke det vi diskuterer, men konkurrence i skolen, idræt
ville
f.eks blive en noget flad oplevelse uden at der var konkurrence, jeg kan
da
huske vores Dansklærer i de små klasser, hun gav os tit en opgave der
gik ud
på at danne flest mulige ord ud af f.eks "leverpostej" (man kan lave
ordene:
leve, se, er, so, rest osv), der blev konkurreret en hel del på det
punkt
--------------------------------------------------------------------------------
Det finder jeg ikke spor betænkeligt - jeg finder det betænkeligt hvis
man fx skal konkurrere på basale nødvendigheder eller at konkurrence
bliver et mål i sig selv hvor man kan hovere over dem der ikke er så
hurtige til det faglige.
--------------------------------------------------------------------------------

> Vi skal som minimum have dækket vores primære behov,
> hvilket ikke altid er tilfældet i dette samfund heller.
> Til gengæld har jeg ikke noget imod at vi konkurrerer på dygtighed og
> kreativitet - på den måde kan konkurrence være ansporende. Jeg vil dog
> tage det forbehold at det ikke skal være konkurrence omkring
> kundskaber med talkarakterer, da disse mere er hæmmende end
> udviklende for børn.

Ikke helt enig, men man skal dog passe på med at indføre konkurrence for
tidligt.

--------------------------------------------------------------------------------

Så kunne vi dog blive enige om noget. Og det er da helt fint -også. Man
fristes næsten til at sige "Godt Nytår" - men også kun næsten!


N_B_DK (27-12-2010)
Kommentar
Fra : N_B_DK


Dato : 27-12-10 20:48

"Wilstrup" <nixen@bixen.invalid> wrote in message
news:4d18b9b0$0$36570$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Så kunne vi dog blive enige om noget. Og det er da helt fint -også.
> Man fristes næsten til at sige "Godt Nytår" - men også kun næsten!
>

Ja derud skal vi ikke, det ville da ikke være en rart start på året ;)

--
MVH. N_B_DK


Martin Larsen (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 27-12-10 08:39

On 12/27/2010 01:29 AM, Wilstrup wrote:

> Vi havde hos os for nogle år siden en kineser boende, og hun var eminent
> til at lave matematiske udregninger. Brøker regnede hun hurtigere end
> selv matematiklæreren, men når det gjaldt om at forstå og forklare
> matematikken, så kneb det gevaligt, og det var ikke fordi hun talte
> dårligt dansk. Hun kunne heller ikke forklare det på kinesisk eller på
> engelsk. Blot et eksempel.

Det oser jo af løgn og digt.
Påstår du nu at personer der ikke kan forkorte en brøk er bedre til at
forklare matematik...

[snip løgn, fordomme og racisme vedr asiater]

Wilstrup (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 27-12-10 11:56

"Martin Larsen" skrev i meddelelsen
news:4d1842ae$0$23758$14726298@news.sunsite.dk...

On 12/27/2010 01:29 AM, Wilstrup wrote:

> Vi havde hos os for nogle år siden en kineser boende, og hun var
> eminent
> til at lave matematiske udregninger. Brøker regnede hun hurtigere end
> selv matematiklæreren, men når det gjaldt om at forstå og forklare
> matematikken, så kneb det gevaligt, og det var ikke fordi hun talte
> dårligt dansk. Hun kunne heller ikke forklare det på kinesisk eller på
> engelsk. Blot et eksempel.

Det oser jo af løgn og digt.


--------------------------------------------------------------------------------


Nu vil jeg tro at jeg nok ved mere om hvad jeg oplevede hos vores
kineser end du gør - du kan tro hvad du vil, men sådan er det jo med
dig: Det du ikke fatter er naturligvis både løgn og digt. Jeg kan
naturligvis ikke bevise at det forholdt sig sådan, men jeg ser heller
ingen grund til at jeg skulle lyve om det. Det mener du så - og så er
den ikke længere.
--------------------------------------------------------------------------------


Påstår du nu at personer der ikke kan forkorte en brøk er bedre til at
forklare matematik...
--------------------------------------------------------------------------------

Hvor har jeg dog skrevet noget sådant? Atter viser dine ringe læseevner
med al ønskelig tydelighed at du ikke magter at erkende hvordan verden
ser ud.
--------------------------------------------------------------------------------

[snip løgn, fordomme og racisme vedr asiater]
--------------------------------------------------------------------------------

Jeg kunne fristes til at bede dig om at dokumentere noget af
ovenstående: hvori består løgnene? Hvori består fordommene? og hvori
består racismen? Men jeg vil undlade det, af to grunde: Du vil ikke være
i stand til at dokumentere det for det første - og for det andet: Du vil
ikke bruge tid på at forsøge at gøre det, da du naturligvis ikke kan.
Jeg kan blot konstatere at du som sædvanlig er uden for pædagogisk
rækkevidde.
--------------------------------------------------------------------------------


Martin Larsen (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 27-12-10 13:33

On 12/27/2010 11:56 AM, Wilstrup wrote:
> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
> news:4d1842ae$0$23758$14726298@news.sunsite.dk...
>
> On 12/27/2010 01:29 AM, Wilstrup wrote:
>
>> Vi havde hos os for nogle år siden en kineser boende, og hun var eminent
>> til at lave matematiske udregninger. Brøker regnede hun hurtigere end
>> selv matematiklæreren, men når det gjaldt om at forstå og forklare
>> matematikken, så kneb det gevaligt, og det var ikke fordi hun talte
>> dårligt dansk. Hun kunne heller ikke forklare det på kinesisk eller på
>> engelsk. Blot et eksempel.
>
> Det oser jo af løgn og digt.
>
>
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Nu vil jeg tro at jeg nok ved mere om hvad jeg oplevede hos vores
> kineser end du gør - du kan tro hvad du vil

Undgå anekdotisk stof, der ikke virker troværdigt af flere grunde, men
hold dig til ting der bedre kan verificeres.


>> Påstår du nu at personer der ikke kan forkorte en brøk er bedre til at
>> forklare matematik...

> Hvor har jeg dog skrevet noget sådant? Atter viser dine ringe...

Jeg refererer blot troskyldigt den illusion du forsøger at fremmane.
Brøkregning har ikke så meget med matematik at gøre, og jeg tvivler på
at det var Euklids algoritme du mente (som overlæreren garanteret ikke
aner hvad er)... Men at beherske brøkregning er da en ultraminimal
forudsætning for overhovedet at begynde på matematik, og da danske
elever på handelsskole ikke engang bemestrer 9 * 5 såee...

>> [snip løgn, fordomme og racisme vedr asiater]
> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
> Jeg kunne fristes til at bede dig om at dokumentere noget af

Du kunne skrive om relevante ting, hvis troværdighed kan undersøges, i
stedet for disse meningsløse lange tirader med halvkvædede viser.


Wilstrup (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 27-12-10 17:12

"Martin Larsen" skrev i meddelelsen
news:4d188770$0$23755$14726298@news.sunsite.dk...

On 12/27/2010 11:56 AM, Wilstrup wrote:
> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
> news:4d1842ae$0$23758$14726298@news.sunsite.dk...
>
> On 12/27/2010 01:29 AM, Wilstrup wrote:
>
>> Vi havde hos os for nogle år siden en kineser boende, og hun var
>> eminent
>> til at lave matematiske udregninger. Brøker regnede hun hurtigere end
>> selv matematiklæreren, men når det gjaldt om at forstå og forklare
>> matematikken, så kneb det gevaligt, og det var ikke fordi hun talte
>> dårligt dansk. Hun kunne heller ikke forklare det på kinesisk eller
>> på
>> engelsk. Blot et eksempel.
>
> Det oser jo af løgn og digt.
>
>
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Nu vil jeg tro at jeg nok ved mere om hvad jeg oplevede hos vores
> kineser end du gør - du kan tro hvad du vil

Undgå anekdotisk stof, der ikke virker troværdigt af flere grunde, men
hold dig til ting der bedre kan verificeres.
--------------------------------------------------------------------------------
Det afgør jeg og ikke du. Hvad du tror på eller ikke tror på,må du i og
for sig selv ligge og rode med.
--------------------------------------------------------------------------------


>> Påstår du nu at personer der ikke kan forkorte en brøk er bedre til
>> at
>> forklare matematik...

> Hvor har jeg dog skrevet noget sådant? Atter viser dine ringe...

Jeg refererer blot troskyldigt den illusion du forsøger at fremmane.
Brøkregning har ikke så meget med matematik at gøre, og jeg tvivler på
at det var Euklids algoritme du mente (som overlæreren garanteret ikke
aner hvad er)... Men at beherske brøkregning er da en ultraminimal
forudsætning for overhovedet at begynde på matematik, og da danske
elever på handelsskole ikke engang bemestrer 9 * 5 såee...
--------------------------------------------------------------------------------
Næ, det er det rene digt. Man kan sagtens begynde på matematik uden at
kunne beherske brøkregning, men det er sådan set ikke det diskussionen
drejer sig om. Men lad det nu ligge. Du hævder at jeg er løgner -så der
er ingen grund til at fortsætte den debat med dig.
--------------------------------------------------------------------------------


>> [snip løgn, fordomme og racisme vedr asiater]
> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
> Jeg kunne fristes til at bede dig om at dokumentere noget af

Du kunne skrive om relevante ting, hvis troværdighed kan undersøges, i
stedet for disse meningsløse lange tirader med halvkvædede viser.
--------------------------------------------------------------------------------
Du hævder at jeg har fordomme, er racist og en løgner - det er stærke
ord i december. Intet af det har du dokumenteret. Vi har vel alle
fordomme i en eller anden grad, men det var ikke det jeg skrev om, og du
har endnu ikke vist hvor i mine indlæg jeg har skrevet noget
fordomsfuldt, hvor jeg har givet udtryk for racisme eller lignende,
Martinbassenamsemand - du er og bliver kær i din enfoldighed og dine
manglende evner til at læse indenad.



Martin Larsen (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 27-12-10 18:18

On 12/27/2010 05:12 PM, Wilstrup wrote:

> fordomsfuldt, hvor jeg har givet udtryk for racisme eller lignende,
> Martinbassenamsemand - du er og bliver kær i din enfoldighed og dine
> manglende evner til at læse indenad.
>
>

Du er jo komplet useriøs - Derfor fat dig altid i korthed, hvis du mod
forventning skulle brænde inde med en pointe.


Lyrik (26-12-2010)
Kommentar
Fra : Lyrik


Dato : 26-12-10 08:15

On 26 Dec., 11:56, "@" <1...@iindnaavalid.invavvlid> wrote:
> http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1151944/hjaelp-vi-smed-barnet-u...
>
> selvfede danske lærere VIL ikke selv lære
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Så det delegationen som tog til den vindende skolekultur i Shanghai
mødte, var den danske skole for 50 år siden!! Det var den vindende
skole!! Den folkeskole vi havde for 50 år siden. Den skole jeg gik i!
Vi stillede op i skolegården i to lange rækker to og to. Derpå
marcherede vi ind til en time hvor læreren havde tøjlerne og hvor
børnene rejste sig når læreren kom ind! Murren i rækkerne? Så blev
ballademagerne udsorteret af gårdvagten og sendt ind i klassen 5
minutter forsent, så læreren kunne udbede sig deres forklaring!
Skolen kunne rumme et stort spektrum af børn. ADHD børn inklusive.
Disciplinen kunne holde dem på plads tilstrækkeligt!
Børnene blev delt op i mellemskole og fri mellem- de bogligt
orienterede og de håndværksmæssigt orienterede. Det var naturligt at
de gik hver sin vej!

Det er nødt til at være læreren som styrer undervisningsforløbet.
Danske problemer er blandt andet at ungerne slæber borde sammen så de
kan sidde og pjatte sammen og forstyrre undervisningen. De starter
ikke op præcist! Der er for megen spildtid!

MvH
Jens



Wilstrup (26-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 26-12-10 19:34



"Lyrik" skrev i meddelelsen
news:59247b25-e3c2-44cf-b95d-e277a79d2a3d@l17g2000yqe.googlegroups.com...

On 26 Dec., 11:56, "@" <1...@iindnaavalid.invavvlid> wrote:
> http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1151944/hjaelp-vi-smed-barnet-u...
>
> selvfede danske lærere VIL ikke selv lære
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Så det delegationen som tog til den vindende skolekultur i Shanghai
mødte, var den danske skole for 50 år siden!! Det var den vindende
skole!! Den folkeskole vi havde for 50 år siden. Den skole jeg gik i!
Vi stillede op i skolegården i to lange rækker to og to. Derpå
marcherede vi ind til en time hvor læreren havde tøjlerne og hvor
børnene rejste sig når læreren kom ind! Murren i rækkerne? Så blev
ballademagerne udsorteret af gårdvagten og sendt ind i klassen 5
minutter forsent, så læreren kunne udbede sig deres forklaring!
Skolen kunne rumme et stort spektrum af børn. ADHD børn inklusive.
Disciplinen kunne holde dem på plads tilstrækkeligt!
Børnene blev delt op i mellemskole og fri mellem- de bogligt
orienterede og de håndværksmæssigt orienterede. Det var naturligt at
de gik hver sin vej!

Det er nødt til at være læreren som styrer undervisningsforløbet.
Danske problemer er blandt andet at ungerne slæber borde sammen så de
kan sidde og pjatte sammen og forstyrre undervisningen. De starter
ikke op præcist! Der er for megen spildtid!

-Du glemmer at 50'ernes skole var præget af kadaverdisciplin -at hele
samfundet var på samme måde: tæv hørte til dagens orden, ingen kunne
protestere mod lærernes opfattelser af hvordan verden så ud. Det var en
skole præget af udenadlæren og terperi. Lærerne slog børnene, og de blev
slået hjemme. Kun de allerbedste (=bedre stilledes folks børn) fik
nogensinde en større uddannelse. Det var ca. 10 procent af arbejdsklassens
børn der overhovedet nåede at blive studenter, resten måtte gå ud af
7.klasse eller i mellemskolen for blot at få realeksamen og derpå komme i
lære. Den fri mellem fra 1937 blev upopulær fordi den ikke havde nogen
eksamen, og folk blev fastholdt i et mønster som "de dumme" kontra "de
kloge". Der var dårlige muligheder for mønsterbrydning, og dem der blev
mønsterbrydere oplevede både hån fra den "klasse" de kom til at tilhøre og
fra den klasse de havde forladt.

Den danske folkeskole i 50'erne var bestemt ikke noget at råbe hurra for.


Wilstrup (26-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 26-12-10 19:25



"@" skrev i meddelelsen
news:9q7eh6hu85v8jddfqpcfcrof368cac8m9s@news.tele.dk...

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1151944/hjaelp-vi-smed-barnet-ud-med-badevandet/

selvfede danske lærere VIL ikke selv lære



Den selvfede @ vil ikke forstå eller fatte noget som helst. Egelund har
aldrig nogensinde arbejdet i en folkeskole. Han var uddannet pilot og
arbejdede som lærer 1 år på en privatskole. På den baggrund kloger han sig
på hvordan folkeskolen er i dag. Han er udnævnt til professor fordi han har
kunnet skrive tykke bøger om alt det vi andre ved, men nogen praktisk
erfaring har han ikke i større grad.
Endelig tager han fejl på afgørende punkter omkring det kinesiske
skolesystem - fx at man ikke skælder ud eller at der altid er ro i
klassen. Problemet er endvidere at selvmordsraten blandt børn og unge er
alarmerende høj, at børnene IKKE kan lide at gå i skole som de kan i
Danmark - man kan ganske rigtig lære noget af andre lande, men den kinesiske
metode dur ikke herhjemme. Det er ikke første gang at man har forsøgt at
sammenligne kulturer på tværs og hævde at hvis blot man gjorde som man
gjorde i et andet land, ville vi være lykkelige.

Et eksempel er fx da Urie Brofenbrenner mente at hvis amerikanerne indførte
det Sovjetiske skolesystem i USA, ville de have en langt bedre
skolegang -men sådan kan man altså ikke overføre kulturer. Der er forskel på
den kultur og opdragelse man gennem generationer har haft i Kina, hvor
uddannelse er en af de få veje til succes og så den danske kultur, hvor
oplysning er gået hånd i hånd med en mere demokratisk og antiautoritær facon
i skolen. Det betyder ikke at den danske skole er perfekt eller at den
kinesiske skole det, men at der er tale om forskellige kulturer der via hele
samfundssystemet gennem generationer har nået det stade som der findes i de
respektive lande.

Selv i 50'erne var det danske skolevæsen både præget af store klasser og
vold - lærerne slog eleverne for et godt ord, forældrene slog deres børn for
et godt ord og hvis de fx var blevet tævet i skolen. Mobning hørte til
dagens orden og ve den der var svag og ikke kunne håndtere virkeligheden i
skolegården, som var synlig fattig (lapper på bukserne fx). Han fik
simpelthen tæsk eller blev mobbet ud gennem et skoleliv der bestemt ikke var
gearet til sådanne svage personer.

Det er ren nostalgi at hævde at 50'erne var så meget bedre, at eleverne
lærte så meget mere. Der er intet der tyder på at de lærte mere end i dag,
men det er korrekt at de elever der havde god støtte hjemmefra fik højere
uddannelser, hvor de øvrige gik ud af 7.klasse og blev arbejdsmænd -eller
kvinder og nogle af dem fik en læreplads.

Den gode professor tror at det alene handler om at materialet er ens -
tværtimod vender han sig jo selv mod den form for indoktrinering det ville
være resultatet. På trods af at Danmark ikke har et kinesisk skolesystem,
glimrer danskere rundt om i verden med hensyn til forskning, ideudvikling
m.v. - på trods af den efter professorens opfattelse - ringe skolegang vi
tilbyder her.

Jeg ved, da jeg har mødt ham, at han er stærk fortaler for et fælles pensum
i hele landet, så en elev der flytter til Viborg for at gå i skole, vil
kunne fortsætte med samme lærebøger og være nået til samme side som i en
Københavnsk skole -men dels lærer folk ikke ens og ikke lige hurtigt, og
dels vil det gavne visse forfattere og visse forlag på en måde som ville
gøre at konkurrencestyrelsen, for slet ikke at tale om EU, ville gribe ind.

Løsningen er altså ikke at skrue tiden tilbage til 50'erne eller at
efterligne det kinesiske skolesystem, men at indrette den danske model på en
sådan måde at lærerne og eleverne høster gavn af den stadig pågående
forskning inden for området. Det betyder længere uddannelse, fx en
akademisering af lærerne, to-lærerordninger, afskaffelse af
enhedslærerrollen hvor alle lærere stort set skal kunne undervise i alle
skolefag, opgør med fag der ikke giver mening i dag, fx håndarbejde (som nu
er erstattet af materiel design eller hvad de nu vælger at kalde det) til
fordel for et mere fremtidsrettet undervisningsforløb. Matematik for
matematikkens skyld burde afskaffes. I KIna er eleverne utrolig dygtige til
at regne alt muligt ud i hovedet, men de fatter ikke en brøkdel af den
matematik eleverne i Danmark skal kunne forstå. Sæt en dygtig dansk elev og
en tilsvarende dygtig k,inesisk elev over for hinanden og bed dem om at
regne en række færdighedsregningsstykker - den kinesiske elev vil være
færdig længe før den danske. Men sæt dem begge to til at lave
problemregning, og den danske elev vil - alt andet lige - ligge i front. Man
er nemlig ikke vant til i det kinesiske skolesystem at skulle forklare
noget, at stille sig kritisk til noget fagligt. Lærerens ord er lov, og hvis
ikke, så kan ingen betvivle lærebogen.

Der er meget godt at sige om Kina, men skolestsystemet er bestemt ikke noget
at råbe hurra for. Jeg kunne personligt godt savne roen og stilheden, men
hvis det betyder at eleverne skal efterplapre hvad jeg har forelagt dem, så
takker jeg nej. Så kunne man lige så godt sætte en robot til at undervise.


Lyrik (26-12-2010)
Kommentar
Fra : Lyrik


Dato : 26-12-10 15:33

On 26 Dec., 19:33, "Wilstrup" <ni...@bixen.invalid> wrote:
> "Lyrik"  skrev i meddelelsennews:59247b25-e3c2-44cf-b95d-e277a79d2a3d@l17g2000yqe.googlegroups.com...
>
> On 26 Dec., 11:56, "@" <1...@iindnaavalid.invavvlid> wrote:>http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1151944/hjaelp-vi-smed-barnet-u...
>
> > selvfede danske l rere VIL ikke selv l re
>
> ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
>
> S det delegationen som tog til den vindende skolekultur i Shanghai
> m dte, var den danske skole for 50 r siden!! Det var den vindende
> skole!! Den folkeskole vi havde for 50 r siden. Den skole jeg gik i!
> Vi stillede op i skoleg rden i to lange r kker to og to. Derp
> marcherede vi ind til en time hvor l reren havde t jlerne og hvor
> b rnene rejste sig n r l reren kom ind! Murren i r kkerne? S blev
> ballademagerne udsorteret af g rdvagten og sendt ind i klassen 5
> minutter forsent, s l reren kunne udbede sig deres forklaring!
> Skolen kunne rumme et stort spektrum af b rn. ADHD b rn inklusive.
> Disciplinen kunne holde dem p plads tilstr kkeligt!
> B rnene blev delt op i mellemskole og fri mellem- de bogligt
> orienterede og de h ndv rksm ssigt orienterede. Det var naturligt at
> de gik hver sin vej!
>
> Det er n dt til at v re l reren som styrer undervisningsforl bet.
> Danske problemer er blandt andet at ungerne sl ber borde sammen s de
> kan sidde og pjatte sammen og forstyrre undervisningen. De starter
> ikke op pr cist! Der er for megen spildtid!
>
> -Du glemmer at 50'ernes skole var pr get af kadaverdisciplin -at hele
> samfundet var p samme m de: t v h rte til dagens orden, ingen kunne
> protestere mod l rernes opfattelser af hvordan verden s ud. Det var en
> skole pr get af udenadl ren og terperi. L rerne slog b rnene, og de blev
> sl et hjemme. Kun de allerbedste (=bedre stilledes folks b rn) fik
> nogensinde en st rre uddannelse. Det var ca. 10 procent af arbejdsklassens
> b rn der overhovedet n ede at blive studenter, resten m tte g ud af
> 7.klasse eller i mellemskolen for blot at f realeksamen og derp komme i
> l re. Den fri mellem fra 1937 blev upopul r fordi den ikke havde nogen
> eksamen, og folk blev fastholdt i et m nster som "de dumme" kontra "de
> kloge". Der var d rlige muligheder for m nsterbrydning, og dem der blev
> m nsterbrydere oplevede b de h n fra den "klasse" de kom til at tilh re og
> fra den klasse de havde forladt.
>
> Den danske folkeskole i 50'erne var bestemt ikke noget at r be hurra for.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Jeg kan godt forstå dine argumenter. Det lyder rigtigt! Men det er den
skole som ligger øverst på Pisa(er det ikke det den hedder?) listen.
Her kan ungerne det som landet efterspørger! De skal kunne læse og
skrive når de forlader skolen.

Men tager vi din moderne skole, hvorfor er læsefærdigheden så aftaget?
Det må vel være muligt at forene det sociale og indlæringen? Eller er
der et paradigmeskift i måden at se verden på? De gamle ægyptere så
verden i billeder. Ikke i tekst. Er den trend ikke tilbage? Bogen er
ikke længere verdens navle! Verden er blevet mere visuel. Er det der
skoen trykker for de unge?

Nogle forklaringer og undervisningsmodeller for fremtiden må du meget
gerne prøve at udstikke.

Hilsen
Jens

Frodo Nifinger (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Frodo Nifinger


Dato : 27-12-10 02:44


"Lyrik" <jenserikbech@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:02a75103-775f-4438-be90-41e2091d8e09@l32g2000yqc.googlegroups.com...
On 26 Dec., 19:33, "Wilstrup" <ni...@bixen.invalid> wrote:
>
> Den danske folkeskole i 50'erne var bestemt ikke noget at r be hurra for.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Jeg kan godt forstå dine argumenter. Det lyder rigtigt! Men det er den
skole som ligger øverst på Pisa(er det ikke det den hedder?) listen.
Her kan ungerne det som landet efterspørger! De skal kunne læse og
skrive når de forlader skolen.

Men tager vi din moderne skole, hvorfor er læsefærdigheden så aftaget?
Det må vel være muligt at forene det sociale og indlæringen? Eller er
der et paradigmeskift i måden at se verden på? De gamle ægyptere så
verden i billeder. Ikke i tekst. Er den trend ikke tilbage? Bogen er
ikke længere verdens navle! Verden er blevet mere visuel. Er det der
skoen trykker for de unge?

Nogle forklaringer og undervisningsmodeller for fremtiden må du meget
gerne prøve at udstikke.

***************************************************

Jeg tror egentligt ikke det er så meget den egentlige undervisning, som den
generelle udvikling i samfundet, som vi oplever for indeværende.
Informationsteknologien er eksploderet de sidste fem - otte år. Først var
det mobiltelefoner og SMS, nu er det smartphones med facebook, twitter og
laptops med kontinuerlig adgang til nettet i skoletiden.
Og ungerne har adgang til det hele, da vi er en af de rigeste og mest
teknologifremme samfund overhovedet. Samtidigt er ungerne udsat for
SMS-lingo i voldsomt omfang.
Problemet er to meget forrskellige måder at bruge sproget på.
Sammenblandingen er nærmest uundgåelig.
Derudover er der den distraktion adgang til SMS og sociale medier udgør i
både skole og under lektielæsning.
Det kan godt være, at multitasking synes at være værdifuld, men det er altså
ødelæggende for fordybelsen i et givent enme.

Det, tror jeg, er ødelæggende for indlæringen. Kæft trit og retning
kulturerne har ikke disse forstyrrelser inde over i deres undervisning.

Jeg vil dog gerne indskyde, at en af mine kæpheste er, at skolebestyrelserne
bør udskiftes med professionelle ledelser. Ansættelsesforhold skal håndteres
af disse, så lærere, der ikke kan løfte opgaven, kan udskiftes, og
sygefravær begrænses. Vi har behov for lærere, der ikke er berøringsangste
og konfliktsky over for ungerne.

En ting er så, at vore unger skal lære at læse og regne, men der er et andet
forhold, der er vigtigt. Kreativitet!
Når du fremhæver folkeskolen fra 50'erne, så læg mærke til, at det ikke var
folk fra den tids uddannelser, der skabte den udvikling i erhvervslivet, der
har ført til den position, vi har i dag. Derimod er det folk som var
skolesøgende i slut70'erne, 80'erne og 90'erne. Det ud fra den betragtning,
at der går ca 10 til 15 år fra deres dimmission fra folkeskolen til at de
begynder at gøre deres indflydelse gældende.
Det er folkeskolen fortsat rimeligt gode til at lege ind i børnene.

Det, man kan i den vestlige verden, er at udtænke, formgive og designe
produkter, alle vil have. Det kan asiaterne ikke! Om det så gjalt livet. De
kan opfinde smarte teknologiske løsninger, knuse problemstillinger til UG,
men udtænke helt nye ting, har de altså aldrig lært.
Kig engang på kinesiske biler. De er ikke bare tegnet efter europæiske
biler.. De er direkte kopieret. Du kan finde en bil, der er en nøjagtig kopi
af en Mercedes foran, og så en Jaguar bagfra.
Fuldstændig uharmonisk! prøv at kigge på f.eks en Huyndai i30, og prøv at
se, hvor mange designdetaljer, de har lånt fra BMW's lille model. osv.

Prøv en gang at kigge på Samsungs smartphone Galaxy S 9000i - en næsten
direkte klon af iPhone 3. så kigger man på deres nye iPad kopi. Design?
Nøjagtigt kopieret fra iPhone 4!Bare forstørret op.
Koreanerne er ikke bedre til det end kineserne
De oprindelige tanker kommer altså et andet sted fra. Asiaterne kan kopiere
og måske funktionsmæssigt forbedre, men trinnet før, har de ikke lært sig.
Og det er her, vi har vores niche og berettigelse. vi kan ikke konkurrere på
prisen på produktionen. Slet ikke, når kineserne ikke kræver skat af
virksomheder, der etablerer sig i landet, og kineserne ikke koster mere en
et par skåle ris, og man kan stort set skide på arbejdsforhold og risici for
arbejdstagerne.

Jeg tror, at vi vil komme langt med at professionalisere skolebestyrelserne,
og så få skilt de sociale medier fra skoletiden, og indføre obligatoriske
lektiecafeer, hvor der også er ro fra omverdenen.
Vi må ikke slagte kreativiteten i vort uddannelsessystem, for vi kan ikke
kopiere kineserne. Vi kan ikke konkurrere på prisen, ikke med vore
lønninger!
Og de er altså dygtige til at producere.

Mvh

--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk



Martin Larsen (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 27-12-10 08:48

On 12/27/2010 02:44 AM, Frodo Nifinger wrote:
>
> Koreanerne er ikke bedre til det end kineserne
> De oprindelige tanker kommer altså et andet sted fra. Asiaterne kan
> kopiere og måske funktionsmæssigt forbedre, men trinnet før, har de ikke
> lært sig.
> Og det er her, vi har vores niche og berettigelse. vi kan ikke
> konkurrere på prisen på produktionen.

Det er myten om den golde forstand - en myte som savlende idioter
klamrer sig flæbende til.

Du er en lærebog i fordomme. Og hvad værre er - disse fordomme er gift
DK's fremtid.


Mendoza (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Mendoza


Dato : 27-12-10 09:22

"Frodo Nifinger" wrote in message
news:4d17ef6a$0$23763$14726298@news.sunsite.dk...


Prøv en gang at kigge på Samsungs smartphone Galaxy S 9000i - en næsten
direkte klon af iPhone 3. så kigger man på deres nye iPad kopi. Design?
Nøjagtigt kopieret fra iPhone 4!Bare forstørret op.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og både billigere og langt bedre fungerende teknisk. For ikke at tale om det
signal man sender: Asiatisk kvalitet!


TL (27-12-2010)
Kommentar
Fra : TL


Dato : 27-12-10 09:26

On Mon, 27 Dec 2010 02:44:10 +0100, in dk.politik "Frodo Nifinger"
<jni@GIRAFfiber.dk> wrote:

>Når du fremhæver folkeskolen fra 50'erne, så læg mærke til, at det ikke var
>folk fra den tids uddannelser, der skabte den udvikling i erhvervslivet, der
>har ført til den position, vi har i dag. Derimod er det folk som var
>skolesøgende i slut70'erne, 80'erne og 90'erne.

Rene, skære vrøvl.
Lad mig gætte, du tilhører selv en generation, der var skolesøgende på
et tidspunkt i "slut70erne, 80'erne og 90'erne"?

>Det ud fra den betragtning,
>at der går ca 10 til 15 år fra deres dimmission fra folkeskolen til at de
>begynder at gøre deres indflydelse gældende.

Det er de 30-årige, der tegner og driver dansk erhvervsliv fremad?

>Det er folkeskolen fortsat rimeligt gode til at lege ind i børnene.
>
>Det, man kan i den vestlige verden, er at udtænke, formgive og designe
>produkter, alle vil have. Det kan asiaterne ikke!

Du mener ikke, at japanerne har fundet ud af at udtænke eller
formgive?
Hvorimod dansk design, fastlåst i midt-20ende årh. møbel design og
rustfrit stål står for nyskabende kreativitet?

>Om det så gjalt livet. De
>kan opfinde smarte teknologiske løsninger, knuse problemstillinger til UG,
>men udtænke helt nye ting, har de altså aldrig lært.
>Kig engang på kinesiske biler. De er ikke bare tegnet efter europæiske
>biler.. De er direkte kopieret. Du kan finde en bil, der er en nøjagtig kopi
>af en Mercedes foran, og så en Jaguar bagfra.

Giv dem nogle år, så kommer resten. Det, som du udlægger som en
fundamental forskel og fordel, er ikke andet end en forskel i tid.
Rent bortset fra, at vi kan ikke klare os med "konceptudvikling", mens
de ukreative og kopierende asiater står for alt fra produktudvikling
til produktion.

>Fuldstændig uharmonisk! prøv at kigge på f.eks en Huyndai i30, og prøv at
>se, hvor mange designdetaljer, de har lånt fra BMW's lille model. osv.
>
>Prøv en gang at kigge på Samsungs smartphone Galaxy S 9000i - en næsten
>direkte klon af iPhone 3. så kigger man på deres nye iPad kopi. Design?
>Nøjagtigt kopieret fra iPhone 4!Bare forstørret op.
>Koreanerne er ikke bedre til det end kineserne
>De oprindelige tanker kommer altså et andet sted fra. Asiaterne kan kopiere
>og måske funktionsmæssigt forbedre, men trinnet før, har de ikke lært sig.

Din fordom er, som en anden debatør skrev, en farlig sovepude. Det er
naivt og forfejlet at tro, at de asiatiske økonomier ikke formår andet
en kopiering og produktion. Især er det farligt, hvis det leder til,
at vores børn bare skal være kreative og glade, så kan vi sagtens
konkurrere med asiater, der fokuserer på kedelig ting som at kunne
læse, skrive og regne.

>Og det er her, vi har vores niche og berettigelse. vi kan ikke konkurrere på
>prisen på produktionen. Slet ikke, når kineserne ikke kræver skat af
>virksomheder, der etablerer sig i landet, og kineserne ikke koster mere en
>et par skåle ris, og man kan stort set skide på arbejdsforhold og risici for
>arbejdstagerne.

Hvad ved du om arbejdsmarkedsvilkår i Kina? Hvorfor tror du, at
virksomheder ikke betaler skat? Ved du, hvad en produktionsarbejder
tjener i Kina?

>Jeg tror, at vi vil komme langt med at professionalisere skolebestyrelserne,
>og så få skilt de sociale medier fra skoletiden, og indføre obligatoriske
>lektiecafeer, hvor der også er ro fra omverdenen.
>Vi må ikke slagte kreativiteten i vort uddannelsessystem, for vi kan ikke
>kopiere kineserne. Vi kan ikke konkurrere på prisen, ikke med vore
>lønninger!
>Og de er altså dygtige til at producere.

Hele indlægget flyder over med klicheer og fordommer. Vi er kreative,
asiater kan kun kopiere, de arbejder for en skål ris, men de er
dygtige til at producere. Nej, kineserne er ikke bedre til at
producere. De er billigere, selvom arbejdskraften koster mere end en
skål ris. Og du tager grueligt fejl, hvis du tror, at de asiatiske
økonomier kun kan konkurrere på kopiering, produktion, og pris.

Som det er tilfældet med mange fordomme, så kan der findes et gran af
sandhed, hvis man leder meget grundigt, men her kan det altså også
blive til en sovepude.

Wilstrup (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 27-12-10 12:15

"TL" skrev i meddelelsen
news:80igh65d0l7f7uf40tp6pund08bk4scdb1@4ax.com...

On Mon, 27 Dec 2010 02:44:10 +0100, in dk.politik "Frodo Nifinger"
<jni@GIRAFfiber.dk> wrote:

>Når du fremhæver folkeskolen fra 50'erne, så læg mærke til, at det ikke
>var
>folk fra den tids uddannelser, der skabte den udvikling i
>erhvervslivet, der
>har ført til den position, vi har i dag. Derimod er det folk som var
>skolesøgende i slut70'erne, 80'erne og 90'erne.

Rene, skære vrøvl.
Lad mig gætte, du tilhører selv en generation, der var skolesøgende på
et tidspunkt i "slut70erne, 80'erne og 90'erne"?

>Det ud fra den betragtning,
>at der går ca 10 til 15 år fra deres dimmission fra folkeskolen til at
>de
>begynder at gøre deres indflydelse gældende.

Det er de 30-årige, der tegner og driver dansk erhvervsliv fremad?

>Det er folkeskolen fortsat rimeligt gode til at lege ind i børnene.
>
>Det, man kan i den vestlige verden, er at udtænke, formgive og designe
>produkter, alle vil have. Det kan asiaterne ikke!

Du mener ikke, at japanerne har fundet ud af at udtænke eller
formgive?
Hvorimod dansk design, fastlåst i midt-20ende årh. møbel design og
rustfrit stål står for nyskabende kreativitet?

>Om det så gjalt livet. De
>kan opfinde smarte teknologiske løsninger, knuse problemstillinger til
>UG,
>men udtænke helt nye ting, har de altså aldrig lært.
>Kig engang på kinesiske biler. De er ikke bare tegnet efter europæiske
>biler.. De er direkte kopieret. Du kan finde en bil, der er en nøjagtig
>kopi
>af en Mercedes foran, og så en Jaguar bagfra.

Giv dem nogle år, så kommer resten. Det, som du udlægger som en
fundamental forskel og fordel, er ikke andet end en forskel i tid.
Rent bortset fra, at vi kan ikke klare os med "konceptudvikling", mens
de ukreative og kopierende asiater står for alt fra produktudvikling
til produktion.

>Fuldstændig uharmonisk! prøv at kigge på f.eks en Huyndai i30, og prøv
>at
>se, hvor mange designdetaljer, de har lånt fra BMW's lille model. osv.
>
>Prøv en gang at kigge på Samsungs smartphone Galaxy S 9000i - en næsten
>direkte klon af iPhone 3. så kigger man på deres nye iPad kopi. Design?
>Nøjagtigt kopieret fra iPhone 4!Bare forstørret op.
>Koreanerne er ikke bedre til det end kineserne
>De oprindelige tanker kommer altså et andet sted fra. Asiaterne kan
>kopiere
>og måske funktionsmæssigt forbedre, men trinnet før, har de ikke lært
>sig.

Din fordom er, som en anden debatør skrev, en farlig sovepude. Det er
naivt og forfejlet at tro, at de asiatiske økonomier ikke formår andet
en kopiering og produktion. Især er det farligt, hvis det leder til,
at vores børn bare skal være kreative og glade, så kan vi sagtens
konkurrere med asiater, der fokuserer på kedelig ting som at kunne
læse, skrive og regne.

>Og det er her, vi har vores niche og berettigelse. vi kan ikke
>konkurrere på
>prisen på produktionen. Slet ikke, når kineserne ikke kræver skat af
>virksomheder, der etablerer sig i landet, og kineserne ikke koster mere
>en
>et par skåle ris, og man kan stort set skide på arbejdsforhold og
>risici for
>arbejdstagerne.

Hvad ved du om arbejdsmarkedsvilkår i Kina? Hvorfor tror du, at
virksomheder ikke betaler skat? Ved du, hvad en produktionsarbejder
tjener i Kina?

>Jeg tror, at vi vil komme langt med at professionalisere
>skolebestyrelserne,
>og så få skilt de sociale medier fra skoletiden, og indføre
>obligatoriske
>lektiecafeer, hvor der også er ro fra omverdenen.
>Vi må ikke slagte kreativiteten i vort uddannelsessystem, for vi kan
>ikke
>kopiere kineserne. Vi kan ikke konkurrere på prisen, ikke med vore
>lønninger!
>Og de er altså dygtige til at producere.

Hele indlægget flyder over med klicheer og fordommer. Vi er kreative,
asiater kan kun kopiere, de arbejder for en skål ris, men de er
dygtige til at producere. Nej, kineserne er ikke bedre til at
producere. De er billigere, selvom arbejdskraften koster mere end en
skål ris. Og du tager grueligt fejl, hvis du tror, at de asiatiske
økonomier kun kan konkurrere på kopiering, produktion, og pris.

Som det er tilfældet med mange fordomme, så kan der findes et gran af
sandhed, hvis man leder meget grundigt, men her kan det altså også
blive til en sovepude.
--------------------------------------------------------------------------------
For at forebygge at du endnu en gang skulle tage fejl, så står
ovenstående for Frodo Nifingers regning. Jeg er bestemt ikke enig med
ham i dette. Jeg mener i det hele taget at fordomme mod kinsere og
asiatere, afrikanere m.v. er døden for forståelse af forskellige
kulturer, og det er måske netop derfor du ser mig forsvare kinesere og
andre folkeslag mod primitive opfattelser af hvad de er og hvad de står
for. Det betyder ingenlunde knæfald for alle deres handlemåder, men dog
en vis forståelse for deres tankegange.



J. Nielsen (27-12-2010)
Kommentar
Fra : J. Nielsen


Dato : 27-12-10 20:55

On Mon, 27 Dec 2010 00:26:22 -0800, TL <tl_dp@roadrunner.com> wrote:

>Din fordom er, som en anden debatør skrev, en farlig sovepude. Det er
>naivt og forfejlet at tro, at de asiatiske økonomier ikke formår andet
>en kopiering og produktion.

Jeg husker kun alt for godt den overbærenhed man betragtede de første
japanske kikkerter og fotografiapparater med - for slet ikke at nævne
deres biler og motorcykler. Nydelige kopier, mente man, men ingen
nytænkning. Det blev få år senere til en særdeles brat opvågning for
især de europæiske producenter.
--

-JN-

DADK (28-12-2010)
Kommentar
Fra : DADK


Dato : 28-12-10 01:18

J. Nielsen wrote:
> On Mon, 27 Dec 2010 00:26:22 -0800, TL <tl_dp@roadrunner.com> wrote:
>
>> Din fordom er, som en anden debatør skrev, en farlig sovepude. Det er
>> naivt og forfejlet at tro, at de asiatiske økonomier ikke formår andet
>> en kopiering og produktion.
>
> Jeg husker kun alt for godt den overbærenhed man betragtede de første
> japanske kikkerter og fotografiapparater med - for slet ikke at nævne
> deres biler og motorcykler. Nydelige kopier, mente man, men ingen
> nytænkning. Det blev få år senere til en særdeles brat opvågning for
> især de europæiske producenter.

Ja. Og hvis vi bare tager Japan, selvom Kina snart overhaler dem - så er
det altså stadig verdens anden største økonomi, de sender sattelitter ud
i rummet med deres egne raketter, planlægger at bygge en base på månen
osv. Mens vi i Danmark fedter med nogle vindmøller, har usædvanligt
elendige skoleelever og politikere der ikke kan lægge to tal sammen i
hovedet.

Frodo Nifinger (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Frodo Nifinger


Dato : 27-12-10 21:26


"TL" <tl_dp@roadrunner.com> skrev i meddelelsen
news:80igh65d0l7f7uf40tp6pund08bk4scdb1@4ax.com...

> Rene, skære vrøvl.
> Lad mig gætte, du tilhører selv en generation, der var skolesøgende på
> et tidspunkt i "slut70erne, 80'erne og 90'erne"?

Hvorfor? Jeg har da ikke pralet med at være fadder til et innovativt
produkt.
Jeg er hverken arkitekt eller ingenør, så det kommer næppe til at ske.
Jeg har andre kvaliteter.

>
>>Det ud fra den betragtning,
>>at der går ca 10 til 15 år fra deres dimmission fra folkeskolen til at de
>>begynder at gøre deres indflydelse gældende.
>
> Det er de 30-årige, der tegner og driver dansk erhvervsliv fremad?

De 30 til 50 årige!
Inden da er de lige færdige med uddannelserne og skal finde deres ben
>
>>Det er folkeskolen fortsat rimeligt gode til at lege ind i børnene.
>>
>>Det, man kan i den vestlige verden, er at udtænke, formgive og designe
>>produkter, alle vil have. Det kan asiaterne ikke!
>
> Du mener ikke, at japanerne har fundet ud af at udtænke eller
> formgive?
> Hvorimod dansk design, fastlåst i midt-20ende årh. møbel design og
> rustfrit stål står for nyskabende kreativitet?

Hvad får dig til at tro, at dansk møbeldesign står stille?
At det stadig er klasikerne, der er efterspurgt, skyldes deres ry og
kvalitet, der typisk er håndfremstillet.
Men der sælges mange gange flere danske nutidsmøbler, end klasiske møbler.
Prisen er så også en anden.
Man hører bare ikke så meget om det.
>
>
> Giv dem nogle år, så kommer resten. Det, som du udlægger som en
> fundamental forskel og fordel, er ikke andet end en forskel i tid.
> Rent bortset fra, at vi kan ikke klare os med "konceptudvikling", mens
> de ukreative og kopierende asiater står for alt fra produktudvikling
> til produktion.

Det er muligt, at det er noget de vil lære.
Det kan jeg ikke bestride.
Men hvis ikke vi kan fremstille noget, folk vil betale ekstra for, så må
lønningerne ultimativt tilpasses et niveau hvad kineserne havner på. Her
skal man være opmærksom på, at fire femtedele af den kinesiske arbejdsstyrke
ikke er ansat i den industielle sektor endnu.

Så enten skal vi til at sænke lønningerne med 70% eller osse skal vi
udvikle, designe og producere produkter, andre gerne vil give merprisen for.
>
>>Fuldstændig uharmonisk! prøv at kigge på f.eks en Huyndai i30, og prøv at
>>se, hvor mange designdetaljer, de har lånt fra BMW's lille model. osv.
>>
>>Prøv en gang at kigge på Samsungs smartphone Galaxy S 9000i - en næsten
>>direkte klon af iPhone 3. så kigger man på deres nye iPad kopi. Design?
>>Nøjagtigt kopieret fra iPhone 4!Bare forstørret op.
>>Koreanerne er ikke bedre til det end kineserne
>>De oprindelige tanker kommer altså et andet sted fra. Asiaterne kan
>>kopiere
>>og måske funktionsmæssigt forbedre, men trinnet før, har de ikke lært sig.
>
> Din fordom er, som en anden debatør skrev, en farlig sovepude. Det er
> naivt og forfejlet at tro, at de asiatiske økonomier ikke formår andet
> en kopiering og produktion. Især er det farligt, hvis det leder til,
> at vores børn bare skal være kreative og glade, så kan vi sagtens
> konkurrere med asiater, der fokuserer på kedelig ting som at kunne
> læse, skrive og regne.

Pas nu på, at du ikke sluger tungen i ophidselse. Alt er ikke sort eller
hvidt
Jeg har aldrig påstået, at det ikke er nødvendigt at lære vore unger at læse
ordentligt, endsige give dem ordentlig baggrundsviden. Men det er vigtigt,
at vi giver dem mulighed for at kunne skelne og vurdere og tage stilling til
og være nysgerrige.
Det mener jeg, at vi er bedre til end kineserne. Man er måske nok gået lidt
for langt, men jeg mener altså i høj grad, at det i hvert fald til dels
skyldes de mange nye kommunikationsformer, der rammer vores unger for fuld
udblæsning.
Vi savner en styring af disse kanaler på skolerne, og mens ungerne løser
opgaverne efterfølgende.
>
>>Og det er her, vi har vores niche og berettigelse. vi kan ikke konkurrere
>>på
>>prisen på produktionen. Slet ikke, når kineserne ikke kræver skat af
>>virksomheder, der etablerer sig i landet, og kineserne ikke koster mere en
>>et par skåle ris, og man kan stort set skide på arbejdsforhold og risici
>>for
>>arbejdstagerne.
>
> Hvad ved du om arbejdsmarkedsvilkår i Kina? Hvorfor tror du, at
> virksomheder ikke betaler skat? Ved du, hvad en produktionsarbejder
> tjener i Kina?

Udenlandske virksomheder, der etablerer sig i Kina, betaler ikke skat i Kina
i en årrække
Det er netop en af Kinesernes lokkemidler:
http://avisen.dk/kina-lokker-danske-job-med-nul-skat_127121.aspx

En erfaren kinesisk fabriksarbejder i Guandong provinsen tjener ca 1900 kr
om måneden
I Beijing mellem 2000 og 3000 kr.
En ny uerfaren fabriksarbejder tjerne ca 1235 kr/md i Guandong provinsen.
>
>>Jeg tror, at vi vil komme langt med at professionalisere
>>skolebestyrelserne,
>>og så få skilt de sociale medier fra skoletiden, og indføre obligatoriske
>>lektiecafeer, hvor der også er ro fra omverdenen.
>>Vi må ikke slagte kreativiteten i vort uddannelsessystem, for vi kan ikke
>>kopiere kineserne. Vi kan ikke konkurrere på prisen, ikke med vore
>>lønninger!
>>Og de er altså dygtige til at producere.
>
> Hele indlægget flyder over med klicheer og fordommer. Vi er kreative,
> asiater kan kun kopiere, de arbejder for en skål ris, men de er
> dygtige til at producere. Nej, kineserne er ikke bedre til at
> producere. De er billigere, selvom arbejdskraften koster mere end en
> skål ris. Og du tager grueligt fejl, hvis du tror, at de asiatiske
> økonomier kun kan konkurrere på kopiering, produktion, og pris.
>
> Som det er tilfældet med mange fordomme, så kan der findes et gran af
> sandhed, hvis man leder meget grundigt, men her kan det altså også
> blive til en sovepude.

Tjah, Japan har været en industrimagt siden 80'erne. Jeg har endnu til gode
at se et japansk produkt, der har haft et rigtigt lækkert design, hvor de
ikke samtidigt har haft hjælp af et europæisk designstudio.

Det er muligt, sikkert endda sandsynligt, at det er noget, de vil få lært,
men det er endnu ikke sket.
De store innovative ting har jeg heller ikke set komme fra Asien.
Jeg vover den påstand, at deres uddannelsessystem ikke er befordrende for
den udvikling.
Det er der ingen grund til, at vi gør efter.
Vore unger skal helst kunne mere end læse, tælle og lægge sammen.
Vi skal ha justeret på vores folkeskole, emn kinesisk skal den sq itte være.

Men du kan jo prøve at tage udfordringen op!
Nævn et væsentligt produkt, vesten har taget til sig, hvor al grundudvikling
kommer fra et sted i Asien.

Mvh

--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk


TL (27-12-2010)
Kommentar
Fra : TL


Dato : 27-12-10 23:40

On Mon, 27 Dec 2010 21:25:53 +0100, in dk.politik "Frodo Nifinger"
<jni@GIRAFfiber.dk> wrote:

>"TL" <tl_dp@roadrunner.com> skrev i meddelelsen
>news:80igh65d0l7f7uf40tp6pund08bk4scdb1@4ax.com...
>
>> Rene, skære vrøvl.
>> Lad mig gætte, du tilhører selv en generation, der var skolesøgende på
>> et tidspunkt i "slut70erne, 80'erne og 90'erne"?
>
>Hvorfor?

Fordi vi alle har en tendens til at tro, at verden startede med vores
egen generation, sådan lidt brutalt sagt. Jeg synes, at din påstand,
at dansk erhvervslivs position er skabt af folk, der gik i folkeskolen
i slut70erne og fremefter, er noget uunderbygget, ja, i direkte
modstrid med hvad man kan se med egne øjne.
De brancher og virksomheder, der står for de største eksportindtægter,
er i mange tilfælde ældre.

>>>Det er folkeskolen fortsat rimeligt gode til at lege ind i børnene.
>>>
>>>Det, man kan i den vestlige verden, er at udtænke, formgive og designe
>>>produkter, alle vil have. Det kan asiaterne ikke!
>>
>> Du mener ikke, at japanerne har fundet ud af at udtænke eller
>> formgive?
>> Hvorimod dansk design, fastlåst i midt-20ende årh. møbel design og
>> rustfrit stål står for nyskabende kreativitet?
>
>Hvad får dig til at tro, at dansk møbeldesign står stille?
>At det stadig er klasikerne, der er efterspurgt, skyldes deres ry og
>kvalitet, der typisk er håndfremstillet.

Er det nu produktionskvalitet eller design, der er afgørende?

>Men der sælges mange gange flere danske nutidsmøbler, end klasiske møbler.
>Prisen er så også en anden.
>Man hører bare ikke så meget om det.

Måske fordi det er en relativt lille del af dansk eksport.

>> Giv dem nogle år, så kommer resten. Det, som du udlægger som en
>> fundamental forskel og fordel, er ikke andet end en forskel i tid.
>> Rent bortset fra, at vi kan ikke klare os med "konceptudvikling", mens
>> de ukreative og kopierende asiater står for alt fra produktudvikling
>> til produktion.
>
>Det er muligt, at det er noget de vil lære.
>Det kan jeg ikke bestride.
>Men hvis ikke vi kan fremstille noget, folk vil betale ekstra for, så må
>lønningerne ultimativt tilpasses et niveau hvad kineserne havner på. Her
>skal man være opmærksom på, at fire femtedele af den kinesiske arbejdsstyrke
>ikke er ansat i den industielle sektor endnu.

Det er jeg ikke uenig i, men istedet for at være et præmis eller en
målsætning, at vi skal være bedre til at udvikle (og fremstille)
produkter, der ligger højere på værdi-kurven, så konkluderer du, at vi
ER bedre til det. Hvilket jeg synes er ren ønsketænkning, der ikke
leder til handling for at sikre, at det sker.

>>>Prøv en gang at kigge på Samsungs smartphone Galaxy S 9000i - en næsten
>>>direkte klon af iPhone 3. så kigger man på deres nye iPad kopi. Design?
>>>Nøjagtigt kopieret fra iPhone 4!Bare forstørret op.
>>>Koreanerne er ikke bedre til det end kineserne
>>>De oprindelige tanker kommer altså et andet sted fra. Asiaterne kan
>>>kopiere
>>>og måske funktionsmæssigt forbedre, men trinnet før, har de ikke lært sig.
>>
>> Din fordom er, som en anden debatør skrev, en farlig sovepude. Det er
>> naivt og forfejlet at tro, at de asiatiske økonomier ikke formår andet
>> en kopiering og produktion. Især er det farligt, hvis det leder til,
>> at vores børn bare skal være kreative og glade, så kan vi sagtens
>> konkurrere med asiater, der fokuserer på kedelig ting som at kunne
>> læse, skrive og regne.
>
>Pas nu på, at du ikke sluger tungen i ophidselse. Alt er ikke sort eller
>hvidt
>Jeg har aldrig påstået, at det ikke er nødvendigt at lære vore unger at læse
>ordentligt, endsige give dem ordentlig baggrundsviden. Men det er vigtigt,
>at vi giver dem mulighed for at kunne skelne og vurdere og tage stilling til
>og være nysgerrige.

Skelnen og vurdering skal være baseret i solid, sund fagbasis. Uden
baggrundsviden og hele elementære kundskaber, kan man ganske enkelt
ikke træffer fornuftige beslutninger. Vi er enige om, at det ikke er
nok, men uden dette er der ganske enkelt ikke noget at bygge det
kreative og "skelne og vurdere" på.

>Det mener jeg, at vi er bedre til end kineserne. Man er måske nok gået lidt
>for langt, men jeg mener altså i høj grad, at det i hvert fald til dels
>skyldes de mange nye kommunikationsformer, der rammer vores unger for fuld
>udblæsning.
>Vi savner en styring af disse kanaler på skolerne, og mens ungerne løser
>opgaverne efterfølgende.

Der mangler fordybelse, og tilsyneladende mangler der disciplin og
opdragelse fra hjemmet.

>>>Jeg tror, at vi vil komme langt med at professionalisere
>>>skolebestyrelserne,
>>>og så få skilt de sociale medier fra skoletiden, og indføre obligatoriske
>>>lektiecafeer, hvor der også er ro fra omverdenen.
>>>Vi må ikke slagte kreativiteten i vort uddannelsessystem, for vi kan ikke
>>>kopiere kineserne. Vi kan ikke konkurrere på prisen, ikke med vore
>>>lønninger!
>>>Og de er altså dygtige til at producere.
>>
>> Hele indlægget flyder over med klicheer og fordommer. Vi er kreative,
>> asiater kan kun kopiere, de arbejder for en skål ris, men de er
>> dygtige til at producere. Nej, kineserne er ikke bedre til at
>> producere. De er billigere, selvom arbejdskraften koster mere end en
>> skål ris. Og du tager grueligt fejl, hvis du tror, at de asiatiske
>> økonomier kun kan konkurrere på kopiering, produktion, og pris.
>>
>> Som det er tilfældet med mange fordomme, så kan der findes et gran af
>> sandhed, hvis man leder meget grundigt, men her kan det altså også
>> blive til en sovepude.
>
>Tjah, Japan har været en industrimagt siden 80'erne. Jeg har endnu til gode
>at se et japansk produkt, der har haft et rigtigt lækkert design, hvor de
>ikke samtidigt har haft hjælp af et europæisk designstudio.

Er det det, som du mener når du taler om kreativitet og hvor Danmark
skal finde en niche vi kan konkurrere i? Lækkert design...altså ren
æstetik? Der er ikke kreativitet i f.eks. miljørigtige biler,
robotteknologi, eller 3-D tv? Det var taiwanesiske firmaer, der fandt
på, at computere ikke skulle være større og større med flere og flere
bells and whistles, og i stedet begyndte at markedsføre Netbooks, bare
for at tage et eksempel.

>Det er muligt, sikkert endda sandsynligt, at det er noget, de vil få lært,
>men det er endnu ikke sket.
>De store innovative ting har jeg heller ikke set komme fra Asien.

Bare så jeg ved, hvilken slags innovantion, som du tænker på i
sammenhængen, kan du ikke give et par eksempler på noget af det, som
asien i dine øjne er ude af stand til at fremvbringe. iPhone? iPad?

>Jeg vover den påstand, at deres uddannelsessystem ikke er befordrende for
>den udvikling.
>Det er der ingen grund til, at vi gør efter.
>Vore unger skal helst kunne mere end læse, tælle og lægge sammen.
>Vi skal ha justeret på vores folkeskole, emn kinesisk skal den sq itte være.

Nej, selvfølgelig ikke. Men ideen om, at de dårlige resultater i
fundamentale kundskaber som regning, matematik og læsning er mindre
betydelige end "kreativitet", er en utrolig farlig holdning.

>Men du kan jo prøve at tage udfordringen op!
>Nævn et væsentligt produkt, vesten har taget til sig, hvor al grundudvikling
>kommer fra et sted i Asien.

Det er nærmest umuligt i vore dage at pege på produkter, hvor al
grundudvikling kommer fra et enkelt sted. Men vi kan da overveje om
ikke LCD fladskærme kommer tæt på? Eller hybrid-biler?
Men for at illustrere problemet, prøv selv denne udfordring: kan du
finde et væsentlig produkt, hvor al grundudvikling kommer fra Europa?
Helst et nutidigt produkt, så det er verden i 2010 vi taler om.


Alt dette sagt, så er jeg ikke fuldstændig uenig i dit syn på
problematiske aspekter ved uddannelsessystemerne i asiatiske lande.
Men det ændrer ikke på, at det ER et stort problem, hvis Danmark
halter langt bagud i helt elementære færdigheder.



Frodo Nifinger (28-12-2010)
Kommentar
Fra : Frodo Nifinger


Dato : 28-12-10 03:09


"TL" <tl_dp@roadrunner.com> skrev i meddelelsen
news:aj2ih61kor31ooauvgredvuqqsp7c3lte7@4ax.com...
>>
>>Det er muligt, at det er noget de vil lære.
>>Det kan jeg ikke bestride.
>>Men hvis ikke vi kan fremstille noget, folk vil betale ekstra for, så må
>>lønningerne ultimativt tilpasses et niveau hvad kineserne havner på. Her
>>skal man være opmærksom på, at fire femtedele af den kinesiske
>>arbejdsstyrke
>>ikke er ansat i den industielle sektor endnu.
>
> Det er jeg ikke uenig i, men istedet for at være et præmis eller en
> målsætning, at vi skal være bedre til at udvikle (og fremstille)
> produkter, der ligger højere på værdi-kurven, så konkluderer du, at vi
> ER bedre til det. Hvilket jeg synes er ren ønsketænkning, der ikke
> leder til handling for at sikre, at det sker.

I nogen forhold er vi. Ellers havde vi ikke den handelsbalance, vi har.
vi har en del virksomheder, der er foran.
Men der skal megen energi til at holde sig der.
>
>>Jeg har aldrig påstået, at det ikke er nødvendigt at lære vore unger at
>>læse
>>ordentligt, endsige give dem ordentlig baggrundsviden. Men det er vigtigt,
>>at vi giver dem mulighed for at kunne skelne og vurdere og tage stilling
>>til
>>og være nysgerrige.
>
> Skelnen og vurdering skal være baseret i solid, sund fagbasis. Uden
> baggrundsviden og hele elementære kundskaber, kan man ganske enkelt
> ikke træffer fornuftige beslutninger. Vi er enige om, at det ikke er
> nok, men uden dette er der ganske enkelt ikke noget at bygge det
> kreative og "skelne og vurdere" på.

Vi er helt enige i, at det faglige også skal være på plads.
Jeg advarer blot imod at gå tilbage til konformiteten og indenadslærens
tidsalder.
>
>>Det mener jeg, at vi er bedre til end kineserne. Man er måske nok gået
>>lidt
>>for langt, men jeg mener altså i høj grad, at det i hvert fald til dels
>>skyldes de mange nye kommunikationsformer, der rammer vores unger for fuld
>>udblæsning.
>>Vi savner en styring af disse kanaler på skolerne, og mens ungerne løser
>>opgaverne efterfølgende.
>
> Der mangler fordybelse, og tilsyneladende mangler der disciplin og
> opdragelse fra hjemmet.
>
>>>>Jeg tror, at vi vil komme langt med at professionalisere
>>>>skolebestyrelserne,
>>>>og så få skilt de sociale medier fra skoletiden, og indføre
>>>>obligatoriske
>>>>lektiecafeer, hvor der også er ro fra omverdenen.
>>>>Vi må ikke slagte kreativiteten i vort uddannelsessystem, for vi kan
>>>>ikke
>>>>kopiere kineserne. Vi kan ikke konkurrere på prisen, ikke med vore
>>>>lønninger!
>>>>Og de er altså dygtige til at producere.
>>>
>>> Hele indlægget flyder over med klicheer og fordommer. Vi er kreative,
>>> asiater kan kun kopiere, de arbejder for en skål ris, men de er
>>> dygtige til at producere. Nej, kineserne er ikke bedre til at
>>> producere. De er billigere, selvom arbejdskraften koster mere end en
>>> skål ris. Og du tager grueligt fejl, hvis du tror, at de asiatiske
>>> økonomier kun kan konkurrere på kopiering, produktion, og pris.
>>>
>>> Som det er tilfældet med mange fordomme, så kan der findes et gran af
>>> sandhed, hvis man leder meget grundigt, men her kan det altså også
>>> blive til en sovepude.
>>
>>Tjah, Japan har været en industrimagt siden 80'erne. Jeg har endnu til
>>gode
>>at se et japansk produkt, der har haft et rigtigt lækkert design, hvor de
>>ikke samtidigt har haft hjælp af et europæisk designstudio.
>
> Er det det, som du mener når du taler om kreativitet og hvor Danmark
> skal finde en niche vi kan konkurrere i? Lækkert design...altså ren
> æstetik? Der er ikke kreativitet i f.eks. miljørigtige biler,
> robotteknologi, eller 3-D tv? Det var taiwanesiske firmaer, der fandt
> på, at computere ikke skulle være større og større med flere og flere
> bells and whistles, og i stedet begyndte at markedsføre Netbooks, bare
> for at tage et eksempel.

IBM var igang med netbooks længe før Acer.
Forskellen er blot, at de har sænket opløsningen på skærmen til 600 pixels
lodret frem for rigtig minimunsopløsning på 768.
Og så har de sænket prisen voldsomt og brugt Intels Atom processor i stedet
for en mobile ditto.
Læg iøvrigt mærke til at svage netbooks voldsomt er på vej ud til fordel for
slates, der er lettere at sidde med i en bus eller tog.
>
>>Det er muligt, sikkert endda sandsynligt, at det er noget, de vil få lært,
>>men det er endnu ikke sket.
>>De store innovative ting har jeg heller ikke set komme fra Asien.
>
> Bare så jeg ved, hvilken slags innovantion, som du tænker på i
> sammenhængen, kan du ikke give et par eksempler på noget af det, som
> asien i dine øjne er ude af stand til at fremvbringe. iPhone? iPad?

De er jo altid i stand til efterfølgende at kopiere dem, dvs samle trends
op.
Og selvfølgelig er de i stand til at udvikle teknologier. Det er næsten det,
de er bedst til.
Det er mere at opfinde nye metoder tila t bruge teknologien på.

>
>>Jeg vover den påstand, at deres uddannelsessystem ikke er befordrende for
>>den udvikling.
>>Det er der ingen grund til, at vi gør efter.
>>Vore unger skal helst kunne mere end læse, tælle og lægge sammen.
>>Vi skal ha justeret på vores folkeskole, emn kinesisk skal den sq itte
>>være.
>
> Nej, selvfølgelig ikke. Men ideen om, at de dårlige resultater i
> fundamentale kundskaber som regning, matematik og læsning er mindre
> betydelige end "kreativitet", er en utrolig farlig holdning.

Det er heller ikke min holdning.
Jeg vil bare ikke, at man smider det vundne væk for at stampe en lidt
ligegyldig test i vejret.
Man skal tænke sig om og holde op med at tænke i sort/hvidt.
Prøve at se, om ikke vi kan bedre resultaterne med simple tiltag, der vil
give mere stabilitet og ro i klasserne.
I hvert fald før vi griber fat i kanonerne og begynder at sigte på
gråspurve.
>
>>Men du kan jo prøve at tage udfordringen op!
>>Nævn et væsentligt produkt, vesten har taget til sig, hvor al
>>grundudvikling
>>kommer fra et sted i Asien.
>
> Det er nærmest umuligt i vore dage at pege på produkter, hvor al
> grundudvikling kommer fra et enkelt sted. Men vi kan da overveje om
> ikke LCD fladskærme kommer tæt på? Eller hybrid-biler?
> Men for at illustrere problemet, prøv selv denne udfordring: kan du
> finde et væsentlig produkt, hvor al grundudvikling kommer fra Europa?
> Helst et nutidigt produkt, så det er verden i 2010 vi taler om.

LCDskærmen er oprindeligt opfundet af Westinghouse Pitsburg Pensylvania US.

Sharp Corporation var de første, der lavede et LCD fjernsyn i 1988.
Så jo lidt ret har du der.
Samsung skal have æren for udviklingen af den matriks der muliggjorde
multidomain LCD.

Hitachi genoplivede IPS teknologien, der gav de første brugbare TVskærme.

Hybridbilen blev udviklet af Ferdinand Porsche så tidligt som år 1900.
Flere andre blev udviklet siden, men Toyota var i en lang periode den
eneste, der havde en model i produktion (Prius)

Vi kan tage danske virksomheder:
Lego! legosystemet, og Mindstorm
Danfoss thermostaten
Novo Nordisk bakteriel insulinproduktion, vaskeenzymer. Kommende en
slankepille, der rent faktisk virker.
B&O ICEpower forstærkerteknologi.
ECCO sko Dekstruderingssko dvs. sko med støbte såler direkte på skoen.
Også en dansker, der har opfundet brint på tabletform.
Haldor topsøe er banebrydende i katalysatorer

Af ældre teknologier kan vi tage Orthofon:
Verdens første stereo Pickup
B&O Tangentialarmspladespilleren
Burmaister & Wain verdens første skibsdiesel.

Der er sikkert mange flere, men jeg kan ikke lige huske flere på stedet.
Skal jeg tage hul på europæiske patenter, bliver listen voldsomt lang.

Men f.eks Mpeg1algoritmen blev udviklet i Tyskland Ligeså videreudviklingen
MP3 af Frauenhofer Gesellshaft.
Fiat/ Bosch udviklede Commonraildielsen.
ABS, Tracktion Control.
Compact Disc fra Phillips.
Viagra
OLED teknologi
Alle er nye teknologier, der idag er allemandseje.
>
>
> Alt dette sagt, så er jeg ikke fuldstændig uenig i dit syn på
> problematiske aspekter ved uddannelsessystemerne i asiatiske lande.
> Men det ændrer ikke på, at det ER et stort problem, hvis Danmark
> halter langt bagud i helt elementære færdigheder.

Problemerne opstår først, når ungerne rammer arbejdsmarkedet eller hvis
færdighederne forhindrer videre studier.
Jeg er tilbøjeligt til at tro, at de, der videreuddannes, finpudser disse
færdigheder op undervejs i uddannelsen. På Gynmasiet slipper de i hvert fald
ikke omkring det.
Problemet er mere, at de kortudddannede kommer til at mangle disse
færdigheder og dem, der har for travlt med at komme ud på arbejdsmarkedet.
Dermed ikke sagt, at 7. klasses elever ikke bør kunne læse stabilt og
hurtigt, og kunne løse almindelig hovedregning.
At have de grundlæggende færdigheder klare inden videreudddannelsen burde
også lette studietiden.

Mvh

--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk
>
>


TL (28-12-2010)
Kommentar
Fra : TL


Dato : 28-12-10 12:06

On Tue, 28 Dec 2010 03:09:26 +0100, in dk.politik "Frodo Nifinger"
<jni@GIRAFfiber.dk> wrote:

>"TL" <tl_dp@roadrunner.com> skrev i meddelelsen
>news:aj2ih61kor31ooauvgredvuqqsp7c3lte7@4ax.com...
>>>
>>>Det er muligt, at det er noget de vil lære.
>>>Det kan jeg ikke bestride.
>>>Men hvis ikke vi kan fremstille noget, folk vil betale ekstra for, så må
>>>lønningerne ultimativt tilpasses et niveau hvad kineserne havner på. Her
>>>skal man være opmærksom på, at fire femtedele af den kinesiske
>>>arbejdsstyrke
>>>ikke er ansat i den industielle sektor endnu.
>>
>> Det er jeg ikke uenig i, men istedet for at være et præmis eller en
>> målsætning, at vi skal være bedre til at udvikle (og fremstille)
>> produkter, der ligger højere på værdi-kurven, så konkluderer du, at vi
>> ER bedre til det. Hvilket jeg synes er ren ønsketænkning, der ikke
>> leder til handling for at sikre, at det sker.
>
>I nogen forhold er vi. Ellers havde vi ikke den handelsbalance, vi har.

Lad mig påpege, at Japan, Korea, og Kina, tre lande, der ifølge din
analyses ikke har de kreative evner, alle har stærke handelsbalancer.

>vi har en del virksomheder, der er foran.
>Men der skal megen energi til at holde sig der.

Ja, folk skal kunne regne og læse.

>>>Jeg har aldrig påstået, at det ikke er nødvendigt at lære vore unger at
>>>læse
>>>ordentligt, endsige give dem ordentlig baggrundsviden. Men det er vigtigt,
>>>at vi giver dem mulighed for at kunne skelne og vurdere og tage stilling
>>>til
>>>og være nysgerrige.
>>
>> Skelnen og vurdering skal være baseret i solid, sund fagbasis. Uden
>> baggrundsviden og hele elementære kundskaber, kan man ganske enkelt
>> ikke træffer fornuftige beslutninger. Vi er enige om, at det ikke er
>> nok, men uden dette er der ganske enkelt ikke noget at bygge det
>> kreative og "skelne og vurdere" på.
>
>Vi er helt enige i, at det faglige også skal være på plads.
>Jeg advarer blot imod at gå tilbage til konformiteten og indenadslærens
>tidsalder.

Det synes jeg heller ikke, at man skal, men der er måske en bedre
balance end nutidens? Iøvrigt, så køber jeg stadig ikke din påstand
om, at det er slut-70'ernes og fremad folkeskoleelever, der har skabt
success for dansk erhvervsliv. Din egen liste nedenfor underminerer
din egen påstand.

>>>Tjah, Japan har været en industrimagt siden 80'erne. Jeg har endnu til
>>>gode
>>>at se et japansk produkt, der har haft et rigtigt lækkert design, hvor de
>>>ikke samtidigt har haft hjælp af et europæisk designstudio.
>>
>> Er det det, som du mener når du taler om kreativitet og hvor Danmark
>> skal finde en niche vi kan konkurrere i? Lækkert design...altså ren
>> æstetik? Der er ikke kreativitet i f.eks. miljørigtige biler,
>> robotteknologi, eller 3-D tv? Det var taiwanesiske firmaer, der fandt
>> på, at computere ikke skulle være større og større med flere og flere
>> bells and whistles, og i stedet begyndte at markedsføre Netbooks, bare
>> for at tage et eksempel.
>
>IBM var igang med netbooks længe før Acer.

Men ikke med et design, der havde betydelig impact på markedet.

>>>Det er muligt, sikkert endda sandsynligt, at det er noget, de vil få lært,
>>>men det er endnu ikke sket.
>>>De store innovative ting har jeg heller ikke set komme fra Asien.
>>
>> Bare så jeg ved, hvilken slags innovantion, som du tænker på i
>> sammenhængen, kan du ikke give et par eksempler på noget af det, som
>> asien i dine øjne er ude af stand til at fremvbringe. iPhone? iPad?
>
>De er jo altid i stand til efterfølgende at kopiere dem, dvs samle trends
>op.

Ja, det er din påstand. Jeg bad dig om at konkretisere med et par
eksempler på ting, som asien i dine øjne ikke formår at frembringe.

>Og selvfølgelig er de i stand til at udvikle teknologier. Det er næsten det,
>de er bedst til.
>Det er mere at opfinde nye metoder tila t bruge teknologien på.

Lidt vagt, synes jeg.

>>>Jeg vover den påstand, at deres uddannelsessystem ikke er befordrende for
>>>den udvikling.
>>>Det er der ingen grund til, at vi gør efter.
>>>Vore unger skal helst kunne mere end læse, tælle og lægge sammen.
>>>Vi skal ha justeret på vores folkeskole, emn kinesisk skal den sq itte
>>>være.
>>
>> Nej, selvfølgelig ikke. Men ideen om, at de dårlige resultater i
>> fundamentale kundskaber som regning, matematik og læsning er mindre
>> betydelige end "kreativitet", er en utrolig farlig holdning.
>
>Det er heller ikke min holdning.
>Jeg vil bare ikke, at man smider det vundne væk for at stampe en lidt
>ligegyldig test i vejret.

Hvad er "det vundne" i dagens skole? Har du urokkelig tillid til, at
dagens skoleelever er så kreative, at de kan brødføde landet om 20 år?

>Man skal tænke sig om og holde op med at tænke i sort/hvidt.
>Prøve at se, om ikke vi kan bedre resultaterne med simple tiltag, der vil
>give mere stabilitet og ro i klasserne.

Det begynder ikke engang i skolen: Folk kunne starte med at opdrage
deres børn.

>>>Men du kan jo prøve at tage udfordringen op!
>>>Nævn et væsentligt produkt, vesten har taget til sig, hvor al
>>>grundudvikling
>>>kommer fra et sted i Asien.
>>
>> Det er nærmest umuligt i vore dage at pege på produkter, hvor al
>> grundudvikling kommer fra et enkelt sted. Men vi kan da overveje om
>> ikke LCD fladskærme kommer tæt på? Eller hybrid-biler?
>> Men for at illustrere problemet, prøv selv denne udfordring: kan du
>> finde et væsentlig produkt, hvor al grundudvikling kommer fra Europa?
>> Helst et nutidigt produkt, så det er verden i 2010 vi taler om.
>
>LCDskærmen er oprindeligt opfundet af Westinghouse Pitsburg Pensylvania US.
>
>Sharp Corporation var de første, der lavede et LCD fjernsyn i 1988.
>Så jo lidt ret har du der.
>Samsung skal have æren for udviklingen af den matriks der muliggjorde
>multidomain LCD.
>
>Hitachi genoplivede IPS teknologien, der gav de første brugbare TVskærme.
>
>Hybridbilen blev udviklet af Ferdinand Porsche så tidligt som år 1900.
>Flere andre blev udviklet siden, men Toyota var i en lang periode den
>eneste, der havde en model i produktion (Prius)
>
>Vi kan tage danske virksomheder:
>Lego! legosystemet, og Mindstorm
>Danfoss thermostaten
>Novo Nordisk bakteriel insulinproduktion, vaskeenzymer. Kommende en
>slankepille, der rent faktisk virker.
>B&O ICEpower forstærkerteknologi.
>ECCO sko Dekstruderingssko dvs. sko med støbte såler direkte på skoen.
>Også en dansker, der har opfundet brint på tabletform.
>Haldor topsøe er banebrydende i katalysatorer
>
>Af ældre teknologier kan vi tage Orthofon:
>Verdens første stereo Pickup
>B&O Tangentialarmspladespilleren
>Burmaister & Wain verdens første skibsdiesel.

Det var en blandet landhandel af fra evolutionære, incrementelle
udviklingsresultater (termostater, katalysorer) til virkeligt kreative
opfindelser (f.eks. Lego). Det gjorde det ikke just nemmere at forstå,
hvor det er du mener, at Danmark (og vestlige lande generelt) har en
kulturel (kreativitet) konkurrencemæssig indbygget fordel.

Man kan hurtigt nævne fra især Japan, efter samme princip:
Blå LED og halvlederlasere
Shinkansen tog
Walkman
Lean manufacturing
Trinitron CRT
Utallige fremskridt i robotteknologi
Digital synthesizer
Yagi antennen

>Der er sikkert mange flere, men jeg kan ikke lige huske flere på stedet.
>Skal jeg tage hul på europæiske patenter, bliver listen voldsomt lang.

Er det patenter, som vi taler om? Japanske og koreanske virksomheder,
og nu kinesiske, er voldsomt aktive på patentområdet.

>> Alt dette sagt, så er jeg ikke fuldstændig uenig i dit syn på
>> problematiske aspekter ved uddannelsessystemerne i asiatiske lande.
>> Men det ændrer ikke på, at det ER et stort problem, hvis Danmark
>> halter langt bagud i helt elementære færdigheder.
>
>Problemerne opstår først, når ungerne rammer arbejdsmarkedet eller hvis
>færdighederne forhindrer videre studier.
>Jeg er tilbøjeligt til at tro, at de, der videreuddannes, finpudser disse
>færdigheder op undervejs i uddannelsen. På Gynmasiet slipper de i hvert fald
>ikke omkring det.

Med forbehold for, at jeg kun har begrænset indblik i dagens
gymnasium, så forekommer det mig, at niveauet i matematik og
naturvidenskaberne idag er væsentligt lavere end før i tiden. F.eks.
er der tilsyneladende slet ikke samme abstraktionsniveau. Hvis dette
er korrekt, så kan du ikke bilde mig ind, at dette ikke har betydning
for kreativiteten senere.

>Problemet er mere, at de kortudddannede kommer til at mangle disse
>færdigheder og dem, der har for travlt med at komme ud på arbejdsmarkedet.
>Dermed ikke sagt, at 7. klasses elever ikke bør kunne læse stabilt og
>hurtigt, og kunne løse almindelig hovedregning.
>At have de grundlæggende færdigheder klare inden videreudddannelsen burde
>også lette studietiden.

Det er alt, alt for sent at lære grundlæggende færdigheder i gymnasiet
eller under videreuddannelse. Man indhenter aldrig førergruppen, hvis
man starter med at være langt bagud.


Ukendt (29-12-2010)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 29-12-10 01:10


"TL" <tl_dp@roadrunner.com> skrev i meddelelsen
news:l9bjh65qoef6ph2pbbt78436udrn08r6n5@4ax.com...
>
> Lad mig påpege, at Japan, Korea, og Kina, tre lande, der ifølge din
> analyses ikke har de kreative evner, alle har stærke handelsbalancer.

Japan har formået at stort set udkonkurrere vestlige producenter i
konsumelektronik og optiske systemer.
Det har de gjort gennem lavere lønninger og evnen til at lave gode nok
produkter i forhold til prisen. for siden at lave markedsledende varer.
Japan har en stærk økonomi, fordi deres konglomerater har stærke brands og
meget store markedsandele.

Kinas enorme vækst skyldes i høj grad, at udenlandske firmaer flytter
produktionen dertil, pga de ekstremt lave lønninger og den stabile regering.
Kinas handelsbalance er også godt hjulpet af det faktum, at Kina holder
kursen på deres valuta bevidst lav.

Du kan i dag stort set ikke købe legetøj, der ikke er fremstillet i Kina -
Selv Lego

Korea har også et par store konglomerater med succes. Især skibsbyggeri er
flyttet til Korea pga. de lave lønninger.
Deres bilindustri er til gengæld i krise og har været det længe.
Samsung klarer sig godt.

>
>>vi har en del virksomheder, der er foran.
>>Men der skal megen energi til at holde sig der.
>
> Ja, folk skal kunne regne og læse.
Og meget mere end det.
>
>
> Det synes jeg heller ikke, at man skal, men der er måske en bedre
> balance end nutidens? Iøvrigt, så køber jeg stadig ikke din påstand
> om, at det er slut-70'ernes og fremad folkeskoleelever, der har skabt
> success for dansk erhvervsliv. Din egen liste nedenfor underminerer
> din egen påstand.

Jeg fornemmer også, at man måske er gået lidt for langt, men jeg er ikke
sikker.
Set fra min plads, kan jeg fortælle, at jeg har en 19 årig datter, der der
læser enddog rigtigt hurtigt. Hun går på gymnasiet i 2. G og høster
adskillige 10 og 12 taller. Hun studerer koncentreret og målrettet.

Så har jeg en 18 årig knægt på HTX. Han læser kun, hvad han skal. Dovne
hund! Han har hængt noget i bremserne sidste år, men har taget sig sammen
nu. Karaktererne er blevet gode.
Den sidste er 15 og i 8. klassetrin. Han får gode skudsmål og ligger i
førerfeltet i klassen. Han læser godt omend noget langsommere end datteren,
men han er heller ikke helt så gammel. Knægten er målrettet og ved, hvad han
vil og har fightervilje.

Fælles for de tre er, at de alle er fra eller på vej igennnem den lokale
folkeskole.
Så folkeskolen her har da ikke gjort det helt galt!

Vi har ry for at have velopdragne unger, og de har da også altid været
rimeligt gode til at begå sig i byen, omend det ofte kniber hjemme.
Jeg kan ikke sige, at jeg har gjort andet end at insistere på, at de skal
opføre sig ordentligt over for andre.
>
>>>>Tjah, Japan har været en industrimagt siden 80'erne. Jeg har endnu til
>>>>gode
>>>>at se et japansk produkt, der har haft et rigtigt lækkert design, hvor
>>>>de
>>>>ikke samtidigt har haft hjælp af et europæisk designstudio.
>>>
>>> Er det det, som du mener når du taler om kreativitet og hvor Danmark
>>> skal finde en niche vi kan konkurrere i? Lækkert design...altså ren
>>> æstetik? Der er ikke kreativitet i f.eks. miljørigtige biler,
>>> robotteknologi, eller 3-D tv? Det var taiwanesiske firmaer, der fandt
>>> på, at computere ikke skulle være større og større med flere og flere
>>> bells and whistles, og i stedet begyndte at markedsføre Netbooks, bare
>>> for at tage et eksempel.
>>
>>IBM var igang med netbooks længe før Acer.
>
> Men ikke med et design, der havde betydelig impact på markedet.
Det var vist ikke designet, der gjorde det.
Det var en pris på under 3 kilo kr.

Det hele lod sig gøre, fordi Intel lavede Atom processoren med meget moderat
strømkrav og akkurat kræfter nok til Win XP.
>
>>>>Det er muligt, sikkert endda sandsynligt, at det er noget, de vil få
>>>>lært,
>>>>men det er endnu ikke sket.
>>>>De store innovative ting har jeg heller ikke set komme fra Asien.
>>>
>>> Bare så jeg ved, hvilken slags innovantion, som du tænker på i
>>> sammenhængen, kan du ikke give et par eksempler på noget af det, som
>>> asien i dine øjne er ude af stand til at fremvbringe. iPhone? iPad?
>>
>>De er jo altid i stand til efterfølgende at kopiere dem, dvs samle trends
>>op.
>
> Ja, det er din påstand. Jeg bad dig om at konkretisere med et par
> eksempler på ting, som asien i dine øjne ikke formår at frembringe.

De kan frembringe alt, hvad der er teknisk muligt!
Det er mere at finde på noget ultimativt nyt, det kniber lidt med.
>
>>Og selvfølgelig er de i stand til at udvikle teknologier. Det er næsten
>>det,
>>de er bedst til.
>>Det er mere at opfinde nye metoder tila t bruge teknologien på.
>
> Lidt vagt, synes jeg.
Jamen det er svært at beskrive, for når det er fundet på, kan de lave det.
Det er mere processen med at finde på, der er trægere hos dem - Generelt
altså.
Der er også kreative mennesker i Japan, bare ikke så mange - i hvert fald
kommer de ikke til deres ret.
Japanerne er til gengæld mestre i at videreudvikle ting.
>
>>>>Jeg vover den påstand, at deres uddannelsessystem ikke er befordrende
>>>>for
>>>>den udvikling.
>>>>Det er der ingen grund til, at vi gør efter.
>>>>Vore unger skal helst kunne mere end læse, tælle og lægge sammen.
>>>>Vi skal ha justeret på vores folkeskole, emn kinesisk skal den sq itte
>>>>være.
>>>
>>> Nej, selvfølgelig ikke. Men ideen om, at de dårlige resultater i
>>> fundamentale kundskaber som regning, matematik og læsning er mindre
>>> betydelige end "kreativitet", er en utrolig farlig holdning.
>>
>>Det er heller ikke min holdning.
>>Jeg vil bare ikke, at man smider det vundne væk for at stampe en lidt
>>ligegyldig test i vejret.
>
> Hvad er "det vundne" i dagens skole? Har du urokkelig tillid til, at
> dagens skoleelever er så kreative, at de kan brødføde landet om 20 år?

Jeg ved, at foreløbigt er hver ny generation mere intellligent end den
forgående, så jeg har håbet
>
>>Man skal tænke sig om og holde op med at tænke i sort/hvidt.
>>Prøve at se, om ikke vi kan bedre resultaterne med simple tiltag, der vil
>>give mere stabilitet og ro i klasserne.
>
> Det begynder ikke engang i skolen: Folk kunne starte med at opdrage
> deres børn.

Nu er jeg halinspektør og ser derfor mange børn i det daglige.
Generelt er de meget høflige og flinke.
Der, hvor jeg savner noget, er det usete, det i det skjulte. At man ikke
smider sit affald alle vegne, men bruger de opstilede affaldskurve, sådan
helt af sig selv.
Men her er de voksne ikke en tøddel bedre. Specielt kvinderne og de unge
piger er storslemme specielt med deres sportstape, som de pakker sig ind i.
>
>>>>Men du kan jo prøve at tage udfordringen op!
>>>>Nævn et væsentligt produkt, vesten har taget til sig, hvor al
>>>>grundudvikling
>>>>kommer fra et sted i Asien.
>>>
>>> Det er nærmest umuligt i vore dage at pege på produkter, hvor al
>>> grundudvikling kommer fra et enkelt sted. Men vi kan da overveje om
>>> ikke LCD fladskærme kommer tæt på? Eller hybrid-biler?
>>> Men for at illustrere problemet, prøv selv denne udfordring: kan du
>>> finde et væsentlig produkt, hvor al grundudvikling kommer fra Europa?
>>> Helst et nutidigt produkt, så det er verden i 2010 vi taler om.
>>
>>LCDskærmen er oprindeligt opfundet af Westinghouse Pitsburg Pensylvania
>>US.
>>
>>Sharp Corporation var de første, der lavede et LCD fjernsyn i 1988.
>>Så jo lidt ret har du der.
>>Samsung skal have æren for udviklingen af den matriks der muliggjorde
>>multidomain LCD.
>>
>>Hitachi genoplivede IPS teknologien, der gav de første brugbare TVskærme.
>>
>>Hybridbilen blev udviklet af Ferdinand Porsche så tidligt som år 1900.
>>Flere andre blev udviklet siden, men Toyota var i en lang periode den
>>eneste, der havde en model i produktion (Prius)
>>
>>Vi kan tage danske virksomheder:
>>Lego! legosystemet, og Mindstorm
>>Danfoss thermostaten
>>Novo Nordisk bakteriel insulinproduktion, vaskeenzymer. Kommende en
>>slankepille, der rent faktisk virker.
>>B&O ICEpower forstærkerteknologi.
>>ECCO sko Dekstruderingssko dvs. sko med støbte såler direkte på skoen.
>>Også en dansker, der har opfundet brint på tabletform.
>>Haldor topsøe er banebrydende i katalysatorer
>>
>>Af ældre teknologier kan vi tage Orthofon:
>>Verdens første stereo Pickup
>>B&O Tangentialarmspladespilleren
>>Burmaister & Wain verdens første skibsdiesel.
>
> Det var en blandet landhandel af fra evolutionære, incrementelle
> udviklingsresultater (termostater, katalysorer) til virkeligt kreative
> opfindelser (f.eks. Lego). Det gjorde det ikke just nemmere at forstå,
> hvor det er du mener, at Danmark (og vestlige lande generelt) har en
> kulturel (kreativitet) konkurrencemæssig indbygget fordel.

Du har ikke spottet, hvor banebrydende ICEpower teknologien i virkeligheden
er?
Det er digital forstærkning af et analogt signal på en helt unik måde.
Det giver en helt uset kvalitet og lavt strømforbrug.
ICEpower dukker op i flere og flere mobiltelefoner, Ghettoblastere og andre
lowconsumption enheder. (B&O's guldæg)
Med ICEPower teknologi kan man lave 1000W forstærkere på 10x10x10 cm.
Konceptet giver en dæmpningsfaktor i forstærkere, der er 10 gange bedre end
det allerypperste i klasse A forstærkere.
http://en.wikipedia.org/wiki/ICEpower
>
> Man kan hurtigt nævne fra især Japan, efter samme princip:
> Blå LED og halvlederlasere
> Shinkansen tog
> Walkman
> Lean manufacturing
> Trinitron CRT
> Utallige fremskridt i robotteknologi
> Digital synthesizer
> Yagi antennen

Tjah , Blue ray er en videreudvikling af optiske digitale medier
Det er ikke anderledes end udviklingen inden for halvledere, hvor
udviklingen i bølgelængden i det lys man bruger til produktionen af CPU'er
er afgørende for hvor små de enkelte transistorern kan gøres, og dermed
bestemmer mængden af transistorer, strømforbrug og clockhastighed.
Kortere bølgelængde gir mere plads på disken. Blue ray tyder dog ikke på at
blive en succes.

Siemens og Halske kørte allerede i 1903 203 km/t i et elektrisk togsæt.
Jaapan blev det første land med højhastighedstog, pga deres meget store
befolkningstæthed og behov for hurtig og meget lidt pladskrævende transport
af mange mennesker.
Walkmanen derimod var en ny ting alle tog til sig. Nyt og banebrydende for
vores musikoplevelse.

Lean er en omkostningsbegrænsende metodik til produktion og styring.

Trinitron er en direkte videreudvikling af General Electric's porta-color
design.
Videreudvikling af robotics gælder eller ikke som innovation. USA kom først
her.
Digital Sythesizer? Japanerne kom heller ikke først her.
http://www.sequencer.de/synth/index.php/Synthesizer_History_Timeline

Yagi antennen? Jow, den opfandt de - i 1928


>
>>Der er sikkert mange flere, men jeg kan ikke lige huske flere på stedet.
>>Skal jeg tage hul på europæiske patenter, bliver listen voldsomt lang.
>
> Er det patenter, som vi taler om? Japanske og koreanske virksomheder,
> og nu kinesiske, er voldsomt aktive på patentområdet.

Ja, som sagt er asiaterne voldsomt gode til at videreudvikle.
Deraf følger også en masse patenter.
Men som sagt, så udspringer deres udvikling næsten altid af andre tidligere
ideer, som originerer fra et geografisk område udenfor Asien.
>
>>> Alt dette sagt, så er jeg ikke fuldstændig uenig i dit syn på
>>> problematiske aspekter ved uddannelsessystemerne i asiatiske lande.
>>> Men det ændrer ikke på, at det ER et stort problem, hvis Danmark
>>> halter langt bagud i helt elementære færdigheder.
>>
>>Problemerne opstår først, når ungerne rammer arbejdsmarkedet eller hvis
>>færdighederne forhindrer videre studier.
>>Jeg er tilbøjeligt til at tro, at de, der videreuddannes, finpudser disse
>>færdigheder op undervejs i uddannelsen. På Gynmasiet slipper de i hvert
>>fald
>>ikke omkring det.
>
> Med forbehold for, at jeg kun har begrænset indblik i dagens
> gymnasium, så forekommer det mig, at niveauet i matematik og
> naturvidenskaberne idag er væsentligt lavere end før i tiden. F.eks.
> er der tilsyneladende slet ikke samme abstraktionsniveau. Hvis dette
> er korrekt, så kan du ikke bilde mig ind, at dette ikke har betydning
> for kreativiteten senere.
>

Jeg tror ikke, niveauet er lavere end tidligere.
Den almindelige matematik er til gengæld meget mere rettet mod praktiske
gøremål.
Dvs man skal være sproglig stærk for at løse opgaverne i matematik
Det kunne jeg godt forestille mig, at kunne spænde ben for de, der er
talstærke, men bogstavsvage.

En ting er at kunne lægge til og trække fra og dividere, regne med brøker,
gange og hvad har vi, men hvis ungen ikke forstår opgaven, så han kan finde
ud af hvilke metoder, der skal anvendes hvornår, så er der risiko for, at
han falder igennem, selvom han egentlig let kunne klare selve regneopgaven.
tilgangen til opgaven er blevet betydeligt anderledes siden dengang jeg var
folkeskoleelev.

>>Problemet er mere, at de kortudddannede kommer til at mangle disse
>>færdigheder og dem, der har for travlt med at komme ud på arbejdsmarkedet.
>>Dermed ikke sagt, at 7. klasses elever ikke bør kunne læse stabilt og
>>hurtigt, og kunne løse almindelig hovedregning.
>>At have de grundlæggende færdigheder klare inden videreudddannelsen burde
>>også lette studietiden.
>
> Det er alt, alt for sent at lære grundlæggende færdigheder i gymnasiet
> eller under videreuddannelse. Man indhenter aldrig førergruppen, hvis
> man starter med at være langt bagud.

Nu er den første 2/3 af 1. G repetionsarbejde, hvor man opfrisker ungernes
grundviden.
2. G og 3. G trækker langt flere tænder.
Sådan var det også, da jeg var studerende. (82-84)
Jeg var HF'er, og første halvdel af 1. år gik med 10. klasses matematik
niveau.
Først derefter trak det fra.

Mvh

--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk
>


TL (30-12-2010)
Kommentar
Fra : TL


Dato : 30-12-10 01:00

On Wed, 29 Dec 2010 01:10:10 +0100, in dk.politik "Frodo Nifinger"
<jnisnabelatdcadsl.dk> wrote:

>"TL" <tl_dp@roadrunner.com> skrev i meddelelsen
>news:l9bjh65qoef6ph2pbbt78436udrn08r6n5@4ax.com...
>>
>> Lad mig påpege, at Japan, Korea, og Kina, tre lande, der ifølge din
>> analyses ikke har de kreative evner, alle har stærke handelsbalancer.
>
>Japan har formået at stort set udkonkurrere vestlige producenter i
>konsumelektronik og optiske systemer.

Optiske systemer? Hvis du tænker på optisk telekommunikation, så er de
største i verden ikke japanske.

>Det har de gjort gennem lavere lønninger og evnen til at lave gode nok
>produkter i forhold til prisen. for siden at lave markedsledende varer.
>Japan har en stærk økonomi, fordi deres konglomerater har stærke brands og
>meget store markedsandele.

Øh ja, naturligvis.. Og så? Det interessante er, hvorfor de har
stærke brands og store markedsandele.
Og så er pointen med Koreas, Japans, og Kinas handelsbalancer et svar
til din kommentar om handelsbalance som indikation på kreativitet og
innovation.

>Fælles for de tre er, at de alle er fra eller på vej igennnem den lokale
>folkeskole.
>Så folkeskolen her har da ikke gjort det helt galt!

Nej, det er nok korrekt. Samtidig viser undersøgelsen, at i
gennemsnit, så klarer den danske folkeskole sig ikke så godt på lige
præcis det begrænsede aspekt, som undersøgelsen dækker.

>>>>>Tjah, Japan har været en industrimagt siden 80'erne. Jeg har endnu til
>>>>>gode
>>>>>at se et japansk produkt, der har haft et rigtigt lækkert design, hvor
>>>>>de
>>>>>ikke samtidigt har haft hjælp af et europæisk designstudio.
>>>>
>>>> Er det det, som du mener når du taler om kreativitet og hvor Danmark
>>>> skal finde en niche vi kan konkurrere i? Lækkert design...altså ren
>>>> æstetik? Der er ikke kreativitet i f.eks. miljørigtige biler,
>>>> robotteknologi, eller 3-D tv? Det var taiwanesiske firmaer, der fandt
>>>> på, at computere ikke skulle være større og større med flere og flere
>>>> bells and whistles, og i stedet begyndte at markedsføre Netbooks, bare
>>>> for at tage et eksempel.
>>>
>>>IBM var igang med netbooks længe før Acer.
>>
>> Men ikke med et design, der havde betydelig impact på markedet.
>Det var vist ikke designet, der gjorde det.
>Det var en pris på under 3 kilo kr.

Design er vist en væsentlig del af konkurrencedygtig pris.
Det sagt, så var pointen snarere, at det var Taiwanesiske
virksomheder, der fandt den vindende opskrift - med dine ord, en ny
måde at bruge teknologien på.

>>>>>Det er muligt, sikkert endda sandsynligt, at det er noget, de vil få
>>>>>lært,
>>>>>men det er endnu ikke sket.
>>>>>De store innovative ting har jeg heller ikke set komme fra Asien.
>>>>
>>>> Bare så jeg ved, hvilken slags innovantion, som du tænker på i
>>>> sammenhængen, kan du ikke give et par eksempler på noget af det, som
>>>> asien i dine øjne er ude af stand til at fremvbringe. iPhone? iPad?
>>>
>>>De er jo altid i stand til efterfølgende at kopiere dem, dvs samle trends
>>>op.
>>
>> Ja, det er din påstand. Jeg bad dig om at konkretisere med et par
>> eksempler på ting, som asien i dine øjne ikke formår at frembringe.
>
>De kan frembringe alt, hvad der er teknisk muligt!
>Det er mere at finde på noget ultimativt nyt, det kniber lidt med.

Ja, det er din påstand, som ikke bliver mere sand af at blive
gentaget.

>>>Og selvfølgelig er de i stand til at udvikle teknologier. Det er næsten
>>>det,
>>>de er bedst til.
>>>Det er mere at opfinde nye metoder tila t bruge teknologien på.
>>
>> Lidt vagt, synes jeg.
>Jamen det er svært at beskrive, for når det er fundet på, kan de lave det.

Jeg spørger bare efter eksempler. Og her har du givet mig en lang
liste af vestlige opfindelser og eksempler på kreativitet, der
inkluderer alt fra evolutionære videreudviklinger til virkelige nye
koncepter og ideer.

>>>>>Jeg vover den påstand, at deres uddannelsessystem ikke er befordrende
>>>>>for
>>>>>den udvikling.
>>>>>Det er der ingen grund til, at vi gør efter.
>>>>>Vore unger skal helst kunne mere end læse, tælle og lægge sammen.
>>>>>Vi skal ha justeret på vores folkeskole, emn kinesisk skal den sq itte
>>>>>være.
>>>>
>>>> Nej, selvfølgelig ikke. Men ideen om, at de dårlige resultater i
>>>> fundamentale kundskaber som regning, matematik og læsning er mindre
>>>> betydelige end "kreativitet", er en utrolig farlig holdning.
>>>
>>>Det er heller ikke min holdning.
>>>Jeg vil bare ikke, at man smider det vundne væk for at stampe en lidt
>>>ligegyldig test i vejret.
>>
>> Hvad er "det vundne" i dagens skole? Har du urokkelig tillid til, at
>> dagens skoleelever er så kreative, at de kan brødføde landet om 20 år?
>
>Jeg ved, at foreløbigt er hver ny generation mere intellligent end den
>forgående, så jeg har håbet

Hvordan "ved" du det?

>>>Man skal tænke sig om og holde op med at tænke i sort/hvidt.
>>>Prøve at se, om ikke vi kan bedre resultaterne med simple tiltag, der vil
>>>give mere stabilitet og ro i klasserne.
>>
>> Det begynder ikke engang i skolen: Folk kunne starte med at opdrage
>> deres børn.
>
>Nu er jeg halinspektør og ser derfor mange børn i det daglige.
>Generelt er de meget høflige og flinke.

Men hvorfor er SMS og smartphones og PSP så et problem i
undervisningen?

>>>>>Men du kan jo prøve at tage udfordringen op!
>>>>>Nævn et væsentligt produkt, vesten har taget til sig, hvor al
>>>>>grundudvikling
>>>>>kommer fra et sted i Asien.
>>>>
>>>> Det er nærmest umuligt i vore dage at pege på produkter, hvor al
>>>> grundudvikling kommer fra et enkelt sted. Men vi kan da overveje om
>>>> ikke LCD fladskærme kommer tæt på? Eller hybrid-biler?
>>>> Men for at illustrere problemet, prøv selv denne udfordring: kan du
>>>> finde et væsentlig produkt, hvor al grundudvikling kommer fra Europa?
>>>> Helst et nutidigt produkt, så det er verden i 2010 vi taler om.
>>>
>>>LCDskærmen er oprindeligt opfundet af Westinghouse Pitsburg Pensylvania
>>>US.
>>>
>>>Sharp Corporation var de første, der lavede et LCD fjernsyn i 1988.
>>>Så jo lidt ret har du der.
>>>Samsung skal have æren for udviklingen af den matriks der muliggjorde
>>>multidomain LCD.
>>>
>>>Hitachi genoplivede IPS teknologien, der gav de første brugbare TVskærme.
>>>
>>>Hybridbilen blev udviklet af Ferdinand Porsche så tidligt som år 1900.
>>>Flere andre blev udviklet siden, men Toyota var i en lang periode den
>>>eneste, der havde en model i produktion (Prius)
>>>
>>>Vi kan tage danske virksomheder:
>>>Lego! legosystemet, og Mindstorm
>>>Danfoss thermostaten
>>>Novo Nordisk bakteriel insulinproduktion, vaskeenzymer. Kommende en
>>>slankepille, der rent faktisk virker.
>>>B&O ICEpower forstærkerteknologi.
>>>ECCO sko Dekstruderingssko dvs. sko med støbte såler direkte på skoen.
>>>Også en dansker, der har opfundet brint på tabletform.
>>>Haldor topsøe er banebrydende i katalysatorer
>>>
>>>Af ældre teknologier kan vi tage Orthofon:
>>>Verdens første stereo Pickup
>>>B&O Tangentialarmspladespilleren
>>>Burmaister & Wain verdens første skibsdiesel.
>>
>> Det var en blandet landhandel af fra evolutionære, incrementelle
>> udviklingsresultater (termostater, katalysorer) til virkeligt kreative
>> opfindelser (f.eks. Lego). Det gjorde det ikke just nemmere at forstå,
>> hvor det er du mener, at Danmark (og vestlige lande generelt) har en
>> kulturel (kreativitet) konkurrencemæssig indbygget fordel.
>
>Du har ikke spottet, hvor banebrydende ICEpower teknologien i virkeligheden
>er?
>Det er digital forstærkning af et analogt signal på en helt unik måde.
>Det giver en helt uset kvalitet og lavt strømforbrug.
>ICEpower dukker op i flere og flere mobiltelefoner, Ghettoblastere og andre
>lowconsumption enheder. (B&O's guldæg)
>Med ICEPower teknologi kan man lave 1000W forstærkere på 10x10x10 cm.
>Konceptet giver en dæmpningsfaktor i forstærkere, der er 10 gange bedre end
>det allerypperste i klasse A forstærkere.
>http://en.wikipedia.org/wiki/ICEpower

Du spænder vognen for hesten. Din konklusion er klar, og dine
eksempler vurderet på baggrund af din a priori konklusion. Jeg tror
gerne at ICEpower er et stort fremskridt. Det mener du ikke, at en
GaN-baserede halvleder LED og lasere er?

>> Man kan hurtigt nævne fra især Japan, efter samme princip:
>> Blå LED og halvlederlasere
>> Shinkansen tog
>> Walkman
>> Lean manufacturing
>> Trinitron CRT
>> Utallige fremskridt i robotteknologi
>> Digital synthesizer
>> Yagi antennen
>
>Tjah , Blue ray er en videreudvikling af optiske digitale medier

Jeg taler ikke om blue ray.

>Siemens og Halske kørte allerede i 1903 203 km/t i et elektrisk togsæt.

Prøv at vurdere dine egne eksempler med samme kritiske øjne. Tror du,
at Danfoss fandt på termostaten ud af det blå, uden at lære af andre?

>Lean er en omkostningsbegrænsende metodik til produktion og styring.

Ja, det er da kreativ opfindelse af et nyt koncept. Af Toyota.

>Trinitron er en direkte videreudvikling af General Electric's porta-color
>design.
>Videreudvikling af robotics gælder eller ikke som innovation.

Men videreudvikling af forstærkerteknologi eller smart phones gør?
Videreudvikling af termostater og katalysatorer er kreativ innovation,
men blå halvlederlasere og trinitron CRT er ikke?

Igen, du bruger ikke samme hårde kriterier for dine egne eksempler. Du
mener ikke, at dine egne eksempler ovenfor også bygger på tidligere

>Digital Sythesizer? Japanerne kom heller ikke først her.
>http://www.sequencer.de/synth/index.php/Synthesizer_History_Timeline

Jeg har set en anden udlægning, men lad os ikke køre ud af en tangent
for et eksempel.

>Yagi antennen? Jow, den opfandt de - i 1928

Er det for længe siden til at gælde?

>>>Der er sikkert mange flere, men jeg kan ikke lige huske flere på stedet.
>>>Skal jeg tage hul på europæiske patenter, bliver listen voldsomt lang.
>>
>> Er det patenter, som vi taler om? Japanske og koreanske virksomheder,
>> og nu kinesiske, er voldsomt aktive på patentområdet.
>
>Ja, som sagt er asiaterne voldsomt gode til at videreudvikle.
>Deraf følger også en masse patenter.

Hvorfor bruger du så selv patent som faktor?

>Men som sagt, så udspringer deres udvikling næsten altid af andre tidligere
>ideer, som originerer fra et geografisk område udenfor Asien.

Det samme kan siges om stort set al udvikling og "nye" ideer: Det
kommer af tidligere ideer og viden. Tror du f.eks., at Novo Nordisk
helt i et vaccum fik ideen og udviklede insulinproduktion med
bakterier, eller bygger det på f.eks. tidligere forskningsarbejde og
akademiske publikationer?

>> Med forbehold for, at jeg kun har begrænset indblik i dagens
>> gymnasium, så forekommer det mig, at niveauet i matematik og
>> naturvidenskaberne idag er væsentligt lavere end før i tiden. F.eks.
>> er der tilsyneladende slet ikke samme abstraktionsniveau. Hvis dette
>> er korrekt, så kan du ikke bilde mig ind, at dette ikke har betydning
>> for kreativiteten senere.
>
>Jeg tror ikke, niveauet er lavere end tidligere.
>Den almindelige matematik er til gengæld meget mere rettet mod praktiske
>gøremål.
>Dvs man skal være sproglig stærk for at løse opgaverne i matematik
>Det kunne jeg godt forestille mig, at kunne spænde ben for de, der er
>talstærke, men bogstavsvage.

Det er ikke matematik, som du taler om, det er regning. Men her halter
det jo tilsyneladende også.

>>>Problemet er mere, at de kortudddannede kommer til at mangle disse
>>>færdigheder og dem, der har for travlt med at komme ud på arbejdsmarkedet.
>>>Dermed ikke sagt, at 7. klasses elever ikke bør kunne læse stabilt og
>>>hurtigt, og kunne løse almindelig hovedregning.
>>>At have de grundlæggende færdigheder klare inden videreudddannelsen burde
>>>også lette studietiden.
>>
>> Det er alt, alt for sent at lære grundlæggende færdigheder i gymnasiet
>> eller under videreuddannelse. Man indhenter aldrig førergruppen, hvis
>> man starter med at være langt bagud.
>
>Nu er den første 2/3 af 1. G repetionsarbejde, hvor man opfrisker ungernes
>grundviden.
>2. G og 3. G trækker langt flere tænder.
>Sådan var det også, da jeg var studerende. (82-84)
>Jeg var HF'er, og første halvdel af 1. år gik med 10. klasses matematik
>niveau.
>Først derefter trak det fra.

Pointen er, at de lande vi konkurrerer med er bedre til at lære deres
børn at læse og regne. Det er et problem. Længere er den såmænd ikke.


Frodo Nifinger (31-12-2010)
Kommentar
Fra : Frodo Nifinger


Dato : 31-12-10 04:17


"TL" <tl_dp@roadrunner.com> skrev i meddelelsen
news:3nfnh6phi5kja3nk3g735umo0qjfgmg2ub@4ax.com...
>>
>>Japan har formået at stort set udkonkurrere vestlige producenter i
>>konsumelektronik og optiske systemer.
>
> Optiske systemer? Hvis du tænker på optisk telekommunikation, så er de
> største i verden ikke japanske.

>>Det har de gjort gennem lavere lønninger og evnen til at lave gode nok
>>produkter i forhold til prisen. for siden at lave markedsledende varer.
>>Japan har en stærk økonomi, fordi deres konglomerater har stærke brands og
>>meget store markedsandele.
>
> Øh ja, naturligvis.. Og så? Det interessante er, hvorfor de har
> stærke brands og store markedsandele.
> Og så er pointen med Koreas, Japans, og Kinas handelsbalancer et svar
> til din kommentar om handelsbalance som indikation på kreativitet og
> innovation.

Jeg tænker på kamerasystemer, mikroskopi, steppere og andet optisk udstyr.
De Japanske producenter som Canon og Nikon udkonkurrerede firmaer som Leica
og Voigtländer på prisen.
Kvaliteten var ikke bedre, tværtimod, men væsentligt billigere. Et Nikon
proff. kamerahus kostede en trediedel af et Leica, og et Canon en trediedel
mindre. Samtidigt harvde de en stor vifte af optikker, der var gode nok til
pressefotograffen. Den samme historik var der ved mikroskoperne.
Det samme gjalt biler. De japanske biler i slutningen af 60'erne var
væsentlig billigere end europæiske, og de var ikke væsentligt dårligere.
Siden har billedet ændret sig, og de japanske virksomheder er blevet
markedsledende fuldt på niveau med de europæiske eller bedre.
Firmaer som Leica, Hasselblad og andre har fundet highend nicher for
eksentriske fotografer og portrætfotografer.
Presse, sport og det meste hobbyfotografi sidder japanerne tungt på.
>
>>>>
>>>>IBM var igang med netbooks længe før Acer.
>>>
>>> Men ikke med et design, der havde betydelig impact på markedet.
>>Det var vist ikke designet, der gjorde det.
>>Det var en pris på under 3 kilo kr.
>
> Design er vist en væsentlig del af konkurrencedygtig pris.
> Det sagt, så var pointen snarere, at det var Taiwanesiske
> virksomheder, der fandt den vindende opskrift - med dine ord, en ny
> måde at bruge teknologien på.

Compaq havde allerede i 1994 en subnote Compaq Aero på 3,8 x 26 x 19 cm
Forskellen er, at alle tidligere subnotes var dyre.

Den der først bruger ordet netbook er Psion, som begynder så tidligt som
1996
http://en.wikipedia.org/wiki/Psion_netBook

Så alt, hvad Asus og Acer gjorde var at samle en god ide op, da Intel
introducerede Atomprocessoren, som var den første lidt kraftigere CPU, der
kunne køre et standard OS.

>>>>>>Det er muligt, sikkert endda sandsynligt, at det er noget, de vil få
>>>>>>lært,
>>>>>>men det er endnu ikke sket.
>>>>>>De store innovative ting har jeg heller ikke set komme fra Asien.
>>>>>
>>>>> Bare så jeg ved, hvilken slags innovantion, som du tænker på i
>>>>> sammenhængen, kan du ikke give et par eksempler på noget af det, som
>>>>> asien i dine øjne er ude af stand til at fremvbringe. iPhone? iPad?
>>>>
>>>>De er jo altid i stand til efterfølgende at kopiere dem, dvs samle
>>>>trends
>>>>op.
>>>
>>> Ja, det er din påstand. Jeg bad dig om at konkretisere med et par
>>> eksempler på ting, som asien i dine øjne ikke formår at frembringe.
>>
>>De kan frembringe alt, hvad der er teknisk muligt!
>>Det er mere at finde på noget ultimativt nyt, det kniber lidt med.
>
> Ja, det er din påstand, som ikke bliver mere sand af at blive
> gentaget.

Det er jo lidt besværligt, fordi der er tale om omvendt bevisførelse.
Jeg kan pege på tusindvis af ideer, som ikke stammer fra Asien.

Orginalitet kan kun påvises historisk.
Jeg kan med min bedste vilje ikke finde mere end en håndfuld originale
ideer, der originerer fra Asien.
Walkman'en er nok den største af dem.
Det er muligt jeg overser nogen, men asiatisk nytænkning springer ikke i
øjnene.
Videreudviklingen er iøjnefaldende
>
>>>>Og selvfølgelig er de i stand til at udvikle teknologier. Det er næsten
>>>>det,
>>>>de er bedst til.
>>>>Det er mere at opfinde nye metoder tila t bruge teknologien på.
>>>
>>> Lidt vagt, synes jeg.
>>Jamen det er svært at beskrive, for når det er fundet på, kan de lave det.
>
> Jeg spørger bare efter eksempler. Og her har du givet mig en lang
> liste af vestlige opfindelser og eksempler på kreativitet, der
> inkluderer alt fra evolutionære videreudviklinger til virkelige nye
> koncepter og ideer.

Jeg vil mene, at de nævnte danske produkter er langt mere end evolutionære
videreudviklinger.
Ganske vist var thermostaten ikke en ny opfindelse, men konceptet med at
integrere en thermostat med en simpel regulering i samme håndtag og så sætte
det på radiatorerne i central og fjernvarmeanlæg og dermed spare brugerne
for tusindvis af kroner var ganske revolutionær.
Gundlaget for hele Danfoss koncernen i dag, og vi bruger stadig Danfoss
thermostater.

Ecco's kombination af Desma destrudering og skoproduktion var også
revolutionerende.
Det gjorde Ecco stor, men det også har haft betydning for størstedelen af
produktionen af billige sko.
Over halvdelen af lowcost sko i dag er Desma sko. Altså sko, hvor sålen
støbes direkte på selve skoen.
Så Ecco har haft direkte impact på skopeoduktion over hele verden.
De opfandt ikke PUdekstrudering, det gjorde Desma. Det var konceptet at
støbe sålen direkte på skoen, de fandt på og udviklede i samarbejde med
Desma.

LEGO behøver vi vist ikke diskutere. hverken Det oprindelige LEGO eller
Mindstorm systemet.

Til gengæld har jeg taget fejl omkring Novo Nordisk og bakteriel
insulinproduktion. De var ikke først, bare gode til det.

B&O's ICEpower har jeg været inde på.
http://tkhifi.homepage.dk/pwmartikel/pwmartikel.html
Forstærkning ved pulsvide modulation. Det er en helt anden teknologi end
normal forstærkning.
Som sagt optræder ICEpower chipsettet i flere og flere mobiltelefoner.
Man vil se en kraftig udbredelse af teknologien i løbet af få år.

Haldor Topsøe trækker jeg tilbage, fordi jeg ikke kan argumentere for
innovationen i deres katalysatorforskning.
Kender for lidt til deres virke.
>
>>
>>Jeg ved, at foreløbigt er hver ny generation mere intellligent end den
>>forgående, så jeg har håbet
>
> Hvordan "ved" du det?

Det kaldes Flynn effekten.
Der er dog noget, der tyder på at den er aftagende siden 90'erne.
>
>>>>Man skal tænke sig om og holde op med at tænke i sort/hvidt.
>>>>Prøve at se, om ikke vi kan bedre resultaterne med simple tiltag, der
>>>>vil
>>>>give mere stabilitet og ro i klasserne.
>>>
>>> Det begynder ikke engang i skolen: Folk kunne starte med at opdrage
>>> deres børn.
>>
>>Nu er jeg halinspektør og ser derfor mange børn i det daglige.
>>Generelt er de meget høflige og flinke.
>
> Men hvorfor er SMS og smartphones og PSP så et problem i
> undervisningen?

Distraktion! Min ældste søn fortæller, at yndlingspranken i undervisningen
er, når en uheldig elev har glemt at sætte telefonen på lydløs, så ringer de
andre til ham for at genere. Men selv når skidtet er sat på lydløs bryder
den koncentrationen og den fordybelse i indlæringsmønsteret. Facebook og
andre sider har også et destruktivt tag i ungerne selv midt i
undervisningen.

Det kunne faktisk let løses teknologisk. En jammer centralt på skolen, der
forstyrrer mobiltelefonernes frekvenser på området og så filtrering af
internettrafik gennem servere, der kvæler adgangen til sociale tjenester.
>
>
> Du spænder vognen for hesten. Din konklusion er klar, og dine
> eksempler vurderet på baggrund af din a priori konklusion. Jeg tror
> gerne at ICEpower er et stort fremskridt. Det mener du ikke, at en
> GaN-baserede halvleder LED og lasere er?
>
>>> Man kan hurtigt nævne fra især Japan, efter samme princip:
>>> Blå LED og halvlederlasere
>>> Shinkansen tog
>>> Walkman
>>> Lean manufacturing
>>> Trinitron CRT
>>> Utallige fremskridt i robotteknologi
>>> Digital synthesizer
>>> Yagi antennen
>>
>>Tjah , Blue ray er en videreudvikling af optiske digitale medier
>
> Jeg taler ikke om blue ray.
>
>>Siemens og Halske kørte allerede i 1903 203 km/t i et elektrisk togsæt.
>
> Prøv at vurdere dine egne eksempler med samme kritiske øjne. Tror du,
> at Danfoss fandt på termostaten ud af det blå, uden at lære af andre?


Nej, det er implementeringen af thermostaten i central og fjernvarmeanlæg,
der er genial.
Den har haft afgørende betydning for den almindelige bolighavers økonomi.
Betydningen understrreges af, at vi stort set alle har Danfoss thermostater
siddende på vore radiatorer nu næsten 50 år efter opfindelsen.

>>Lean er en omkostningsbegrænsende metodik til produktion og styring.
>
> Ja, det er da kreativ opfindelse af et nyt koncept. Af Toyota.
Tjah, jeg har været gennem møllen. Jeg synes ikke det er så fantastisk.
Egentlig er det bare at sætte ord på "common sence."
Min gamle arbejdsplads praler voldsomt med produktionsstigninger efter LEAN,
men fakta er, at stort set ingen af de stigninger vi så, kom fra LEAN,men
som følge af investeringer i produktionsapparatet og almindelig strømligning
af produktlinierne. Lean betød at vi fik ryddet ud i skuffer og skabe,
hvilket så betød, at linieføreren ikke længere kunne klare småreparationer
selv, men måtte tilkalde en smed, når der var nedbrud i
produktionsapparatet.
Da vi i forvejen ikke spildte tid på ikke produktive ting, var der ikke
noget videre at hente.
>
>>Trinitron er en direkte videreudvikling af General Electric's porta-color
>>design.
>>Videreudvikling af robotics gælder eller ikke som innovation.
>
> Men videreudvikling af forstærkerteknologi eller smart phones gør?
> Videreudvikling af termostater og katalysatorer er kreativ innovation,
> men blå halvlederlasere og trinitron CRT er ikke?

Jeg kendte ikke noget til blå halvleder laser teknologi.
Nu har jeg læst op, og igen er det forskning andet sted fra.
http://en.wikipedia.org/wiki/Laser_diode
Det var ikke japan, men USA og Sovjetunionen. En af de amerikanske forskere
var dog japaner.

Som sagt er trinitron en direkte videreudvikling af et eksisterende system.
Det gjorde man for at undgå licensbetaling til gældende patenter.
Forskellen på porta systemet og trinitron er, at Portasystemet har tre
katoderør, hvor Trinitron har sammenbygget katoderørene i en enhed for at
komme omkring patentet og med tiden få produktionstekniske fordele.
>
> Igen, du bruger ikke samme hårde kriterier for dine egne eksempler. Du
> mener ikke, at dine egne eksempler ovenfor også bygger på tidligere
>
>>Digital Sythesizer? Japanerne kom heller ikke først her.
>>http://www.sequencer.de/synth/index.php/Synthesizer_History_Timeline
>
> Jeg har set en anden udlægning, men lad os ikke køre ud af en tangent
> for et eksempel.
>
>>Yagi antennen? Jow, den opfandt de - i 1928
>
> Er det for længe siden til at gælde?
Nej, men der er altså langt mellem de rene asiatiske opfindelser/koncepter.
>
>>>>Der er sikkert mange flere, men jeg kan ikke lige huske flere på stedet.
>>>>Skal jeg tage hul på europæiske patenter, bliver listen voldsomt lang.
>>>
>>> Er det patenter, som vi taler om? Japanske og koreanske virksomheder,
>>> og nu kinesiske, er voldsomt aktive på patentområdet.
>>
>>Ja, som sagt er asiaterne voldsomt gode til at videreudvikle.
>>Deraf følger også en masse patenter.
>
> Hvorfor bruger du så selv patent som faktor?
Så er patenter nok et forkert ord.
koncepter og opfindelser nok bedre.

Eksempelvis var CD'en revolutionerende, DVD'en til dels også fordi det er en
ny tilgang til film og billeder. Blue ray er ikke, fordi det blot er en
udvikling i forlængelse af DVD'en
iPhoenen var revolutionerende ved at være den første smartphone, der var
radikalt anderledes, kun med touchfunktion, der fungerede og er blevet
voldsomt kopieret.
>
>>Men som sagt, så udspringer deres udvikling næsten altid af andre
>>tidligere
>>ideer, som originerer fra et geografisk område udenfor Asien.
>
> Det samme kan siges om stort set al udvikling og "nye" ideer: Det
> kommer af tidligere ideer og viden. Tror du f.eks., at Novo Nordisk
> helt i et vaccum fik ideen og udviklede insulinproduktion med
> bakterier, eller bygger det på f.eks. tidligere forskningsarbejde og
> akademiske publikationer?
>
Jeg sletter Novo på min liste, da jeg ikke længere er sikker på, at de var
opfinderne af processen.
Det var jeg ellers overbevist om.

> Pointen er, at de lande vi konkurrerer med er bedre til at lære deres
> børn at læse og regne. Det er et problem. Længere er den såmænd ikke.
>
Det anerkender jeg såmænd også. Jeg synes bare, man skal være varsom og ikke
slagte det, vi rent faktisk kan bedre
Start med at gøre nogle få justeringer, følg op og evt. korrigere.

Mvh

--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk


TL (01-01-2011)
Kommentar
Fra : TL


Dato : 01-01-11 21:55

On Fri, 31 Dec 2010 04:17:27 +0100, in dk.politik "Frodo Nifinger"
<jni@GIRAFfiber.dk> wrote:

>>>De kan frembringe alt, hvad der er teknisk muligt!
>>>Det er mere at finde på noget ultimativt nyt, det kniber lidt med.
>>
>> Ja, det er din påstand, som ikke bliver mere sand af at blive
>> gentaget.
>
>Det er jo lidt besværligt, fordi der er tale om omvendt bevisførelse.

Nej, det er det faktisk ikke det, der er tale om.
Men vi er kommet lidt langt ud af en tangent. Hvis vi går tilbage til
den oprindelige sammenhæng, så taler vi om vestlig vs. asiatisk
kreativitet i sammenhæng med danske skoler og hvorvidt konkurrenceevne
kan baseres på denne (påståede) overlegenhed i kreativitet. Her
underbygger flere af dine egne eksempler, at det kan vi ikke regne
med. Selv hvis jeg accepterer din hypotese, at de asiatiske økonomier
fundamentalt er inferiøre, når det drejer sig om kreativitet,
innovation, og det at generere nye ideer, så er de i mange tilfælde
asiatiske virksomheder og økonomier, der ender med at tjene penge på
ideerne. Case in point, dit eksempel om optiske systemer.

For det andet, så anvender du urimeligt forskellige standarder når du
vurderer ideer. De "japanske" afviser du som videreudvikling, mens
mange af dine egne "vestlige" eller danske eksempler i samme grad er
afledte eller inkrementelle/evolutionære teknologier eller ideer.

For det tredje, jeg vil påstå, at langt de fleste ideer og selv
kreativt revolutionære ideer, bygger på forudgående teknologier og
ideer. Meget lidt opstår ud af ingenting. Givet, at de asiatiske
økonomier har en meget kortere historie, så er det ikke overraskende,
at hvis man går 2-3 led tilbage i "ide-genealogien", så ender man i
vesten.

>>>>>Og selvfølgelig er de i stand til at udvikle teknologier. Det er næsten
>>>>>det,
>>>>>de er bedst til.
>>>>>Det er mere at opfinde nye metoder tila t bruge teknologien på.
>>>>
>>>> Lidt vagt, synes jeg.
>>>Jamen det er svært at beskrive, for når det er fundet på, kan de lave det.
>>
>> Jeg spørger bare efter eksempler. Og her har du givet mig en lang
>> liste af vestlige opfindelser og eksempler på kreativitet, der
>> inkluderer alt fra evolutionære videreudviklinger til virkelige nye
>> koncepter og ideer.
>
>Jeg vil mene, at de nævnte danske produkter er langt mere end evolutionære
>videreudviklinger.
>Ganske vist var thermostaten ikke en ny opfindelse, men konceptet med at
>integrere en thermostat med en simpel regulering i samme håndtag og så sætte
>det på radiatorerne i central og fjernvarmeanlæg og dermed spare brugerne
>for tusindvis af kroner var ganske revolutionær.

Det bygger ikke på de samme princip, som de termostater, der allerede
tidligere blev brugt til indendørs temperatur-regulering i USA?

>Gundlaget for hele Danfoss koncernen i dag, og vi bruger stadig Danfoss
>thermostater.

I Danmark.

>Ecco's kombination af Desma destrudering og skoproduktion var også
>revolutionerende.
>Det gjorde Ecco stor, men det også har haft betydning for størstedelen af
>produktionen af billige sko.
>Over halvdelen af lowcost sko i dag er Desma sko. Altså sko, hvor sålen
>støbes direkte på selve skoen.
>Så Ecco har haft direkte impact på skopeoduktion over hele verden.
>De opfandt ikke PUdekstrudering, det gjorde Desma. Det var konceptet at
>støbe sålen direkte på skoen, de fandt på og udviklede i samarbejde med
>Desma.

Det lyder da ganske bestemt som et eksempel på videreudvikling af
allerede eksisterende ideer og teknologier.

>LEGO behøver vi vist ikke diskutere. hverken Det oprindelige LEGO eller
>Mindstorm systemet.
>
>Til gengæld har jeg taget fejl omkring Novo Nordisk og bakteriel
>insulinproduktion. De var ikke først, bare gode til det.
>
>B&O's ICEpower har jeg været inde på.
>http://tkhifi.homepage.dk/pwmartikel/pwmartikel.html
>Forstærkning ved pulsvide modulation. Det er en helt anden teknologi end
>normal forstærkning.

Forstærkning ved PWM er ikke B&O. Det har eksisteret i andre former
for regulering og forstærkning, før det blev brugt til audio. Det er
ikke engang B&O, der først brugte princippet til audio. De har ganske
rigtigt en række patenter på området - typisk raffinering og
videreudvikling.

>Som sagt optræder ICEpower chipsettet i flere og flere mobiltelefoner.

ICEpower eller Class D eller PWM-forstærkere? ClassD og PWM er ikke
B&Os, og de fordele, der tiltrækker for mobiltelefonproducenter
behøver ikke B&O IP i form af ICE Power. Effektivitet /
energibesparelse kommer af digital PWM.

>>>Jeg ved, at foreløbigt er hver ny generation mere intellligent end den
>>>forgående, så jeg har håbet
>>
>> Hvordan "ved" du det?
>
>Det kaldes Flynn effekten.

Du ekstrapolerer mere end der er dækning for. Men dette er ikke
væsentligt for diskussionen.

>>>>>Man skal tænke sig om og holde op med at tænke i sort/hvidt.
>>>>>Prøve at se, om ikke vi kan bedre resultaterne med simple tiltag, der
>>>>>vil
>>>>>give mere stabilitet og ro i klasserne.
>>>>
>>>> Det begynder ikke engang i skolen: Folk kunne starte med at opdrage
>>>> deres børn.
>>>
>>>Nu er jeg halinspektør og ser derfor mange børn i det daglige.
>>>Generelt er de meget høflige og flinke.
>>
>> Men hvorfor er SMS og smartphones og PSP så et problem i
>> undervisningen?
>
>Distraktion!

Ja, det var det jeg sagde, med andre ord: Manglende
disciplin/opdragelse og manglende selvdisciplin.

>> Du spænder vognen for hesten. Din konklusion er klar, og dine
>> eksempler vurderet på baggrund af din a priori konklusion. Jeg tror
>> gerne at ICEpower er et stort fremskridt. Det mener du ikke, at en
>> GaN-baserede halvleder LED og lasere er?



>>>> Man kan hurtigt nævne fra især Japan, efter samme princip:
>>>> Blå LED og halvlederlasere
>>>> Shinkansen tog
>>>> Walkman
>>>> Lean manufacturing
>>>> Trinitron CRT
>>>> Utallige fremskridt i robotteknologi
>>>> Digital synthesizer
>>>> Yagi antennen
>>>
>>>Tjah , Blue ray er en videreudvikling af optiske digitale medier
>>
>> Jeg taler ikke om blue ray.
>>
>>>Siemens og Halske kørte allerede i 1903 203 km/t i et elektrisk togsæt.
>>
>> Prøv at vurdere dine egne eksempler med samme kritiske øjne. Tror du,
>> at Danfoss fandt på termostaten ud af det blå, uden at lære af andre?
>
>Nej, det er implementeringen af thermostaten i central og fjernvarmeanlæg,
>der er genial.

Men ikke skabt i Danfoss fra ingenting - Warren S. Johnson brugte
termostater til at regulere temperaturen i klasseværelse i USA i
1880erne - 20år før Clausen blev født.

>Den har haft afgørende betydning for den almindelige bolighavers økonomi.
>Betydningen understrreges af, at vi stort set alle har Danfoss thermostater
>siddende på vore radiatorer nu næsten 50 år efter opfindelsen.

På "vore" radiatorer i Danmark.
Men vi kan da sige, at Danfoss har været meget dygtige til at lave en
BEDRE termostat, og dermed skabt en stærk markedsposition. Man skulle
næsten tro, at det var et japansk firma, jvnf. din analyse af relative
styrker og svagheder

>>>Lean er en omkostningsbegrænsende metodik til produktion og styring.
>>
>> Ja, det er da kreativ opfindelse af et nyt koncept. Af Toyota.
>Tjah, jeg har været gennem møllen. Jeg synes ikke det er så fantastisk.
>Egentlig er det bare at sætte ord på "common sence."

Sådan er det jo ofte med de bedste ideer.

>Min gamle arbejdsplads praler voldsomt med produktionsstigninger efter LEAN,
>men fakta er, at stort set ingen af de stigninger vi så, kom fra LEAN,men
>som følge af investeringer i produktionsapparatet og almindelig strømligning
>af produktlinierne. Lean betød at vi fik ryddet ud i skuffer og skabe,
>hvilket så betød, at linieføreren ikke længere kunne klare småreparationer
>selv, men måtte tilkalde en smed, når der var nedbrud i
>produktionsapparatet.
>Da vi i forvejen ikke spildte tid på ikke produktive ting, var der ikke
>noget videre at hente.

Jeg tror, at dit syn på, hvad "Lean" er, er for snæver.

Når alt kommer til alt, så er lean og associerede systemer, analyser,
og metoder en kreativ ide, der i substantiel grad er skabt i Japan.

>>>Trinitron er en direkte videreudvikling af General Electric's porta-color
>>>design.
>>>Videreudvikling af robotics gælder eller ikke som innovation.
>>
>> Men videreudvikling af forstærkerteknologi eller smart phones gør?
>> Videreudvikling af termostater og katalysatorer er kreativ innovation,
>> men blå halvlederlasere og trinitron CRT er ikke?
>
>Jeg kendte ikke noget til blå halvleder laser teknologi.
>Nu har jeg læst op, og igen er det forskning andet sted fra.
>http://en.wikipedia.org/wiki/Laser_diode
>Det var ikke japan, men USA og Sovjetunionen. En af de amerikanske forskere
>var dog japaner.

Jeg skrev ikke om halvlederlasere generelt, men specifikt BLÅ
halvlederlasere og LEDs, som nu muliggør en lang række nye
anvendelser, herunder belysning.

>> Hvorfor bruger du så selv patent som faktor?
>Så er patenter nok et forkert ord.
>koncepter og opfindelser nok bedre.
>
>Eksempelvis var CD'en revolutionerende, DVD'en til dels også fordi det er en
>ny tilgang til film og billeder.

Springet fra digital lyd på en disk, der aflæses af en laser, til
digital lyd+billede på en disk, der aflæses af en laser, er ikke
langt. Jeg forstår ikke, at CD til DVD er en kreativ revolutionerende
ide, men DVD til Blu-Ray ikke er det. Hvordan ser du forresten
LaserDisc passer i dette billede? Underminerer den teknologi ikke dit
billede af CD og DVD?

>Blue ray er ikke, fordi det blot er en
>udvikling i forlængelse af DVD'en
>iPhoenen var revolutionerende ved at være den første smartphone, der var
>radikalt anderledes, kun med touchfunktion, der fungerede og er blevet
>voldsomt kopieret.

Ganske som du argumenterede, at de taiwanesiske PC-producenter ikke
opfandt eller fik ideen til netbooks, men kun var de første, der
lavede et produkt, der kunne overleve i markedet, kan man så ikke sige
det samme om iPhone og iPad? Der var forsøg og forløbere, men på grund
af design og teknologibegrænsninger blev det aldrig en stor success.

>>>Men som sagt, så udspringer deres udvikling næsten altid af andre
>>>tidligere
>>>ideer, som originerer fra et geografisk område udenfor Asien.
>>
>> Det samme kan siges om stort set al udvikling og "nye" ideer: Det
>> kommer af tidligere ideer og viden. Tror du f.eks., at Novo Nordisk
>> helt i et vaccum fik ideen og udviklede insulinproduktion med
>> bakterier, eller bygger det på f.eks. tidligere forskningsarbejde og
>> akademiske publikationer?
>>
>Jeg sletter Novo på min liste, da jeg ikke længere er sikker på, at de var
>opfinderne af processen.
>Det var jeg ellers overbevist om.

Min ponte var generel, Novo kun for illiustration.

>> Pointen er, at de lande vi konkurrerer med er bedre til at lære deres
>> børn at læse og regne. Det er et problem. Længere er den såmænd ikke.
>>
>Det anerkender jeg såmænd også. Jeg synes bare, man skal være varsom og ikke
>slagte det, vi rent faktisk kan bedre
>Start med at gøre nogle få justeringer, følg op og evt. korrigere.

Bo Warming (30-12-2010)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 30-12-10 18:08

>Jeg fornemmer også, at man måske er gået lidt for langt, men jeg er ikke
>sikker.
>Set fra min plads, kan jeg fortælle, at jeg har en 19 årig datter, der der
>læser enddog rigtigt hurtigt. Hun går på gymnasiet i 2. G og høster
>adskillige 10 og 12 taller. Hun studerer koncentreret og målrettet.


Eksamens-karakter eller fedterøvsårskarakter?

>Så har jeg en 18 årig knægt på HTX. Han læser kun, hvad han skal. Dovne
>hund! Han har hængt noget i bremserne sidste år, men har taget sig sammen
>nu. Karaktererne er blevet gode.
>Den sidste er 15 og i 8. klassetrin. Han får gode skudsmål og ligger i
>førerfeltet i klassen. Han læser godt omend noget langsommere end datteren,
>men han er heller ikke helt så gammel. Knægten er målrettet og ved, hvad han
>vil og har fightervilje.
>
>Fælles for de tre er, at de alle er fra eller på vej igennnem den lokale
>folkeskole.
>Så folkeskolen her har da ikke gjort det helt galt!
>
>Vi har ry for at have velopdragne unger, og de har da også altid været
>rimeligt gode til at begå sig i byen, omend det ofte kniber hjemme.
>Jeg kan ikke sige, at jeg har gjort andet end at insistere på, at de skal
>opføre sig ordentligt over for andre.
>>
>>>>>Tjah, Japan har været en industrimagt siden 80'erne. Jeg har endnu til
>>>>>gode
>>>>>at se et japansk produkt, der har haft et rigtigt lækkert design, hvor
>>>>>de
>>>>>ikke samtidigt har haft hjælp af et europæisk designstudio.
>>>>
Walkmanen fornyede placering af knapper intuitivt og da den kom i
starten af 80erne havde Japan været kamera producerende industrilans
LÆÆÆÆNGE


>>>> Er det det, som du mener når du taler om kreativitet og hvor Danmark
>>>> skal finde en niche vi kan konkurrere i? Lækkert design...altså ren
>>>> æstetik? Der er ikke kreativitet i f.eks. miljørigtige biler,
>>>> robotteknologi, eller 3-D tv? Det var taiwanesiske firmaer, der fandt
>>>> på, at computere ikke skulle være større og større med flere og flere
>>>> bells and whistles, og i stedet begyndte at markedsføre Netbooks, bare
>>>> for at tage et eksempel.
>>>
>>>IBM var igang med netbooks længe før Acer.
>>
>> Men ikke med et design, der havde betydelig impact på markedet.
>Det var vist ikke designet, der gjorde det.
>Det var en pris på under 3 kilo kr.
>
>Det hele lod sig gøre, fordi Intel lavede Atom processoren med meget moderat
>strømkrav og akkurat kræfter nok til Win XP.
>>
>>>>>Det er muligt, sikkert endda sandsynligt, at det er noget, de vil få
>>>>>lært,
>>>>>men det er endnu ikke sket.
>>>>>De store innovative ting har jeg heller ikke set komme fra Asien.
>>>>
>>>> Bare så jeg ved, hvilken slags innovantion, som du tænker på i
>>>> sammenhængen, kan du ikke give et par eksempler på noget af det, som
>>>> asien i dine øjne er ude af stand til at fremvbringe. iPhone? iPad?
>>>
>>>De er jo altid i stand til efterfølgende at kopiere dem, dvs samle trends
>>>op.
>>
>> Ja, det er din påstand. Jeg bad dig om at konkretisere med et par
>> eksempler på ting, som asien i dine øjne ikke formår at frembringe.
>
>De kan frembringe alt, hvad der er teknisk muligt!
>Det er mere at finde på noget ultimativt nyt, det kniber lidt med.
>>
>>>Og selvfølgelig er de i stand til at udvikle teknologier. Det er næsten
>>>det,
>>>de er bedst til.
>>>Det er mere at opfinde nye metoder tila t bruge teknologien på.
>>
>> Lidt vagt, synes jeg.
>Jamen det er svært at beskrive, for når det er fundet på, kan de lave det.
>Det er mere processen med at finde på, der er trægere hos dem - Generelt
>altså.


>Der er også kreative mennesker i Japan, bare ikke så mange - i hvert fald
>kommer de ikke til deres ret.

Nogle går ikke efter succes på forbrugerelekronik eller andre markeder
- men fornyr andet bl.a. min kone der var oversygeplejerske på et
Tokyohospital og nu besøgsven for ældre japanere i København

Og er endnu mere umaterialistisk end jeg


DADK (28-12-2010)
Kommentar
Fra : DADK


Dato : 28-12-10 01:14

TL wrote:

> Din fordom er, som en anden debatør skrev, en farlig sovepude. Det er
> naivt og forfejlet at tro, at de asiatiske økonomier ikke formår andet
> en kopiering og produktion. Især er det farligt, hvis det leder til,
> at vores børn bare skal være kreative og glade, så kan vi sagtens
> konkurrere med asiater, der fokuserer på kedelig ting som at kunne
> læse, skrive og regne.

Heldigvis tænker de fleste politikere ikke som Wilstrup. Men som
skolelærer ser han det jo naturligvis som et slags overgreb at man
forlanger at børn rent faktisk skal lære noget i de danske skoler.

Wilstrup (28-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 28-12-10 13:50

"DADK" skrev i meddelelsen
news:4d192bc6$0$36585$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

TL wrote:

> Din fordom er, som en anden debatør skrev, en farlig sovepude. Det er
> naivt og forfejlet at tro, at de asiatiske økonomier ikke formår andet
> en kopiering og produktion. Især er det farligt, hvis det leder til,
> at vores børn bare skal være kreative og glade, så kan vi sagtens
> konkurrere med asiater, der fokuserer på kedelig ting som at kunne
> læse, skrive og regne.

Heldigvis tænker de fleste politikere ikke som Wilstrup. Men som
skolelærer ser han det jo naturligvis som et slags overgreb at man
forlanger at børn rent faktisk skal lære noget i de danske skoler.
--------------------------------------------------------------------------------
Der er åbenbart ingen grænser for hvor småtbegavet du kan ytre dig.
Hvoraf fremgår det af mine skriverier at jeg finder at det er et
overgreb at børn ren faktisk skal lære noget i de danske skoler? Mener
du at det fremmer debatten ved at føre sådan noget pis af eller er du
bare i almindelighed så snotdum som du giver udtryk for her? Jeg er
bange for at det sidste er tilfældet.
--------------------------------------------------------------------------------



DADK (28-12-2010)
Kommentar
Fra : DADK


Dato : 28-12-10 16:20

Wilstrup wrote:
> "DADK" skrev i meddelelsen
> news:4d192bc6$0$36585$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> TL wrote:
>
>> Din fordom er, som en anden debatør skrev, en farlig sovepude. Det er
>> naivt og forfejlet at tro, at de asiatiske økonomier ikke formår andet
>> en kopiering og produktion. Især er det farligt, hvis det leder til,
>> at vores børn bare skal være kreative og glade, så kan vi sagtens
>> konkurrere med asiater, der fokuserer på kedelig ting som at kunne
>> læse, skrive og regne.
>
> Heldigvis tænker de fleste politikere ikke som Wilstrup. Men som
> skolelærer ser han det jo naturligvis som et slags overgreb at man
> forlanger at børn rent faktisk skal lære noget i de danske skoler.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Der er åbenbart ingen grænser for hvor småtbegavet du kan ytre dig.
> Hvoraf fremgår det af mine skriverier at jeg finder at det er et
> overgreb at børn ren faktisk skal lære noget i de danske skoler?

Jeg kan dermed gå ud fra, at du er tilhænger af at offentliggøre
resultaterne af de nationale test, lærerevalueringer, oprettelse af
eliteskoler, mindre specialundervisning, at børn fremadrettet skal være
på niveau i 8 kl som i 9 klasse osv osv?

> Mener
> du at det fremmer debatten ved at føre sådan noget pis af eller er du
> bare i almindelighed så snotdum som du giver udtryk for her? Jeg er
> bange for at det sidste er tilfældet.

Lad os nu se hvad du svarer til ovenstående.

TL (30-12-2010)
Kommentar
Fra : TL


Dato : 30-12-10 01:00

On Tue, 28 Dec 2010 13:50:18 +0100, in dk.politik "Wilstrup"
<nixen@bixen.invalid> wrote:

>"DADK" skrev i meddelelsen
>news:4d192bc6$0$36585$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>TL wrote:
>
>> Din fordom er, som en anden debatør skrev, en farlig sovepude. Det er
>> naivt og forfejlet at tro, at de asiatiske økonomier ikke formår andet
>> en kopiering og produktion. Især er det farligt, hvis det leder til,
>> at vores børn bare skal være kreative og glade, så kan vi sagtens
>> konkurrere med asiater, der fokuserer på kedelig ting som at kunne
>> læse, skrive og regne.
>
>Heldigvis tænker de fleste politikere ikke som Wilstrup. Men som
>skolelærer ser han det jo naturligvis som et slags overgreb at man
>forlanger at børn rent faktisk skal lære noget i de danske skoler.
>--------------------------------------------------------------------------------
>Der er åbenbart ingen grænser for hvor småtbegavet du kan ytre dig.
>Hvoraf fremgår det af mine skriverier at jeg finder at det er et
>overgreb at børn ren faktisk skal lære noget i de danske skoler? Mener
>du at det fremmer debatten ved at føre sådan noget pis af eller er du
>bare i almindelighed så snotdum som du giver udtryk for her? Jeg er
>bange for at det sidste er tilfældet.
>--------------------------------------------------------------------------------

Sådan går det når man nægter at bruge en ordentlig newsreader, der kan
klare citater og attributteringer.


DADK (04-01-2011)
Kommentar
Fra : DADK


Dato : 04-01-11 15:19

TL wrote:
> On Tue, 28 Dec 2010 13:50:18 +0100, in dk.politik "Wilstrup"
> <nixen@bixen.invalid> wrote:
>
>> "DADK" skrev i meddelelsen
>> news:4d192bc6$0$36585$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> TL wrote:
>>
>>> Din fordom er, som en anden debatør skrev, en farlig sovepude. Det er
>>> naivt og forfejlet at tro, at de asiatiske økonomier ikke formår andet
>>> en kopiering og produktion. Især er det farligt, hvis det leder til,
>>> at vores børn bare skal være kreative og glade, så kan vi sagtens
>>> konkurrere med asiater, der fokuserer på kedelig ting som at kunne
>>> læse, skrive og regne.
>> Heldigvis tænker de fleste politikere ikke som Wilstrup. Men som
>> skolelærer ser han det jo naturligvis som et slags overgreb at man
>> forlanger at børn rent faktisk skal lære noget i de danske skoler.
>> --------------------------------------------------------------------------------
>> Der er åbenbart ingen grænser for hvor småtbegavet du kan ytre dig.
>> Hvoraf fremgår det af mine skriverier at jeg finder at det er et
>> overgreb at børn ren faktisk skal lære noget i de danske skoler? Mener
>> du at det fremmer debatten ved at føre sådan noget pis af eller er du
>> bare i almindelighed så snotdum som du giver udtryk for her? Jeg er
>> bange for at det sidste er tilfældet.
>> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Sådan går det når man nægter at bruge en ordentlig newsreader, der kan
> klare citater og attributteringer.
>
Vi kan da godt abstrahere fra om tingene står i bunden eller toppen
eller om AHW kan bundcitere. Det der bekymrer mig er at han åbenbart er
helt med på regeringens folkeskole-politik.

Arne H. Wilstrup (04-01-2011)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 04-01-11 20:28

"DADK" skrev i meddelelsen
news:4d232c50$0$36573$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

>
Vi kan da godt abstrahere fra om tingene står i bunden eller toppen
eller om AHW kan bundcitere. Det der bekymrer mig er at han åbenbart er
helt med på regeringens folkeskole-politik.
--------------------------------------------------------------------------------
Og lige præcis hvad mener du med det?



DADK (04-01-2011)
Kommentar
Fra : DADK


Dato : 04-01-11 21:08

Arne H. Wilstrup wrote:
> "DADK" skrev i meddelelsen
> news:4d232c50$0$36573$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>>
> Vi kan da godt abstrahere fra om tingene står i bunden eller toppen
> eller om AHW kan bundcitere. Det der bekymrer mig er at han åbenbart er
> helt med på regeringens folkeskole-politik.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Og lige præcis hvad mener du med det?
>
>
Suk. Svar bare på om du mener det er et overgreb i den anden tråd, så er
jeg glad.

Indtil videre er det eneste du har præsteret en dyb foragt ift den
nuværende regerings skolepolitik, og når man så spørger dig om konkret
hvad du ville gøre anderledes, er dit fravær 100%

Wilstrup (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 27-12-10 11:49

"Frodo Nifinger" skrev i meddelelsen
news:4d17ef6a$0$23763$14726298@news.sunsite.dk...


"Lyrik" <jenserikbech@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:02a75103-775f-4438-be90-41e2091d8e09@l32g2000yqc.googlegroups.com...
On 26 Dec., 19:33, "Wilstrup" <ni...@bixen.invalid> wrote:
>
> Den danske folkeskole i 50'erne var bestemt ikke noget at r be hurra
> for.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Jeg kan godt forstå dine argumenter. Det lyder rigtigt! Men det er den
skole som ligger øverst på Pisa(er det ikke det den hedder?) listen.
Her kan ungerne det som landet efterspørger! De skal kunne læse og
skrive når de forlader skolen.
--------------------------------------------------------------------------------
Det kan de allerfleste også - men nogle af dem er funktionelle
analfabeter. Desuden er kravene til skolekundskaber mere end blot at
kunne læse og skrive. Det er en uhyre gammeldags opfattelse at det er
det eneste der gælder i dag.

--------------------------------------------------------------------------------

Men tager vi din moderne skole, hvorfor er læsefærdigheden så aftaget?
Det må vel være muligt at forene det sociale og indlæringen? Eller er
der et paradigmeskift i måden at se verden på? De gamle ægyptere så
verden i billeder. Ikke i tekst. Er den trend ikke tilbage? Bogen er
ikke længere verdens navle! Verden er blevet mere visuel. Er det der
skoen trykker for de unge?


--------------------------------------------------------------------------------
Jeg tvivler på at billedmedierne er de eneste der tilbyder noget til
eleverne. Aldrig har eleverne i folkeskolen læst så meget som de gør i
dag. De låner massevis af bøger på skolens bibliotek, så det er næppe
dér skoen trykker.

--------------------------------------------------------------------------------

Nogle forklaringer og undervisningsmodeller for fremtiden må du meget
gerne prøve at udstikke.

En af metoderne hedder "kooperativ learning". Den bygger på den gamle
sandhed at det ikke er alt lærerne gør eller siger som vælges af
eleverne i forhold til læringen. Hvis eleverne derimod får mulighed for
selv at formulere og høre hvad andre tilsvarende formulerer af et stof,
får mulighed for at videreformidle det til tilsvarende elever, høre
deres forklaringer m.v., så gavner det faktisk læringen. Men problemet
er at man også har et karaktersystem som gør at lærerne SKAL høre
eleverne individuelt, man belønner nemlig ikke samarbejdet, men alene
det individuelle, og dermed lægger man luft til noget så vigtigt som
læringen blandt ligemænd. Læreren skal stå som garant for at der
undervises i de områder samfundet har bestemt. Formidlingen er
hans/hendes ansvar, men metoderne kunne man godt tænke lidt mere over.
Alt for mange lærere anvender fx en bordopstilling der består af tre
rækker hvor eleverne er vendt mod læreren som om det er hende der har
det vigtigste budskab, men det er eleverne der vælger hvad de vil tage
fra af -dermed ansvaret for egen læring. Hvis eleverne i stedet i højere
grad formulerede opgaverne for hinanden og lyttede til hinanden, ville
læringsudbyttet stige markant. Jeg har prøvet det i mine klasser, og
resultaterne er forbløffende.
Men den danske folkeskole er også præget af gammeldags tænkende
forældregenerationer der blot mener at det er skolens pligt at varetage
kundskabspumpen, deres egne dyrbare er naturligvis verdens navle og ve
den lærer der ikke forstår dette simple budskab: klassen består ikke af
28 elever der trækker på samme hammel, næ, den består af 28 individer
der alle skal have særbehandling sådan som forældrene nu mener de skal
have.
Et eksempel: en elev jeg havde for mange år siden, blev ved med at
forstyrre sine kammerater, råbe op og var fuldkommen ligeglad med hvad
jeg sagde til ham. Jeg smed ham ud og skrev hjem om hans ulidelige
opførsel. Moren skrev tilbage: Forfølger du min søn? - Hun havde ingen
forståelse for at hans opførsel var ødelæggende for undervisningen. NÆ,
det måtte være læreren der var noget galt med, også selvom det kunne
påvises at de øvrige elever sagtens kunne finde ud af at opføre sig
ordentligt.

En kollega til mig blev kaldt racist af en mor, fordi kollegaen påpegede
at eleven ikke bidrog med noget fagligt i undervisningssammenhæng. Pigen
var tørklædeklædt traditionel muslim, men andre tørklædeklædte muslimer
i klassen havde ingen problemer med at bidrage til det faglige.
Alligevel mente moren at kollegaen var racist når hun fortalte at pigen
intet foretog sig der i det mindste kunne bidrage til "festlighederne",
var uforberedt og i det hele taget nægtede at deltage i undervisningen.
Hende skal vi så vurdere om hun skal gå direkte til gymnasiet. Vi siger
naturligvis nej, og hun vil næppe kunne bestå en prøve der, men vi skal
nok få at vide at vi er racister hele bundtet.
--------------------------------------------------------------------------------

***************************************************

Jeg tror egentligt ikke det er så meget den egentlige undervisning, som
den
generelle udvikling i samfundet, som vi oplever for indeværende.
Informationsteknologien er eksploderet de sidste fem - otte år. Først
var
det mobiltelefoner og SMS, nu er det smartphones med facebook, twitter
og
laptops med kontinuerlig adgang til nettet i skoletiden.
Og ungerne har adgang til det hele, da vi er en af de rigeste og mest
teknologifremme samfund overhovedet. Samtidigt er ungerne udsat for
SMS-lingo i voldsomt omfang.
Problemet er to meget forrskellige måder at bruge sproget på.
Sammenblandingen er nærmest uundgåelig.
Derudover er der den distraktion adgang til SMS og sociale medier udgør
i
både skole og under lektielæsning.
Det kan godt være, at multitasking synes at være værdifuld, men det er
altså
ødelæggende for fordybelsen i et givent enme.


--------------------------------------------------------------------------------

Jeg er ikke utilbøjlig til at give dig ret i det meste ovenover. Vi har
teknologien, men vi mangler en slags "kogebog" for hvordan den skal
benyttes effektivt og til gavn og glæde for alle, fremfor blot som
værende underholdningspræget.

--------------------------------------------------------------------------------
Det, tror jeg, er ødelæggende for indlæringen. Kæft trit og retning
kulturerne har ikke disse forstyrrelser inde over i deres undervisning.


--------------------------------------------------------------------------------

Det er korrekt - men problemet med kæft, trit og retning er at den har
så mange skadevirkninger for fremtidens unge, at den må forkastes. Vi
lever i et nogenlunde demokratisk samfund, og vi skal naturligvis
opdrage vore børn i overensstemmelse dermed. Dette indebærer også
muligheden for at være kritiske til det vi formidler - også lærernes
formidling, men naturligvis velargumenteret. Det er det der er
fremtiden - ikke blot røv til bænk-undervisning. Det giver nemlig ringe
muligheder for selvudvikling generelt

--------------------------------------------------------------------------------

Jeg vil dog gerne indskyde, at en af mine kæpheste er, at
skolebestyrelserne
bør udskiftes med professionelle ledelser. Ansættelsesforhold skal
håndteres
af disse, så lærere, der ikke kan løfte opgaven, kan udskiftes, og
sygefravær begrænses. Vi har behov for lærere, der ikke er
berøringsangste
og konfliktsky over for ungerne.

--------------------------------------------------------------------------------

Sygefraværet nedbringes ikke p.g.a. frygt, men som følge af ordentlige
arbejdsvilkår. Man kan godt se firmaer med en ledelse der er villig til
at fyre folk for et godt ord, have medarbejdere der dukker nakken og
sjældent er syge, men det er de blot alligevel. De møder blot syge på
arbejde, arbejdsmiljøet er i bund og langtidssygemeldinger,
førtidspensionering m.v. er kendetegnet der. Man kommer nu længere med
honning end med eddike.
Endelig vil en såkaldt professionel bestyrelse alligevel skulle holde
sig til reglerne. Og da vi i henhold til skoleloven skal samarbejde med
forældrene, også selvom nogen kan virke samarbejdsuvillige, så vil man
altså risikere at opleve at lærerne står i en slags gidselsituation:
enten makker de ret efter forældrenes forgodtbefindende (jf. tidligere
om de 28 individualister og de individuelle forældrekrav) og elevernes
mere eller mindre ufuldstændige opfattelser af hvad der foregår i
skolen, eller også er det ud. Det vil skabe utryghed på arbejdspladsen,
som bestemt ikke er fremmende. Jeg har en gang oplevet en elev der
sagde: hvis du ikke gør som jeg siger, så sladrer jeg til min far -han
sidder i skolebestyrelsen. At jeg så efterfølgende kontaktede hans hjem
og forklarede faderen situationen og hvor denne tog det ganske
alvorligt og gav sin søn en skideballe, er en helt anden sag. Men børn
er børn og de benytter sig af enhver mulighed for at sætte lus i
skindpelsen hos en lærer hvis de er utilfredse. Antallet af elevklager
mod en lærer er gennem de seneste år steget betragteligt, fordi eleverne
har opdaget at det af og til nytter noget.
En tv-dokumentarfilm for en hel del år siden hed "Krig i klassen". Her
så man hvordan meget udspekulerede elever frydede sig over at de havde
fået lærere til at gå på førtidspension ved at mobbe dem ud af klassen.
De havde ingen forståelser for at det var mennesker de havde med at
gøre. En af eleverne der blev interviewet var tydelig fornøjet over at
han havde drevet en lærer væk fra skolen.
I min skoletid var det de skrappe lærere vi var bange for, men vi
"hævnede" os så på de svage lærere der virkelig havde vores uddannelse
for øje. Disse lærere blev behandlet skammeligt og måtte til sidst kaste
håndklædet i ringen. Det er ikke just en sådan skole jeg længes efter i
dag.
--------------------------------------------------------------------------------



En ting er så, at vore unger skal lære at læse og regne, men der er et
andet
forhold, der er vigtigt. Kreativitet!
Når du fremhæver folkeskolen fra 50'erne, så læg mærke til, at det ikke
var
folk fra den tids uddannelser, der skabte den udvikling i erhvervslivet,
der
har ført til den position, vi har i dag. Derimod er det folk som var
skolesøgende i slut70'erne, 80'erne og 90'erne. Det ud fra den
betragtning,
at der går ca 10 til 15 år fra deres dimmission fra folkeskolen til at
de
begynder at gøre deres indflydelse gældende.
Det er folkeskolen fortsat rimeligt gode til at lege ind i børnene.
--------------------------------------------------------------------------------

Du må have misforstået noget: jeg har ikke fremhævet 50'erne på nogen
måde -jeg har tværtimimod undsagt den som kæft-trit og retningsskole med
terperi og udenadslæren. Jeg har lært massevis af salmevers udenad, men
til hvad nytte? JO, jeg kan som lærer bruge noget af det, men dengang
mente man at hvis man var god til at lære ting udenad, så måtte man også
være god til matematik m.v. - Man glemte blot at fortælle hvad det var
for en slags "transfer"-metode der skulle kunne udrette det mirakel.
Jeg var eminent til at lære udenad, men elendig til matematik. Jeg blev
lidt bedre EFTER at jeg havde forladt skolen og kom på seminariet, men
overbevisende? Nej. Jeg er stadig god til at lære udenad -når det altså
ikke gælder folks personnavne.

--------------------------------------------------------------------------------


[snip noget om asiaternes kreativitet - som vi dog ikke er enige om, men
det er en anden historie]

Og det er her, vi har vores niche og berettigelse. vi kan ikke
konkurrere på
prisen på produktionen. Slet ikke, når kineserne ikke kræver skat af
virksomheder, der etablerer sig i landet, og kineserne ikke koster mere
en
et par skåle ris, og man kan stort set skide på arbejdsforhold og risici
for
arbejdstagerne.
--------------------------------------------------------------------------------
Det er et meget forenklet billede du tegner her - deri er vi ikke enige,
men det må vi tage en anden god gang.
--------------------------------------------------------------------------------


Jeg tror, at vi vil komme langt med at professionalisere
skolebestyrelserne,
og så få skilt de sociale medier fra skoletiden, og indføre
obligatoriske
lektiecafeer, hvor der også er ro fra omverdenen.
--------------------------------------------------------------------------------
Massevis af skoler har allerede oprettet lektiekafeer, men de er
frivilige. Forældrene har i øvrigt al ret til at nægte at deres børn
deltager i en sådan. De har en skoledag, og derpå er der nogle af dem
der har hjemlige pligter, herunder at hente deres mindre søskende fra
børnehaver og vuggestuer, købe ind etc. Vi kan ikke lovgive os ud af
alt. Selv lejrskoler, der er en del af undervisningen og derfor
obligatorisk, skaber problemer for nogle: De holder børnene hjemme,
lyver dem syge og dermed holdes de hjemme i hele lejrskoleperioden. Vi
kan intet gøre her.
--------------------------------------------------------------------------------

Vi må ikke slagte kreativiteten i vort uddannelsessystem, for vi kan
ikke
kopiere kineserne. Vi kan ikke konkurrere på prisen, ikke med vore
lønninger!
Og de er altså dygtige til at producere.


--------------------------------------------------------------------------------
Jeg deler ikke din opfattelse af at kineserne er dygtige til at
producere, men ikke kan tænke kreativt. Men du har ret i at
skolesystemet ikke just befordrer nogen form for kreativitet, desværre.
Så lidt ret kan du sagtens have her. Det er til gengæld også et anslag
mod kæft-trit- og retningsopfattelsen - den fremmer nemlig IKKE
kreativitet overhovedet. Tværtimod.



Martin Larsen (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 27-12-10 13:48

On 12/27/2010 11:48 AM, Wilstrup wrote:

>
> Jeg deler ikke din opfattelse af at kineserne er dygtige til at
> producere, men ikke kan tænke kreativt. Men du har ret i at
> skolesystemet ikke just befordrer nogen form for kreativitet, desværre.

Man kan ikke være kreativ uden at kunne grundlæggende stof.

Og så er der her igen dette tåbelige rød-mantra "kreativ" som hos HCA
hed "usynlige klæder".

> Så lidt ret kan du sagtens have her. Det er til gengæld også et anslag
> mod kæft-trit- og retningsopfattelsen - den fremmer nemlig IKKE
> kreativitet overhovedet. Tværtimod.

Det finder du intet belæg for.
Og at samfundet skulle have behov for "mængder af kreative mennesker" er
en underliggende hypotese som heller ikke holder en meter. Og i mine
ører lyder det som en mareridtsvision fostret af åndløse middelmådigheder.


Wilstrup (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 27-12-10 17:18

"Martin Larsen" skrev i meddelelsen
news:4d188b05$0$23763$14726298@news.sunsite.dk...

On 12/27/2010 11:48 AM, Wilstrup wrote:

>
> Jeg deler ikke din opfattelse af at kineserne er dygtige til at
> producere, men ikke kan tænke kreativt. Men du har ret i at
> skolesystemet ikke just befordrer nogen form for kreativitet,
> desværre.

Man kan ikke være kreativ uden at kunne grundlæggende stof.
--------------------------------------------------------------------------------
Selvfølgelig kan man da det - der er massevis af eksempler på at folk
der fx har været nærmest "idioter" i skolesammenhænge, har udfoldet sig
som rene genier i et bestemt område. Einstein var efter sigende ikke
særlig god til matematik i skolen.
--------------------------------------------------------------------------------

Og så er der her igen dette tåbelige rød-mantra "kreativ" som hos HCA
hed "usynlige klæder".
--------------------------------------------------------------------------------
Du ved vist ikke hvad kreativ vil sige - men det undrer jo ingen
Martinbassenamsemansemand.
--------------------------------------------------------------------------------

> Så lidt ret kan du sagtens have her. Det er til gengæld også et anslag
> mod kæft-trit- og retningsopfattelsen - den fremmer nemlig IKKE
> kreativitet overhovedet. Tværtimod.
--------------------------------------------------------------------------------

Det finder du intet belæg for.
--------------------------------------------------------------------------------
Det har jeg massevis af belæg for - både i forskningen og qua min
uddannelse som lærer og cand.pæd. i pædagogik og qua personlig erfaring
og qua andres opfattelser i samme situation. Det giver dog en vis
ballast i argumentationen,ikke sandt?
--------------------------------------------------------------------------------

Og at samfundet skulle have behov for "mængder af kreative mennesker" er
en underliggende hypotese som heller ikke holder en meter. Og i mine
ører lyder det som en mareridtsvision fostret af åndløse
middelmådigheder.
--------------------------------------------------------------------------------
Tja, nu er der jo kun en af os to der er middelmådige -og da det ikke er
mig, så kan du selv gætte hvem det så må være. Overvejende sandsynligt
er der noget der tyder på at det er dig.



Martin Larsen (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 27-12-10 18:55

On 12/27/2010 05:17 PM, Wilstrup wrote:
> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
> news:4d188b05$0$23763$14726298@news.sunsite.dk...
>
> On 12/27/2010 11:48 AM, Wilstrup wrote:
>
>>
>> Jeg deler ikke din opfattelse af at kineserne er dygtige til at
>> producere, men ikke kan tænke kreativt. Men du har ret i at
>> skolesystemet ikke just befordrer nogen form for kreativitet, desværre.
>
> Man kan ikke være kreativ uden at kunne grundlæggende stof.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Selvfølgelig kan man da det - der er massevis af eksempler på at folk
> der fx har været nærmest "idioter" i skolesammenhænge, har udfoldet sig
> som rene genier i et bestemt område.

Nej det er undtagelse. Men undervisning i kreativitet er nonsens. Måske
en stor kunstner (hvis han havde tid) kunne hjælpe en sjældent
talentfuld elev, men det kan, med al respekt, en skide folkeskolelærer
ikke.
Prøv nu lige først at undervise i den lille tabel, og kom så tilbage,
når I har klaret det (om 50-100 år, hvis alt går som det plejer)

> Einstein var efter sigende ikke
> særlig god til matematik i skolen.

Einstein kunne *meget* mere matematik end nutidens DK-unge, og han kunne
nok til at vise de formler, der var matematisk ukomplicerede
(fotoelektrisk effekt og SR). Hvis han havde stødt på AHW som lærer, så
havde han nok kun fundet et sort hul

> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
> Og så er der her igen dette tåbelige rød-mantra "kreativ" som hos HCA
> hed "usynlige klæder".
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Du ved vist ikke hvad kreativ vil sige - men det undrer jo ingen
> Martinbassenamsemansemand. Tror du ikke ArneWildstripKimsenumseslikmås
> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
>> Så lidt ret kan du sagtens have her. Det er til gengæld også et anslag
>> mod kæft-trit- og retningsopfattelsen - den fremmer nemlig IKKE
>> kreativitet overhovedet. Tværtimod.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
> Det finder du intet belæg for.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Det har jeg massevis af belæg for - både i forskningen og qua min
> uddannelse som lærer og cand.pæd. i pædagogik og qua personlig erfaring
> og qua andres opfattelser i samme situation. Det giver dog en vis
> ballast i argumentationen,ikke sandt?

Ingen tvivler på at du har en masse sygeligt høje tanker om dit
kommunistiske virke. At disse røde pædagog-tanker har ført til et
fagligt sammenbrud i undervisningssektoren, er der ingen udenfor
stalinistiske rygklapperes kreds, der er det mindste i tvivl om.
Prøv at vise tegn på at du ved hvad bla PISA-rapporter fortæller.
Mange af dine tidligere parteigenossen har jo erkendt at noget er galt.

Bare tanken om at den fanatisk fastlåste AHW skulle coache børn i
kreativitet - Gudfaderbevares


Wilstrup (28-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 28-12-10 13:43

"Martin Larsen" skrev i meddelelsen
news:4d18d2e7$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...


> Einstein var efter sigende ikke
> særlig god til matematik i skolen.

Einstein kunne *meget* mere matematik end nutidens DK-unge, og han kunne
nok til at vise de formler, der var matematisk ukomplicerede
(fotoelektrisk effekt og SR). Hvis han havde stødt på AHW som lærer, så
havde han nok kun fundet et sort hul
--------------------------------------------------------------------------------

Sikkert - men hvor vil du hen med det?

> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
> Og så er der her igen dette tåbelige rød-mantra "kreativ" som hos HCA
> hed "usynlige klæder".
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Du ved vist ikke hvad kreativ vil sige - men det undrer jo ingen
> Martinbassenamsemansemand.
--------------------------------------------------------------------------------


Tror du ikke ArneWildstripKimsenumseslikmås
--------------------------------------------------------------------------------
Martinbassernamsenumsemand - ja, lort og røve har du forstand på, meget
andet har du ikke.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
>> Så lidt ret kan du sagtens have her. Det er til gengæld også et
>> anslag
>> mod kæft-trit- og retningsopfattelsen - den fremmer nemlig IKKE
>> kreativitet overhovedet. Tværtimod.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
> Det finder du intet belæg for.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Det har jeg massevis af belæg for - både i forskningen og qua min
> uddannelse som lærer og cand.pæd. i pædagogik og qua personlig
> erfaring
> og qua andres opfattelser i samme situation. Det giver dog en vis
> ballast i argumentationen,ikke sandt?
--------------------------------------------------------------------------------

Ingen tvivler på at du har en masse sygeligt høje tanker om dit
kommunistiske virke.
--------------------------------------------------------------------------------
Jeg er endnu ikke blevet eksamineret i kommunisme, så her tager du
igen-igen fejl.
--------------------------------------------------------------------------------

At disse røde pædagog-tanker har ført til et
fagligt sammenbrud i undervisningssektoren, er der ingen udenfor
stalinistiske rygklapperes kreds, der er det mindste i tvivl om.
--------------------------------------------------------------------------------
Tværtimod har disse tanker været ganske gode indtil folk som dig og
jeres nazibefængte sygelige og racistiske ideer har fået manipuleret den
gemene dansker til at tro at I har set lyset. Men det varer nok ikke
længe før de har fået nok og stemmer rødt.
--------------------------------------------------------------------------------

Prøv at vise tegn på at du ved hvad bla PISA-rapporter fortæller.
Mange af dine tidligere parteigenossen har jo erkendt at noget er galt.
--------------------------------------------------------------------------------

Jeg har ikke nogen "parteigenossen" og jeg kender ikke noget til at
nogle af dem der måtte tilhøre partiet har erkendt at andet er galt end
den røvsyge regering vi har i dag.
--------------------------------------------------------------------------------

Bare tanken om at den fanatisk fastlåste AHW skulle coache børn i
kreativitet - Gudfaderbevares
--------------------------------------------------------------------------------

Tanker? Det må være din spøg! Din hjerne er jo så fuld af lort at det
eneste du kan tænke på er hvilken ende du skal skide med, lille
nazi-apologet.



Martin Larsen (28-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 28-12-10 14:59

On 12/28/2010 01:43 PM, Wilstrup wrote:
> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
> news:4d18d2e7$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...
>
>
>> Einstein var efter sigende ikke
>> særlig god til matematik i skolen.
>
> Einstein kunne *meget* mere matematik end nutidens DK-unge, og han kunne
> nok til at vise de formler, der var matematisk ukomplicerede
> (fotoelektrisk effekt og SR). Hvis han havde stødt på AHW som lærer, så
> havde han nok kun fundet et sort hul
> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
> Sikkert - men hvor vil du hen med det?


Det er en *fuldkommen* tilbagevisning af din påstand.



> At disse røde pædagog-tanker har ført til et
> fagligt sammenbrud i undervisningssektoren, er der ingen udenfor
> stalinistiske rygklapperes kreds, der er det mindste i tvivl om.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Tværtimod har disse tanker været ganske gode indtil folk som dig og

Nej, mange udenfor din røde kommunistkreds af rygklappere siger dette,
men du har som sædvanlig fundet dig sørgeligt tilrette i infantil
benægtelse.

> Prøv at vise tegn på at du ved hvad bla PISA-rapporter fortæller.
> Mange af dine tidligere parteigenossen har jo erkendt at noget er galt.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
> Jeg har ikke nogen "parteigenossen" og jeg kender ikke noget til at
> nogle af dem der måtte tilhøre partiet har erkendt at andet er galt end
> den røvsyge regering vi har i dag.

Og så glemte vi emnet...

Du er en skændsel - men det ved du jo. Godt du har din papvin og Kimse




Wilstrup (28-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 28-12-10 15:26

"Martin Larsen" skrev i meddelelsen
news:4d19ed3f$0$23756$14726298@news.sunsite.dk...

On 12/28/2010 01:43 PM, Wilstrup wrote:
> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
> news:4d18d2e7$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...
>
>
>> Einstein var efter sigende ikke
>> særlig god til matematik i skolen.
>
> Einstein kunne *meget* mere matematik end nutidens DK-unge, og han
> kunne
> nok til at vise de formler, der var matematisk ukomplicerede
> (fotoelektrisk effekt og SR). Hvis han havde stødt på AHW som lærer,
> så
> havde han nok kun fundet et sort hul
> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
> Sikkert - men hvor vil du hen med det?


Det er en *fuldkommen* tilbagevisning af din påstand.
--------------------------------------------------------------------------------
Overhovedet eller hverken - ifølge de oplysninger jeg har, så var
Einstein at betragte som dum i skolen. Det viste sig jo desværre ikke at
være tilfældet, for selvom han bidrog med opdagelser omkring lysets
hastighed og relativitetsteorien, så var han også med i teamet omkring
a-bomben,så det...



> At disse røde pædagog-tanker har ført til et
> fagligt sammenbrud i undervisningssektoren, er der ingen udenfor
> stalinistiske rygklapperes kreds, der er det mindste i tvivl om.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Tværtimod har disse tanker været ganske gode indtil folk som dig og
--------------------------------------------------------------------------------

Nej, mange udenfor din røde kommunistkreds af rygklappere siger dette,
men du har som sædvanlig fundet dig sørgeligt tilrette i infantil
benægtelse.
--------------------------------------------------------------------------------
Benægtelse af hvad? AT dine nazistiske tanker ikke fungerer og at færre
og færre hopper på den?
--------------------------------------------------------------------------------
> Prøv at vise tegn på at du ved hvad bla PISA-rapporter fortæller.
> Mange af dine tidligere parteigenossen har jo erkendt at noget er
> galt.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
> Jeg har ikke nogen "parteigenossen" og jeg kender ikke noget til at
> nogle af dem der måtte tilhøre partiet har erkendt at andet er galt
> end
> den røvsyge regering vi har i dag.
--------------------------------------------------------------------------------

Og så glemte vi emnet...
--------------------------------------------------------------------------------
Jeg vidste godt at du led af storhedsvanvid og troede at du var
majestæt, men tal for dig selv og ikke for "os".
--------------------------------------------------------------------------------

Du er en skændsel - men det ved du jo. Godt du har din papvin og Kimse
--------------------------------------------------------------------------------
Du er en større skændsel - nazist og stofmisbruger -kan man synke
dybere?





Martin Larsen (28-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 28-12-10 16:02

On 12/28/2010 03:25 PM, Wilstrup wrote:
> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
> news:4d19ed3f$0$23756$14726298@news.sunsite.dk...
>
> On 12/28/2010 01:43 PM, Wilstrup wrote:
>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>> news:4d18d2e7$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>>
>>> Einstein var efter sigende ikke
>>> særlig god til matematik i skolen.
>>
>> Einstein kunne *meget* mere matematik end nutidens DK-unge, og han kunne
>> nok til at vise de formler, der var matematisk ukomplicerede
>> (fotoelektrisk effekt og SR). Hvis han havde stødt på AHW som lærer, så
>> havde han nok kun fundet et sort hul
>> --------------------------------------------------------------------------------
>>
>>
>>
>> Sikkert - men hvor vil du hen med det?
>
>
> Det er en *fuldkommen* tilbagevisning af din påstand.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Overhovedet eller hverken - ifølge de oplysninger jeg har, så var
> Einstein at betragte som dum i skolen.

Din rundhåndethed kender ingen grænser når det gælder løgn og sludder.
Jeg gider ikke gennemgå AE's bio udover at i grundskolen (alder 5-10 år)
var lille Albert blandt de bedste.

> Det viste sig jo desværre ikke at
> være tilfældet, så det...

Hav mod til at vide Villy

>> Jeg har ikke nogen "parteigenossen" og jeg kender ikke noget til at
>> nogle af dem der måtte tilhøre partiet har erkendt at andet er galt end
>> den røvsyge regering vi har i dag.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
> Og så glemte vi emnet...
> --------------------------------------------------------------------------------

[snip mere dement Arne Villy]


Wilstrup (28-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 28-12-10 20:08

"Martin Larsen" skrev i meddelelsen
news:4d19fbee$0$23751$14726298@news.sunsite.dk...
> --------------------------------------------------------------------------------

[snip mere dement Arne Villy]

Erstat du blot de to navne med dit eget -så passer det bedre,
Martinbassenumsemand



Bo Warming (30-12-2010)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 30-12-10 16:02

On Tue, 28 Dec 2010 15:25:46 +0100, "Wilstrup" <nixen@bixen.invalid>
wrote:

>"Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>news:4d19ed3f$0$23756$14726298@news.sunsite.dk...
>
>On 12/28/2010 01:43 PM, Wilstrup wrote:
>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>> news:4d18d2e7$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>>
>>> Einstein var efter sigende ikke
>>> særlig god til matematik i skolen.
>>
>> Einstein kunne *meget* mere matematik end nutidens DK-unge, og han
>> kunne
>> nok til at vise de formler, der var matematisk ukomplicerede
>> (fotoelektrisk effekt og SR). Hvis han havde stødt på AHW som lærer,
>> så
>> havde han nok kun fundet et sort hul
>> --------------------------------------------------------------------------------
>>
>>
>> Sikkert - men hvor vil du hen med det?
>
>
>Det er en *fuldkommen* tilbagevisning af din påstand.
>--------------------------------------------------------------------------------
>Overhovedet eller hverken - ifølge de oplysninger jeg har, så var
>Einstein at betragte som dum i skolen. Det viste sig jo desværre ikke at
>være tilfældet, for selvom han bidrog med opdagelser omkring lysets
>hastighed og relativitetsteorien, så var han også med i teamet omkring
>a-bomben,så det...
>
>
>
Martin Larsen tror på den med abomben, men Einsteins indsats var at
da Fermi og LeoSzilard bad ham sende brev om at investere i
bombeudvikling så sagde han JA, JEG ER BEDRE TIL PR

Men han påtog sig aldrig ære for bomben og havde kun brevet at smykke
sig med - og det virkede og da USA havde milliarder og Hitler sku
bruge sine til fly og tanks ,
så var Hitler for sent ude til at vinde pr V1+2raketter eller jetfly
og droppede helt abombeudviklingsforsøg der jo var uoverskuelige -
isotopoprensningens kemi, især.

Lysets hastighed måltes af bl.a. Ole Rømer her, slet ikke af Einstein
der dog havde sjove scenarier om hastighede-addition nær lysets
hastighed, men de er aldrig opnået

Så alt andet end den kerneproces som Bequerel og Hahn grundforskede
parat til bombe, var om Newton-fysik og ikke noget relativity
paradigme. GPS og chips ligeså

Martin Larsen (30-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 30-12-10 17:00

On 12/30/2010 04:01 PM, Bo Warming wrote:
> On Tue, 28 Dec 2010 15:25:46 +0100, "Wilstrup"<nixen@bixen.invalid>
> wrote:
>
>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>> news:4d19ed3f$0$23756$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> On 12/28/2010 01:43 PM, Wilstrup wrote:
>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>> news:4d18d2e7$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...
>>>
>>>
>>>> Einstein var efter sigende ikke
>>>> særlig god til matematik i skolen.
>>>
>>> Einstein kunne *meget* mere matematik end nutidens DK-unge, og han
>>> kunne
>>> nok til at vise de formler, der var matematisk ukomplicerede
>>> (fotoelektrisk effekt og SR). Hvis han havde stødt på AHW som lærer,
>>> så
>>> havde han nok kun fundet et sort hul
>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>
>>>
>>> Sikkert - men hvor vil du hen med det?
>>
>>
>> Det er en *fuldkommen* tilbagevisning af din påstand.
>> --------------------------------------------------------------------------------
>> Overhovedet eller hverken - ifølge de oplysninger jeg har, så var
>> Einstein at betragte som dum i skolen. Det viste sig jo desværre ikke at
>> være tilfældet, for selvom han bidrog med opdagelser omkring lysets
>> hastighed og relativitetsteorien, så var han også med i teamet omkring
>> a-bomben,så det...
>>
>>
>>
> Martin Larsen tror på den med abomben, men Einsteins indsats var at
> da Fermi og LeoSzilard bad ham sende brev om at investere i
> bombeudvikling så sagde han JA, JEG ER BEDRE TIL PR
>
> Men han påtog sig aldrig ære for bomben og havde kun brevet at smykke
> sig med - og det virkede og da USA havde milliarder og Hitler sku
> bruge sine til fly og tanks ,
> så var Hitler for sent ude til at vinde pr V1+2raketter eller jetfly
> og droppede helt abombeudviklingsforsøg der jo var uoverskuelige -
> isotopoprensningens kemi, især.
>
> Lysets hastighed måltes af bl.a. Ole Rømer her, slet ikke af Einstein
> der dog havde sjove scenarier om hastighede-addition nær lysets
> hastighed, men de er aldrig opnået
>
> Så alt andet end den kerneproces som Bequerel og Hahn grundforskede
> parat til bombe, var om Newton-fysik og ikke noget relativity
> paradigme. GPS og chips ligeså

Du skulle lige benytte dig af 32 timer du tilbage til mand ej bold.
Citer mig gerne for noget jeg har sagt, hvis du vil meningsfyldt
diskussion. Einstein-Szilard brevet var med til at fremskynde
Manhattan-projektet.


Bo Warming (30-12-2010)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 30-12-10 17:57

On Thu, 30 Dec 2010 17:00:24 +0100, Martin Larsen
<mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

>On 12/30/2010 04:01 PM, Bo Warming wrote:
>> On Tue, 28 Dec 2010 15:25:46 +0100, "Wilstrup"<nixen@bixen.invalid>
>> wrote:
>>
>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>> news:4d19ed3f$0$23756$14726298@news.sunsite.dk...
>>>
>>> On 12/28/2010 01:43 PM, Wilstrup wrote:
>>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>>> news:4d18d2e7$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>
>>>>
>>>>> Einstein var efter sigende ikke
>>>>> særlig god til matematik i skolen.
>>>>
>>>> Einstein kunne *meget* mere matematik end nutidens DK-unge, og han
>>>> kunne
>>>> nok til at vise de formler, der var matematisk ukomplicerede
>>>> (fotoelektrisk effekt og SR). Hvis han havde stødt på AHW som lærer,
>>>> så
>>>> havde han nok kun fundet et sort hul
>>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>>
>>>>
>>>> Sikkert - men hvor vil du hen med det?
>>>
>>>
>>> Det er en *fuldkommen* tilbagevisning af din påstand.
>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>> Overhovedet eller hverken - ifølge de oplysninger jeg har, så var
>>> Einstein at betragte som dum i skolen. Det viste sig jo desværre ikke at
>>> være tilfældet, for selvom han bidrog med opdagelser omkring lysets
>>> hastighed og relativitetsteorien, så var han også med i teamet omkring
>>> a-bomben,så det...
>>>
>>>
>>>
>> Martin Larsen tror på den med abomben, men Einsteins indsats var at
>> da Fermi og LeoSzilard bad ham sende brev om at investere i
>> bombeudvikling så sagde han JA, JEG ER BEDRE TIL PR
>>
>> Men han påtog sig aldrig ære for bomben og havde kun brevet at smykke
>> sig med - og det virkede og da USA havde milliarder og Hitler sku
>> bruge sine til fly og tanks ,
>> så var Hitler for sent ude til at vinde pr V1+2raketter eller jetfly
>> og droppede helt abombeudviklingsforsøg der jo var uoverskuelige -
>> isotopoprensningens kemi, især.
>>
>> Lysets hastighed måltes af bl.a. Ole Rømer her, slet ikke af Einstein
>> der dog havde sjove scenarier om hastighede-addition nær lysets
>> hastighed, men de er aldrig opnået
>>
>> Så alt andet end den kerneproces som Bequerel og Hahn grundforskede
>> parat til bombe, var om Newton-fysik og ikke noget relativity
>> paradigme. GPS og chips ligeså
>
>Du skulle lige benytte dig af 32 timer du tilbage til mand ej bold.
>Citer mig gerne for noget jeg har sagt, hvis du vil meningsfyldt
>diskussion. Einstein-Szilard brevet var med til at fremskynde
>Manhattan-projektet.

Jeg syns hverken jeg mudderkaster eller fejlrefererer dig, hvor?

Hvis du ræsonerer om Einstein gavn - logik og forståeligt - og ikke
blot henviser til at du TROR at et flertal af fysikere er på din side
- og hvis nogle støtter mig er de linselus SÅ KAN VI DEBATERE
MENINGSFULDT

Hvordan sku relativity ku gavne bombe - eller GPS ?

At den kvantemekanik der er 100% Max Plancks bedrift sku ku gavne
udvikling af halvleder-chips er mere sandsynligt - men er heller ikke
sket, men måske i fremtiden og MÅSKE det gav inspiration til
laseropfindelse

Som citeret nedenfor angiver Nietzsche at personangreb kan kræves for
at bruge personn som FORSTØRRELSESGLAS for en ide. Kan vi mon begge
het begrænse det til det om et døgns tid?

For det tredie så angriber jeg aldrig personer - jeg betjener mig kun
af personen som et stærkt forstørrelsesglas., hvormed man kan
synliggøre en almen men snigende nødtilstand, som er svær at få hold
på. Ecce homo Nietzsche (Min krigspraksis kan fummes i fire sætninger.
for der første angriber jeg kun sager, der er sejrrige. For det andet
, jeg angriber kun sager, hvor jeg ikke kunne finde nogen
forbundsfæller. Hvor jeg står alene. Hvor jeg alene kompromitterer
mig selv.Jeg har aldrig offentligt gjort skridt, der ikke
kompromitteredr mig selv. ......For det fjerde angriber jeg kun sager,
hvor enhver person divergens er udelukket. >Ecco Homo<. Nietzsche )

Martin Larsen (30-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 30-12-10 18:38

On 12/30/2010 05:56 PM, Bo Warming wrote:
> On Thu, 30 Dec 2010 17:00:24 +0100, Martin Larsen
> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>
>> On 12/30/2010 04:01 PM, Bo Warming wrote:
>>> On Tue, 28 Dec 2010 15:25:46 +0100, "Wilstrup"<nixen@bixen.invalid>
>>> wrote:
>>>
>>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>>> news:4d19ed3f$0$23756$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>
>>>> On 12/28/2010 01:43 PM, Wilstrup wrote:
>>>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>>>> news:4d18d2e7$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>>
>>>>>
>>>>>> Einstein var efter sigende ikke
>>>>>> særlig god til matematik i skolen.
>>>>>
>>>>> Einstein kunne *meget* mere matematik end nutidens DK-unge, og han
>>>>> kunne
>>>>> nok til at vise de formler, der var matematisk ukomplicerede
>>>>> (fotoelektrisk effekt og SR). Hvis han havde stødt på AHW som lærer,
>>>>> så
>>>>> havde han nok kun fundet et sort hul
>>>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>>>
>>>>>
>>>>> Sikkert - men hvor vil du hen med det?
>>>>
>>>>
>>>> Det er en *fuldkommen* tilbagevisning af din påstand.
>>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>> Overhovedet eller hverken - ifølge de oplysninger jeg har, så var
>>>> Einstein at betragte som dum i skolen. Det viste sig jo desværre ikke at
>>>> være tilfældet, for selvom han bidrog med opdagelser omkring lysets
>>>> hastighed og relativitetsteorien, så var han også med i teamet omkring
>>>> a-bomben,så det...
>>>>
>>>>
>>>>
>>> Martin Larsen tror på den med abomben, men Einsteins indsats var at
>>> da Fermi og LeoSzilard bad ham sende brev om at investere i
>>> bombeudvikling så sagde han JA, JEG ER BEDRE TIL PR
>>>
>>> Men han påtog sig aldrig ære for bomben og havde kun brevet at smykke
>>> sig med - og det virkede og da USA havde milliarder og Hitler sku
>>> bruge sine til fly og tanks ,
>>> så var Hitler for sent ude til at vinde pr V1+2raketter eller jetfly
>>> og droppede helt abombeudviklingsforsøg der jo var uoverskuelige -
>>> isotopoprensningens kemi, især.
>>>
>>> Lysets hastighed måltes af bl.a. Ole Rømer her, slet ikke af Einstein
>>> der dog havde sjove scenarier om hastighede-addition nær lysets
>>> hastighed, men de er aldrig opnået
>>>
>>> Så alt andet end den kerneproces som Bequerel og Hahn grundforskede
>>> parat til bombe, var om Newton-fysik og ikke noget relativity
>>> paradigme. GPS og chips ligeså
>>
>> Du skulle lige benytte dig af 32 timer du tilbage til mand ej bold.
>> Citer mig gerne for noget jeg har sagt, hvis du vil meningsfyldt
>> diskussion. Einstein-Szilard brevet var med til at fremskynde
>> Manhattan-projektet.
>
> Jeg syns hverken jeg mudderkaster eller fejlrefererer dig, hvor?
>
> Hvis du ræsonerer om Einstein gavn - logik og forståeligt - og ikke
> blot henviser til at du TROR at et flertal af fysikere er på din side
> - og hvis nogle støtter mig er de linselus SÅ KAN VI DEBATERE
> MENINGSFULDT
>
> Hvordan sku relativity ku gavne bombe - eller GPS ?

Kan du få "fyrbøderformlen" uden relativity - nej.

> At den kvantemekanik der er 100% Max Plancks bedrift sku ku gavne

Lær din videnskabshistorie. Planck troede at kvanter kun var et
beregningstrick, ligesom Michelsen-Morley troede på æter - ligesom BW
vist stadig gør.

> udvikling af halvleder-chips er mere sandsynligt - men er heller ikke
> sket, men måske i fremtiden og MÅSKE det gav inspiration til
> laseropfindelse

Mener du også at sort-huller er kætteri?

> Som citeret nedenfor angiver Nietzsche at personangreb kan kræves for
> at bruge personn som FORSTØRRELSESGLAS for en ide. Kan vi mon begge
> het begrænse det til det om et døgns tid?
>
> For det tredie så angriber jeg aldrig personer - jeg betjener mig kun
> af personen som et stærkt forstørrelsesglas., hvormed man kan
> synliggøre en almen men snigende nødtilstand, som er svær at få hold
> på.

Jeg vil mene at Nietzsche ikke ville have udset sig GPS-tabersagen, hvis
han følger disse kriterier.

> Ecce homo Nietzsche (Min krigspraksis kan fummes i fire sætninger.
> for der første angriber jeg kun sager, der er sejrrige. For det andet
> , jeg angriber kun sager, hvor jeg ikke kunne finde nogen
> forbundsfæller. Hvor jeg står alene. Hvor jeg alene kompromitterer
> mig selv.Jeg har aldrig offentligt gjort skridt, der ikke
> kompromitteredr mig selv. ......For det fjerde angriber jeg kun sager,
> hvor enhver person divergens er udelukket.>Ecco Homo<. Nietzsche )


Bo Warming (30-12-2010)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 30-12-10 20:24

On Thu, 30 Dec 2010 18:38:23 +0100, Martin Larsen
<mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

>On 12/30/2010 05:56 PM, Bo Warming wrote:
>> On Thu, 30 Dec 2010 17:00:24 +0100, Martin Larsen
>> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>>
>>> On 12/30/2010 04:01 PM, Bo Warming wrote:
>>>> On Tue, 28 Dec 2010 15:25:46 +0100, "Wilstrup"<nixen@bixen.invalid>
>>>> wrote:
>>>>
>>>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>>>> news:4d19ed3f$0$23756$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>>
>>>>> On 12/28/2010 01:43 PM, Wilstrup wrote:
>>>>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>>>>> news:4d18d2e7$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>>>
>>>>>>
>>>>>>> Einstein var efter sigende ikke
>>>>>>> særlig god til matematik i skolen.
>>>>>>
>>>>>> Einstein kunne *meget* mere matematik end nutidens DK-unge, og han
>>>>>> kunne
>>>>>> nok til at vise de formler, der var matematisk ukomplicerede
>>>>>> (fotoelektrisk effekt og SR). Hvis han havde stødt på AHW som lærer,
>>>>>> så
>>>>>> havde han nok kun fundet et sort hul
>>>>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>>>>
>>>>>>
>>>>>> Sikkert - men hvor vil du hen med det?
>>>>>
>>>>>
>>>>> Det er en *fuldkommen* tilbagevisning af din påstand.
>>>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>>> Overhovedet eller hverken - ifølge de oplysninger jeg har, så var
>>>>> Einstein at betragte som dum i skolen. Det viste sig jo desværre ikke at
>>>>> være tilfældet, for selvom han bidrog med opdagelser omkring lysets
>>>>> hastighed og relativitetsteorien, så var han også med i teamet omkring
>>>>> a-bomben,så det...
>>>>>
>>>>>
>>>>>
>>>> Martin Larsen tror på den med abomben, men Einsteins indsats var at
>>>> da Fermi og LeoSzilard bad ham sende brev om at investere i
>>>> bombeudvikling så sagde han JA, JEG ER BEDRE TIL PR
>>>>
>>>> Men han påtog sig aldrig ære for bomben og havde kun brevet at smykke
>>>> sig med - og det virkede og da USA havde milliarder og Hitler sku
>>>> bruge sine til fly og tanks ,
>>>> så var Hitler for sent ude til at vinde pr V1+2raketter eller jetfly
>>>> og droppede helt abombeudviklingsforsøg der jo var uoverskuelige -
>>>> isotopoprensningens kemi, især.
>>>>
>>>> Lysets hastighed måltes af bl.a. Ole Rømer her, slet ikke af Einstein
>>>> der dog havde sjove scenarier om hastighede-addition nær lysets
>>>> hastighed, men de er aldrig opnået
>>>>
>>>> Så alt andet end den kerneproces som Bequerel og Hahn grundforskede
>>>> parat til bombe, var om Newton-fysik og ikke noget relativity
>>>> paradigme. GPS og chips ligeså
>>>
>>> Du skulle lige benytte dig af 32 timer du tilbage til mand ej bold.
>>> Citer mig gerne for noget jeg har sagt, hvis du vil meningsfyldt
>>> diskussion. Einstein-Szilard brevet var med til at fremskynde
>>> Manhattan-projektet.
>>
>> Jeg syns hverken jeg mudderkaster eller fejlrefererer dig, hvor?
>>
>> Hvis du ræsonerer om Einstein gavn - logik og forståeligt - og ikke
>> blot henviser til at du TROR at et flertal af fysikere er på din side
>> - og hvis nogle støtter mig er de linselus SÅ KAN VI DEBATERE
>> MENINGSFULDT
>>
>> Hvordan sku relativity ku gavne bombe - eller GPS ?
>
>Kan du få "fyrbøderformlen" uden relativity - nej.

Den er ligegyldig vedr al anvendt videnskab
Tom grundvidenskab

>> At den kvantemekanik der er 100% Max Plancks bedrift sku ku gavne
>
>Lær din videnskabshistorie. Planck troede at kvanter kun var et
>beregningstrick, ligesom Michelsen-Morley troede på æter - ligesom BW
>vist stadig gør.

Det kommer ikke sagen ved om Planck så et trick i sin geniale
selvstændige opdagelse som nytteløse ligegyldigheder har udbyget

Han udførte forsøg der viste at lys optages og afgives i
diskontinuerte KVANTER og aldrig noget midt imellem disse

Dermed lå forklaring af oktetregel om atommodel på den flade hånd -
men har intet flyttet


>
>> udvikling af halvleder-chips er mere sandsynligt - men er heller ikke
>> sket, men måske i fremtiden og MÅSKE det gav inspiration til
>> laseropfindelse
>
>Mener du også at sort-huller er kætteri?
>
Det emne kan du starte tråd om når vi er færdig med de to nytteløse
sager relativity teori og kvante OPDAGELSE


>> Som citeret nedenfor angiver Nietzsche at personangreb kan kræves for
>> at bruge personn som FORSTØRRELSESGLAS for en ide. Kan vi mon begge
>> het begrænse det til det om et døgns tid?
>>
>> For det tredie så angriber jeg aldrig personer - jeg betjener mig kun
>> af personen som et stærkt forstørrelsesglas., hvormed man kan
>> synliggøre en almen men snigende nødtilstand, som er svær at få hold
>> på.
>
>Jeg vil mene at Nietzsche ikke ville have udset sig GPS-tabersagen, hvis
>han følger disse kriterier.
>
JEg vil ikke tankelæse om en digterfilosofs fysiktænkning i en anden
tidsalder

>> Ecce homo Nietzsche (Min krigspraksis kan fummes i fire sætninger.
>> for der første angriber jeg kun sager, der er sejrrige. For det andet
>> , jeg angriber kun sager, hvor jeg ikke kunne finde nogen
>> forbundsfæller. Hvor jeg står alene. Hvor jeg alene kompromitterer
>> mig selv.Jeg har aldrig offentligt gjort skridt, der ikke
>> kompromitteredr mig selv. ......For det fjerde angriber jeg kun sager,
>> hvor enhver person divergens er udelukket.>Ecco Homo<. Nietzsche )

Martin Larsen (30-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 30-12-10 21:02

On 12/30/2010 08:23 PM, Bo Warming wrote:
> On Thu, 30 Dec 2010 18:38:23 +0100, Martin Larsen
> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>
>> On 12/30/2010 05:56 PM, Bo Warming wrote:
>>> On Thu, 30 Dec 2010 17:00:24 +0100, Martin Larsen
>>> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>>>
>>>> On 12/30/2010 04:01 PM, Bo Warming wrote:
>>>>> On Tue, 28 Dec 2010 15:25:46 +0100, "Wilstrup"<nixen@bixen.invalid>
>>>>> wrote:
>>>>>
>>>>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>>>>> news:4d19ed3f$0$23756$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>>>
>>>>>> On 12/28/2010 01:43 PM, Wilstrup wrote:
>>>>>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>>>>>> news:4d18d2e7$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>>>>
>>>>>>>
>>>>>>>> Einstein var efter sigende ikke
>>>>>>>> særlig god til matematik i skolen.
>>>>>>>
>>>>>>> Einstein kunne *meget* mere matematik end nutidens DK-unge, og han
>>>>>>> kunne
>>>>>>> nok til at vise de formler, der var matematisk ukomplicerede
>>>>>>> (fotoelektrisk effekt og SR). Hvis han havde stødt på AHW som lærer,
>>>>>>> så
>>>>>>> havde han nok kun fundet et sort hul
>>>>>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>>>>>
>>>>>>>
>>>>>>> Sikkert - men hvor vil du hen med det?
>>>>>>
>>>>>>
>>>>>> Det er en *fuldkommen* tilbagevisning af din påstand.
>>>>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>>>> Overhovedet eller hverken - ifølge de oplysninger jeg har, så var
>>>>>> Einstein at betragte som dum i skolen. Det viste sig jo desværre ikke at
>>>>>> være tilfældet, for selvom han bidrog med opdagelser omkring lysets
>>>>>> hastighed og relativitetsteorien, så var han også med i teamet omkring
>>>>>> a-bomben,så det...
>>>>>>
>>>>>>
>>>>>>
>>>>> Martin Larsen tror på den med abomben, men Einsteins indsats var at
>>>>> da Fermi og LeoSzilard bad ham sende brev om at investere i
>>>>> bombeudvikling så sagde han JA, JEG ER BEDRE TIL PR
>>>>>
>>>>> Men han påtog sig aldrig ære for bomben og havde kun brevet at smykke
>>>>> sig med - og det virkede og da USA havde milliarder og Hitler sku
>>>>> bruge sine til fly og tanks ,
>>>>> så var Hitler for sent ude til at vinde pr V1+2raketter eller jetfly
>>>>> og droppede helt abombeudviklingsforsøg der jo var uoverskuelige -
>>>>> isotopoprensningens kemi, især.
>>>>>
>>>>> Lysets hastighed måltes af bl.a. Ole Rømer her, slet ikke af Einstein
>>>>> der dog havde sjove scenarier om hastighede-addition nær lysets
>>>>> hastighed, men de er aldrig opnået
>>>>>
>>>>> Så alt andet end den kerneproces som Bequerel og Hahn grundforskede
>>>>> parat til bombe, var om Newton-fysik og ikke noget relativity
>>>>> paradigme. GPS og chips ligeså
>>>>
>>>> Du skulle lige benytte dig af 32 timer du tilbage til mand ej bold.
>>>> Citer mig gerne for noget jeg har sagt, hvis du vil meningsfyldt
>>>> diskussion. Einstein-Szilard brevet var med til at fremskynde
>>>> Manhattan-projektet.
>>>
>>> Jeg syns hverken jeg mudderkaster eller fejlrefererer dig, hvor?
>>>
>>> Hvis du ræsonerer om Einstein gavn - logik og forståeligt - og ikke
>>> blot henviser til at du TROR at et flertal af fysikere er på din side
>>> - og hvis nogle støtter mig er de linselus SÅ KAN VI DEBATERE
>>> MENINGSFULDT
>>>
>>> Hvordan sku relativity ku gavne bombe - eller GPS ?
>>
>> Kan du få "fyrbøderformlen" uden relativity - nej.
>
> Den er ligegyldig vedr al anvendt videnskab
> Tom grundvidenskab
>
>>> At den kvantemekanik der er 100% Max Plancks bedrift sku ku gavne
>>
>> Lær din videnskabshistorie. Planck troede at kvanter kun var et
>> beregningstrick, ligesom Michelsen-Morley troede på æter - ligesom BW
>> vist stadig gør.
>
> Det kommer ikke sagen ved om Planck så et trick i sin geniale
> selvstændige opdagelse som nytteløse ligegyldigheder har udbyget
>
> Han udførte forsøg der viste at lys optages og afgives i
> diskontinuerte KVANTER og aldrig noget midt imellem disse

Du fatter nada. Det var andre der udviklede kvantemekanikken.
Og det var andre der udviklede "special relativity"

TROR DU PÅ ÆTERTEORIEN?

> Dermed lå forklaring af oktetregel om atommodel på den flade hånd -
> men har intet flyttet

Du ved jo ikke en skid - erkend som Sokrates
citat fra kvantemekanikbog:
The hydrogen atom turns out to be one of the few systems in Quantum
Mechanics that we are able to solve almost precisely

>>> udvikling af halvleder-chips er mere sandsynligt - men er heller ikke
>>> sket, men måske i fremtiden og MÅSKE det gav inspiration til
>>> laseropfindelse
>>
>> Mener du også at sort-huller er kætteri?
>>
> Det emne kan du starte tråd om når vi er færdig med de to nytteløse
> sager relativity teori og kvante OPDAGELSE

Du evner altså ikke ja, nej eller ved ikke?


Bo Warming (31-12-2010)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 31-12-10 10:35

On Thu, 30 Dec 2010 21:02:19 +0100, Martin Larsen
<mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

>On 12/30/2010 08:23 PM, Bo Warming wrote:
>> On Thu, 30 Dec 2010 18:38:23 +0100, Martin Larsen
>> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>>
>>> On 12/30/2010 05:56 PM, Bo Warming wrote:
>>>> On Thu, 30 Dec 2010 17:00:24 +0100, Martin Larsen
>>>> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>>>>
>>>>> On 12/30/2010 04:01 PM, Bo Warming wrote:
>>>>>> On Tue, 28 Dec 2010 15:25:46 +0100, "Wilstrup"<nixen@bixen.invalid>
>>>>>> wrote:
>>>>>>
>>>>>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>>>>>> news:4d19ed3f$0$23756$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>>>>
>>>>>>> On 12/28/2010 01:43 PM, Wilstrup wrote:
>>>>>>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>>>>>>> news:4d18d2e7$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>>>>>
>>>>>>>>
>>>>>>>>> Einstein var efter sigende ikke
>>>>>>>>> særlig god til matematik i skolen.
>>>>>>>>
>>>>>>>> Einstein kunne *meget* mere matematik end nutidens DK-unge, og han
>>>>>>>> kunne
>>>>>>>> nok til at vise de formler, der var matematisk ukomplicerede
>>>>>>>> (fotoelektrisk effekt og SR). Hvis han havde stødt på AHW som lærer,
>>>>>>>> så
>>>>>>>> havde han nok kun fundet et sort hul
>>>>>>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>>>>>>
>>>>>>>>
>>>>>>>> Sikkert - men hvor vil du hen med det?
>>>>>>>
>>>>>>>
>>>>>>> Det er en *fuldkommen* tilbagevisning af din påstand.
>>>>>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>>>>> Overhovedet eller hverken - ifølge de oplysninger jeg har, så var
>>>>>>> Einstein at betragte som dum i skolen. Det viste sig jo desværre ikke at
>>>>>>> være tilfældet, for selvom han bidrog med opdagelser omkring lysets
>>>>>>> hastighed og relativitetsteorien, så var han også med i teamet omkring
>>>>>>> a-bomben,så det...
>>>>>>>
>>>>>>>
>>>>>>>
>>>>>> Martin Larsen tror på den med abomben, men Einsteins indsats var at
>>>>>> da Fermi og LeoSzilard bad ham sende brev om at investere i
>>>>>> bombeudvikling så sagde han JA, JEG ER BEDRE TIL PR
>>>>>>
>>>>>> Men han påtog sig aldrig ære for bomben og havde kun brevet at smykke
>>>>>> sig med - og det virkede og da USA havde milliarder og Hitler sku
>>>>>> bruge sine til fly og tanks ,
>>>>>> så var Hitler for sent ude til at vinde pr V1+2raketter eller jetfly
>>>>>> og droppede helt abombeudviklingsforsøg der jo var uoverskuelige -
>>>>>> isotopoprensningens kemi, især.
>>>>>>
>>>>>> Lysets hastighed måltes af bl.a. Ole Rømer her, slet ikke af Einstein
>>>>>> der dog havde sjove scenarier om hastighede-addition nær lysets
>>>>>> hastighed, men de er aldrig opnået
>>>>>>
>>>>>> Så alt andet end den kerneproces som Bequerel og Hahn grundforskede
>>>>>> parat til bombe, var om Newton-fysik og ikke noget relativity
>>>>>> paradigme. GPS og chips ligeså
>>>>>
>>>>> Du skulle lige benytte dig af 32 timer du tilbage til mand ej bold.
>>>>> Citer mig gerne for noget jeg har sagt, hvis du vil meningsfyldt
>>>>> diskussion. Einstein-Szilard brevet var med til at fremskynde
>>>>> Manhattan-projektet.
>>>>
>>>> Jeg syns hverken jeg mudderkaster eller fejlrefererer dig, hvor?
>>>>
>>>> Hvis du ræsonerer om Einstein gavn - logik og forståeligt - og ikke
>>>> blot henviser til at du TROR at et flertal af fysikere er på din side
>>>> - og hvis nogle støtter mig er de linselus SÅ KAN VI DEBATERE
>>>> MENINGSFULDT
>>>>
>>>> Hvordan sku relativity ku gavne bombe - eller GPS ?
>>>
>>> Kan du få "fyrbøderformlen" uden relativity - nej.
>>
>> Den er ligegyldig vedr al anvendt videnskab
>> Tom grundvidenskab
>>
>>>> At den kvantemekanik der er 100% Max Plancks bedrift sku ku gavne
>>>
>>> Lær din videnskabshistorie. Planck troede at kvanter kun var et
>>> beregningstrick, ligesom Michelsen-Morley troede på æter - ligesom BW
>>> vist stadig gør.
>>
>> Det kommer ikke sagen ved om Planck så et trick i sin geniale
>> selvstændige opdagelse som nytteløse ligegyldigheder har udbyget
>>
>> Han udførte forsøg der viste at lys optages og afgives i
>> diskontinuerte KVANTER og aldrig noget midt imellem disse
>
>Du fatter nada. Det var andre der udviklede kvantemekanikken.
>Og det var andre der udviklede "special relativity"

Planck fandt at fotocelle ku få stoppet strømafgivelse med
stopspænding der ikke var kontinuer men havde kvantespring.
Med det forsøg var ordet kvanter defineret og alt sagt om teorien

Bohr ku smalltalke om atommodel i FORLÆNGELSE af Plancks selvstændige
egenhændige kvanteteori og Einstein ligeså


>TROR DU PÅ ÆTERTEORIEN?
>
>> Dermed lå forklaring af oktetregel om atommodel på den flade hånd -
>> men har intet flyttet
>
>Du ved jo ikke en skid - erkend som Sokrates
>citat fra kvantemekanikbog:
>The hydrogen atom turns out to be one of the few systems in Quantum
>Mechanics that we are able to solve almost precisely

Din lyrik om at nogen er "ABLE TO SOLVE PRECISELY et atom" er
meningsløs uvidenskabelgt ævl

Et atom er ikke et spørgsmål Omformuler i egne ord for lærebøger kan
være løgnereklame

Der er stadig modstridende teorier om orbitaler og kvantespring i
hydrogenatomet og spektre er kun sporadisk forstået

>
>>>> udvikling af halvleder-chips er mere sandsynligt - men er heller ikke
>>>> sket, men måske i fremtiden og MÅSKE det gav inspiration til
>>>> laseropfindelse
>>>
>>> Mener du også at sort-huller er kætteri?
>>>
>> Det emne kan du starte tråd om når vi er færdig med de to nytteløse
>> sager relativity teori og kvante OPDAGELSE
>
>Du evner altså ikke ja, nej eller ved ikke?


Du er som fjolset der spørger om Er du holdt op at slå din kone, ja
eller nej?

Og om noget er kætteri implicerer vi har en fælles fx folkekirketro

Omformuler dit spørgmål mengør dit kvanteteori-snak færdig gørst

Einstein havde god løgnagtig presse der gav ham ære for kvantemekanik
som han havde skrevet om men ikke skabt eller eksperimenteret med

Planck gjorde alt vigtigt - hvad mener du harn sku bruge hjælp til?

Anderledes med Hahn der fandt uranprocessen til Hiroshimabomben men
ikke søgte penge til at skabe bombe for uranisotopisolering var måske
uoverskuelig dyr - USA sku bruge milliarder som Tyskland jo ikke havde

Martin Larsen (31-12-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 31-12-10 11:32

On 12/31/2010 10:34 AM, Bo Warming wrote:
> On Thu, 30 Dec 2010 21:02:19 +0100, Martin Larsen
> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>
>> On 12/30/2010 08:23 PM, Bo Warming wrote:
>>> On Thu, 30 Dec 2010 18:38:23 +0100, Martin Larsen
>>> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>>>
>>>> On 12/30/2010 05:56 PM, Bo Warming wrote:
>>>>> On Thu, 30 Dec 2010 17:00:24 +0100, Martin Larsen
>>>>> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>>>>>
>>>>>> On 12/30/2010 04:01 PM, Bo Warming wrote:
>>>>>>> On Tue, 28 Dec 2010 15:25:46 +0100, "Wilstrup"<nixen@bixen.invalid>
>>>>>>> wrote:
>>>>>>>
>>>>>>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>>>>>>> news:4d19ed3f$0$23756$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>>>>>
>>>>>>>> On 12/28/2010 01:43 PM, Wilstrup wrote:
>>>>>>>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>>>>>>>> news:4d18d2e7$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>>>>>>
>>>>>>>>>
>>>>>>>>>> Einstein var efter sigende ikke
>>>>>>>>>> særlig god til matematik i skolen.
>>>>>>>>>
>>>>>>>>> Einstein kunne *meget* mere matematik end nutidens DK-unge, og han
>>>>>>>>> kunne
>>>>>>>>> nok til at vise de formler, der var matematisk ukomplicerede
>>>>>>>>> (fotoelektrisk effekt og SR). Hvis han havde stødt på AHW som lærer,
>>>>>>>>> så
>>>>>>>>> havde han nok kun fundet et sort hul
>>>>>>>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>>>>>>>
>>>>>>>>>
>>>>>>>>> Sikkert - men hvor vil du hen med det?
>>>>>>>>
>>>>>>>>
>>>>>>>> Det er en *fuldkommen* tilbagevisning af din påstand.
>>>>>>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>>>>>> Overhovedet eller hverken - ifølge de oplysninger jeg har, så var
>>>>>>>> Einstein at betragte som dum i skolen. Det viste sig jo desværre ikke at
>>>>>>>> være tilfældet, for selvom han bidrog med opdagelser omkring lysets
>>>>>>>> hastighed og relativitetsteorien, så var han også med i teamet omkring
>>>>>>>> a-bomben,så det...
>>>>>>>>
>>>>>>>>
>>>>>>>>
>>>>>>> Martin Larsen tror på den med abomben, men Einsteins indsats var at
>>>>>>> da Fermi og LeoSzilard bad ham sende brev om at investere i
>>>>>>> bombeudvikling så sagde han JA, JEG ER BEDRE TIL PR
>>>>>>>
>>>>>>> Men han påtog sig aldrig ære for bomben og havde kun brevet at smykke
>>>>>>> sig med - og det virkede og da USA havde milliarder og Hitler sku
>>>>>>> bruge sine til fly og tanks ,
>>>>>>> så var Hitler for sent ude til at vinde pr V1+2raketter eller jetfly
>>>>>>> og droppede helt abombeudviklingsforsøg der jo var uoverskuelige -
>>>>>>> isotopoprensningens kemi, især.
>>>>>>>
>>>>>>> Lysets hastighed måltes af bl.a. Ole Rømer her, slet ikke af Einstein
>>>>>>> der dog havde sjove scenarier om hastighede-addition nær lysets
>>>>>>> hastighed, men de er aldrig opnået
>>>>>>>
>>>>>>> Så alt andet end den kerneproces som Bequerel og Hahn grundforskede
>>>>>>> parat til bombe, var om Newton-fysik og ikke noget relativity
>>>>>>> paradigme. GPS og chips ligeså
>>>>>>
>>>>>> Du skulle lige benytte dig af 32 timer du tilbage til mand ej bold.
>>>>>> Citer mig gerne for noget jeg har sagt, hvis du vil meningsfyldt
>>>>>> diskussion. Einstein-Szilard brevet var med til at fremskynde
>>>>>> Manhattan-projektet.
>>>>>
>>>>> Jeg syns hverken jeg mudderkaster eller fejlrefererer dig, hvor?
>>>>>
>>>>> Hvis du ræsonerer om Einstein gavn - logik og forståeligt - og ikke
>>>>> blot henviser til at du TROR at et flertal af fysikere er på din side
>>>>> - og hvis nogle støtter mig er de linselus SÅ KAN VI DEBATERE
>>>>> MENINGSFULDT
>>>>>
>>>>> Hvordan sku relativity ku gavne bombe - eller GPS ?
>>>>
>>>> Kan du få "fyrbøderformlen" uden relativity - nej.
>>>
>>> Den er ligegyldig vedr al anvendt videnskab
>>> Tom grundvidenskab
>>>
>>>>> At den kvantemekanik der er 100% Max Plancks bedrift sku ku gavne
>>>>
>>>> Lær din videnskabshistorie. Planck troede at kvanter kun var et
>>>> beregningstrick, ligesom Michelsen-Morley troede på æter - ligesom BW
>>>> vist stadig gør.
>>>
>>> Det kommer ikke sagen ved om Planck så et trick i sin geniale
>>> selvstændige opdagelse som nytteløse ligegyldigheder har udbyget
>>>
>>> Han udførte forsøg der viste at lys optages og afgives i
>>> diskontinuerte KVANTER og aldrig noget midt imellem disse
>>
>> Du fatter nada. Det var andre der udviklede kvantemekanikken.
>> Og det var andre der udviklede "special relativity"
>
> Planck fandt at fotocelle ku få stoppet strømafgivelse med
> stopspænding der ikke var kontinuer men havde kvantespring.
> Med det forsøg var ordet kvanter defineret og alt sagt om teorien

Er det Einstein du mener??

> Bohr ku smalltalke om atommodel i FORLÆNGELSE af Plancks selvstændige
> egenhændige kvanteteori og Einstein ligeså
>
>
>> TROR DU PÅ ÆTERTEORIEN?
>>
>>> Dermed lå forklaring af oktetregel om atommodel på den flade hånd -
>>> men har intet flyttet
>>
>> Du ved jo ikke en skid - erkend som Sokrates
>> citat fra kvantemekanikbog:
>> The hydrogen atom turns out to be one of the few systems in Quantum
>> Mechanics that we are able to solve almost precisely
>
> Din lyrik om at nogen er "ABLE TO SOLVE PRECISELY et atom" er
> meningsløs uvidenskabelgt ævl
>
> Et atom er ikke et spørgsmål Omformuler i egne ord for lærebøger kan
> være løgnereklame
>
> Der er stadig modstridende teorier om orbitaler og kvantespring i
> hydrogenatomet og spektre er kun sporadisk forstået

Altså ingenting der lå på den flade hånd!
Men kvanteteorien er den bedst verificerede af alle teorier så der er
kører du igen igen af sporet...

>>>>> udvikling af halvleder-chips er mere sandsynligt - men er heller ikke
>>>>> sket, men måske i fremtiden og MÅSKE det gav inspiration til
>>>>> laseropfindelse
>>>>
>>>> Mener du også at sort-huller er kætteri?
>>>>
>>> Det emne kan du starte tråd om når vi er færdig med de to nytteløse
>>> sager relativity teori og kvante OPDAGELSE
>>
>> Du evner altså ikke ja, nej eller ved ikke?
>
>
> Du er som fjolset der spørger

Bold ej mand
Er du modstander af oplysning?

> Planck gjorde alt vigtigt - hvad mener du harn sku bruge hjælp til?

Boltzmann havde diskuteret muligheden for diskrete energiniveauer i
1877, så Planck havde egentlig kun æren af at lave en formel for
sortlegemestrålingen der løste et uendelighedsproblem.

Planck:
"My unavailing attempts to somehow reintegrate the action quantum into
classical theory extended over several years and caused me much trouble."


Bo Warming (31-12-2010)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 31-12-10 21:42

On Fri, 31 Dec 2010 11:32:18 +0100, Martin Larsen
<mlarsen@post7.tele.dk> wrote:

>On 12/31/2010 10:34 AM, Bo Warming wrote:
>> On Thu, 30 Dec 2010 21:02:19 +0100, Martin Larsen
>> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>>
>>> On 12/30/2010 08:23 PM, Bo Warming wrote:
>>>> On Thu, 30 Dec 2010 18:38:23 +0100, Martin Larsen
>>>> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>>>>
>>>>> On 12/30/2010 05:56 PM, Bo Warming wrote:
>>>>>> On Thu, 30 Dec 2010 17:00:24 +0100, Martin Larsen
>>>>>> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>>>>>>
>>>>>>> On 12/30/2010 04:01 PM, Bo Warming wrote:
>>>>>>>> On Tue, 28 Dec 2010 15:25:46 +0100, "Wilstrup"<nixen@bixen.invalid>
>>>>>>>> wrote:
>>>>>>>>
>>>>>>>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>>>>>>>> news:4d19ed3f$0$23756$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>>>>>>
>>>>>>>>> On 12/28/2010 01:43 PM, Wilstrup wrote:
>>>>>>>>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>>>>>>>>> news:4d18d2e7$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>>> Einstein var efter sigende ikke
>>>>>>>>>>> særlig god til matematik i skolen.
>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>> Einstein kunne *meget* mere matematik end nutidens DK-unge, og han
>>>>>>>>>> kunne
>>>>>>>>>> nok til at vise de formler, der var matematisk ukomplicerede
>>>>>>>>>> (fotoelektrisk effekt og SR). Hvis han havde stødt på AHW som lærer,
>>>>>>>>>> så
>>>>>>>>>> havde han nok kun fundet et sort hul
>>>>>>>>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>> Sikkert - men hvor vil du hen med det?
>>>>>>>>>
>>>>>>>>>
>>>>>>>>> Det er en *fuldkommen* tilbagevisning af din påstand.
>>>>>>>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>>>>>>> Overhovedet eller hverken - ifølge de oplysninger jeg har, så var
>>>>>>>>> Einstein at betragte som dum i skolen. Det viste sig jo desværre ikke at
>>>>>>>>> være tilfældet, for selvom han bidrog med opdagelser omkring lysets
>>>>>>>>> hastighed og relativitetsteorien, så var han også med i teamet omkring
>>>>>>>>> a-bomben,så det...
>>>>>>>>>
>>>>>>>>>
>>>>>>>>>
>>>>>>>> Martin Larsen tror på den med abomben, men Einsteins indsats var at
>>>>>>>> da Fermi og LeoSzilard bad ham sende brev om at investere i
>>>>>>>> bombeudvikling så sagde han JA, JEG ER BEDRE TIL PR
>>>>>>>>
>>>>>>>> Men han påtog sig aldrig ære for bomben og havde kun brevet at smykke
>>>>>>>> sig med - og det virkede og da USA havde milliarder og Hitler sku
>>>>>>>> bruge sine til fly og tanks ,
>>>>>>>> så var Hitler for sent ude til at vinde pr V1+2raketter eller jetfly
>>>>>>>> og droppede helt abombeudviklingsforsøg der jo var uoverskuelige -
>>>>>>>> isotopoprensningens kemi, især.
>>>>>>>>
>>>>>>>> Lysets hastighed måltes af bl.a. Ole Rømer her, slet ikke af Einstein
>>>>>>>> der dog havde sjove scenarier om hastighede-addition nær lysets
>>>>>>>> hastighed, men de er aldrig opnået
>>>>>>>>
>>>>>>>> Så alt andet end den kerneproces som Bequerel og Hahn grundforskede
>>>>>>>> parat til bombe, var om Newton-fysik og ikke noget relativity
>>>>>>>> paradigme. GPS og chips ligeså
>>>>>>>
>>>>>>> Du skulle lige benytte dig af 32 timer du tilbage til mand ej bold.
>>>>>>> Citer mig gerne for noget jeg har sagt, hvis du vil meningsfyldt
>>>>>>> diskussion. Einstein-Szilard brevet var med til at fremskynde
>>>>>>> Manhattan-projektet.
>>>>>>
>>>>>> Jeg syns hverken jeg mudderkaster eller fejlrefererer dig, hvor?
>>>>>>
>>>>>> Hvis du ræsonerer om Einstein gavn - logik og forståeligt - og ikke
>>>>>> blot henviser til at du TROR at et flertal af fysikere er på din side
>>>>>> - og hvis nogle støtter mig er de linselus SÅ KAN VI DEBATERE
>>>>>> MENINGSFULDT
>>>>>>
>>>>>> Hvordan sku relativity ku gavne bombe - eller GPS ?
>>>>>
>>>>> Kan du få "fyrbøderformlen" uden relativity - nej.
>>>>
>>>> Den er ligegyldig vedr al anvendt videnskab
>>>> Tom grundvidenskab
>>>>
>>>>>> At den kvantemekanik der er 100% Max Plancks bedrift sku ku gavne
>>>>>
>>>>> Lær din videnskabshistorie. Planck troede at kvanter kun var et
>>>>> beregningstrick, ligesom Michelsen-Morley troede på æter - ligesom BW
>>>>> vist stadig gør.
>>>>
>>>> Det kommer ikke sagen ved om Planck så et trick i sin geniale
>>>> selvstændige opdagelse som nytteløse ligegyldigheder har udbyget
>>>>
>>>> Han udførte forsøg der viste at lys optages og afgives i
>>>> diskontinuerte KVANTER og aldrig noget midt imellem disse
>>>
>>> Du fatter nada. Det var andre der udviklede kvantemekanikken.
>>> Og det var andre der udviklede "special relativity"
>>
>> Planck fandt at fotocelle ku få stoppet strømafgivelse med
>> stopspænding der ikke var kontinuer men havde kvantespring.
>> Med det forsøg var ordet kvanter defineret og alt sagt om teorien
>
>Er det Einstein du mener??
>
>> Bohr ku smalltalke om atommodel i FORLÆNGELSE af Plancks selvstændige
>> egenhændige kvanteteori og Einstein ligeså
>>
>>
>>> TROR DU PÅ ÆTERTEORIEN?
>>>
>>>> Dermed lå forklaring af oktetregel om atommodel på den flade hånd -
>>>> men har intet flyttet
>>>
>>> Du ved jo ikke en skid - erkend som Sokrates
>>> citat fra kvantemekanikbog:
>>> The hydrogen atom turns out to be one of the few systems in Quantum
>>> Mechanics that we are able to solve almost precisely
>>
>> Din lyrik om at nogen er "ABLE TO SOLVE PRECISELY et atom" er
>> meningsløs uvidenskabelgt ævl
>>
>> Et atom er ikke et spørgsmål Omformuler i egne ord for lærebøger kan
>> være løgnereklame
>>
>> Der er stadig modstridende teorier om orbitaler og kvantespring i
>> hydrogenatomet og spektre er kun sporadisk forstået
>
>Altså ingenting der lå på den flade hånd!
>Men kvanteteorien er den bedst verificerede af alle teorier så der er
>kører du igen igen af sporet...
>
Ja Plancks teori er perfekt verificeret, og hvad så - har den skabt
praktiske fremskridt på noget felt?


>>>>>> udvikling af halvleder-chips er mere sandsynligt - men er heller ikke
>>>>>> sket, men måske i fremtiden og MÅSKE det gav inspiration til
>>>>>> laseropfindelse
>>>>>
>>>>> Mener du også at sort-huller er kætteri?
>>>>>
>>>> Det emne kan du starte tråd om når vi er færdig med de to nytteløse
>>>> sager relativity teori og kvante OPDAGELSE
>>>
>>> Du evner altså ikke ja, nej eller ved ikke?
>>
>>
>> Du er som fjolset der spørger
>
>Bold ej mand
>Er du modstander af oplysning?
>
>> Planck gjorde alt vigtigt - hvad mener du harn sku bruge hjælp til?
>
>Boltzmann havde diskuteret muligheden for diskrete energiniveauer i
>1877, så Planck havde egentlig kun æren af at lave en formel for
>sortlegemestrålingen der løste et uendelighedsproblem.
>
>Planck:
>"My unavailing attempts to somehow reintegrate the action quantum into
>classical theory extended over several years and caused me much trouble."

Intet du skriver ændrer på at Plancks empiriske eksperimenter er
kvantemekanikkens eneste ophav - at han også tog sig af sortlegeme og
uendelighedproblemer og var ydmyg og Einstein-leflende anti-anti-semit
ændrer intet

At brints og andre atomers spektre viser afgivelse og optagelse af
energi KUN I DISKONTINUERTE KVANTER er det væsentlige

Plancks vigtige formel var slet ikke hvad du nævner men at energi og
frekvens er proportionale og proportionalitetskonstanten kaldes idag
Plancks konstant


Det var fysikpensum i
1964 og er stadig ubestridt





82

Martin Larsen (01-01-2011)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 01-01-11 10:00

On 12/31/2010 09:41 PM, Bo Warming wrote:
> On Fri, 31 Dec 2010 11:32:18 +0100, Martin Larsen
> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>
>> On 12/31/2010 10:34 AM, Bo Warming wrote:
>>> On Thu, 30 Dec 2010 21:02:19 +0100, Martin Larsen
>>> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>>>
>>>> On 12/30/2010 08:23 PM, Bo Warming wrote:
>>>>> On Thu, 30 Dec 2010 18:38:23 +0100, Martin Larsen
>>>>> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>>>>>
>>>>>> On 12/30/2010 05:56 PM, Bo Warming wrote:
>>>>>>> On Thu, 30 Dec 2010 17:00:24 +0100, Martin Larsen
>>>>>>> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>>>>>>>
>>>>>>>> On 12/30/2010 04:01 PM, Bo Warming wrote:
>>>>>>>>> On Tue, 28 Dec 2010 15:25:46 +0100, "Wilstrup"<nixen@bixen.invalid>
>>>>>>>>> wrote:
>>>>>>>>>
>>>>>>>>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>>>>>>>>> news:4d19ed3f$0$23756$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>> On 12/28/2010 01:43 PM, Wilstrup wrote:
>>>>>>>>>>> "Martin Larsen" skrev i meddelelsen
>>>>>>>>>>> news:4d18d2e7$0$23752$14726298@news.sunsite.dk...
>>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>>>> Einstein var efter sigende ikke
>>>>>>>>>>>> særlig god til matematik i skolen.
>>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>>> Einstein kunne *meget* mere matematik end nutidens DK-unge, og han
>>>>>>>>>>> kunne
>>>>>>>>>>> nok til at vise de formler, der var matematisk ukomplicerede
>>>>>>>>>>> (fotoelektrisk effekt og SR). Hvis han havde stødt på AHW som lærer,
>>>>>>>>>>> så
>>>>>>>>>>> havde han nok kun fundet et sort hul
>>>>>>>>>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>>> Sikkert - men hvor vil du hen med det?
>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>> Det er en *fuldkommen* tilbagevisning af din påstand.
>>>>>>>>>> --------------------------------------------------------------------------------
>>>>>>>>>> Overhovedet eller hverken - ifølge de oplysninger jeg har, så var
>>>>>>>>>> Einstein at betragte som dum i skolen. Det viste sig jo desværre ikke at
>>>>>>>>>> være tilfældet, for selvom han bidrog med opdagelser omkring lysets
>>>>>>>>>> hastighed og relativitetsteorien, så var han også med i teamet omkring
>>>>>>>>>> a-bomben,så det...
>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>>
>>>>>>>>>>
>>>>>>>>> Martin Larsen tror på den med abomben, men Einsteins indsats var at
>>>>>>>>> da Fermi og LeoSzilard bad ham sende brev om at investere i
>>>>>>>>> bombeudvikling så sagde han JA, JEG ER BEDRE TIL PR
>>>>>>>>>
>>>>>>>>> Men han påtog sig aldrig ære for bomben og havde kun brevet at smykke
>>>>>>>>> sig med - og det virkede og da USA havde milliarder og Hitler sku
>>>>>>>>> bruge sine til fly og tanks ,
>>>>>>>>> så var Hitler for sent ude til at vinde pr V1+2raketter eller jetfly
>>>>>>>>> og droppede helt abombeudviklingsforsøg der jo var uoverskuelige -
>>>>>>>>> isotopoprensningens kemi, især.
>>>>>>>>>
>>>>>>>>> Lysets hastighed måltes af bl.a. Ole Rømer her, slet ikke af Einstein
>>>>>>>>> der dog havde sjove scenarier om hastighede-addition nær lysets
>>>>>>>>> hastighed, men de er aldrig opnået
>>>>>>>>>
>>>>>>>>> Så alt andet end den kerneproces som Bequerel og Hahn grundforskede
>>>>>>>>> parat til bombe, var om Newton-fysik og ikke noget relativity
>>>>>>>>> paradigme. GPS og chips ligeså
>>>>>>>>
>>>>>>>> Du skulle lige benytte dig af 32 timer du tilbage til mand ej bold.
>>>>>>>> Citer mig gerne for noget jeg har sagt, hvis du vil meningsfyldt
>>>>>>>> diskussion. Einstein-Szilard brevet var med til at fremskynde
>>>>>>>> Manhattan-projektet.
>>>>>>>
>>>>>>> Jeg syns hverken jeg mudderkaster eller fejlrefererer dig, hvor?
>>>>>>>
>>>>>>> Hvis du ræsonerer om Einstein gavn - logik og forståeligt - og ikke
>>>>>>> blot henviser til at du TROR at et flertal af fysikere er på din side
>>>>>>> - og hvis nogle støtter mig er de linselus SÅ KAN VI DEBATERE
>>>>>>> MENINGSFULDT
>>>>>>>
>>>>>>> Hvordan sku relativity ku gavne bombe - eller GPS ?
>>>>>>
>>>>>> Kan du få "fyrbøderformlen" uden relativity - nej.
>>>>>
>>>>> Den er ligegyldig vedr al anvendt videnskab
>>>>> Tom grundvidenskab
>>>>>
>>>>>>> At den kvantemekanik der er 100% Max Plancks bedrift sku ku gavne
>>>>>>
>>>>>> Lær din videnskabshistorie. Planck troede at kvanter kun var et
>>>>>> beregningstrick, ligesom Michelsen-Morley troede på æter - ligesom BW
>>>>>> vist stadig gør.
>>>>>
>>>>> Det kommer ikke sagen ved om Planck så et trick i sin geniale
>>>>> selvstændige opdagelse som nytteløse ligegyldigheder har udbyget
>>>>>
>>>>> Han udførte forsøg der viste at lys optages og afgives i
>>>>> diskontinuerte KVANTER og aldrig noget midt imellem disse
>>>>
>>>> Du fatter nada. Det var andre der udviklede kvantemekanikken.
>>>> Og det var andre der udviklede "special relativity"
>>>
>>> Planck fandt at fotocelle ku få stoppet strømafgivelse med
>>> stopspænding der ikke var kontinuer men havde kvantespring.
>>> Med det forsøg var ordet kvanter defineret og alt sagt om teorien
>>
>> Er det Einstein du mener??
>>
>>> Bohr ku smalltalke om atommodel i FORLÆNGELSE af Plancks selvstændige
>>> egenhændige kvanteteori og Einstein ligeså
>>>
>>>
>>>> TROR DU PÅ ÆTERTEORIEN?
>>>>
>>>>> Dermed lå forklaring af oktetregel om atommodel på den flade hånd -
>>>>> men har intet flyttet
>>>>
>>>> Du ved jo ikke en skid - erkend som Sokrates
>>>> citat fra kvantemekanikbog:
>>>> The hydrogen atom turns out to be one of the few systems in Quantum
>>>> Mechanics that we are able to solve almost precisely
>>>
>>> Din lyrik om at nogen er "ABLE TO SOLVE PRECISELY et atom" er
>>> meningsløs uvidenskabelgt ævl
>>>
>>> Et atom er ikke et spørgsmål Omformuler i egne ord for lærebøger kan
>>> være løgnereklame
>>>
>>> Der er stadig modstridende teorier om orbitaler og kvantespring i
>>> hydrogenatomet og spektre er kun sporadisk forstået
>>
>> Altså ingenting der lå på den flade hånd!
>> Men kvanteteorien er den bedst verificerede af alle teorier så der er
>> kører du igen igen af sporet...
>>
> Ja Plancks teori er perfekt verificeret, og hvad så - har den skabt
> praktiske fremskridt på noget felt?
>
>
>>>>>>> udvikling af halvleder-chips er mere sandsynligt - men er heller ikke
>>>>>>> sket, men måske i fremtiden og MÅSKE det gav inspiration til
>>>>>>> laseropfindelse
>>>>>>
>>>>>> Mener du også at sort-huller er kætteri?
>>>>>>
>>>>> Det emne kan du starte tråd om når vi er færdig med de to nytteløse
>>>>> sager relativity teori og kvante OPDAGELSE
>>>>
>>>> Du evner altså ikke ja, nej eller ved ikke?
>>>
>>>
>>> Du er som fjolset der spørger
>>
>> Bold ej mand
>> Er du modstander af oplysning?
>>
>>> Planck gjorde alt vigtigt - hvad mener du harn sku bruge hjælp til?
>>
>> Boltzmann havde diskuteret muligheden for diskrete energiniveauer i
>> 1877, så Planck havde egentlig kun æren af at lave en formel for
>> sortlegemestrålingen der løste et uendelighedsproblem.
>>
>> Planck:
>> "My unavailing attempts to somehow reintegrate the action quantum into
>> classical theory extended over several years and caused me much trouble."
>
> Intet du skriver ændrer på at Plancks empiriske eksperimenter er
> kvantemekanikkens eneste ophav - at han også tog sig af sortlegeme og
> uendelighedproblemer og var ydmyg og Einstein-leflende anti-anti-semit
> ændrer intet
>
> At brints og andre atomers spektre viser afgivelse og optagelse af
> energi KUN I DISKONTINUERTE KVANTER er det væsentlige
>
> Plancks vigtige formel var slet ikke hvad du nævner men at energi og
> frekvens er proportionale og proportionalitetskonstanten kaldes idag
> Plancks konstant
>
>
> Det var fysikpensum i
> 1964 og er stadig ubestridt
>
>
>
>
>
> 82
^^ Hvad er det - er du blevet tosset?

Jamen du har jo ikke forstået et kvidder af Planck. tsk tsk

Han forestillede sig en boks, hvor energierne af stående bølger kun
kunne antage diskrete værdier n*h*f , hvor n er et *helt tal* og h er
proportionaliteten mellem frekvens, f og energi.



Frodo Nifinger (27-12-2010)
Kommentar
Fra : Frodo Nifinger


Dato : 27-12-10 22:31


"Wilstrup" <nixen@bixen.invalid> skrev i meddelelsen
news:4d186f16$0$36574$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

Jeg bliver nødt til at klippe voldsomt i det her, for du har svaret både mig
og en anden i dit indlæg.
Det er svært at skelne de forskellige indlæg, når der ikke rykkes ind ved
svar.
> ***************************************************
>
> Jeg tror egentligt ikke det er så meget den egentlige undervisning, som
> den
> generelle udvikling i samfundet, som vi oplever for indeværende.
> Informationsteknologien er eksploderet de sidste fem - otte år. Først var
> det mobiltelefoner og SMS, nu er det smartphones med facebook, twitter og
> laptops med kontinuerlig adgang til nettet i skoletiden.
> Og ungerne har adgang til det hele, da vi er en af de rigeste og mest
> teknologifremme samfund overhovedet. Samtidigt er ungerne udsat for
> SMS-lingo i voldsomt omfang.
> Problemet er to meget forrskellige måder at bruge sproget på.
> Sammenblandingen er nærmest uundgåelig.
> Derudover er der den distraktion adgang til SMS og sociale medier udgør i
> både skole og under lektielæsning.
> Det kan godt være, at multitasking synes at være værdifuld, men det er
> altså
> ødelæggende for fordybelsen i et givent enme.
>
>
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Jeg er ikke utilbøjlig til at give dig ret i det meste ovenover. Vi har
> teknologien, men vi mangler en slags "kogebog" for hvordan den skal
> benyttes effektivt og til gavn og glæde for alle, fremfor blot som værende
> underholdningspræget.
>
> --------------------------------------------------------------------------------
> Det, tror jeg, er ødelæggende for indlæringen. Kæft trit og retning
> kulturerne har ikke disse forstyrrelser inde over i deres undervisning.
>
>
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Det er korrekt - men problemet med kæft, trit og retning er at den har så
> mange skadevirkninger for fremtidens unge, at den må forkastes. Vi lever i
> et nogenlunde demokratisk samfund, og vi skal naturligvis opdrage vore
> børn i overensstemmelse dermed. Dette indebærer også muligheden for at
> være kritiske til det vi formidler - også lærernes formidling, men
> naturligvis velargumenteret. Det er det der er fremtiden - ikke blot røv
> til bænk-undervisning. Det giver nemlig ringe muligheder for selvudvikling
> generelt

Forstå mig ret!
jeg anbefaler ikke kæft, trit og retning, men en nuanceret skole, med
moderne indlæringsmetoder krydret lidt med lidt diciplin, så ungerne ikke
glemmer "Vort fælles Ansvar" og "Vort fælles Gods"
Dog vil jeg gerne have et korps af stærke lærere, der ikke er bange for
konflikt, når det er nødvendigt.
Ikke alle, der får taget udddannelsen, burde undervise.
>
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Jeg vil dog gerne indskyde, at en af mine kæpheste er, at
> skolebestyrelserne
> bør udskiftes med professionelle ledelser. Ansættelsesforhold skal
> håndteres
> af disse, så lærere, der ikke kan løfte opgaven, kan udskiftes, og
> sygefravær begrænses. Vi har behov for lærere, der ikke er berøringsangste
> og konfliktsky over for ungerne.
>
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Sygefraværet nedbringes ikke p.g.a. frygt, men som følge af ordentlige
> arbejdsvilkår. Man kan godt se firmaer med en ledelse der er villig til at
> fyre folk for et godt ord, have medarbejdere der dukker nakken og sjældent
> er syge, men det er de blot alligevel. De møder blot syge på arbejde,
> arbejdsmiljøet er i bund og langtidssygemeldinger, førtidspensionering
> m.v. er kendetegnet der. Man kommer nu længere med honning end med eddike.
> Endelig vil en såkaldt professionel bestyrelse alligevel skulle holde sig
> til reglerne. Og da vi i henhold til skoleloven skal samarbejde med
> forældrene, også selvom nogen kan virke samarbejdsuvillige, så vil man
> altså risikere at opleve at lærerne står i en slags gidselsituation: enten
> makker de ret efter forældrenes forgodtbefindende (jf. tidligere om de 28
> individualister og de individuelle forældrekrav) og elevernes mere eller
> mindre ufuldstændige opfattelser af hvad der foregår i skolen, eller også
> er det ud. Det vil skabe utryghed på arbejdspladsen, som bestemt ikke er
> fremmende. Jeg har en gang oplevet en elev der sagde: hvis du ikke gør som
> jeg siger, så sladrer jeg til min far -han sidder i skolebestyrelsen. At
> jeg så efterfølgende kontaktede hans hjem og forklarede faderen
> situationen og hvor denne tog det ganske alvorligt og gav sin søn en
> skideballe, er en helt anden sag. Men børn er børn og de benytter sig af
> enhver mulighed for at sætte lus i skindpelsen hos en lærer hvis de er
> utilfredse. Antallet af elevklager mod en lærer er gennem de seneste år
> steget betragteligt, fordi eleverne har opdaget at det af og til nytter
> noget.
> En tv-dokumentarfilm for en hel del år siden hed "Krig i klassen". Her så
> man hvordan meget udspekulerede elever frydede sig over at de havde fået
> lærere til at gå på førtidspension ved at mobbe dem ud af klassen. De
> havde ingen forståelser for at det var mennesker de havde med at gøre. En
> af eleverne der blev interviewet var tydelig fornøjet over at han havde
> drevet en lærer væk fra skolen.
> I min skoletid var det de skrappe lærere vi var bange for, men vi
> "hævnede" os så på de svage lærere der virkelig havde vores uddannelse for
> øje. Disse lærere blev behandlet skammeligt og måtte til sidst kaste
> håndklædet i ringen. Det er ikke just en sådan skole jeg længes efter i
> dag.

Igen tror jeg, at du misforstår intentionen.
jeg synes , at det er forkert at lade forældrene styre skolen. De er lægfolk
og har alt for snævre interesser at hytte.
Kommunen, der har ansættelsesansvaret sidder alt for langt væk.
Jeg synes, der opstår en laisses faire omkring svage lærere, der enten bare
vil slippe lettest muligt eller ikke evner at løfte opgaven uagtet gode
intentioner.
Som du nævner, er der også eksempler på det modsatte, men den endelige
beslutning ligger som regel hos læreren.

Jeg mener, at en faglig stærk og driftsorienteret ledelse vil styrke den
enkelte lærer i konfliktsituationer, og kunne skaffe sig af med de få, der
ikke burde undervise.

Du bævnte en historie, så kan jeg da osse. Min yngste knægt går i 8. Hans
matematiklærer, som jeg iøvrigt kender personligt, og som egentlig er ganske
dygtig og rigtig sød, er fraværende i en trediedel af alle
undervisningtimerne.

Der er aldrig en vikar, så læreren fra naboklassen løber mellem to klasser,
når hun ikke møder op.
Det burde der for længst være taget hånd om. Der er ikke tale om, at hun er
voldsomt syg eller sådan.
Det er bare noget hun tillader sig, for det er der ingen, der skriger op om.
Altså enkeltstående sygedage, barns sygedage mm.
Det går altså ikke!
> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
>
> En ting er så, at vore unger skal lære at læse og regne, men der er et
> andet
> forhold, der er vigtigt. Kreativitet!
> Når du fremhæver folkeskolen fra 50'erne, så læg mærke til, at det ikke
> var
> folk fra den tids uddannelser, der skabte den udvikling i erhvervslivet,
> der
> har ført til den position, vi har i dag. Derimod er det folk som var
> skolesøgende i slut70'erne, 80'erne og 90'erne. Det ud fra den
> betragtning,
> at der går ca 10 til 15 år fra deres dimmission fra folkeskolen til at de
> begynder at gøre deres indflydelse gældende.
> Det er folkeskolen fortsat rimeligt gode til at lege ind i børnene.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Du må have misforstået noget: jeg har ikke fremhævet 50'erne på nogen
> måde -jeg har tværtimimod undsagt den som kæft-trit og retningsskole med
> terperi og udenadslæren. Jeg har lært massevis af salmevers udenad, men
> til hvad nytte? JO, jeg kan som lærer bruge noget af det, men dengang
> mente man at hvis man var god til at lære ting udenad, så måtte man også
> være god til matematik m.v. - Man glemte blot at fortælle hvad det var for
> en slags "transfer"-metode der skulle kunne udrette det mirakel. Jeg var
> eminent til at lære udenad, men elendig til matematik. Jeg blev lidt bedre
> EFTER at jeg havde forladt skolen og kom på seminariet, men overbevisende?
> Nej. Jeg er stadig god til at lære udenad -når det altså ikke gælder folks
> personnavne.

Jeg kommenterede Lyrik her.!
Ikke dig
>
> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
> [snip noget om asiaternes kreativitet - som vi dog ikke er enige om, men
> det er en anden historie]
>
> Og det er her, vi har vores niche og berettigelse. vi kan ikke konkurrere
> på
> prisen på produktionen. Slet ikke, når kineserne ikke kræver skat af
> virksomheder, der etablerer sig i landet, og kineserne ikke koster mere en
> et par skåle ris, og man kan stort set skide på arbejdsforhold og risici
> for
> arbejdstagerne.
> --------------------------------------------------------------------------------
> Det er et meget forenklet billede du tegner her - deri er vi ikke enige,
> men det må vi tage en anden god gang.

Selvfølgelig er det sat en smule på spidsen
Men set reprospektivt har asiaterne endnu ikke formået at konceptualisere en
hvilken som helst udvikling.
De har hidtil fokuseret på allerede eksisterende koncepter, som de så er
gået ind i.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
>
> Jeg tror, at vi vil komme langt med at professionalisere
> skolebestyrelserne,
> og så få skilt de sociale medier fra skoletiden, og indføre obligatoriske
> lektiecafeer, hvor der også er ro fra omverdenen.
> --------------------------------------------------------------------------------
> Massevis af skoler har allerede oprettet lektiekafeer, men de er
> frivilige. Forældrene har i øvrigt al ret til at nægte at deres børn
> deltager i en sådan. De har en skoledag, og derpå er der nogle af dem der
> har hjemlige pligter, herunder at hente deres mindre søskende fra
> børnehaver og vuggestuer, købe ind etc. Vi kan ikke lovgive os ud af alt.
> Selv lejrskoler, der er en del af undervisningen og derfor obligatorisk,
> skaber problemer for nogle: De holder børnene hjemme, lyver dem syge og
> dermed holdes de hjemme i hele lejrskoleperioden. Vi kan intet gøre her.

Sådan er der så meget!
Så må vi forlænge skoledagen så meget, at ungerne har overstået de
nødvendige repetetioner i undervisningstiden.
> --------------------------------------------------------------------------------
>
> Vi må ikke slagte kreativiteten i vort uddannelsessystem, for vi kan ikke
> kopiere kineserne. Vi kan ikke konkurrere på prisen, ikke med vore
> lønninger!
> Og de er altså dygtige til at producere.
>
>
> --------------------------------------------------------------------------------
> Jeg deler ikke din opfattelse af at kineserne er dygtige til at producere,
> men ikke kan tænke kreativt. Men du har ret i at skolesystemet ikke just
> befordrer nogen form for kreativitet, desværre. Så lidt ret kan du sagtens
> have her. Det er til gengæld også et anslag mod kæft-trit- og
> retningsopfattelsen - den fremmer nemlig IKKE kreativitet overhovedet.
> Tværtimod.

Når jeg skriver, at kineserne er dygtige til at producere, så er det fordi
de generelt er myreflittige og finder sig i en streng herakisk ledelse.
Man får f.eks aldrig arabere til at pukle så koncentreret.

Og de er skam gode til at producere ting i Kina. Jeg sidder her og betragter
min iPhone 4. Den er designet i USA, men fremstillet i Kina af Foxconn. Det
ser sq godt ud. Det er konsumelektronik, men det er pænt lavet og i god
kvalitet. Vi kan ikke gøre almindelig industriproduktion bedre end
kineserne. Samtidigt er vore personaleudgifter 12 til 13 gange højere. Til
gengæld har vi ikke helt så mange fabriksarbejdere, der hopper ud fra taget
på virksomheden i desperation.
>
mvh
--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk


Patruljen (28-12-2010)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 28-12-10 12:28

On 28 Dec., 20:07, "Wilstrup" <ni...@bixen.invalid> wrote:
> "Martin Larsen"  skrev i meddelelsennews:4d19fbee$0$23751$14726298@news..sunsite.dk...
>
> > ---------------------------------------------------------------------------­-----
>
> [snip mere dement Arne Villy]
>
> Erstat du blot de to navne med dit eget -så passer det bedre,
> Martinbassenumsemand

Martin er ikke værd at spilde sin gode tid på :)




Wilstrup (28-12-2010)
Kommentar
Fra : Wilstrup


Dato : 28-12-10 20:37

"Patruljen" skrev i meddelelsen
news:3ab43217-f9d8-4a45-b9e5-ce697195a7d8@j29g2000yqm.googlegroups.com...

On 28 Dec., 20:07, "Wilstrup" <ni...@bixen.invalid> wrote:
> "Martin Larsen" skrev i
> meddelelsennews:4d19fbee$0$23751$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > ---------------------------------------------------------------------------­-----
>
> [snip mere dement Arne Villy]
>
> Erstat du blot de to navne med dit eget -så passer det bedre,
> Martinbassenumsemand

Martin er ikke værd at spilde sin gode tid på :)
--------------------------------------------------------------------------------
Nej, det ved jeg godt - jeg lod blot mit gode hjerte løbe af med mig her
i juletiden - han er så ensom. Men nu har han fået opmærksomhed nok, så
det bliver nok ved det.





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste