---

I Moselov kunne en mand skilles fra sin kone når han gav hende et
skilsmissebrev, som bevis på at det var lovformeligt.
Jesus tog farisæerne i skole omkring emnet. Han pointerede at meningen
havde været 1:1 giftemål som burde være uopløseligt da de var sat
sammen af Gud.

Alligevel havde Gud tilladt skilsmisse! Skilsmissebrevet. Jesus
trækker frem at da lovfolket var hårdhjertede, var det tilstået dem,
men at det ikke havde været meningen fra begyndelsen.
Ægteskabet var tiltænkt at være noget varigt.

Hvorfor nu dette emne? Jo fordi ægteskabet har en allegorisk teologisk
betydning, som er det egentlige.
Gud indgik ægteskab med lovpagtens folk, Jerusalem var hustruen og Gud
var ægtemanden.
"Til døden dem skiller!"
"Jesus døde!" de blev skilt!
Den opstandne Jesus kan nu gifte sig med sin brud bestående af
frihedens kvinde-"Sara" som ikke er i trældom som "Hagar."
Deres afkom vil være forjættelsens afkom, ikke kødeligt afkom.

"Kristne, jøder, danskere og grækere" omskåret på hjerte og ikke på
pik. Jøder i det åndelige regime, åndens børn, er Guds ejendomsfolk..
Som frihedens børn er de under nåde og ikke under moselov.
De skal søge at blive hos deres ægtefæller, men er kaldet til fred og
ikke til krig, skrig og ballade.
Hvis ballademageren vil skilles, så er frihedens fredelige børn ikke
stavnsbundet af en ny moselov!

I erkendelse heraf har kirken tilstået seperationer og skilsmisser.
Den katolske holdning om uforsonligt tvunget samliv har den
protestantiske kirke ophævet. Og-med rette.IMHO.

Jens