Der staar skrevet
Svend Rehling
Juni 13
FALSK BESKEDENHED
Jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden. Matth. 25, 25.
Uden at presse Lignelsen om de betroede Talenter, tør man dog vist
understrege det Træk i den: at alle fik noget betroet. Ikke lige meget
allesammen ganskevist; men ingen blev efterladt ganske tomhændet, da
Husherren drog udenlands. Og derfor ventede han ogsaa Udbytte hos dem
allesammen, da han kom hjem for at holde Regnskab.
Skal vi anvende dette Træk paa vore egne aandelige Forhold, vil det jo sige,
at enhver Kristen har faaet noget betroet af sin Herre - fem eller to eller
maaske bare een Talent, som han skal svare til og bringe det mest mulige ud
af. Det gælder ogsaa dig, som i dette Øjeblik læser disse Linjer.
Har du nogensinde rigtig gjort dig klart, hvad der er din særlige Gave? Er
du flittigt beskæftiget med at udnytte den paa bedste Maade, til Gavn for
den Herre, som har vist dig Tillid? Eller tænker du som saa: Med de beskedne
Evner, jeg har, maa jeg dog vist hellere holde mig i Baggrunden og lade dem
komme til, som har faaet de større Gaver?
I saa Fald er du jo ikke meget anderledes end den Mand i Lignelsen, som
mente at kunne undskylde sig overfor sin Herre ved at sige: »Jeg frygtede og
gik hen og skjulte din Talent i Jorden?« Det tager sig ud som Beskedenhed,
naar du holder dig tilbage. Men maaske Gud i Dag vil vise dig, at der er en
god Portion Forfængelighed og Menneskefrygt og Dovenskab i den Beskedenhed.
Hvis du ikke kan være blandt de største, vil du slet ikke være med. Du
frygter Menneskers Kritik, og vælger saa at se til i Stedet for at bestille
noget. Men saa maa du heller ikke vente, at det nogensinde skal lyde til
dig: »Gaa ind til din Herres Glæde!« Den Hilsen er forbeholdt de frygtløse
og flittige.
--
Med venlig hilsen
Ole Madsen
|