Hej John!
I sandhed en smuk historie. Selvfølgelig ægrer man sig over tabet af så smuk
en fisk, men hvilken fisker har ikke tænkt, når man står derhjemme i
køkkenet og "ordner" fisken, at den jo var og ville have været langt
smukkere i dens rette element.
John Kristiansen <jobe@post8.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3b6d7195$0$52829$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Mandag den 6/8, var jeg endnu engang taget med min trofaste fiskekammerat
> Per til BOS-vandet ved Hytten. Det var første dag efter ferien, og vi
> savnede allerede friheden til at kunne fiske på alle tider af døgnet.
Dagen
> havde været flot med højt solskin. Vejret var her hen under aften begyndt
at
> blive noget blæsende og overskyet, med trusler om regn. Nå, men fiskes
> skulle der, selv om der ikke var meget liv at se på åen. Vi er derfor
> hurtigt enige om at det er nymfefiskeriet der skal prøves; nu skal den
> rigtige flue blot findes. Jeg vælger en af mine egne, en "dovent" bundet
> hare´s ear, st. 12. På vej langs åen ser vi en fisk ringe. Per giver mig
> generøst lov til at tage det første kast på den, og den hugger hårdt i
> første forsøg. Det viser sig at være en smuk lille bækørred på knap 30 cm.
> Den bliver hurtig genudsat og vi fortsætter vores gang langs åen i det
> mandshøje græs.
> Vi havde forventet en del overfladeaktivitet, men åen er som uddød. Vi går
> derfor hen til et af vore favoritsteder, hvor vi normalt kan hente en god
> ørred eller stalling. Per prøver med en guldhovednymfe, og får da også bid
i
> andet kast af en hidsig lille ørred, der hurtigt får krogen spyttet ud
igen.
> Jeg prøver i strømmen ca. 10 meter længere nedstrøms, og får et kæmpehug i
> første kast. Fisken vælter sig i kaskader af vand i overfladen, og jeg
> regner den allerede som mistet, for mit forfang er kun 0,15 i spidsen og
jeg
> fisker uden modhager på mine kroge! Den er dog særdeles samarbejdsvillig,
så
> i løbet af nogle minutter, har jeg fået den bugseret igennem adskillige
> grødebanker, og den står nu helt inde under brinken, et par meter
nedstrøms.
> Per har i mellemtiden kastet sit grej på brinken, og er stormet hen til
mig
> for at se den usædvanligt store fisk . Han gør store øjne da han ser den
tæt
> på, den er over 70 cm. lang. Den største vi nogensinde har set eller hørt
om
> på vores stræk. Nu skal dyret landes, og her kom problemet; for ingen af
os
> tåber havde net med! Det er kun til besvær når man går i det høje græs.
Jeg
> hører Per om han vil hente et net, eller om jeg skal. Vi mener dog hurtigt
> at det vil tage for lang tid, så Per tilbyder at gå ud i åen, og håndlande
> den. Han prøver, først med en hånd, så med to hænder, og alligevel kan han
> ikke nå helt om den. Fisken er dog ikke mere træt en den svømmer langsomt
> hen til mig. Det er som at holde en stor hund i en meget tynd snor. Nu
ser
> jeg den for første gang meget tydeligt. Det er en kæmpe bækørredhan med
> flotte pletter og en flot bred ryg. Ørreden er nu ved at live lidt op
igen,
> så det er nu der skal gøres noget. Desværre står den lige over et dybt
hul,
> så Per kan ikke gå ud i åen igen. Han prøver derfor, liggende på maven, at
> nå fisken fra brinken. Det lykkedes, og han begynder at løfte den ud af
> vandet. Han råber til mig, at den vejer mindst fire kg.! Men ørreden kan
> ikke lide at få luft under bugen, så den virrer lidt med hovedet, og
> forfanget knækker i krogknuden. Der ligger Per så med en fed ørred som han
> ikke kan holde, og den glider langsomt ud af hans hænder og tilbage i
> vandet. Her bliver den stående et øjeblik i overfladen, ja, det er
nærmest
> som om den smiler til os; og den er væk i et nu.
> Per er utrøstelig, for han mener han fejlede, alt imens jeg mest glæder
mig
> over at have set denne prægtige fisk.
> Men; næste gang har vi net med, og så.!
> PS! Skulle du fange fisken før mig, så vil jeg gerne ha´ min flue tilbage.
> --
> John K. jobe@post8.tele.dk
>
http://home8.inet.tele.dk/jobe
>
>
>