N. Foldager skrev:
> Hvordan forholder det sig med evt. børnesygdomme for Win7 ? 
> Er det et stabilt system?
Jeg har ikke oplevet nær de samme probelemr som jeg havde ved 
overgangene fra Windows 98 til XP og fra XP til Vista. Men jeg har dog 
også en fornemmelse af at Windows 7 egentlig burde hedde Windows 6.1, 
sådan som den også identificerer sig via browsernes user agent. (Vista 
er 6.0)
Det positive:
1) Det ser ikke ud til at den bruger helt så meget CPU som Vista. Men 
det kan dog lige såvel skyldes at jeg jo sidder med en næsten 
nyinstalleret computer.
2) Dens UAC er ikke nær så aggressiv som i Vista.
Jeg har endnu ikke følt behov for at slå det fra, sådan som jeg gjorde i 
Vista.
Installationen gik meget nemmere end i tidligere Windows-versioner.
Jeg sad forgæves og ventede på at jeg skulle foretage mig noget, men 
installationen kørte bare. Computeren genstartede selv de gange hvor det 
var nødvendigt.
Det var kun i starten og slutningen jeg skulle foretage mig noget.
Børnesygdomme:
1) Jeg fik ikke lov til at installere Adobe Reader, så jeg har valgt at 
installere Foxit i stedet.
Om det skyldes Win7 eller at jeg kategorisk fjernede alle flueben i den 
del af Adobe-installationen hvor jeg skulle vælge deres addons (f.eks. 
Yahoo toolbar) til eller fra, er dog ikke til at sige.
2) XAMPP starter ikke Apache Server og MySQL op automatisk ved opstart 
af computeren. Men jeg skal dog ikke kunne sige om det er 
XAMPP-versionens skyld og ikke Windows 7's.
Jeg har en enkelt gang oplevet at Firefox crashede da jeg ville åbne en 
..pdf-fil. Måske hænger det sammen med 1). Måske var det en tilfældighed.
-- 
Philip - 
http://www.chartbase.dk | 
http://www.hitsurf.dk