Jeg linker til en anmeldelse af filmen »Soraya M.«:
<
http://www.sappho.dk/de-stenede-hende.htm>
der fra i dag kan ses i Dagmar i København, og Metropol i Århus.
Filmen handler om en virkelig historie fra mullahernes Iran.
Jeg citerer fra anmelselsens beskrivelse af handlingen:
=
....
Sorays ægtemand Gorban-Ali har forelsket sig i en purung pige. Hendes
far sidder i det fængsel, hvor han arbejder som betjent. De har lavet en
aftale om, at han kan gifte sig med pigen, hvis han slipper ud af
fængslet i live.
Men Soraya vil ikke gå med til skilsmisse. Den lokale mullah, der som
adskillige af de mullaher, der groede frem efter den islamiske
revolution i 1979 har en skummel fortid, forsøger at mægle. Han tilbyder
endda Soraya en art "ægteskab", hvis hun viser sig medgørlig. Men Soraya
siger nej. Så brygger Gorban-Ali og mullahen et komplot sammen, der
betyder at Soraya anklages for utroskab. I løbet af ingen tid har
landsbyens mænd dømt hende til stening, For det er straffen i den
islamiske republik, dengang som nu.
....
Filmens dramatiske klimaks, den ca. 20 minutter lange steningsscene, er
uhyggelig og troværdig. Den opgejlede landsby. Faderen, der får lov at
kaste den første sten. Den hujende og stenkastende hob. Sorayas sønner,
der stadig er børn af alder, men i en islamisk kontekst forventes at
agere som mænd.
Og endnu et eksempel på barbari: Efter steningen fester landsbyen sammen
med en teatertrup, der ankommer i en art folkevognsrugbrød omtrent ved
steningens begyndelse. Da det går op for gøglerne, hvad der foregår,
forlader de ikke landsbyen. En af dem begynder at slå på en stor tromme.
....
=
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk
Errare humanum est, sed in errore perseverare turpe