"perhag" <per.hagemann@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:395a7387-1c74-4764-a137-22a8fc2617c0@l12g2000yqo.googlegroups.com...
On 14 Jun., 20:46, "Bo Warming" <b...@bwng.dk> wrote:
> Metz' rottemetafor er usand.
> Glistrup har aldrig påstået, at muslimer formerer sig som rotter. Det er
> fjernt fra hans drevne, men folkelige jurist-stil, som sigtede efter
> aldrig
> at overtræde loven eller være i nærheden af det.
> Han har fremlagt eksempler på, at dansk litteratur gør det til sædvane,
> at man om børnerige fattigfolk venskabeligt vitser "de formerer sig som
> rotter", dvs det er ikke en forhånelse eller nedværdigelse.
Det er vist ikke helt korrekt. På din egen hjemmeside
www.glistrup.com
kan man finde Peter Neerup Buhls bog: Menneskerettigheder i Konflikt,
som angiver hvad Glistrup sagde i Radio Lorenzen:
citat fra bogen start
I Hansens (1994) tiltalefrafaldssag nr. fire er det påny Glistrup,
der er meldt til politiet. I 1987 for en Helsingør-
lokalradioudsendelse, hvorfra der refereres således:
"... det er jo muhamedanerterrorister nede fra Mellemøsten (...) De
behøver ikke komme herop og lave knivstikkeri, brande og økseoverfald
på hinanden (...) de store terroristhorder, der vælter ind over os fra
Mellemøsten og Sri Lanka (...) men for det første formerer de sig jo
som rotter." Interviewer: "Det der med, at de formerer sig som rotter,
det må man vist ikke sige." Glistrup: "Jamen det gør de. Jamen altså
det er simpelthen det almindelige danske udtryk for, at man får i
gennemsnit 7,3 børn, hvor andre i gennemsnit får 1,2 børn, og det
hedder at formere sig som rotter på dansk, og det kan du finde i den
store danske ordbog, (...) fordi at Ninn Hansen han absolut vil tromle
folk ned, til de ikke kan bruge deres ytringsfrihed, som er sikret i
Grundloven, så skal det da ikke hindre os andre i at sige, hvordan
sandheden er, og den er, at de formerer sig som rotter."
Efter at justitsministeren havde stadfæstet Rigsadvokatens
tiltalefrafald, gik anmelderen til Ombudsmanden, som ikke fandt fuldt
tilstrækkeligt grundlag til at fremsætte kritik. Fra ombudsmandens
begrundelse herfor i skrivelse 1987-1557-610 fremdrager Hansen
formuleringer, som han fortolker som, at tiltalefrafaldet skyldtes
frygten for den betydelige presseinteresse, en straffesag ville
påkalde sig. Som en anden forklaring på afgørelsen skriver Hansen, at
man kan tillade forskellige synspunkter at komme til orde, fordi "man
har ønsket" at tillade en gensidig meningsudveksling om emner af
samfundsmæssig karakter, og "Glistrups ytringer om flygtninge kan ses
som en del af hans kamp mod den statslige asylpolitik."
Set i relation til sagen mod Riemann, hvor der var tale om næsten
identiske udtalelser - det var netop erindringen herom, der fik
radiolytteren til at indgive anmeldelse -, synes afslaget på at tage
denne sag op at være et eklatant udslag af den vilkårlighed, som er
notorisk i § 266 b-håndhævelse. Ifølge Politiken 16. september 1987
udtalte rigsadvokat Per Lindegård, at udtalelserne lignede hinanden,
men kun omtrent. "Jer har foretaget en totalvurdering af Mogens
Glistrups udsagn i sin helhed, og jeg mener ikke, man kan betragte det
som racistisk i relation til straffeloven."
citat slut
> Dyrlæge Riemann har heller ikke udtrykt, hvad Georg Metz opdigter.
> I 1979 som EU-parlamentskandidat skrev han en artikel i Danske Tidende,
> hvor han fremhævede at pr FAMILIESAMENFØRINGER, og fødsler, formerer
> tyrkerne sig som rotter, så al analogi til Goebbels-filmen hvor
> rotte-biologi bruges som analogi vedr jøders ekspansion, er der ikke
> tale om.
Her har du mere ret. Her Buhls gennemgang af Riemann-sagen:
citat start
Riemann-sagen (U 1980.1065)
Dyrlæge Riemann havde som kandidat til EF-valget i 1979 skrevet en
artikel i bladet Danske Tidende med følgende passus:
"Vi har ca. 50.000 fremmedarbejdere i Danmark bosat i store
kolonier.
Hovedparten tager kun lidt - eller slet ikke - del i arbejdet. De
vegeterer som arbejdsløse på flittige og dygtige danskere, mens de
gennem indvandring og børneavl formerer sig som rotter."
Og i et interview offentliggjort i en avis havde han udtalt:
"De kommer anstigende - mange illegalt - i deres laksko og jakkesæt
med hash, narkotika og prostitution i kølvandet. De nasser på vort
sociale system og er i færd med at køre landet i sænk. Muselmændene
står på spring til at overtage magten. Man gider ikke lære dansk, og
de er ikke ordholdende."
Redaktøren for Danske Tidende og redaktøren af avisen med
interviewet blev sammen med Riemann tiltalt for at have overtrådt
straffelovens paragraf 266 b.
Riemann hævdede, at han ikke havde haft til hensigt at støde nogen,
og at udtalelserne var en del af den politiske valgkamp, hvor
grænserne for ytringsfriheden udvides.
Han anførte, at formålet med bestemmelsen i straffelovens § 266 b er
at modvirke, at nogen ophidser mod bestemte folkeelementer og har
henvist til, at ratifikationen af FN's konvention mod racisme fra 1965
er baggrunden for lovændringen af 1971. Ved fortolkningen af
staffeloven § 266 b må man derfor holde sig for øje, hvad konventionen
sigter imod, og bestemmelsen skal i overensstemmelse med, hvad der
blev sagt under folketingsdebatten om lovforslaget fortolkes
indskrænkende.
Riemann havde efter eget udsagn ønsket at manifestere sig forud for
valget, men har ikke haft forsæt til andet end at blive valgt til EF-
parlamentet.
Under sagen ville anklagemyndigheden ikke bestride, at de
synspunkter, Riemann fremsatte, i forvejen var kendt i en videre
kreds, at fremmedarbejdernes forhold debatteredes offentligt, at
fremmedarbejdere bliver ramt hårdere af arbejdsløshed end danske
statsborgere, eller at fremmedarbejderfamilier gennemsnitligt har
flere børn end danske familier.
Men om de enkelte udtalelser anførte anklagemyndigheden, at Riemann
i sin artikel havde forhånet gæstearbejdere fra klart idenfificerbare
lande ved at betegne dem som dovne samt forhånet og nedværdiget dem
ved at betegne dem som rotter.
Udtalelsen i interviewet om, at "de kommer anstigende - mange
illegalt - i deres laksko og jakkesæt med hash, narkotika og
prostitution i kølvandet" var ifølge anklagemyndigheden en klar
overtrædelse af straffelovens paragraf 266 b, og selv om udtrykket
"nasser" i nogle tilfælde anvendes i en betydning, hvor det ikke kan
opfattes fornærmeligt, må det her sammen med udtalelsen "Muselmændene
står på spring til at overtage magten. Men gider ikke lære dansk, og
de er ikke ordholdende" opfattes nedværdigende og under alle
omstændigheder var det efter anklagemyndighedens mening sikkert, at
Riemann havde haft en klar formodning om, at udtalelserne ville virke
forhånende og nedværdigende.
Hobro ret udtalte i sin dom af 7. marts 1980 bl.a., at det bør
lægges til grund, at en stor del eller de fleste af gæstearbejderne
stammer fra lande, hvor muhamedanismen er statsreligion, og at det
fremgår af motiverne til ændringen af paragraf 266 b i 1971, at
bestemmelsen også skulle dække diskrimination mod gæstearbejdere.
Ligeledes udtalte retten, at selv om udtalelser, der fremsættes som
del af en saglig debat, falder udenfor det strafbare område, men der
stilles strenge krav til en saglig debat, og de af Riemann fremsatte
udtalelser falder klart udenfor det derved forståede område. Og det
"fremgår af forarbejderne til loven, at det for bedømmelsen af den
kriminelle forhånelse eller nedvurdering er uden betydning om
påstanden er rigtig eller ej."
Af artiklen og interviewet fremgår det desuden efter rettens mening
klart, at udtalelserne deri er møntet på gæstearbejdere fra Pakistan,
Tyrkiet eller andre muhamedanske lande, altså folk af en bestemt
national eller etnisk oprindelse og med en bestemt tro.[350]
Selvom retten var enig med bladredaktøren i, at fremmedarbejdere er
folk af mange forskellige nationaliteter, herunder også skandinaver og
andre vesteuropæere, findes det bevist, at Riemanns udtalelser om
fremmedarbejdere er fremsat om fremmedarbejdere med muhamedansk
tilhørsforhold og udtalelserne i interviewet om fremmedarbejdere fra
Tyrkiet eller Pakistan.
Riemann blev idømt 10 dagbøder hver på 400 kr, redaktørerne der
offentliggjorde henhv. hans artikel og interviewt blev frifundet.
Vestre Landsrets dom af 10. september 1980 stadfæstede Riemanns
straf, men idømte også bladredaktøren, der trykte artiklen, 5 dagbøder
hver på 200 kr.
Med henvisning til bl.a. Riemann-sagen (og til den nedenfor omtalte
grønjakkesag) konkluderer Hjortenberg (s. 32), at "helt usaglige,
generaliserende påstande om kriminalitet" synes ofte at være
tilstrækkeligt til, at grovhedskriteriet er opfyldt. Igen må det dog
indvendes, at hvad der er helt usaglig næppe så entydigt kan fastslås
(særlig ikke den vitterlige store overkriminalitet blandt visse
indvandrergrupper taget i betragtning). Og generalisering om
samfundsgrupper er nu engang uundgåeligt for konceptualiseringen i
enhver politisk debat.
Vedrørende bladredaktørens ansvarlighed kommenteres det i
Anklagemyndighedens Årsberetning 1980 (s. 16), at ifølge presselovens
§ 6 stk. 3 er redaktøren kun ansvarlig for en artikel, hvis den er
skrevet efter opfordring fra redaktøren eller under hans medvirken,
eller hvis han har været vidende om, at indholdet er urigtigt.
Retsstridigheden beror altså her på, at artiklens indhold ikke har
været i overensstemmelse med sandheden. Der kan således ikke straffes
for håns- eller ringeagtsytringer. Retssikkerheden ville blive ulig
større, hvis et lignende sandhedskriterium også gjaldt m.h.t.
straffelovens § 266 b.[351]
Redaktøren påstod over for Vestre Landsret, at hans sag skulle
behandles som en politisk sag, hvilket blev afvist med rettens
lakoniske erklæring om, at sagen ikke angik en politisk
lovovertrædelse. Det problematiske ved en sådan vurdering i sager af
denne karakter er behandlet nedenfor under Højesterets dom af 23.
august 2000.
citat slut
> Havde det været antydet _fødsler_ kun, havde udtalelsen været helt
> anderledes kritisabel. Dyrlæge Riemann var en idealist med mange saglige
> videnskabelige og politiske skriverier bag sig, og jeg er glad for, at
> jeg fik lov at medtage en kronik af Riemann i en Glistrup-domineret
> antologi, som jeg redigerede("Straffessager" 1991, Kontrast forlag - er
> også på
www.glistrup.com).
> Fordi Metz har været chef for Information, er hans gadedrenge-facon med at
> kalde Riemann for "ulækker" (13.6)værd at nævne som medvirkende årsag til
> dalende oplagstal for dagbladet.
> Når Metz vælger at injuriere og dobbelt-misinformere som her, er han snu
> at vælge afdøde personer, velvidende at han ellers ville tabe retssag.
> Bo Warming, Bjelkes Alle 46, Nørrebro.
Hverken Anders Thorbjørn Riemann eller Mogens Glistrup ville have
spildt tid på at føre injuriesager mod Georg Metz.
Derimod rejste du selv injuriesag mod Kamal Qureshi, som i sidste ende
ikke førte til noget.
I bogen er der også en gennemgang af den første af dine 3 domme for
overtrædelse af §266b. Den viser at vi her i nyhedsgrupperne risikerer
straf for ganske almindelige og sande udsagn, hvis udsagnet af
dommeren vurderes som genereliserende og nedværdigende for en
minoritet.
citat start
Østre Landsrets dom af 22. marts 1999
Statsadvokaten for København rejste ved anklageskrift af 25. marts
1998 og med tillæg 12. juni 98 tiltale mod cand. scient. Bo Warming
for
1) Overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk 2, jf. stk 1, ved i en
periode op til den 29. januar 1997 via sin hjemmeside
http://www.glistrup.com/humor.htm,
kaldet "The Glistrup Homepage", offentligt og med karakter af
propagandavirksomhed at have fremsat udtalelser, ved hvilken en gruppe
af personer trues, forhånes eller nedværdiges pga. sin race, hudfarve,
nationale eller etniske oprindelse og tro, idet hjemmesiden bl.a.
indeholdt følgende udsagn: "Muslimer kunne aldrig have nået månen",
"Muslimernes slaveri er ikke værd at kritisere", "Koran schools
teaches to hate the host people=us", "Primitive folk har fordel af at
bluffe, at de er mere tilbagestående, end de er", "Vi gir efter for
latterlige krav fra pylreflygtninge" samt "Mobning i danske skoler
plejede at være drillerier, men muslimer bærer knive", ligesom der var
flere "vittigheder" på nævnte hjemmeside, der havde til formå at true,
nedværdige eller forhåne muslimer pga. deres oprindelse og tro.
2) Overtrædelse af straffelovens § 266 b, stk 2, jf. stk 1, ved den
19. februar 1998 på internet-nyhedsgruppen dk.politik.indvandring
offentligt med karakter af propagandavirksomhed at have fremsat
udtalelser, ved hvilken en gruppe trues, forhånes eller nedværdiges
pga. sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse og tro,
idet han under overskriften "Verdensforbrydere par excellence" bl.a.
fremsatte følgende udtalelser:
"Muslimer holdes ikke ude af diskoteker pga hudfarve, men fordi de
er voldelige når de bliver fulde og sexuelt hidsede", "Men tidligt
erfarer den unge muslim her, at alle muslimer foragter danskernes
vantro tossegodhed, og ikke ser synd i at stjæle fra eller lemlæste en
dansker", "Politiet har instruks om at holde hånden over vore 'gæster'
så måske den reelle overkriminalitet er tyve gange den registrerede.
Som er ca 6 gange mere grov kriminalitet end hvad danskerne gør", "At
sammenligne med lige så fattige danskere, er ikke interessant. Man
skal sammenligne med gennemsnittet. Ja faktisk ville de stadig burde
udvises, selv hvis de 'kun' var så lovbrydende som
gennemsnitsdanskeren. For de er gæster, og forbryder sig ækelt mod
gæstebuddets oldgamle internationale uskrevne love, når man stjæler
fra værtens bord (og voldtager hans datter og lemlæster han søn)",
hvilke udtalelser havde til formål at true, forhåne eller nedværdige
muslimer pga. deres oprindelse og tro.[356]
Såvidt anklagemyndigheden, der nedlagde påstand og frihedsstraf.
Tiltalte erkendte, at de i anklageskrifterne anføre ytringer
hidrørte fra ham. Han nægtede sig skyldig under henvisning til, at
ytringerne ikke er strafbare.
Retten afviste de under 1) nævnte forhold, forsåvidt der heri blev
rejst tiltale for overtrædelse af § 266 b mht. "vittigheder", som ikke
er citeret i anklageskriftet.
Domsmandsretten bemærkede, at det fremgik af motiverne til den
nugældende stk. 2 i § 266 b, at det ikke ved indførelsen af denne
bestemmelse har været hensigten at udvide det strafbares område. Den
foreliggende retspraksis er derfor fortsat retningsgivende m.h.t.
spørgsmålet om selve indholdet af ytringer, der er strafbare, uanset
om forholdet er omfattet af stk 2 eller ej. Tiltaltes ytringer
indeholdt ikke trusler mod nogen grupper.
Videre bemærkedes, at hensynet til ytringsfriheden kræver, at den
offentlige debat kan føres af alle. Der må derfor gives en rummelig
margen også for uheldige og smagløse ytringer. Desuden kræver hensynet
til ytringsfriheden, at det alene er grovere udtalelser, som straffes
(jf. retspraksis). Tiltaltes ytringer er ikke af en sådan grovhed, at
de forhåner eller nedværdiger nogen gruppe på strafbar måde. Han blev
derfor frifundet i forhold 1.
I forhold 2 havde tiltalte i 3 tilfælde ifølge Domsmandretten
fremsat beskyldninger mod en eller flere befolkningsgrupper som sådan
angående særdeles alvorlig kriminalitet. Disse beskyldninger var efter
ytringernes indhold og det i øvrigt fremkomne fremsat på grundlag af
en vurdering af disse befolkningsgruppers religiøse og/eller etniske
baggrund. Ved ytringerne havde tiltalte forhånet eller nedværdiget de
pågældende grupper på en måde, der er omfattet af straffelovens § 266
b, stk. 1. I dette omfang domfældedes tiltalte i forhold 2.
Domstolen udtalte videre, at reglen i straffelovens § 266 b, stk. 2,
blev indført bl.a. på baggrund af, at visse kredse kunne opfatte
Danmark som et fristed, hvorfra der kunne spredes groft, racistisk
propagandamateriale, navnlig fra Tyskland. Der var ikke i nærværende
sag fremkommet oplysninger om, at tiltalte har samarbejdet med andre
om fremsættelsen af ytringer. De pågældende ytringer indgår efter det
foreliggende heller ikke i en systematisk, intens eller vedvarende
bestræbelse på at påvirke meningsdannelsen, men fremstår alene som en
ikke særlig kendt enkeltpersons udstilling af egne antipatier. Da den
omstændighed, at ytringerne er fremsat på internettet, ikke i sig selv
kan bevirke, at forholdet opfattes som propaganda, skulle § 266 b, stk
2, ikke bringes i anvendelse.
Straffen blev fastsat til 20 dagbøder a 100 kr. (forvandlingsstraf
20 dages hæfte) ved Københavns Byrets dom af 15. juni 1998 (sag nr.
10114/98).
Østre Landsret stadfæstede dommen.[357] Det begrundedes ud over
byrettens argumenter bl.a. med, at udtalelserne ikke (som Mogens
Glistrups nedenfor behandlede) blev fremsat som led i en debat om et
politisk/samfundsrelateret emne. Herimod må dog indvendes, at de
"chat"-agtige indlæg hjemmesiden dk.politik i høj grad har debattens
karakter. Det må - også med henblik på internettets stigende betydning
- være vigtigt ikke at få præcedens for, at debat heri ikke er debat
på linie på debat i aviser, radio og tv. Internetdebat kan vel snarest
siges at være en mellemting mellem avis- og radio/tv-debat.[358]
Det var særlig bemærkningen i parentes om at voldtage og lemlæste,
der virkede stødende, men det må tilføjes, at den stod i sammenhæng
med en stor mængde meget voldsomme koran-citater, der gik på den
brutale behandling, der skulle blive vantro til del (og konkret i
Danmark har medlemmer den omhandlede etnisk/religiøse gruppe også
stået for relativt mange af de beskrevne gerninger, hvilket kunne gøre
den citerede ytring menneskeligt forståelig). Citaterne var fundet
frem af anmelderen, datalogilektor ved Aalborg Universitet Hans
Hüttel, der i en årrække har udøvet en slags personforfølgelse mod
tiltalte - har således udlagt en internetside udelukkende med de mest
kontroversielle Bo Warming-citater løsrevet fra sammenhængen.[359]
Hvis en person således bliver fokus for en andens idiosynkrasier, kan
resultatet blive en form for anmeldelsesterror, hvor en person med
upopulære meninger kan skræmmes til tavshed, hvilket lettes af de
uklare grænser for det tilladte i relation til § 266 b.
BW: Det er godt at demange retssager har flyhttet hengpælei
politipraksis, så man ikke årker at anmelde al den "racisme" som man ville
have anmeldt i firserne og halvfemserne
Jeg var ikkeklar over at Glistrup - uden at blive anmeldt, har taget
Rieman-rottemetaforen i egen mund
Netop da Riemann havde skabt sensatioin, frarådede Glistrup at være så
grov, men han har nok indset at hegnspæle BØR flyttes