/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Indtryk fra Sønderho Kro
Fra : Jens Bruun


Dato : 12-04-09 18:14

Har netop spist på Sønderho Kro på Fanø. Lokaliteterne var ualmindeligt
hyggelige og specielle, men det samlede indtryk lader en del tilbage at
ønske:

Vi bestilte en tre-retters menu ud af menukortets i alt otte retter. En
tre-retters koster 460,- stigende til 800,- for alle otte retter. Dertil
valgte vi den tilhørende vinmenu til 355,- pro persona. Vinmenuen inkluderer
en aperitif samt ét glas vin pr. ret. Til hovedret desuden én opfyldning.

Vi var to, og vi valgte begge følgende:

- Jomfruhummer, mango, ramsløg & nigellafrø
- Marsklam, timian fondue, aubergine-kompot & langtidsbagt tomat
- 3 små "æg" med chokolade & appelsin

Der blev stillet et fad med to slags brød og lidt dyppelse (bl.a. pesto)
ind. Det var OK uden at være prangende. Aperitif'en var noget
fersken-mousserende-noget. Ordinært.

Første, store overraskelse fik vi ved forretten, hvor den ikke særligt fikse
ekspeditrice (eller hvad pokker, man kalder sådan én på små 200 kg i ufiks
beklædning) brillerede ved - med sin egen klør fem - at flytte rundt på
brødet på min ledsagers tallerken, så der blev plads til tallerkenen med
forretten. Vi håbede begge, at personalet ikke havde problemer med
håndvaskning efter toiletbesøg. Anden, store overraskelse fik vi, da vi fik
besked om, at forretten forresten var lavet om til havtaskekæbe med én
diminutiv jomfruhummerhale serveret på en risotto. Dertil en ganske
udmærket, halvtør gewürtstraminer fra Mosel. Ramsløg kunen vi ikke smage,
selvom krofatter insisterede på, at der var benyttet ramsløg i risottoen.
Rimelig forret, men overhovedet ikke dét, vi bestilte. Helt utilgiveligt, at
personalet begynder at rage på gæsternes mad ved bordet.

Nå. Så kom hovedretten. Den bestod af de lovede ingredienser, og var
rimelig. Kødet var rigtigt fint og velstegt, men tilbehøret under middel.
Den langtidsbagte tomat (ja, der var én halv cocktailtomat pr. tallerken)
var pivende sur og tæt på uspiselig. Der var tydeligvis brugt allerbilligste
udgave af en hollandsk drivhustomat eller sådan noget. Dertil et glas
typisk, californisk rødvin, der matchede fint. Jeg drak det meste af mit
glas rødvin undervejs, og sad længe og ventede på, at nogen kom forbi med en
automatisk opfyldning. Jeg overvejede at praje personalet, men undlod, da
jeg finder det urimeligt, at jeg skal sidde dér og selv tage initiativ til
noget, der bare skal fungere pr. automatik.

Forresten blev det forsøgt mindst tre gange at fjerne min ledsagers
hvidvinsglas (der var 2/3 fuldt) på trods af protest hver gang. Personalet
skal for pokker ikke blande sig i, om man ønsker at drikke sin hvidvin
senere.

Nå, nu var det tid til desserten. Krofatter kom ind og skænkede et glas
fransk, muscat-baseret hvidvin op samtidig med, at han undskyldte, at der
ikke var blevet genopfyldt rødvin under hovedretten - så det gjorde han
lige, nu han alligevel var ved bordet. Genopfyldningen bestod i en sjat og
var ikke tæt på at være en genopfyldning.

Desserten bestod af et "æg" af lys chokolade med én eller anden slags
granité inden i. "Skallen" var alt for tyk og chokoladen ringe. Isen inden i
var ok. Dertil et "æg" af mørk chokolademousse samt et "æg" af hvid
chokolademousse. Disse to æg bar også præg af, at der var benyttet billig
chokolade. Som en lille "ekstragevinst" stod et højt snapseglas med
"panacotta" midt på tallerkenen. Der var ikke nogen ske ved bordet, der
kunne benyttes til at grave denne "panacotta" ud. Nå, vi fik fat i
personalet og fik udleveret et par teskeer. Massen i snapseglasset havde
garanteret aldrig set skyggen af fløde. Vinen dertil var uden tyngde og
totalt undermatchet den kraftigt smagende chokolade.

Mens vi ventede på desserten, studerede vi bordet lidt nærmere. Der var lagt
tre små duge på, hvoraf de to vendte på vrangen med etiket opad og alt
muligt. Da vi løftede i dem, fremgik det tydeligt, hvorfor de var vendt om:
De var møgbeskidte og plettede

Summa summarum: Til en pris på 1.700,- for en tre-retters menu til to
personer (inkl. en begrænset mængde vin) forventer jeg et vist bundniveau og
et minimum af professionalisme hos personalet. Søndeho Kro virker som et
sted, der forsøger at bilde gæsterne ind, at stedet har et andet niveau end
det reelle. Havde prisen været det halve, havde jeg muligvis spist der en
anden gang. Nu føler jeg mig bare lidt til grin og fanget i en
"turistfælde", selvom omgivelserne var tæt på exceptionelle.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



 
 
Hauge (12-04-2009)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 12-04-09 18:22

Jens Bruun wrote:
> Summa summarum: Til en pris på 1.700,- for en tre-retters menu til to
> personer

Ja jeg er glad for at vi er 2 personer der skulle have pizza fra den lokale
til den nette sum af 160 kr. i alt + 2 sodavand fra Duborg.. I alt 166 kr.
Og det er i hyggelige omgivelser ikke opfyldt af damer i kampvognsstørrelse,
og masser af aftensol og velvalgt musik i passende styrke, der gjorde dette
til en yderst overbevisende anretning.

Mvh Hauge



Ukendt (12-04-2009)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 12-04-09 20:15

Interessant læsniung - og træls oplevelse -
Jeg synes du skulle skrive til Jydske Vestkysten og fortælle om det.
Det kunne være spændende at se, hvad den kunne få ud af historien.



Svend (13-04-2009)
Kommentar
Fra : Svend


Dato : 13-04-09 00:05


Hej Jens
> Første, store overraskelse fik vi ved forretten, hvor den ikke særligt
> fikse ekspeditrice (eller hvad pokker, man kalder sådan én på små 200 kg i
> ufiks beklædning) brillerede ved - med sin egen klør fem - at flytte
> rundt på brødet på min ledsagers tallerken, så der blev plads til
> tallerkenen med forretten. Vi håbede begge, at personalet ikke havde
> problemer med håndvaskning efter toiletbesøg.


-Var det denne servitrixxx?
http://presse.dr.dk/presse/Article.asp?articleID=22078

(Ikke for at være sjov, men kom lige i tanke om...)

Vh

Svend
-som fik udmærket mad der ved sidste besøg for 15 år siden


Linde (13-04-2009)
Kommentar
Fra : Linde


Dato : 13-04-09 12:42


"Svend" <svaageNOSPAM@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:49e273a1$0$56793$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> -Var det denne servitrixxx?
> http://presse.dr.dk/presse/Article.asp?articleID=22078
>
> (Ikke for at være sjov, men kom lige i tanke om...)
>
> Vh
>
> Svend
> -som fik udmærket mad der ved sidste besøg for 15 år siden

LOL! Ja ok, men jeg synes så det var sjovt alligevel. Jeg har set ham Hugo i
TV før, der tidligere var i søværnet, men jeg kommer da også lige til at
tænke på min egen tid i søværnet, der var en gut ved ubådene der også
pludselig ville være kvinde. Alle de gamle folk han var startet med
insisterede på at kalde ham sit drengenavn, og hver gang rettede han det
umiddelbart efter, det var bare en naturlig måde de samtalte på. Hyleskægt,
jeg holdt mig altid i nærheden, for spillet var både fascinerende og lidt
uhyggeligt på samme tid.

Nåja det var en afstikker. Surt, Jens, med den dårlige mad på kroen i
øvrigt, men god anmeldelse.

Mvh
Linde



Ole Christiansen (16-04-2009)
Kommentar
Fra : Ole Christiansen


Dato : 16-04-09 07:16


"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:pPednX0ScJXUvH_UnZ2dnUVZ8vednZ2d@giganews.com...
> Har netop spist på Sønderho Kro på Fanø. Lokaliteterne var ualmindeligt
> hyggelige og specielle, men det samlede indtryk lader en del tilbage at
> ønske:
>
>Hvad har artiklen at gøre i mad og drikke.??

--
Mvh Ole


Anders Halskov-Jense~ (16-04-2009)
Kommentar
Fra : Anders Halskov-Jense~


Dato : 16-04-09 18:40


"Ole Christiansen" <altfra@havet.torsk> skrev i en meddelelse
news:14835$49e6cd42$574876bc$14294@news.comxnet.dk...
>
> "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i meddelelsen
> news:pPednX0ScJXUvH_UnZ2dnUVZ8vednZ2d@giganews.com...
>> Har netop spist på Sønderho Kro på Fanø. Lokaliteterne var ualmindeligt
>> hyggelige og specielle, men det samlede indtryk lader en del tilbage at
>> ønske:
>>
>>Hvad har artiklen at gøre i mad og drikke.??
>
> --
> Mvh Ole

1. Gruppenavn:
dk.kultur.mad+drikke

2. Beskrivelse:
Alt vedroerende mad og drikke

3. Fundats:
Emner vedrørende fremstilling, tilberedning og konsumering af
mad og drikkevarer. Eksempler kan inkludere:

- Udveksling af opskrifter og viden om tilberedning.
- Anbefaling af spisesteder.
- Sammenligning og anbefaling af forskellige mærker.
- Udpegning af steder hvor man kan købe mindre udbredte produkter.
- Forslag til servering af retter og drikke.
- Oplysning om kost og sundhed, herunder slankekure.
- Diskussion af madkultur og ernæringspolitik.

Kommercielle indslag af enhver art er uønskede. Køb og salg
henvises til dk.loppemarked.

4. Begrundelse:
Emnet har bred interesse og bliver allerede diskuteret i andre
nyhedsgrupper, som for eksempel dk.chat. En separat
nyhedsgruppe vil være nyttig til emner og personer der ikke
lige passer til dk.chat's stil.

5. Moderering:
Nej




Anders Wegge Keller (16-04-2009)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Keller


Dato : 16-04-09 08:45

"Ole Christiansen" <altfra@havet.torsk> writes:

> "Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i meddelelsen
> news:pPednX0ScJXUvH_UnZ2dnUVZ8vednZ2d@giganews.com...
>> Har netop spist på Sønderho Kro på Fanø. Lokaliteterne var
>> ualmindeligt hyggelige og specielle, men det samlede indtryk lader
>> en del tilbage at ønske:
>>
>>Hvad har artiklen at gøre i mad og drikke.??

Har du læst fundatsen for gruppen?

<http://usenet.dk/fundats/dk.kultur.mad+drikke.txt>

--
/Wegge

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408188
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste