Opreklameret grundforskning - kan du lappe hullerne? Hjælp
Nobel-popstjernes skrantende renome.
Jeg finder det rosværdigt at Ingeniørens chefredaktør i leder 13.2 nævner
Goethe på linie med Newton, for medierne opreklamerer jo grundforskning helt
vildt, så det giver os i dag tiltrængt jordforbindelse at overveje, om ikke
den romantiske digter Goethes farelære har haft cirka sammme gavn for
forbrugerne som Newtons indbildske bringen orden i univers og fatalisme. Fri
vilje når billiardkuglen forlod køen er en svær en.
Gymnasieskolens værdiløse kemi-udenadslæren - og sunde fysik-regneopgaver -
to felter jeg har nydt at føre klasser til studentereksamen i med flotte
karakterresultater - efterlader ofte eleverne med en sørgelig tyrkertro på,
at når "acceleration" er nævnt i en smuk og opreklameret Newton-naturlov, og
Einsten har en ligning om fissionsenergi, så står bil- og abombe opfindelse
i taknemlighedsgæld til de to popstars. Men trial and error med dampmaskine
hhv Otto Hahns kernefysiske praktik og kvantitative kemianalyser var
flaskehals for bil og bombe og ingen af de to sensationer, var blevet
forsinket , hvis stjernerne på grundforsker-himlen var døde i vuggen. Var
de?
HCØrsted, Galvani og Volta, Krudt-Lavoisier, Gødnings-Liebig og
sæbe-alkymisterne (og Nobel og brors dynamit-trial-and-error) er en anden
kop te - dem kunne man have givet statsstøtte med sikkerhed for, at pengene
tjente sig ind igen.
Selv den fejrede Darwin var en æstetiker, som der ikke kan spores praktisk
gavn af - det skulle da være i Novos bakterie-mutationer, der gir os
vaskemiddel- og bage-enzymer, men de er nok mere inspireret af stenalderens
bondefornuftige husdyrforædling end af Darwin.
DNA-fingeraftryk er en anelse bekvemmere end ABO-rh+/- proteinkemi i
retsmedicin, men molekylærgenetikken ville være som den er i dag, hvis
Darwin var død i vuggen.
Ateisters skadefryd mod Faderhus-sekter er blevet gavnet af Darwin, og
uforvarende har den hobbyforskende Johan Wolfgang von Goethe bidraget med
øreknogleforskning, som sammen med Linnee, de Beer, Cuvier, Buffon, Alfred
Russell Wallace, Herbert Spencer, Lamarck osv er den evolutionsforskning,
som Darwin står på skuldrene af og hvoraf hans Galapos-finker er en mindre
byggesten end de Beers & Goethes embryonal-indsigt.
Har Ingeniøren-læserbrevet 6.2 ret i, at Goethes farvelære var et flop? Ja,
Newton var svineheldig, at elektronikken sidenhen gav os ultraviolet- og
infrarød-strålegivere så spektralanalysen nu ligner et fundament. Men at
hvidt lys danner regnbuefarver, har stenalderfolk indset, og ingen af
Newtons mange fine optiske forsøg har ført til en værdifuld ny vare som
medikoteknik eller isenkræmmere glæder skatteborgerne med. Ordnung muss
sein - det var hvad Newton gav os, og Huygens optik har snarere inspireret
til gitter-indsigt, som har haft praktisk gavn.
Mine helte er især Edison, Faraday og Newcomen. Uden dem havde du og jeg
haft et fattigere liv i dag. Afskyeligt at snobberne gav Watt større ære
end Newcomen, som var først med en overskudsgivende dampmaskine. At han ikke
matematiserede hestekrafts-systematik vidner om fordomsfri, selvstændig,
samfundsgavnlig Edisonsk tænkning af den slags, som desværre ikke præger
Nobelpris-uddelerne.
Min far var civilingeniør og besværede sig ofte over sit forsømte forår:
hvor få promille af sit polyteknikerstudium havde gavnet hans research og
development job på Radiometer.
I over ti år har jeg på internettet provokeret med, at Einsteins
fyrbøderligning om at dobbelt brændsel giver dobbelt fissionsenergi måske
blot er en doven Leibnitz-kopierende sag, som passer med dimensionerne, som
vi kender fra den tyske 1700tals-landsmands bevægelsesenergiformel, og ingen
har kunne levere et eksempel med vejetal fra uranbrændselsstave før-og-efter
som beviser, at proportionalitetskonstanten er netop lysets hastighed i
anden, og at der ikke skal en korrektions-konstant til hjælp. Min
cand.scient grad er i kemi, men fysikkolleger har leveret
massespektroskopiske tal - uden at kunne bevise, at Einstein har ret, helt
præcist.
Kineserne, der aldrig smadrede forskningsidealisme med copyright og patent
smålighed gav os raketter og krudt og uden de skuldre at stå på, havde
Wernher von Braun aldrig kunne hjælpe os til satelitter og dermed GPS. Måske
har Einstein hjulpet som et lillebitte tandhjul her, overskygget af Ole
Rømer, Siemens, Hertz, Marconi og oldgræske trigonometri-genier. Ville GPS
være lidt upræcisere uden relativity?
Jeg tror Newton , Darwin og Einstein skabte æstetisk orden i sagerne, så
skolebøger kan skrives, der hjernevasker elever og studerende til
autoritetestro så lægers placeboeffekt virker. Surt show, når min
antibiotika ikke virker, fordi jeg ikke tror på den!
Bo Warming, Bjelkes Alle 46, 2200 København N, 35861000
|