Kennet, jeg går ud fra at du mener nord og sydsiden - eller har du specielle
trails i tankerne ? Personligt ville jeg droppe Grand Canyon National Park
og tage til Havasu Canyon (Havasupai reservatet) i stedet. Det ligger lige
vest for national parken og er efter min mening en hel del mere spændende.
Jeg har været alle tre steder flere gange, og det er karakteristisk for
nationalparken at man har stor flot udsigt som ikke ændrer sig synderligt
før man nærmer sig bunden.
I Havasu Canyon går man på bunden af en udtørret flodleje det meste af vejen
(skal lige ned af en snoet sti først) og landskabet skifter karakter hver
gang man kommer rundt om et hjørne. Når man kommer forbi Supai (skal checke
ind i turistkontoret og udstyres med et stort rødt skilt som viser at man er
gæst) er der tre fantastisk vandfald - se fx Havasu Falls her
http://en.wikipedia.org/wiki/Supai,_Arizona
Overnatning på bunden kan bestilles hvis man kan komme igennem til
turistkomtoret, ellers skal man ud inden solnedgang så vidt jeg husker. Det
samme gælder iøvrigt Grand Canyon National Park - overnatning kan vist
tidligst bestilles et år i forvejen og er sikkert udsolgt samme dag !
Personligt ville jeg droppe Salt Lake City. Det er en lang og ikke specielt
interessant køretur fra Las Vegas. Hvis du er til ørken, kan jeg anbefale
Valley of Fire, Red Rock Canyon udenfor Las Vegas, og Snow Canyon i Utah.
Larsemil: Hvis du kun har 4-5 dage, så bare glem det og bliv i San
Fransisco - ellers spilder du tiden i en bil. Der er masser at se på i og
omkring SF. Smut evt. en tur ned til Monterey og Carmel.
Med 2-3 uger og en bil ville jeg sikkert vælge San Fransisco - Los Angeles
(hurtigt stop, jeg har aldrig set noget interessant i den by) og stoppe i
Monterey, Carmel, Point Lobos State Reserve, Pfeiffer Big Sur, måske Hearst
Castle undervejs.
Derefter ind i landet til Joshua Tree NP Mitchel caverns, måske over til
Arizona til Wickenburg, Oak Creek Canyon syd for Flagstaff, Havasupai
reservatet i Grand Canyon, Las Vegas, de små veje over Pahrump til Death
Valley og så iøvrigt igennem Sierra Nevada (fx Mt. Whitney / Mono Lake /
Bodie / Yosemite ) tilbage til San Fransisco.
RK (som tilbringer den næste uge under vandet)
"Kennet og Pernille" <ikke@nogen.dk> wrote in message
news:49d73382$0$56769$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hvis muligt, så google den her gruppe. Det har været vendt mange gange
> før. Vi har været på samme tur, og du kan læse mere på vores hjemmeside.
> Det tog ca. 14 dage. Der er reelt kun 2 steder at se grand canyon, og det
> er normalt at besøge den fra syd. Det er ved at være sidste udkald, men
> sørg for at booke et hotel på kanten. Skal vi dertil igen, vil vi
> overnatte i bunden.
>
> Kennet
> --
>
www.pernille-kennet.dk
> Rejsebeskrivelser fra hele verden. Vil du med?
>