Johan Olsen havde idag et indlæg i P1's morgenradio, hvor han igen igen forklarer at
indvandreproblemerne - aktuelt, skyderierne på Nørrebro - er samfundets skyld.
Visitationszoner og hårdt-mod-hårdt-taktik er skyld i den øgede vold.
Johan fortalte at han har boet på Blågårds Plads i 18 år - hvis det var for at give hans
indlæg tyngde, vil jeg haste med at fortælle, at jeg nåede at bo der i 19 år inden jeg
flygtede!!!
Johans indlæg er i fuldstændigt tråd med næsten alle venstreorienterede på Nørrebro. Jeg
er selv socialist, men stoppede med at gå i takt med resten af venstrefløjen på Nørrebro
for flere år siden. Nu kan jeg dyrke venstrefløjen i Gladsaxe.
Men med hensyn til Blågårds Plads skal jeg gerne forklare Johan Olsen - og resten af
venstrefløjen - hvad der skete:
Op til midten af halvfemserne var der stort set ingen problemer mellem muslimer og resten
af samfundet. Der var stigende kriminalitet, ja, men ikke mere end at det sagtent kunne
klares og forklares. Men fra midten af halvfemserne satte islamiseringen ind.
Salamimetoden blev taget i brug. F.eks udviste unge muslimske drenge større og større magt
på Blågårds Plads. Venstrefløjen valgte at føje dem ’skive for skive’. Det kom til en
foreløbig kulmination i 1996, hvor de brændte et skur af, der var opstillet så "bumserne"
(det kaldte de sig selv) kunne få en smule varme i de kolde måneder.Man genopbyggede ikke
skuret af angst for at provokere.
Ganske få så optakten til, hvad der kom senere, men ikke venstrefløjen og desværre heller
ikke mig. Vi kiggede ned i jorden og lod som om vi ikke så det.
Men kriminaliteten og chikanerierne fra de muslimske drengebander tiltog og blev mere og
mere alvorlig. Voldsomme angreb på de hjemløse i "Folkets Park", og et storstilet angreb
på de hjemløses værested i Prins Jørgensgade, hvor alle vinduer blev smadret og stedet var
i lang tid barrikaderet bag tykke træplader!
Ved en muslimsk demonstration - som jeg ikke deltog i - kom en muslimsk drengebande og
forbød mig at drikke øl på Blågårds Plads. Jeg protesterede kraftigt og lederne af
demonstrationen reddede mig.
Til hverdag hyggede de muslimske bander sig med at spille fodbold på pladsen, og hver gang
var det en yndet sport at skyde efter øldrikkende danskere eller restauranternes
udendørsborde. Når de ramte plet grinte de højlydt og samlede sig om at forsvare den der
skulle hente bolden. Næsten ingen protesterede - man kikkede ned i jorden og lod som om
man ikke så det.
Et par år før årtusindskiftet begyndte jeg at prosterede højlydt, men fik aldrig
opbakning! Tværtimod blev jeg kaldt racist og det der er værre! Venstrefløjen kikkede i
jorden og ville ikke høre eller forstå.
En god kammerat fra Guatemala blev slået til lirekassemand på pladsen. Han kom ud fra et
værtshus med en mindre brandert på. Han blev passet op af en bande - som måske troede han
var muslim - og fik at vide at han ikke måtte drikke øl. Den unge mand fra Guatemala
forstod ikke alvoren og begyndte at spøge med det. Han blev totalt smadret og gik til
plastisk kirurgi og tandopretning i årevis efter. De mangefold flere tilskuere - end
drengebanden kom ham ikke til hjælp - de kikkede på snørebåndene og lod som om det ikke
skete. Jeg bliver våd i øjnene når jeg tænker på hans psykiske men.
Kriminaliteten eskalerede med snesevis knivoverfald, voldtægter og røverier. Et nyt
højdepunkt blev sat i 2003 med drabet på den 19-årige italienske turist Antonio Curra. Jeg
kom i TV-Lorry med mine protester og var så forsigtig at jeg betingede mig at kun mit
fornavn blev nævnt. Jo, jeg var også bange, men jeg ville ikke mere kikke ned i jorden.
Selv med kun mit fornavn var der adskillige muslimer, der nu skulle gøre mig opmærksom på
at de kendte mit navn! På en ”venlig” men også truende måde.
Ved den imponerende store demonstration lige efter drabet gik jeg rundt og kikkede efter
venstrefløjsledere, både lokalt, kommunalt og nationalt. Men ak, opbakning fra
venstrefløjen var mildest talt ikke imponerende. Nærmest ikke-eksisterende!
Året efter var der en mindehøjtidlighed og der checkede jeg også hvordan det gik med
venstrefløjens deltagelse. Men desværre nej, nogle få menige det var alt. Resten glimrede
ved at kikke lidt på fodtøjet!
Samtidigt med sagen om Antonio Curra, udkom venstrefløjsforfatteren Kåre Bluitgen med en
fantastisk bog: "Til gavn for de sorte" hvor han netop stavede pointen for venstrefløjen.
Hvis de blev ved med at checke fodtøj var de kun til gavn for "de sorte" (Læs; Dansk
Folkeparti). Men Kåre Bluitgen kunne ikke råbe venstrefløjen op. På "Modkraft" kan man
læse hvordan Enhedslisten læser den rette lære for Kåre!
Også Naser Khader talte for døve øre overfor venstrefløjen med sin bog fra 2001 "Ære og
skam". Venstrefløjen svarede igen ved at kalde ham for en kokusnød (brun udvendig, men
hvid indvendig). Skændigt at venstrefløjen ikke ville lytte. Og endnu mere skændigt jo
længere der går før man vil indrømme sin himmelråbende uvidenhed om islamismens sande
fascistoide menneskeforagtende væsen.
Dog skete der lidt - meget lidt - i Enhedslistens rækker med Abdol Hamids insisteren på at
bære det religiøse og dybt kvindeundertrykkende islamistiske symbol, der signalerer sharia
ud over alle grænser. Jeg er dog meget usikker på hvordan den sag er landet.
Også Karen Jespersen fik læst og påtalt og måtte søge nye græsgange i Venstre. Sammen med
sin mand Ralf Pittelkov skrev de bogen: "ISLAMISTER OG NAIVISTER" som også venstrefløjen
kunne lære af.
(Hun mødte forøvrigt op til demonstrationen til fordel for Antonio Curra)
Den seneste sag i en skændig række af sager, hvor venstrefløjen har været "til gavn for de
sorte" er sagen om Nicolai Sennels. Han rejste sig på et seminar om integrationspolitik og
udtrykte det åbenlyst logiske; at man blev nødt til at inddrage islam og kultur i
forståelsen af muslimernes manglende integration. Ingen andre indvandregrupper end
muslimerne har store probemer med kriminalitet og integration. Selv om det er
himmelråbende enkelt, gik venstrefløjen til angreb på Nicolai Sennels. Enhedslistens
borgmester Mikkel Warming, tvang Sennels til at tage sin afsked - dog med et pænt
aftrædelsesbeløb. (ifølge Sennels selv).
Han er nu udkommet med en bog om sine oplevelser, "Blandt kriminelle muslimer". Et
rystende "wake up call".
Trist, men jeg tror heller ikke venstrefløjen vil læse denne øjeåbner!
Hvis man læser ovenstående 4 bøger er man kommet langt i at forstå islamismen!!!
Ærgeligt at jeg her til sidst bliver nødt til at fortælle, at jeg har det aldeles
storartet med mine muslimske venner og bekendte - både privat og på arbejdet. De forstår i
det mindste islamismens sande natur. Nogen er enig med mig og nogen er det ikke!
Desværre kunne jeg mærke køligheden i mine egne venstrefløjscirkler, og det blev snart tid
til at finde nye jagtmarker. Jeg sagde farvel til min elskede "Sorte Firkant" og søgte
asyl i Gladsaxe.
Og der kan man såmen heller ikke finde ud af det der med islamismen!!!
MVH
Eyvind