/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Vor tids nazisme
Fra : *@*


Dato : 06-02-09 13:32



<<<<<<<
http://jp.dk/meninger/kronik/article1594362.ece
Bent Jensen, professor, dr. phil., leder af Center for
Koldkrigsforskning




Hvornår hører det internationale og danske hykleri op? Hvornår holder
EU og den danske regering op med at lade, som om Hamas er en regering
eller bare en organisation, man kan forhandle med? Hvornår kræver
Danmark og EU Iran smidt ud af FN? spørger dagens kronikør.


Israel blev grundlagt af »jødiske mordere og voldtægtsmænd«, og
arabiske »skolepiger blev voldtaget og bagefter slagtet« af de
angribende jøder. Det kunne man læse i JP-kronikken 15/1, skrevet af
en erfaren journalist på grundlag af en kulørt bog. Det er som taget
ud af ”Zions Vises Protokoller”, det klassiske anti-semitiske
fantasiskrift, som det russiske hemmelige politi fabrikerede for over
100 år siden. Formentlig tappede disse jødiske mordere under
slagtningen også blodet fra de arabiske pigebørn for at bruge det til
deres sataniske ritualer. Ifølge protokollerne er jøderne liderlige og
blodtørstige og vil erobre hele verden.

Og en københavnsk kultursociolog og psykoterapeut skrev i samme avis,
at jøderne - formentlig helt bevidst og med stor skadefryd - vil
ødelægge et projekt i Gaza, som ledes af en menneskeretsforkæmper, der
ved, hvad »40 års besættelse, undertrykkelse, indespærring og
udsultning« har gjort ved Gazas indbyggere (JP's kronik 12/1). Vi
tæller 40 år tilbage og når til ca. 1967 - det år Egypten tabte Gaza i
en krig, hvor den egyptiske diktator Gamal Abdel Nasser og fanatiske
palæstinensere havde drømt om at tilintetgøre den jødiske stat og
drive jøderne i havet.

De 20 år, da Gaza var besat af Egypten og administreret med hård hånd
af en egyptisk militærguvernør, er glemt. Det er kun jøderne, der
besætter, undertrykker og udsulter - også når de ikke besætter, og
folk fra Gaza i titusindvis arbejder og tjener penge i Israel. A
propos udsultning: Det har altid slået mig, hvor velnærede og
velklædte indbyggerne i Gaza er. Hvornår bliver vi fri for klicheerne
i medierne (også i denne avis) om, at gazanerne hensmægter i
flygtningelejre? Jødiske flygtninge fra arabiske lande boede i sin tid
i teltlejre i Israel i en overgangsperiode, før de blev integreret.
Palæstinenserne bor i rigtige huse. Deres officielle flygtningestatus
giver dem privilegier, som verdens rigtige flygtninge misunder dem.

Vor kultursociolog har tidligere indlagt sig videnskabelig hæder på
tre områder. Hun benægtede i sin tid pure, at der var antisemitisme i
hendes elskede Sovjetunionen; hun ”beviste” videnskabeligt, at
undertrykkelse af arabiske kvinder ikke skyldtes islam, men
udelukkende den vestlige imperialisme; og hun ”beviste”, at den norske
spion Arne Treholt var et uskyldig og offer for et justitsmord.

Dygtigt gjort - ikke så få kompetencer samlet hos ét enkelt menneske.
Birgitte Rahbek er en gyldig repræsentant for venstrefløjens ulidelige
og uendelige misforståelser, fejltagelser og løgnagtighed. Det er
disse mennesker, som konsekvent har taget fejl på alle væsentlige
områder igennem hele det 20. århundrede, som nu i det 21. århundrede
fortsat stiller sig op som de store sandhedssigere.

Lad os nu i stedet gå over til den virkelige verden. Lad os forlade
alle venstrefløjens tåbelige illusioner, al den forløjede politisk
korrekthed og alle andre former for virkelighedsflugt. Lad os se på
nogle meget enkle kendsgerninger.

Islam, som den praktiseres i Gaza, i Iran, i Saudi-Arabien og i mange
andre lande, hvor islam er den herskende ideologi, er en syg kultur.
Den lever af ophidselse og had og dødskult. Den er i enestående grad
destruktiv og uproduktiv både økonomisk og i andre henseender. Den er
uforenelig med demokratiske retsstatsprincipper. Den avler anarki og
lovløshed og terror. Den er det nærmeste vi kommer nazisme i vor tid.

Selv uden de onde, perverse og blodtørstige jøder kan islamisterne i
Gaza, på Vestbredden, i Iran osv. sagtens selv finde ud af at slå
ihjel. Da den udskældte israelske statsminister Ariel Sharon i 2005
besluttede, at Israel skulle rømme Gaza som led i den såkaldte
fredsproces, brød helvede straks løs. Hvor? I Gaza. Blodig borgerkrig
mellem Fatah og Hamas brød ud. Alene i 2006 kostede denne krig mere
end 300 palæstinensere livet, de fleste af ofrene var fra Gaza. 33 var
børn. Der var angreb på medier, universiteter, boghandler, hospitaler
og andre civile institutioner. Tallene stammer fra en uafhængig
palæstinensisk komité for menneskerettigheder. Men vi hører ikke et
ord om det - hvorfor? Fordi vore venstreorienterede journalister ikke
vil høre om det.

Året før var det ”kun” 176 dødsofre. Selv under den israelske
besættelse af Gaza mistede mange flere mennesker livet i Gaza i indre
opgør, bandekrige og kriminalitet end i kampen mod den jødiske fjende.
I sommeren 2007 havde Hamas opnået den totale sejr efter talrige
likvideringer, snigmord og blodige opgør. Selv under israelske angreb
på udvalgte mål i Gaza på grund af uophørlige bombardementer af
israelske byer med raketter fra Gaza, fortsatte de interne
palæstinensiske myrderier, også på hospitaler og i private boliger.
Myrderierne kostede omkring 650 palæstinensere livet. I de seneste
dage er det fortsat. Var venstrefløjen og alle ”anstændige” danskere
optaget af disse myrderier? Gik de i fakkeltog og skrev rasende indlæg
i aviserne mod disse blodige begivenheder - eller hvordan var det nu,
det var? Svar: Der var dødelig tavshed på gader og stræder og på
avisernes debatsider!

En tysk folkemordsforsker har gjort opmærksom på, at i det tidsrum,
Israel har eksisteret, er 40.000 arabere og 22.000 jøder blevet dræbt
i samtlige arabisk-israelske krige og under palæstinensiske
terrorangreb. I samme periode er 11 millioner muslimer blevet dræbt i
krige og terrorhandlinger, langt de fleste som ofre for andre
muslimer. Men vore medier er ligesom de arabiske medier besatte af
ofrene for israelske handlinger - og totalt ligeglade med ofrene for
arabisk-muslimske krige og islamisk terror.

Når tallene er så lave i den lange arabisk-israelske konflikt, skyldes
det ene og alene det demokratiske Israel. Hvis israelerne ville, kunne
de jo på et par timer jævne Gaza med jorden. Men da der er tale om en
demokratisk retsstat med en anstændig regering og en fri og omfattende
offentlig debat, udviser Israel mådehold. Desuden er israelerne til de
islamiske galninges store raseri dygtige til at afværge
terroraktioner. Vi hører og ser kun de palæstinensiske
terrorhandlinger, som lykkes - ikke alle dem, der mislykkes og
forhindres i opløbet. Og det er langt de fleste.

Hvem tror dog på de palæstinensiske fantasital og andre eventyr? Ja,
det gør ukritiske journalister og venstrefløjen, som næsten er det
samme. Husker man slet ikke sidste gang, vi blev udsat for en
organiseret løgnekampagne fra Palæstina? Kæmpeoverskrifter og skingre
stemmer på tv og i radio om, at jøderne havde dræbt 500-600
palæstinensere. Stupide fantasihistorier - også gengivet i denne avis
- om, at jøderne for at skjule ofrene for deres blodtørst kørte rundt
med hundreder hvis ikke flere palæstinensiske lig i lastbiler med
fryserum, for så i nattens mulm og mørke at grave dem ned på afsides
steder! Da ophidselsen havde lagt sig, viste det sig, at der i alt var
tale om 55 palæstinensiske og 23 jødiske ofre.

Vi hører hele tiden, at Gazastriben er det tættest befolkede område i
verden. Ganske vist er befolkningen dér de sidste 15 år blevet
fordoblet ved egen kraft, hvilket jo ikke ligefrem tyder på armod og
sult. Men lande som Belgien, Japan for slet ikke at tale om Holland er
tættere befolket, og Israel - som også kun er en lille stribe land -
har næsten lige så mange indbyggere pr. kvadratkilometer som Gaza.
Palæstinenserne kunne leve i et rigt samfund som Israel. Men de
stemmer på formørkede og blodtørstige demagoger, som kun bringer dem
død og elendighed.

Vi skal ”tvinge Israel” til at forhandle med Hamas, skrev journalisten
i JP's kronik. Men problemet er da, hvordan man får terroristbanden
Hamas til at forhandle med Israel. Vi har jo at gøre med en kriminel
organisation. Tidligere var Fatah og Arafat venstrefløjens store helt.
Vi husker den korrupte krokodille optræde i kampuniform med pistol i
bæltet i FN. Hvilken skændsel for ”det internationale samfund”, hvis
bygning bærer det bibelske skriftsted om sværd, der skal smedes til
plovskær.

Hvornår hører det internationale og danske hykleri op? Hvornår holder
EU og den danske regering op med at lade, som om Hamas er en regering
eller bare en organisation, man kan forhandle med? Hvornår kræver
Danmark og EU Iran smidt ud af FN? En folkemorderisk stat, der
skamløst opfordrer til udryddelse af den jødiske stat. Hvorfor kan
Israel ikke blive medlem af FN's sikkerhedsråd og FN's
menneskeretskommission, når diktatur- og terrorstaterne Libyen, Sudan,
Syrien og Cuba kan?

Og hvornår fjernes det særlige arabiske privilegium, som gør
flygtninge fra 1947-1948 til permanente flygtninge, mens alle andre
flygtninge fra alle andre af denne syndige jords konflikter integreres
for at få et normalt liv? Som f. eks. de mange hundredtusinde jødiske
flygtninge fra arabiske lande i samme tidsrum. Eller som de millioner
af tyskere, pakistanere, indere og andre, der blev drevet på flugt i
disse år.

Det drejer sig om civilisation og demokrati kontra barbari og despoti.
Ikke kun i Mellemøsten, hvor kampen står mellem Israel og islam, men
også i Europa. Den kloge og skarpe Henryk Broder har skrevet den
uforlignelige bog om Vesteuropas uforstand, ”Hurra, vi kapitulerer!” I
nogle år endnu kan vore politikere, journalister og kultursociologer
leve i den illusion, at vi kan undgå konflikten i Europa ved at tale
om noget andet og lukke øjnene for barbariet. Det kan vi ikke. De
heiler allerede både dér og her. Vi vil komme i samme situation, som
Israel.
<<<<<<

--
If you want to make peace, you don't talk to your friends.
You talk to your enemies.
/Moshe Dayan/

 
 
P.N (06-02-2009)
Kommentar
Fra : P.N


Dato : 06-02-09 14:03


"*@*" <125@invvalid.invalid> skrev i en meddelelse
news:e9boo49s6koj3dlu2mraqrh4q4dcca5ccd@4ax.com...
>
>
> Hvornår hører det internationale og danske hykleri op? Hvornår holder
> EU og den danske regering op med at lade, som om Hamas er en regering
> eller bare en organisation, man kan forhandle med? Hvornår kræver
> Danmark og EU Iran smidt ud af FN? spørger dagens kronikør.
>
>
> Israel blev grundlagt af »jødiske mordere og voldtægtsmænd«, og
> arabiske »skolepiger blev voldtaget og bagefter slagtet« af de
> angribende jøder. Det kunne man læse i JP-kronikken 15/1, skrevet af
> en erfaren journalist på grundlag af en kulørt bog. Det er som taget
> ud af "Zions Vises Protokoller", det klassiske anti-semitiske
> fantasiskrift, som det russiske hemmelige politi fabrikerede for over
> 100 år siden.

Det er IMHO ikke bevist endnu men det er da muligt.


Formentlig tappede disse jødiske mordere under
> slagtningen også blodet fra de arabiske pigebørn for at bruge det til
> deres sataniske ritualer. Ifølge protokollerne er jøderne liderlige og
> blodtørstige og vil erobre hele verden.
>

Jamen det er da en historisk kendsgerning at den moderne satanisme er
grundlagt af jøden Howard S Levey. Hans værk "Satans Bibel" er en samling af
alm jødisk religiøs tænkning.



Martin Larsen (06-02-2009)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 06-02-09 16:27

"P.N" <pn@tdc.dk> skrev i meddelelsen
news:498c3539$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Det er som taget
>> ud af "Zions Vises Protokoller", det klassiske anti-semitiske
>> fantasiskrift, som det russiske hemmelige politi fabrikerede for over
>> 100 år siden.
>
> Det er IMHO ikke bevist endnu men det er da muligt.


Hvor mange år har du egentlig virket som psykopat-troll på nettet?


Tim (06-02-2009)
Kommentar
Fra : Tim


Dato : 06-02-09 20:58

"*@*" <125@invvalid.invalid> wrote in message
news:e9boo49s6koj3dlu2mraqrh4q4dcca5ccd@4ax.com...
>

Hvorfor det lange indlæg??

Hvor tids nazisme er islamisme og socialisme.

De forstår alle sammen hinande vældig godt, og er alle nige om, at jøderne
og Israel skal udryddes.

/Tim



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste