---

http://www.videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/grashoppeplage_udloses_af_hjernestof

Forskere mener at have fundet 'det' stof i hjernen hos
vandregræshopper som udløser græshoppeplager på dyrkede marker. De
opstår når græshopper samler sig i store flokke

"Græshopper lever normalt som ensomme enspændere, der ikke bryder sig
om hinandens selskab, så forskerne har længe forsøgt at finde ud af,
hvad der ligger bag den dramatiske forvandling. I naturen sker
forvandlingen, når tørke får græshopperne til at samles på små områder
om meget lidt mad. Når hver græshoppe hele tiden rører, lugter og ser
andre græshopper, udløses en forvandling i løbet af få timer. "

En forvandling, som giver græshopperne lyst til at samle sig i store
flokke. Om de så fandt det rigtige stof synes jeg er usikkert:

"Forskerne undersøgte, hvad der skete med græshoppernes indre kemi i
det korte tidsrum under forvandlingen, som de startede kunstigt ved
at stryge græshoppernes bagben med en pensel. Blandt en bred vifte af
stoffer opdagede de, at kun serotonin ændredes - niveauet blev tre
gange så stort. <...> "

Nå men så skal man altså bare fjerne det stof, når der er optræk til
en græshoppesværm? :

"Dermed har forskerne fundet et direkte angrebspunkt for at bremse
græshoppeplager og Rogers peger på, at det kan gøres med et stof, der
hindrer serotonin i at binde til sin receptor. Forskerne siger dog, at
en konkret metode endnu ligger et stykke ude i fremtiden, men den
bedste strategi vil være at stoppe sværmen inden den dannes. "

Selv om målet med en evetuel påførsel af serotonin, er at forhindre
græshoppeangreb, er det en uacceptabel mangel på respekt for
græshoppen samt for de love der gælder for dyrs og menneskers hjerner.

Lad os antage det er serotonin hvis koncentration i hjernen ændres.
Når stoffet tiltager, er det en manifestation af de følelser og
tanker, græshoppen får eller skal have i forhold til den nye
situatiion med flere græshopper rundt omkring den og mindre mad.

De må ikke tvinges til at lade, og ad hjerne-kemisk vej forbydes at
ændre situationen og finde.mere mad. Det er forresten heller ikke til
at sige, hvordan de ville reagere på en tvungen ændring af
serotoninkoncentrationen.

Det er betænkeligt, når mennesker tildeles medicin baseret på viden om
de stoffer i hjernen, de (nok) mangler. Dette her er noget andet. Her
vil man fjerne et for græshopperne gavnligt stof. I øvrigt et stof der
bruges til antidepressiv medicin, altså bruges som et positivt middel
hos mennesker.

I ørkener findes kun spredt vegetation, så hvis græshopperne kommer
til en mark benytter de sig af den føde der er dér.

En målrettet serotonin behandling ville være umulig - en flok kan i
følge artiklen være tusinder af kvadratkilometer - og idéen er at
sætte ind før denne i forvejen store sværm dannes

Problemet bør bekæmpes på andre måder og helst uden gift.

En nærliggende overvejelse er, at deres angreb på marker skyldes, at
der mangler vilde frodige sletter omkring markerne. Indtil dette er
løst, kunne skaden mindskes af at risikoområders beboere havde nogle
græshoppegrupper, som rykkede ud med net og fangede græshopper, når
der var flokke på vej. Adveret via.. mobiltelefoner. Dem hvis marker
ikke reddes bør så støttes af de andre.