Arkæologiens skamplet: Pyramiderne
Old-Grækerne var imponerede over pyramidernes størrelse og medtog dem
blandt "verdens 9 vidundere".
Papyrus skrifter oplyser os om, at alt hårdt rutinearbejde udførtes af
slaver, men i dag er historieskrivningen om SydEuropa og Mellemøsten
domineret af jødiske forskere, der ønsker at bevise at regionen var mere
sympatisk end hindu og konfuziansk kultur, og derfor har man - grundløst -
besluttet at pyramiderne ikke byggedes af slaver, men af fri bønder.
Kilderne er så sparsomme at det er pjat at have en stærk mening om det. Er
danske arbejdere lønslaver?
Der er en håndværksmæssig intelligens prøve i at få en obelisk til at stå
lodret og i at fragte kæmpesen over lange afstande.
Men havde farao-kulturen haft den mindste sympati for landets middel og
underklasse havde man bygget bedre dæmninger og forsvarsværker mod de
Irak-folk som nu og da besatte Ægypten
Ingen vigtige opdagelser eller opfindelser har være spinnoff af
pyramidebygningen, så vore forskere er fascistiske når de bliver ved at
opreklamere den overklasse-luksus, som der lå i tomhjernet dødekult.
Religion er ikke uden positive sider, når den afklarer moral-prioritering,
eller skaber altertavler og knejsende kirkegårne med god udsigt.
Men præsteskabers løfter om straf efter døden til dårlige soldater og
jomfruer i paradis til martyrsoldater er et temmelig skadeligt aspekt af
tro.
Pyramiderne har kostet arbejdsulykker og sult i hjem, hvis forsørger ellers
kunne have dyrket mere korn, hvis ikke han var tvunget til farao-forgudelse
pr dødekult.
At Mellemøsten er barbarland som ingen Europæer bør bruge til at andet end
olie-bytttehandler er ikke kun profeten Muhameds skyld, men går tilbage til
tidligste ægyptiske civilisation, der kun er to årtusinder yngre end
kinesisk civilisation (som er 7000 år gammel og langt mere vikingeagtig og
positiv).
Lykke=Hobbyer:fra religion og onani til madlavning og overskudssøvn
Jura og politik har som målsætning at skabe størst mulig lykke for flest
mulig, lyder det fra nyttefilosofferne(utilitaristerne)
Lykke er noget forskelligt for hvert menneske. Den enkelte ved bedst selv
hvad er spændende motivtion og drivkraft, nydelse og fornøjelse,udfordring
og kald.
På det fri marked opnås den bedste maximering af massernes lykke, og for
mange er en god skabelon, at personen bør være både egoist (tænke på egen
overlevelse og glædesstunder), dels have gode sociale hobbyer.
For de mange, der ikke har fantasi til at glæde sig selv i alle døgnets
timer, er det godt at nogle hobbyer er sociale og samfundsmæssiggt
bæredygtige.
At de ikke går af mode, fordi både personen og samfundet gavnes.
For at overleve skal man have lidt mad , vand og ilt og beskytttes mod
kulde, varme, mekaniske læsioner , ca tre timers søvn i døgnet osv.
Resten af livet, som ikke handler om dette, er hobbier.
Håndværks og havebrugs hobbyer er en stor gruppe. Frimærke- og andet samleri
er en anden, Religion, turisme, læsning, kunstudøvelse, smallttalk ,
konversation og debat, selskabelighed og sport, leg og uddannelse, og onani
og at sove unødvendig længe er også hobby uden livsnødvendig output.
Megen af sådan fritidsaktivittet forbereder til. at man kan være
samfundsnyttig. Dertil hører den verbale træning der kaldes debat. Hertil
kan medregnes adskillige religiøse ord-aktiviteter
Muslimers drøm om paradis behøver ikke være i modstrid med kristen-paradis
og socialist-utopi og mange andre fantaserede slutmål for et realistisk
idealsamfund
Ethvert partiprogram er fuld af lovforslag, som der kan skrives en bog om,
hver især. Alt er gode hobbyer og man bør være tolerant og uden dømmesyge
vedr alt.
Hvert individ har udplukket sin del af al denne manfoldighed og en
uudtømmelig og konstruktiv hobby er at anføre fordele og ulemper ved det man
tror på og lade god fair play debat, efter bold ej mand, afgøre hvad er
mest overbevisende.
Talrige gode debatbøger er fuld af sådanne kapitler og at strides om hver
ide, med ord og uden vold, er en god hobby som kan fyldt alle verdensborgers
liv, også når vi en dag er 12 og ikke 8 mia mennesker
Computer og skak spil er fremragende tidsfordriv, men målrettet
samfundsgavnlig er at afprøve ny synsvinkler og variere argumentationen så
massernes demokratiske afstemninger bliver saglige og gode, og lederne er
fodret med bits, der gør rustet til de helt rigtige beslutninger
Havkriminalitets gråzoner.
Alle kender det søveri, hvormed britiske dronning Elisabeth1 s caribiske
admiraler fattiggjorde Spanien, når dette lands flåde hjembragte guld, de
havde stjålet fra inkaer og azteker.
Få ved hvordan man kunne opkræve Øresundstold, dengang kanoner ikke kunne nå
halvvejs ud i Helsingør.Helsingborg-strådet.
Man lå på lur. Og ved at have overtal af hurtige sørøverskibe aftvang man
beskyttelsestold af handelsskibe på vej mellem Kattegat og Østersøen.
Kanonens opfindelse betød at et skib kunne true med at sænke det piratskab
der truede med at borde skibet.
Men somali-piraterne ville være ufarlige hvis vore skibsbesætninger var
kloge nok til at bruge kanoner således - og især havde tilladelse til sådan
bondefornuft..
Da jeg i 1964 sejlede fra København til NewYork og hver af de 8 aftener
spiste ved kaptajnens bord, lærte jeg at alle kaptajner har en pistol, så de
kan true egoister til ikke at gå i redningsbådene før kvinder og børn er
kommet først.
Menneskerettigheder har hindret, at handelsskibes styrmænd låner denne
pistol op på broen, og truer somalipirater tilbage og ned ad deres
rebstiger, når de søger at borde et skib.
Men Politiken-journalister og lignende menneskerettigheds-troende afviser
sådant, og beskriver ofte pirateriet i Aden og Singapore-farvandende som
fattigfolks beretttigede opkrævning af "bom-penge." fra de riges landes
profit-skibe.
Og da politikere og embedsmænd gerne vil på spændende rejser om opdatering
af menneskerettigheder via ny konventioner, så vinder deres kultur-radikale
modvilje imod redernes ejendomsret.
Skotske forfattere som Stevenson og Walter Scott beskriver med foragt det "strandrøveri"
som de fattige "racer" på Skotske og Cornwall klipper begik for at overleve.
Deres London-baserede herskere vedtog love om at strandede værdier skulle
bringes til den lokale borgmester, der ville udbetale dusør - ofte en
laterlig lille symbolsk betaling , selv når fiskerne havde sejlet ud og
reddet skibrudne i stormen.
Man satsede på autoritestro, der fik gudsfrygtige fattigfolk til slavisk at
aflevere strandens hittegods til aristokratiet.
Men kloge og oprørske fattigfolk langs kysten og især på de små øer udenfor
kysten (især Shetlands og Hebriderne) vidste at hvis ikke man hurtigt
hentede tovværk, sejl og andet af værdi fra et strandet skib, ville det
blive ødelagt af vejr og vind og forsvinde i havet.
I sit had mod "de fattige racer"
( svarende til Notttingham-sheriffens mod krybskyttten Robin Hood),
opfandt man og overdrev man historier om, at strandrøverne med bål lokkede
søfolk på grund og dræbte strandede søfolk, efterhånden som de kom på land.
Det var en hård tid og fiskere, der ikke ejede jord, ramtes ofte af
sultedød, så man kan ikke udelukke, at fattigfolk har dræbt og evt ædt hvad
ikke kunne forsvare sig.
Sådan er livet. Og det har været en ekstra stimulus til at opfinde
dampskibet, som betød at strandingers antal blev brøkdele af promille af
skibes endeligt og ikke nogle % som det ofte var normalt fra oldtiden til
år 1900 .
|