Palæstina før 1948: national selvstændighed er løgn
Hamas satser på ynk. Vesten er fuld af unge "på jagt efter en sag at kæmpe
for" og i alle aldersgrupper æder danskere råt, en skør myte om at "
Israels overgreb" mod landets "retmæssige " ejere svarer til hvis Danmark
pludselig havde besat Skotland eller den polske østersøkyst. Eller Tyskland
pludselig havde besat Svejts.
Eller USA tog Mexico , eller Kina tog Philipinerne eller Rusland tog
Afghanistan eller Indien tog Nepal eller Ægypten tog Ethiopien eller
Venezuela tog Panama.
Faktum er, at antallet af beboere af Gaza og Vestbred, som har forfædre ,
som engang har følt sig som borgere i en nation med rødder og
fædrelandsstolthed , er sandsynligvis NUL!
Et par hundred år fra Moses til Jesus boede der jøder, som opførte sig
dumstolt provokerende (Hamas-agtigt) overfor Rom og tabte landet ved
oprørsforsøg (Masada, Jerusalem-tempel-ødelæggelse år 70).
Fårehyrder fra naboterritorier er sidenhen flyttet ind og er blevet
beskattet af de magtfuldeste araber-høvdinge i regionen , og jøder er
kommet retur - men havde ikke mere ret end Kønigsberg-tyskere har ret til at
tilbagetage byen , nu Kaliningrad, fra russerne. Krig er krig og tabt er
tabt.
Da korstogene arrangeredes af en klog pave, der ønskede Europa krigstrænet i
tide mod den katastrofale Islam-ekspansion i årene efter Muhamed, så
mislykkedes det at tilbagegive jøderne "Deres hellige land" , og siden har
der boet fattige fårehyrde-muslimer, der i bedste fald ejede en kamel og et
telt og som næsten aldrig havde skøde på et hus eller landområde, for de var
især slaver/fæstebønder under rigmænd, der forpagtede jord til dem og
indkrævede hovedparten af produktionen.
Det nærmeste en stabil fred, hvor man var "herre i eget hus" er 9
århundreder fra korstog til 1900.
Besøgene erobrere var i denne periode især Napoleon, men i slutningen af
1800-tallet skete en sær romantisk tilstrømning, som er berørt i Selma
Lagerløfs "Jerusalem" og William Blakes digt af samme navn og den rige
britiske jøde Montefiores planer om at ride til "sit gamle land" på et
æsel.
Når sådanne kristne og især jødiske eventyrere og eskapister dukkede op og
ville købe land af de lokale, så var det velset af ejerne, der fik ti gange
markedsprisen for gold ørken - med eller uden får. De havde ikke selv
forstand på at bore brønde og kunstvande, hvilket kubutz-aktivister var
ferme til - på land de havde købt.
Fiskerbyer ved Jordanflod og Middelhav var de eneste byer og levede bl.a. af
at servicere pilgrims- og turist-rejsende idet der er mange "hellige steder"..
Allerede før WW1 gik det op for fæstebøndernes ledere, at jøder var nogle
arrogante naboer, der hævnede sig lynhurtigt, når deres tyende myrdedes, -
og man havde jo troet, at et nyt mindretal ville have ydmyg dhimmi-adfærd -
men jødernes dygtige militser betød, at problemet var lille.
Så opstod WW1 mellem bl.a. UK og Tyskland,
og i 1914 valgte Tyrkiet at alliere sig med tyskerne, og de fleste ejere
af land i Gaza og Vestbred sad i Istanbul og havde større problemer end, at
deres fogeders små pengestrømme stilnede af..
Lawrence of Arabia blev af den britiske general Allenby sat til at samle
regionens arabere om at erobre Damaskus men briternes løse hensigtserklæring
om at skabe arabisk nation holdt man ikke.
Den rige jøde Rotschild og snese af rige NewYork jøder lånte penge til UK,
der ellers havde tabt til tyskerne, og de fik til gengæld en "Balfour-erklæring"
om, at jøder skulle have land i Palæstine hvis tyskerne tabte. Noget for
noget.
1918-freden fandt på at lade briterne bestyre en sært "mandat-område" som
jøder og muslimer skulle dele.
Stridighederne øgedes, fordi jøderne nu følte, at de ejede broderparten af
landet - og på få årtier kom jøder til at dominere regionen mellem de
gammeltestamentelige byer, TelAviv, Jaffa, Haifa, Jerusalem, Betlehem,
Jeriko osv især efter Suez-krise , 6 dages og YomKippur krigene 1956-75
Der blev aldrig lovet et land til muslimerne(ligesom BZ aldrig lovedes et
hus) , men jøderne fik i 1948 anerkendt en egentlig nationalstat (og havde
nok også fået det uden holocaust).
Når muslimer mange-gange-årligt fra 1918 til 2009 har udført terror mod
jødiske civile, er det blevet staffet næsten hver gang, og jøderne har
sikret sig stadig større ingenmandsland/sikkerhedsmargin som legitim
beskyttelse af jøder, og dette har været alibi for at fundamentalistiske
nationalist-jøder har skabt stadig større bosættelser med rige landbrug,
og kun når jøder selv har stoppet dette (og revet egne venners huse ned) er
den gradvise jødiske dominans af 90-98 % af landet blevet sat LIDT tilbage
Da STORE ANTAL muslimer blev udvist fra, hvor de havde boet et par årtier =
OUTFLUX, efter krigene 1956-75 opblomstrede antijødisk muslim-nationalisme i
nabolandene, hvor jøder længe havde boet med ydmyg dhimmistatus, og et lige
så stort antal af disse jøder tvang værtslandene nu til at rejse til deres
troesfæller i Israel - altså INFLUX = outflux.
Der er stor retfærdighed i at lade denne tendens fortsætte og lade olierige
araberlande tage imod Gaza og Vestbred muslime, for der er lige så frugtbart
land, som er ubenyttet i fx Jordan og Libanon, og olielandene kunne let
pumpe grundvand op, så større og frugtbarere plantager kunne opstå.
Afviser de at bruge penge på således at "indskrumpe muslimland" så kunne
Vesten overtales - og vi betaler langt mere i nødhjælp p.t.
Danmarks væsentligste interesse i den banale konflikt mellem hæderlige jøder
og løftebryudende muslimer er, at muslimernes brug af egne civile som
skjold, bør kunne få alle danskeres øjne op for, at denne kultur har ingen
respekt for menneskeliv og kan ikke integreres her,
(( selvom vor egne autonome er dygtige til at efterligne
muslim-psykopatien.))
|