/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Rejseoplevelser
Fra : Bagmanden


Dato : 06-01-09 21:13

Morsomme, gruopvækkende, sjove, farlige osv. osv. fortæl din
historie.

Jeg lægger ud med denne franske historie:

Jeg og min bedre halvdel kørte fra Brest i Bretagne mod Aix en
Provence og undervejs gjorde vi stop på en campingplads nogle
timers kørsel stik syd fra Paris.

Vi havde et lille "nødtelt" med, som vi brugte her, og af
campingfatter blev vi anvist en plads foran en række mobilhomes
med fastliggere der havde terrasse, stålskur, træk-ud-stakit osv.
Til venstre for den yderste mobilhome var der en lille sø.

På terrassen ved denne mobilhome sad to par og spiste og
studedrak gjorde de også, mens en hidsig diskussion gik højlydt
hen over vino, salater og baquettes.

Mens vi riggede an til noget mamse, ankom et belgisk ægtepar i
deres kørende mobilhome og lagde til ret til venstre for os, og i
dette forløb rejste den kvindelige gæst sig fra stolen og gik
slingrende ned til den lille sø, værten løb efter hende og et
sandt skænderi tog sin begyndelse... før dette var der "bare"
højlydte diskussioner fra selskabet. jeg tror værten ville have
hende væk fra vandet, og gæstefruen mente han skulle holde sig
væk.

Værten går tilbage og fruen og hendes ægtemand går tilbage deres
egen mobilhome tre fire vogne nede, men kun for et øjeblik, så
kommer furien tilbage og tramper værtsparrets lille stakit ned.
Stor opstandelse med hyl og skrig.

Sådan bølger det frem og tilbage de næste mange minutter og til
sidst ankommer campingfatter, der dog hurtigt fortrækker, men da
campingmutter ankommer snart efter, så bliver der ro... indtil
hun er ude af syne, så står "madam der bor lidt længere dernede"
tilbage og denne gang bliver hun korporlig, og da dette sker
begynder jeg grine højt og det bliver ikke bedre da de begge
stivner i deres angreb/forsvarspositioner og glor over på os.

Jeg tænker at de pludselig blev bevidst om at der var tilskuere
til seancen, og med lussing til afslutning forlader hun området.

Vores belgiske naboer, her manden, kom over til mig og stak mig
en øl, lagde armen om min skulder og sagde: "My friend! - This is
french folklore"

Det blev en rigtig hyggelig aften med vino, solnedgang over søen
og en historie rigere.



--
Bagmanden


 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408181
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste