Diplomatiets og sygdomskontrollens mester,
"Tillært hjælpeløshed er om at sige "sød vovse, mens du leder efter en sten
at kaste efter hunden".
Når Bismarck tog ordet i den tyske rigsdag 1870-90 var han ofte så
usammenhængende som Grundtvig var i vort parlament i de år. De tænkte højt,
men referenten skummede fløden og det kom der genialt dynamit-sprog ud af.
Kun Luther og Goethe var bedre til at forny tysk end ham
Bismarck fik banket sparsommelig, snusfornuftig, smålig politik på plads,
som ikke ville beskatte til køb af Krupp-kanoner, så de 3 krige , der
samlede riget, kunne vindes(mod DK, Østrig og Frankrig)
Han sagde "Politik skabes af jern og blod" og kaldtes siden for
jernkansleren.
"Er du af Krupp-stål" spurgte en ven og han svarede
"Langtfra. Jeg er et nervemenneske og selvkontrol er den største udfordring
i mit liv"
Vennen skrev, at Bismarcks gudstro byggede på "tvivl der aldrig blev
bekæmpet, men bragt til tavshed ved en heroisk viljestyrke"
Han var intuitiv, helt som Oliver Cromwell der sagde "Den når længst, der
ikke ved, hvorhen han går"
Gladstone havde let til tårer, og det gjaldt endnu mere Bismarck, der endda
besvimede tit og ofte - og havde ti forskellige hysteriske lidelser (oftest
en ad gangen) - især når der ikke var tæt i tæt med spændende udfordringer
fx efter 1870, hvor riget var samlet og alt gik fremad pga tysk flid,
lav-skat og lav-told og minimal-lovjungle
Han løj, at skæbnen afgjorde politikken, og han blot sprang på vognen, men
han havde altid avanceret langtidsplanlægning omfattende talrige planB -
planZ, og var 10 skaktræk foran både udenrigs og indenrigs modparter
"Intet kunne være mig mere ligegyldigt" sagde han igen-igen, når det
diskutereds om hans arbejdsgiver Wilhelm1 sku være "Tysk kejser" eller "Kejser
af Tyskland". Men da denne hans dikkende lammehale gik imod hans vilje og
ville være det sidste, så stoppede debatten. Den råderet som han tillod hr.
Tysk kejser var som når elevdemokrati kun stemmer om farven på
lokumspapiret.
1875 skød anarkisten Nobiling kejseren uden at dræbe ham.
Da Bismarck omsider havde tid til den sag, udbrød han begejstret at nu kunne
de opløse rigsdagen, og ligesom kejseren blev styrket af attentatforsøget,
så holdt Bismarck helt op at besvime og ofte vitsede han at Mobiling var "hans
livs bedste læge".
Bismarcks koner og elskerinder var fromme og han turde ikke kvindelig
skarpsindighed, men han havde brug for en meget skarpsindig læge, der
nidstirrede ham og fik ham til at tabe sig fra 119 til 87 kg, hvorved alle
nervøse sammenbrud holdt op, og lægen tvang han Berlin universitetet til at
udnævne til professor.
Da alle vidste at lægen havde begået pædofilvoldtægt på en kirkegaard, så
mopsede universitetet lidt imod dette, men uden resultat.
Han gjorde de rige meget rigere og de fattige socialdemokrater lidt rigere
og medgørlige og trygge - opfandt velfærdsstaten som danske Estrup
kopierede (og Estrup fik også udsat sig for virkningsløst attentatforsøg -
hvor kuglen stoppedes af en medalje!)
Da næste kejser fyrede kanslergeniet og styrede mod krig sagde han "Tyve år
efter Fredrik den stores død led Tyskland nederlag til Napoleon, og
fortsætter amatørpolitikken som nu, så får vi også sammenbrud om tyve år" .
Han forudså WW1+2"
De mange psykosomatiske sygdomme som Bismarck brugte til at forvirre sine
modparter -som en kvindelig hystade - var vigtige i hans glans-år. Men da
han i 1898 døde 83 år gammel var det uden relation til disse sygdomme.
|