/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Luther gir håb
Fra : Bo Warming


Dato : 01-01-09 05:14

Luther gir håb
Leopold-paven som på Luthers tid solgte afladsbrevet og forgældede kirken
for at overgå alle i pomp og pragt, var en Guds gave af et SKURKE OG
FJENDEBILLEDE for den ny og svage lutherdom.
Hele Europa søgte virkelighedflugt hver søndag ved JomfruMaria altertavler i
katolske kirker, og velfærds-almisser havde klostre taget monopolpå, og
Paven uddelte det altafgøgrende KONGE AF GUDS NÅDE eksamenbevis.
Europa var derfor på en nedtur, der kunne have givet muslimerne sejr, men
Europas individualisme og nytænkning reddede os på målstregen.
I UK kuedes og censureredes en de vækkelsesprædikanter, der var lige ved at
trænge gennem mediemuren
I Tjekkiet brændte man en Luther-begavelse (Johan Hus)
I Tyskland var splittelsen i fyrstedømmer et problem, men fordi
hanseaterbogerskaber skabte selvtillid i handelsbyerne, vejrede man
morgenluft og da munken Luther begik genial kobling af teologi og jura og
begejstrede borgerskaberne(som var han en from helgen!) så spillede
fyrsterne højt spil og hjalp Luther til ikke at blive brændt som Hus og
inkvisations-kætterne
Et mirakuløst sladdersamarbejde fik koordineret "det tavse flertal", så
pave og kejser led mini-nederlag på mini-nederlag og - vupti - var
NordEuropa protestandisk og 30-årskrig beseglede sagen 1648- og viste at
militæralliancer skete helt på trods af trosbekendelser.
Store gennembruds-hændelser var munken Luthers 95 teser på kirkedøren i
Wittenberg 1417
2. Kirkemødet i Worms hvor Luther slog op på selvrealisation "Her står jeg ,
jeg kan ikke andet" 1421 (han adlød samvittighedens gud)
Og 3. Augsburg-trosbekendelsen hvor flerttal af tyske fyrster omsider
havde fundet fodslag 1430
En sådan sej og gradvis proces er mulig mod Islam.
Mange bække små, gør en stor å.


 
 
Martin Larsen (01-01-2009)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 01-01-09 09:17

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i meddelelsen
news:LPOdnWkX-6h138HUnZ2dnUVZ8h2dnZ2d@giganews.com...

> 2. Kirkemødet i Worms hvor Luther slog op på selvrealisation "Her står jeg
> , jeg kan ikke andet" 1421 (han adlød samvittighedens gud)
> Og 3. Augsburg-trosbekendelsen hvor flerttal af tyske fyrster omsider
> havde fundet fodslag 1430
> En sådan sej og gradvis proces er mulig mod Islam.
> Mange bække små, gør en stor å.
>


Men muhamserne ikke ikke helt så topstyrede. De har deres al
Qaeda/klan-organisation med fra stenalderen, som kan være mere effektiv, når
generalstaben kun har diffuse mål.

Muhamseren er stærkest med RPG og og andre håndvåben. Vores styrke er
intelligent organisation, når vi står sammen om at redde stumperne.

Mvh
Martin


Bo Warming (01-01-2009)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 01-01-09 13:16

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i meddelelsen
news:495c7be5$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i meddelelsen
> news:LPOdnWkX-6h138HUnZ2dnUVZ8h2dnZ2d@giganews.com...
>
>> 2. Kirkemødet i Worms hvor Luther slog op på selvrealisation "Her står
>> jeg , jeg kan ikke andet" 1421 (han adlød samvittighedens gud)
>> Og 3. Augsburg-trosbekendelsen hvor flerttal af tyske fyrster omsider
>> havde fundet fodslag 1430
>> En sådan sej og gradvis proces er mulig mod Islam.
>> Mange bække små, gør en stor å.
>>
>
>
> Men muhamserne ikke ikke helt så topstyrede. De har deres al
> Qaeda/klan-organisation med fra stenalderen, som kan være mere effektiv,
> når generalstaben kun har diffuse mål.
>
> Muhamseren er stærkest med RPG og og andre håndvåben. Vores styrke er
> intelligent organisation, når vi står sammen om at redde stumperne.
>

Værre end fremmedord er forkortelse - RPG kan man ikke gætte

Paven var europæer og ikke så uindfølelig som muiislimer

Er muslimerne ikke SÆRLIG topstyrede, fordi koranen gør dem ens?


Martin Larsen (01-01-2009)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 01-01-09 14:01

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i meddelelsen
news:T4mdnaZMN9-bKcHUnZ2dnUVZ8g6dnZ2d@giganews.com...
> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i meddelelsen
> news:495c7be5$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
>> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i meddelelsen
>> news:LPOdnWkX-6h138HUnZ2dnUVZ8h2dnZ2d@giganews.com...
>>
>>> 2. Kirkemødet i Worms hvor Luther slog op på selvrealisation "Her står
>>> jeg , jeg kan ikke andet" 1421 (han adlød samvittighedens gud)
>>> Og 3. Augsburg-trosbekendelsen hvor flerttal af tyske fyrster omsider
>>> havde fundet fodslag 1430
>>> En sådan sej og gradvis proces er mulig mod Islam.
>>> Mange bække små, gør en stor å.
>>>
>>
>>
>> Men muhamserne ikke ikke helt så topstyrede. De har deres al
>> Qaeda/klan-organisation med fra stenalderen, som kan være mere effektiv,
>> når generalstaben kun har diffuse mål.
>>
>> Muhamseren er stærkest med RPG og og andre håndvåben. Vores styrke er
>> intelligent organisation, når vi står sammen om at redde stumperne.
>>
>
> Værre end fremmedord er forkortelse - RPG kan man ikke gætte
>
> Paven var europæer og ikke så uindfølelig som muiislimer
>
> Er muslimerne ikke SÆRLIG topstyrede, fordi koranen gør dem ens?


De er primært styret af klanens simple ære-blodhævns mekanisme.

Mvh
Martin


Anders Peter Johnsen (01-01-2009)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 01-01-09 19:28

Bo Warming wrote:

> Store gennembruds-hændelser var munken Luthers 95 teser på kirkedøren
> i Wittenberg 1417

Du har desværre konsekvent fejldateret de forskellige hændelser med 100 år,
for det var "først" i 1517, Luther offetnliggjorde teserne imod
Afladshandlen.

/RIGSDAGEN/ i Worms fandt sted i april 1521 (og den var altså IKKE et "rent
kirkeligt" koncilie eller Kirkemøde, men tværtimod et politisk stormøde for
de tyske fyrstedømmer - heraf nogle endda formelt styret af Katolske
Bisper(!) - under Det Tysk-Romerske Kejserrige under den dengang kun 19 år
gamle spanske tronarving Karl V): Det oprindelige hovedpunkt på den
politiske dagsorden var sådan set egentlig også bare at prætendenten Karl
mere eller mindre formelt skulle godkendes af de 7 tyske fyrstedømmer, som
officielt havde mandat til dette, men lige netop denne Rigsdag blev altså
som bekendt snarere domineret af hele balladen omkring Luther.

Luther var nemlig omkring 10. oktober måned 1520 endelig blevet bekendtgjort
med dèn pavelige Bandbulle, Kurien havde forfattet samme sommer i
forlængelse af den efterhånden på tredje år udviklende Afladsstrid, men han
efterkom Gudskelov ikke dens umiddelbare krav (ved betingelsesløst at
tilbagekalde sine tidligere fremsatte synspunkter): Tværtimod svarede han
direkte igen ved at skrive et af sine mest geniale hovedværker (afhandlingen
"Om Kristenmenneskets Frihed") og dertil et ret frimodigt brev til Pave Leo
X, hvor han ligefrem ynker Paven for at være omgivet af korruption og dertil
erklærer sin holdning om at Rom - der her åbent sammenlignes med både
Sodoma, Gomorra og ikke mindst det Johannesåbenbaringsprofane "Babylon" -
slet ikke ifølge hans mening står til at redde.

(Der spilles så vidt jeg kan se ret stærkt på den fra Bibelen kendte "Moses
vs. Farao"-konfrontation fra Luthers side, især når Luthers konklusion
således synes at være en slags "Exodus"-lignende symbolsk "udvandring)

På bullens 60-dages udløbsfrist valgte Luther i forlængelse heraf sammen med
lokale studerende at afholde et protestoptog i Wittenberg 10.december 1521,
hvor han i åbent oprør egenhændigt smed både denne nok så omtalte bulle og
endda også et eksemplar af den katolske Kirkeret på bålet.

Herefter bliver Luther formelt ekskommunikeret af Den Katolske Kirke omkring
nytår 1521, og grunden til at han optræder i Worms er således at han mere
eller mindre var
blevet tvangsindkaldt med henblik på en tilhørende "verdslig" bandlysning -
og altså således skulle "lyses i Rigens agt" som egentlig fredløs...

Gudskelov "kidnapper" hans egen fyrste Frederik 2. ham og sætter ham i
husarrest på Wartburg Slot, hvor han blandt andet oversætter hele NT fra
græsk til tysk, men i mellemtiden ulmer oprøret, og mere eller mindre
radikale reformatorer (heriblandt Luthers gamle fakultetsdekan Andreas von
Karlstadt) opildner til åbent oprør: Det er her, hvor Reformationen desværre
begynder at løbe af sporet, så man få år senere får de grufulde Tyske
Bondekrige, hvor fanatiske demagoger og wannabe-apokalyptiske, selvudnævnte
"profeter" som f.eks. Thomas Müntzer direkte prædiker revolutionær "Dommedag
nu" med tilhørende rå og nådesløs nedslagtning af eventuelle
"trosmodstandere": Her er det så videre at Luther - nyhjemvendt til
Wittenberg - forgæves forsøger at kalde til orden og forhandle en fred på
plads, og derfor - med rædselsudsigten til at samfundet går helt og aldeles
i opløsning med voldeligt vanvidsanarki til følge - må stille sig på adelens
side i det senere så berømte krigsskrift imod bønderne...

--
Mvh
Anders Peter Johnsen


Anders Peter Johnsen (01-01-2009)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 01-01-09 19:32

Anders Peter Johnsen wrote:

Rettelse:

> På dagen bullens 60-dages udløbsfrist valgte Luther i forlængelse heraf
> sammen med lokale studerende at afholde et protestoptog i Wittenberg
> 10.december /1520/, hvor han i åbent oprør egenhændigt smed både denne
> nok så omtalte bulle og endda også et eksemplar af den katolske
> Kirkeret på bålet.

--
Mvh
Anders Peter Johnsen


Bo Warming (02-01-2009)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 02-01-09 00:23

"Anders Peter Johnsen" <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> skrev i meddelelsen
news:495d0c38$0$15890$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Anders Peter Johnsen wrote:
>
>> På dagen bullens 60-dages udløbsfrist valgte Luther i forlængelse heraf
>> sammen med lokale studerende at afholde et protestoptog i Wittenberg
>> 10.december /1520/, hvor han i åbent oprør egenhændigt smed både denne
>> nok så omtalte bulle og endda også et eksemplar af den katolske
>> Kirkeret på bålet.

Luther var en gavnlig reformatoer - som nutidskatolikkerne har lært mere af
end vor folkekirke har

Hans atypiske bogbrændring vedr en bulle og et §-hefte betyder ikke at han
var imod ytrinngsfrihed - det var han FOR når han sagde

"Her sttår jeg, jeg kan ikke andet" idet han forsvarede sin ret til at
debatggtere kættersk


mr (02-01-2009)
Kommentar
Fra : mr


Dato : 02-01-09 16:38


"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:nKmdna9lRbgzs8PUnZ2dnUVZ8vKdnZ2d@giganews.com...
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> skrev i
> meddelelsen news:495d0c38$0$15890$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Anders Peter Johnsen wrote:
>>
>>> På dagen bullens 60-dages udløbsfrist valgte Luther i forlængelse heraf
>>> sammen med lokale studerende at afholde et protestoptog i Wittenberg
>>> 10.december /1520/, hvor han i åbent oprør egenhændigt smed både denne
>>> nok så omtalte bulle og endda også et eksemplar af den katolske
>>> Kirkeret på bålet.
>
> Luther var en gavnlig reformatoer - som nutidskatolikkerne har lært mere
> af end vor folkekirke har
>
> Hans atypiske bogbrændring vedr en bulle og et §-hefte betyder ikke at han
> var imod ytrinngsfrihed - det var han FOR når han sagde
>
> "Her sttår jeg, jeg kan ikke andet" idet han forsvarede sin ret til at
> debatggtere kættersk
som sædvanlig: ingen kommentar til egne fejl.




Bo Warming (03-01-2009)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 03-01-09 06:43

"mr" <mail@mail.dk> skrev i meddelelsen
news:495e34ab$0$56783$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
> news:nKmdna9lRbgzs8PUnZ2dnUVZ8vKdnZ2d@giganews.com...
>> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> skrev i
>> meddelelsen news:495d0c38$0$15890$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>> Anders Peter Johnsen wrote:
>>>
>>>> På dagen bullens 60-dages udløbsfrist valgte Luther i forlængelse heraf
>>>> sammen med lokale studerende at afholde et protestoptog i Wittenberg
>>>> 10.december /1520/, hvor han i åbent oprør egenhændigt smed både denne
>>>> nok så omtalte bulle og endda også et eksemplar af den katolske
>>>> Kirkeret på bålet.
>>
>> Luther var en gavnlig reformatoer - som nutidskatolikkerne har lært mere
>> af end vor folkekirke har
>>
>> Hans atypiske bogbrændring vedr en bulle og et §-hefte betyder ikke at
>> han var imod ytrinngsfrihed - det var han FOR når han sagde
>>
>> "Her sttår jeg, jeg kan ikke andet" idet han forsvarede sin ret til at
>> debatggtere kættersk
> som sædvanlig: ingen kommentar til egne fejl.
>

Skriv forståeligt

Hvad er rigtigt?
Hvad er skrevet ffejlagtigt af mig?


mr (04-01-2009)
Kommentar
Fra : mr


Dato : 04-01-09 08:49


"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:2ISdnfwM3bzPZsPUnZ2dnUVZ8jidnZ2d@giganews.com...
> "mr" <mail@mail.dk> skrev i meddelelsen
> news:495e34ab$0$56783$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
>> news:nKmdna9lRbgzs8PUnZ2dnUVZ8vKdnZ2d@giganews.com...
>>> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> skrev i
>>> meddelelsen news:495d0c38$0$15890$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>>> Anders Peter Johnsen wrote:
>>>>
>>>>> På dagen bullens 60-dages udløbsfrist valgte Luther i forlængelse
>>>>> heraf
>>>>> sammen med lokale studerende at afholde et protestoptog i Wittenberg
>>>>> 10.december /1520/, hvor han i åbent oprør egenhændigt smed både denne
>>>>> nok så omtalte bulle og endda også et eksemplar af den katolske
>>>>> Kirkeret på bålet.
>>>
>>> Luther var en gavnlig reformatoer - som nutidskatolikkerne har lært mere
>>> af end vor folkekirke har
>>>
>>> Hans atypiske bogbrændring vedr en bulle og et §-hefte betyder ikke at
>>> han var imod ytrinngsfrihed - det var han FOR når han sagde
>>>
>>> "Her sttår jeg, jeg kan ikke andet" idet han forsvarede sin ret til at
>>> debatggtere kættersk
>> som sædvanlig: ingen kommentar til egne fejl.
>>
>
> Skriv forståeligt
>
> Hvad er rigtigt?
> Hvad er skrevet ffejlagtigt af mig?
>
læs APJ´s indlæg, hvis du magter at læse andet end dit eget sludder




Bo Warming (02-01-2009)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 02-01-09 01:22

"Anders Peter Johnsen" <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> skrev i meddelelsen
news:495d0b40$0$15892$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Bo Warming wrote:
>
>> Store gennembruds-hændelser var munken Luthers 95 teser på kirkedøren
>> i Wittenberg 1417

Jeg genså på TV2 denfinne 2005 Lutherfilm og du resumerer OGSÅ sagen godt

Men toregimentelæren er mmangelfuld - er du uenig i følgende?
Gerne ring 35861000


Hvordan vor kirke blev mere katolsk end paven
For at blive en statskirke og dominerende i det tidlige romerrige, måtte de
urkristne være lovreligiøse og gerningsretfærdige med rig facade, og
præsterne lovede salighed, når man testamentede ejendom til den kristne
kirke - som Jesus ikke nævner med et ord.
Da germanerkongerne havde mindreværdsfølelse, fordi sydlandsk kirkes præster
og munke læste biblen - og skrift var fremtiden - så accepterede de, at
trækirker blev forbudt og at beskatning af kirkegods blev sendt til Rom.
Men på Luthers tid var håndværk og handel blevet så stærk i NordEuropæiske
byer, at fyrster havde magt til at overtage kirkegodset og
kloster-velfærdsordningerne , og de opnåede popularitet ved at stå for
fattiggårde og sygepleje.
Luthers afladsbudskab påvirkede ikke sindene, mente Goethe, . Det var hans
karisma, der vandt sagen for ham, og efterfølgere såsom Grundtvig
videreførte hans folkelige budskaber.
En god tradition for kritik af gerningsretfærdighed opstod i NordEuropa og
spredte sig over hele Europa og snart havde katolikkerne opgivet al
mod-reformation og jesuittermagt og var blevet mere lutherske dvs mindre
gerningsretfærdige end de lutherske skandinaver.
DK-statsapparatet var blevet og er urimeligt rigt af privat
industrialisering, så skattefinansieret velfærd var blevet magtfuldt, og
dette bureaukrati blev dansk statskirke en del af..
Derfor kom lutherske præster i vane med at måle gode gerninger i, hvor mange
skattemmillioner, der bruges på dem, og de blev mere aflads-agtige end Paven
nogensinde havde været - bl.a. støtter de muslim-import.


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408857
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste