---

Anti-Bush skokast er som Anti-London the-i-havn=VOLD

Selvfølgelig havde Bush's spindoktorer - eller Washington State Secretariat
med Obamafolk med på råd, - arrangeret skohappeningen.
Havde irakeren UANMELDT rejst sig og løftet hånd til skokast ville han være
en død mand for bodyguards er hurtige og præcise og skoen kunne være en
håndgranat og en præsidents liv sætes så højt som tusinder af andres.


Medievirkeligheden både her og i Irak er imidlertid, at en spontant vred
demonstrant med pressekort kastede begge sko uden at modræk var andet end en
instuderet Bush-vits om at det var størrelse 44.

Dansk reaktion i samråd med EU burde have været at true med brud på
diplomatiske forbindeler hvis ikke en pressekonference i fremtiden kan ske
uden frygt for voldelige angreb.

Fordi Irak og nabolande indbilder sig en heroisk ydmygelse af USA ud af
sko-happeningen, kan episoden gøre meget gavn for USA, der jo har overlegen
humoristisk sans og kender verdens humor.

Der er ingen retfærdighed i tilværelsen og det var der heller ikke da
multinationale firmaer satte Boston borggerskab til at klæde sig ud som
indianere og smide britisk te i havnen i Boston 1773.

Dengang havde UK ofret en dyr syvårskrig på at få smidt franskmændene ud af
USA og Canada som dermed var én britisk koloni.

Multinationale firmaer (måske især jødiske handelsmænd) blev enige om at
stjæle 13 New England stater fra UK ved at gejle patriot-ungdom op til
hærværk mod 3 te-skibe i Boston havn, således at en krig brød ud og gjorde
USA selvstændig

Havde de gjort det før Frankrig var udsmidt, havde Frankrig stjålett fra dem
hvad de stjal fra UK.

Undskyldningen lød at de ikke fik representation i London parlamentet - men
de betalte moms på the og stempelpapir til London.
Rejsen mellem USA og London kunne tage måneder - hvis overhovedet nogen vind
gik den rigtige vej.
At de sku have haft MPer valgt ind i Underhuset trods afstanden er som at
forlange NordAtlantiske mandater i vor første rigsdag 1849 selvom ingen
mødeindkaldelse ville nå til færøerne, før mødet var afholdt.
Da de fik telegraf, ventede man stadig nogle år med at give representation i
vort parlament