Unysgerrige kinesere. Let-kontrollerbare kinesere
Sammenlign Kinas enorme frugtbare landmasser og korte kystlinie med
Europa-kortets uregelmæssighed.
Kina startede længe før Mellemøsten og Europa med tæt samarbejde, intens
handel ad de mange indre floder og kanaler,
Og skriftsprog.Deres kulturelle oldtid er dobbelt så lang som vor.
Den styrke de har udviklet ,handlede i høj grad om lydighed og overvågning,
og gnidningsløst tæt samarbejde og langt færre krige end hos os, fordi et
samlet Kina har naturlige gode grænser, så det ikke er sårbart for fjender
udefra.
Kejseren og den herskende mandarin-elite er derfor blevet
tryghedsnarkomaner, og de har forbudt hvad kunne nedsætte landets indre
stabilitet.Der har været effektive kommandoveje til alle byer fra
hovedstaden , og ved også at kontrollere de få indfaldsveje har man oplevet
århundreder af harmoni og fred.
Når ny våben indførtes, så har man valgt at forbyde dem - og tilsvarende med
ny skrifter. Man har flere gange brændt alle bøger undtagen nogle få
ufarlige.
Sådan kontrol har ingen evnet i Vesten - hvis en kejser/pave/konge havde
fundet på at forsøge at stoppe smugling af farlig ny våbenteknologi eller
spændende skrifter, så havde man i Europa let kunne omgå det pga vor
geografi.
I årtusinder var det klart, at der intet nyttigt kunne læres udefra, og
derfor fik centralmagten styrke ved at kontrollere og bogafbrænde.
Japan kopierede i år 500 både buddhisme og konfuzianisme, og betragtede
siden Kina som en storebror, man så op til og respekterede taknemligt,
I visse korte perioder hindrede også japansk centralmagt en fri handel med
våben: skydevåben og samuraisværd.
Der var dermed ingen risiko for oprør og ikke megen kriminalitet.
Fra mongolske og sibiriske landmasser kom ofte barbar-fjender mod Kina, og
de byggede mur - som også er et symbol på kontrol i stil med Europas
bymure.
Interessen for fjerne udlande var minimal, fordi man ikke truedes af nogen
derfra, og man ikke fandt noget derfra, som var værd at importere.
Alligevel udsendte kejseren 1405-1420 en kæmpeflåde til alle sydasiatiske
kyster og Afrika med Zheng He som admiral, og man medbragte viden og
eksotiske dyr, og man gav gaver. Men man var ikke ude efter nyt land,
beskatning eller kolonisering.
Man ville imponere og blive klogere, -
- men det skræmte det traditionsbundne lederskab med de mange ny impulser,
som dette betød, og for at være på den sikre side mht oprør og indtrængen
udefra, stoppedes pludselig alle opdagelsesrejser og de enorme skibe
forfaldt (de var 7 gange længere end Columbus skibe og 2½ gange så brede,
som Columbus skib var langt=20 meter). Man forbød skibe med over to master.
Det er af endnu ældre dato, at kineserne gav handelsfolk lav rang,
sammenlignet med bønder, håndværkere og militært lederskab (samuraier,
kejser, shogun, embedsmænd).
Man var opslugt af risiko for hungersnød og derfor så man prangende varer
som farlig luksus.
Geografi skabte altså lukkethed og med det følger et vist forbud mod
nysgerrighed. Lederskab overvågede folket , og der var ingen lyst til at
bekymre sig om folkeoplysning anden end læsning og skrivning som øger
lydighed. Den ringe nysgerrighed er overraskende, når man ser på, hvor store
opfindelser Kina engang gjorde. Alligevel har man udviklet nogle
problemløsningsrutiner og en visdom, så man evnede et comeback, da man var
blevet totalsmadret i opiumskrigen, og dens hundred års efterfølgende
borgerkrige, og Mao og hans efterfølgere fik gennemført effektiv hård
hestekur, så det blev vinderland og rigt igen
|