/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Hvad ville der ske hvis den tabte brintbom~
Fra : Poul E Hansen


Dato : 13-11-08 16:23

Hvis man slår og sliber på den vil den så eksplodere eller forårsage
forurening?

 
 
Martin Andersen (14-11-2008)
Kommentar
Fra : Martin Andersen


Dato : 14-11-08 01:10

Poul E Hansen wrote:
> Hvis man slår og sliber på den vil den så eksplodere eller forårsage
> forurening?

Brintbomber detonerer ikke lige sådan uden videre. For det første kræver
det et enormt tryk at starte fusionsprocessen. Så stort at man bliver
nød til at bruge, eksempelvis en atombombe formet som en skal omkring
den. Den atombombe kræver så igen en detonator for at gå af. Alt i alt
ikke noget der går ved at man hamre eller slår på sprænghovedet og
bomben ikke er armeret.

Jeg ville være langt mere nervøs hvis jeg stødte på en glemt mine ved
vesterhavet :)

Bertel Lund Hansen (14-11-2008)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 14-11-08 01:14

Poul E Hansen skrev:

> Hvis man slår og sliber på den vil den så eksplodere eller forårsage
> forurening?

Hvis den ikke er armeret, tror jeg ikke den kan eksplodere. Jeg
aner dog ikke hvilken slags konventionelt sprængstof de bruger
til at initiere bomben.

Hvis man sliber sig ind til det radioaktive indhold, får man
radioaktiv forurening.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

Peter BP (14-11-2008)
Kommentar
Fra : Peter BP


Dato : 14-11-08 03:04

Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> wrote:

> Poul E Hansen skrev:
>
> > Hvis man slår og sliber på den vil den så eksplodere eller forårsage
> > forurening?
>
> Hvis den ikke er armeret, tror jeg ikke den kan eksplodere. Jeg
> aner dog ikke hvilken slags konventionelt sprængstof de bruger
> til at initiere bomben.

Såvidt vides på dene side af tastaturet bruges man en konventionel
atombombe for at starte fusionsprocessen.


>
> Hvis man sliber sig ind til det radioaktive indhold, får man
> radioaktiv forurening.



PS: SLog det op:

http://en.wikipedia.org/wiki/Hydrogen_bomb


citat:


The idea is thought to pertain specifically to the use of a fission
bomb "trigger" placed near an amount of fusion fuel, known as "staging",
and the use of "radiation implosion" to compress the fusion fuel before
igniting it. There are a number of other additions and variations to
this idea posited by different sources.

The first device to be based on this principle was detonated by the
United States in the "Ivy Mike" nuclear test in 1952. In the Soviet
Union, this design was known as Andrei Sakharov's "Third Idea". Similar
devices were developed by the United Kingdom, France and China though no
specific code names are known for their designs. The most powerful
thermonuclear device ever tested was the circa 50 megaton Soviet Tsar
Bomba test.[1][2]




--
"Another difference between Milton and myself is that everything
reminds Milton of the money supply. Well, everything reminds me of
sex, but I keep it out of the paper." - (attributed to Robert M. Solow)

Bertel Lund Hansen (14-11-2008)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 14-11-08 07:26

Peter BP skrev:

> > Hvis den ikke er armeret, tror jeg ikke den kan eksplodere. Jeg
> > aner dog ikke hvilken slags konventionelt sprængstof de bruger
> > til at initiere bomben.

> Såvidt vides på dene side af tastaturet bruges man en konventionel
> atombombe for at starte fusionsprocessen.

Det er rigtigt, og jeg glemte at lægge mærke til at der stod
"brintbombe" - men jeg ved ikke hvilket konventionelt sprængstof
de bruger til at initiere den fissionsbombe der skal initiere
fusionsbomben.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

Peter BP (15-11-2008)
Kommentar
Fra : Peter BP


Dato : 15-11-08 01:03

Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> wrote:

> Peter BP skrev:
>
> > > Hvis den ikke er armeret, tror jeg ikke den kan eksplodere. Jeg
> > > aner dog ikke hvilken slags konventionelt sprængstof de bruger
> > > til at initiere bomben.
>
> > Såvidt vides på dene side af tastaturet bruges man en konventionel
> > atombombe for at starte fusionsprocessen.
>
> Det er rigtigt, og jeg glemte at lægge mærke til at der stod
> "brintbombe" - men jeg ved ikke hvilket konventionelt sprængstof
> de bruger til at initiere den fissionsbombe der skal initiere
> fusionsbomben.

iflg. Wikipedia og det magasin der i 1979 offentliggjorde planerne om
Brintbomben, ganske almindeligt Uran 235 (overvejende).

--
"Another difference between Milton and myself is that everything
reminds Milton of the money supply. Well, everything reminds me of
sex, but I keep it out of the paper." - (attributed to Robert M. Solow)

Bertel Lund Hansen (16-11-2008)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 16-11-08 00:08

Peter BP skrev:

> > "brintbombe" - men jeg ved ikke hvilket konventionelt sprængstof
> > de bruger til at initiere den fissionsbombe der skal initiere
> > fusionsbomben.

> iflg. Wikipedia og det magasin der i 1979 offentliggjorde planerne om
> Brintbomben, ganske almindeligt Uran 235 (overvejende).

Uran er ikke konventionelt sprængstof.

Hvis man samler en bunke uran med kritisk masse (eller mere), så
starter der en atomeksplosion med det vuns. Så det gør man ikke.

Man lægger det i små blokke lidt væk fra hinanden i en beholder,
og så lægger man dynamit rundt omkring. Når dynamitten går af,
presses uranen sammen, og så starter atomeksplosionen. Der findes
et hav af forskellige måder at anbringe tingene på og lave den
konventionelle sprængning på.

Jeg skrev "dynamit" fordi det er velkendt og kan bruges, men hvad
det er i grønlandsbomben og hvor sprængfarligt det er, ved jeg
ikke.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

Johnny Andersen (16-11-2008)
Kommentar
Fra : Johnny Andersen


Dato : 16-11-08 00:23


"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:49luh416ch04s7p78glp9gjkjb8ietbsgi@news.stofanet.dk...
> Peter BP skrev:
>
>> > "brintbombe" - men jeg ved ikke hvilket konventionelt sprængstof
>> > de bruger til at initiere den fissionsbombe der skal initiere
>> > fusionsbomben.
>
>> iflg. Wikipedia og det magasin der i 1979 offentliggjorde planerne om
>> Brintbomben, ganske almindeligt Uran 235 (overvejende).
>
> Uran er ikke konventionelt sprængstof.


Perlsø, fatter intet.

> Hvis man samler en bunke uran med kritisk masse (eller mere), så
> starter der en atomeksplosion med det vuns. Så det gør man ikke.
>
> Man lægger det i små blokke lidt væk fra hinanden i en beholder,
> og så lægger man dynamit rundt omkring. Når dynamitten går af,
> presses uranen sammen, og så starter atomeksplosionen. Der findes
> et hav af forskellige måder at anbringe tingene på og lave den
> konventionelle sprængning på.

Som så igen skaber betingelserne for at fusion kan finde sted.
Man kan også bruger en "normalt" atomsprænghoved, som tændsats.
link: http://en.wikipedia.org/wiki/Little_Boy


> Jeg skrev "dynamit" fordi det er velkendt og kan bruges, men hvad
> det er i grønlandsbomben og hvor sprængfarligt det er, ved jeg
> ikke.

Peter Bjørn Perlsø, er på niveau med Bo Warming..

/Johnny



Peter BP (16-11-2008)
Kommentar
Fra : Peter BP


Dato : 16-11-08 01:49

Johnny Andersen <netsat_99@gmail.com> wrote:

> "Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> news:49luh416ch04s7p78glp9gjkjb8ietbsgi@news.stofanet.dk...
> > Peter BP skrev:
> >
> >> > "brintbombe" - men jeg ved ikke hvilket konventionelt sprængstof
> >> > de bruger til at initiere den fissionsbombe der skal initiere
> >> > fusionsbomben.
> >
> >> iflg. Wikipedia og det magasin der i 1979 offentliggjorde planerne om
> >> Brintbomben, ganske almindeligt Uran 235 (overvejende).
> >
> > Uran er ikke konventionelt sprængstof.
>
>
> Perlsø, fatter intet.
>
> > Hvis man samler en bunke uran med kritisk masse (eller mere), så
> > starter der en atomeksplosion med det vuns. Så det gør man ikke.
> >
> > Man lægger det i små blokke lidt væk fra hinanden i en beholder,
> > og så lægger man dynamit rundt omkring. Når dynamitten går af,
> > presses uranen sammen, og så starter atomeksplosionen. Der findes
> > et hav af forskellige måder at anbringe tingene på og lave den
> > konventionelle sprængning på.
>
> Som så igen skaber betingelserne for at fusion kan finde sted.
> Man kan også bruger en "normalt" atomsprænghoved, som tændsats.
> link: http://en.wikipedia.org/wiki/Little_Boy
>
>
> > Jeg skrev "dynamit" fordi det er velkendt og kan bruges, men hvad
> > det er i grønlandsbomben og hvor sprængfarligt det er, ved jeg
> > ikke.
>
> Peter Bjørn Perlsø, er på niveau med Bo Warming..
>
> /Johnny

Skal trolden hjem til mudderpølen? Smut dog over i
dk.snak.mudderkastning, der vil du nok føle dig mere hjemme end her.

--
"Another difference between Milton and myself is that everything
reminds Milton of the money supply. Well, everything reminds me of
sex, but I keep it out of the paper." - (attributed to Robert M. Solow)

Peter BP (16-11-2008)
Kommentar
Fra : Peter BP


Dato : 16-11-08 01:49

Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> wrote:

> Peter BP skrev:
>
> > > "brintbombe" - men jeg ved ikke hvilket konventionelt sprængstof
> > > de bruger til at initiere den fissionsbombe der skal initiere
> > > fusionsbomben.
>
> > iflg. Wikipedia og det magasin der i 1979 offentliggjorde planerne om
> > Brintbomben, ganske almindeligt Uran 235 (overvejende).
>
> Uran er ikke konventionelt sprængstof.

Jeg misforstod spørgsmålet.

Jeg kan ikke forstille mig at den konventielle ladning er anderledes for
Uranforsatsen i en fusionbombe end den skulle være for en almindelig
A-bombe. Hvorfor skulle den?

--
"Another difference between Milton and myself is that everything
reminds Milton of the money supply. Well, everything reminds me of
sex, but I keep it out of the paper." - (attributed to Robert M. Solow)

Bertel Lund Hansen (16-11-2008)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 16-11-08 11:09

Peter BP skrev:

> Jeg kan ikke forstille mig at den konventielle ladning er anderledes for
> Uranforsatsen i en fusionbombe end den skulle være for en almindelig
> A-bombe. Hvorfor skulle den?

Hvorfor tror du jeg mener at den skulle være det? Jeg sagde blot
at jeg ikke vidste hvad de bruger. Gør du?

Hvis du ikke vil bekræfte Johnny Andersens vurdering af dig, må
du forholde dig til hvad jeg skriver.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

Peter BP (16-11-2008)
Kommentar
Fra : Peter BP


Dato : 16-11-08 14:24

Hold da kæft en gang barnerumper man vågner op til....


Bertel Lund Hansen <unospamo@lundhansen.dk> wrote:

> Peter BP skrev:
>
> > Jeg kan ikke forstille mig at den konventielle ladning er anderledes for
> > Uranforsatsen i en fusionbombe end den skulle være for en almindelig
> > A-bombe. Hvorfor skulle den?
>
> Hvorfor tror du jeg mener at den skulle være det?

Har jeg sagt noget om hvad du mener? Nej, Bertel, det har jeg ikke.

> Jeg sagde blot
> at jeg ikke vidste hvad de bruger. Gør du?

Nej. Mit ræsonnement er bevaret ovenfor og det står dig frit for at
forholde dig til det. Er du ikke i stand til det, spar mig da for den
barnlige fnidder du ellers fører på banen her, på forhånd tak.

>
> Hvis du ikke vil bekræfte Johnny Andersens vurdering af dig, må
> du forholde dig til hvad jeg skriver.

Hvad denne Johnny mener er komplet ligegyldigt.


--
"Another difference between Milton and myself is that everything
reminds Milton of the money supply. Well, everything reminds me of
sex, but I keep it out of the paper." - (attributed to Robert M. Solow)

Poul E Hansen (13-11-2008)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 13-11-08 17:46

On 14 Nov., 01:13, Bertel Lund Hansen <unosp...@lundhansen.dk> wrote:

> Hvis man sliber sig ind til det radioaktive indhold, får man
> radioaktiv forurening.

Ja, for den indeholder vist en lille atombe, til at starte selve
brintbomben. Men ville en langsom udsivning af materiale fra sådan en
lille ikke-eksploderet a-bombe være særligt radioaktiv?

Peter BP (14-11-2008)
Kommentar
Fra : Peter BP


Dato : 14-11-08 03:04

Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:

> On 14 Nov., 01:13, Bertel Lund Hansen <unosp...@lundhansen.dk> wrote:
>
> > Hvis man sliber sig ind til det radioaktive indhold, får man
> > radioaktiv forurening.
>
> Ja, for den indeholder vist en lille atombe, til at starte selve
> brintbomben. Men ville en langsom udsivning af materiale fra sådan en
> lille ikke-eksploderet a-bombe være særligt radioaktiv?

Kommer an på halveringstidn af det fissile materiale.

--
"Another difference between Milton and myself is that everything
reminds Milton of the money supply. Well, everything reminds me of
sex, but I keep it out of the paper." - (attributed to Robert M. Solow)

Bertel Lund Hansen (14-11-2008)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 14-11-08 07:33

Poul E Hansen skrev:

> Ja, for den indeholder vist en lille atombe, til at starte selve
> brintbomben. Men ville en langsom udsivning af materiale fra sådan en
> lille ikke-eksploderet a-bombe være særligt radioaktiv?

Ja. Hvis der er brugt plutonium, er halveringstiden 24'110 år.
Hvis der er brugt uran-235, er halveringstiden 703'800'000 år.

Thulearbejderne kan fortælle om hvordan det er at blive udsat for
indholdet af en atombombe.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

Allan F (25-11-2008)
Kommentar
Fra : Allan F


Dato : 25-11-08 07:53


"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:un6qh45050qb4bp5vkovs2438914ngamp2@news.stofanet.dk...
> Poul E Hansen skrev:
>
>> Ja, for den indeholder vist en lille atombe, til at starte selve
>> brintbomben. Men ville en langsom udsivning af materiale fra sådan en
>> lille ikke-eksploderet a-bombe være særligt radioaktiv?
>
> Ja. Hvis der er brugt plutonium, er halveringstiden 24'110 år.
> Hvis der er brugt uran-235, er halveringstiden 703'800'000 år.


Med så lang halveringstid er det jo tydeligt, at radioaktiviteten er lav. Jo
kortere halveringstid, jo stærkere radioaktivitet.

Allan F



Poul E Hansen (16-11-2008)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 16-11-08 14:47

On 14 Nov., 01:09, Martin Andersen <d...@ikke.nu> wrote:
> Poul E Hansen wrote:
> > Hvis man slår og sliber på den vil den så eksplodere eller forårsage
> > forurening?
>
> Brintbomber detonerer ikke lige sådan uden videre. For det første kræver
> det et enormt tryk at starte fusionsprocessen. Så stort at man bliver
> nød til at bruge, eksempelvis en atombombe formet som en skal omkring
> den. Den atombombe kræver så igen en detonator

- spørgsmålet er hvordan atombomben kan sprænge. Måske er den lavet så
to masser af uran ved sammensætning når en kritisk masse. Eller ved at
der ved en ekplosion dannes et højt tryk i fx. uranet så
kerneprocesserne løber løbsk. Ved du hvordan bomben på Grønland er
fremstillet?

Bertel Lund Hansen (16-11-2008)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 16-11-08 23:09

Poul E Hansen skrev:

> Ved du hvordan bomben på Grønland er fremstillet?

Jeg ved hvordan brintbomer er lavet i princippet, og Martins
forklaring er stort set rigtig.

En fussionsproces kræver enorm energi for at blive sat i gang.
Derfor skal (ikke kan - der er ikke andre realistiske muligheder)
der bruges en fissionsbombe til at sætte fusionsprocessen i gang.

En fissionsproces starter spontant blot der er samlet radioaktivt
materiale i en klump der er større end den kritiske masse. Der
behøves ingen ydre påvirkning. Men da man ikke vil have at ens
laboratorium skal gå op i røg hver gang man har lavet en
atombombe, så samler man netop ikke det radioaktive stof, men
lægger det i mindre portioner i en beholder. Dem kan man sådan
set godt samle med håndkraft, men det er ikke tilrådeligt, og det
er svært at fjernstyre.

Derfor anbriger man noget konventionelt sprængstof uden om det
radioaktive materiale sådan at eksplosionen vil presse det
sammen. At der samtidig tilfører klumpen energi, er i princippet
ligegyldigt.

.... men ikke helt. Så snart fissionsprocessen er gået i gang,
spredes hele lortet for alle vinde, og så går processen i stå
(omend de frigjorte kræfter naturligvis har den effekt de nu har,
jf. Hiroshimabomben).

Man har så forsket i hvordan man kan lave spejle og dingenoter og
kraftigt sprængstof så klumpen holdes samlet så længe som muligt
- hvor 'længe' måles i mikrosekunder.

En almindelig atombombe (fissionsbombe) fyres altså af i to trin:

dynamit => atomeksplosion (fission)

og en brintbombe fyres af i tre trin:

dynamit => atomeksplosion (fission) => atomeksplosion (fusion)

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

Poul E Hansen (16-11-2008)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 16-11-08 15:34

On 16 Nov., 23:09, Bertel Lund Hansen <unosp...@lundhansen.dk> wrote:
> Poul E Hansen skrev:
>
> > Ved du hvordan bomben på Grønland er fremstillet?
>
> Jeg ved hvordan brintbomer er lavet i princippet, og Martins
> forklaring er stort set rigtig.

Muligvis, dog måtte han godt have uddybet det med detonatoren.
>
> En fussionsproces kræver enorm energi for at blive sat i gang.
> Derfor skal (ikke kan - der er ikke andre realistiske muligheder)
> der bruges en fissionsbombe til at sætte fusionsprocessen i gang.

Og det var den jeg spurgte til - hvordan abomben (ville kunne)
startes.

>
> En fissionsproces starter spontant blot der er samlet radioaktivt
> materiale i en klump der er større end den kritiske masse. Der
> behøves ingen ydre påvirkning. Men da man ikke vil have at ens
> laboratorium skal gå op i røg hver gang man har lavet en
> atombombe, så samler man netop ikke det radioaktive stof, men
> lægger det i mindre portioner i en beholder. Dem kan man sådan
> set godt samle med håndkraft, men det er ikke tilrådeligt, og det
> er svært at fjernstyre.
>
> Derfor anbriger man noget konventionelt sprængstof uden om det
> radioaktive materiale sådan at eksplosionen vil presse det
> sammen. At der samtidig tilfører klumpen energi, er i princippet
> ligegyldigt.

I følge http://da.wikipedia.org/wiki/Atombombe findes der både en
kritisk masse og en kritisk tæthed. det sidste ville kunne opnås selv
med en ikke kritisk masse. Eller man kan sige at den kritiske masse er
mindre jo mere sammenpressede atomerne er.

Jesper (22-11-2008)
Kommentar
Fra : Jesper


Dato : 22-11-08 21:52

Poul E Hansen <ook@ofir.dk> wrote:

> Hvis man slår og sliber på den vil den så eksplodere eller forårsage
> forurening?

Nu blev alle fire bomber slået i småstykker, men da B-52erens 100.000 l
brændstof brød i brand på isen, smeltede det hul ned til havet og
resterne af den ene bombe er havnet på havets bund. Derudover bruges der
tritium til at booste atombomben der udgør brintbombens 1. trin, der
dernæst antænder 2. trin, selve brintbomben. Tritium har en
halveringstid på 12 år, så det er der stort set intet tilbage af og uden
boosting kommer atombomben ikke op i det tryk og de temperaturer der
skal til at antænde andet trin.
--
Jesper
A dollar in aid to the third world not spend on
family planning is a dollar wasted!
htp://theextract.blogspot.com/

Poul E Hansen (24-11-2008)
Kommentar
Fra : Poul E Hansen


Dato : 24-11-08 15:38

On 22 Nov., 21:51, spambus...@users.toughguy.net (Jesper) wrote:
> Poul E Hansen <o...@ofir.dk> wrote:
>
> > Hvis man slår og sliber på den vil den så eksplodere eller forårsage
> > forurening?
>
> Nu blev alle fire bomber slået i småstykker,

Ved man det?


men da B-52erens 100.000 l
> brændstof brød i brand på isen, smeltede det hul ned til havet og
> resterne af den ene bombe er havnet på havets bund. Derudover bruges der
> tritium til at booste atombomben der udgør brintbombens 1. trin, der
> dernæst antænder 2. trin, selve brintbomben. Tritium har en
> halveringstid på 12 år, så det er der stort set intet tilbage af og uden
> boosting kommer atombomben ikke op i det tryk og de temperaturer der
> skal til at antænde andet trin.

Mon tritium var noget af det der gjorde oprydningsarbejderne syge?

Allan F (25-11-2008)
Kommentar
Fra : Allan F


Dato : 25-11-08 07:57


"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:213e068b-b6a8-46ee-a3b7-

>Mon tritium var noget af det der gjorde oprydningsarbejderne syge?

Nix - det er kemisk som almindelig brint, og blæser væk. Desuden er det ikke
særlig radioaktivt. Henfalder ved beta-henfald og stoppes af f.eks. 1/8 mm
kød, eller et stykke papir eller et par centimeter luft.

Allan F



Allan F (25-11-2008)
Kommentar
Fra : Allan F


Dato : 25-11-08 07:51


"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:48065db3-2a02-46b3-b66a-2a86d8002f3d@x16g2000prn.googlegroups.com...
Hvis man slår og sliber på den vil den så eksplodere eller forårsage
forurening?

For at kernevåbnet skal kunne sprænges, skal elektronikken der giver strøm
til detonatorerne modtage en kodet impuls, der indeholder timingen til
detonatorerne - det kaldes single-point safety. Det betyder, at hvis en
enkelt detonator springer ved en fejl, så vil det konventionelle sprængstof
omkring plutonium-ladningen godt nok detonere, men det vil ikke give den
nøje beregnede og ganske nødvendige præcise form på kompressionen af det
fissionable materiale som er absolut nødvendig for at sætte kerneprocessen
igang. Single-point safety har været et krav siden det første fusionsvåben
blev konstrueret.

"Little Boy" havde ikke denne feature, fordi det var et U235 kanon-type
våben. Faktisk var det så usikkert, at en tekniker undervejs i bombeflyet
måtte installere en kordit-ladning bag U235-"kuglen", fordi de ikke turde
have drivladningen installeret før sidste øjeblik. Hvis de havde tabt
"Little Boy" og den havde landet på snuden, var de ret sikre på at bomben
ville detonere, fordi kuglen ville slynges ind i målet og gøre ladningen
superkritisk. Denne bombe er den eneste U235-atombombe der nogensinde er
produceret. Det er meget mere økonomisk at brænde U235 i en reaktor, og
udvinde det producerede plutonium, for en kerneladning kan skabes med så
lidt som ca. 6 kg plutonium. Med U235 skal man op i omegnen af 60 kg.

I moderne kernevåben er der en meget præcist formet sprængladning, bestående
af forskellige sprængstoffer med forskellige detonationshastigheder omkring
plutoniummet. De ledninger, der fører strømmen frem til detonatorerne har
forskellig længde, og tidsforskellen i strømpulsens bevægelse ned langs
disse ledninger, sammen med udformningen af sprængstoffet, er nok til at
elektronikken skal tage højde for dette. Derfor kan et kernevåben ikke
starte en kernereaktion bare fordi en mekaniker taber sin vinkelsliber ned i
æsken. Men der vil stadig blive spredt en del pulveriseret plutonium over en
større område. Og det er (meget) lidt radioaktivt men ekstremt giftigt. Det
binder sig til fosfatgrupper i cellerne, og stopper energistofskiftet.

Når våbnet er samlet (det konventionelle sprængstof er detoneret og har
komprimeret plutoniummet) skal kerneprocessen sættes i gang. Plutonium er
ikke særlig god til at indlede spontan fission, modsat U235, så derfor
tilføjes der neutroner i midten af plutoniummet. Der er adskillige
teknikker, som øger ydelsen, ved at øge antallet af neutroner på det helt
rigtige tidspunkt. For at få den højeste ydelse i den begrænsede tid våbnet
er tilstrækkeligt samlet til at udvikle energi, er det vigtigt at starte med
så mange kernespaltninger som overhovedet muligt. Hvis der er tid til 30
fordoblinger, og man starter med 1, så udvikles der 2 milliarder fissioner.
Det er ikke ret meget. Hvis man derimod starter med 1 milliard, så udvikles
der 2 milliarder milliarder fissioner, og det er jo væsentlig mere.

Hvis plutoniummet gennemfører en kernereaktion, som det er designet til,
ledes en del af energien til de(n) sekundære ladning, som indeholder
lithiumhydrid og deuterium og tritium. Ved hjælp af ekstremt kompliceret
fysik bruges energien til at opvarme og komprimere disse materialer omkring
en stav af plutonium. Denne plutoniumstav indleder fission, og opvarmer og
komprimerer fusionsladningen til det punkt hvor fusionen starter. Fusionen
har et voldsomt overskud af neutroner, normalt bruges til at fissionere en
kappe af U238, lagt omkring hele mekanismen.

De væsentlige farer ved et så gammelt våben er, hvis man skiller det ad uden
den nødvendige viden, og på en eller anden måde introducerer noget strøm på
det forkerte sted, så KAN det primære sprængstof detonere, men der vil IKKE
ske en kernereaktion. Derimod vil der spredes store mængder meget giftigt
plutonium, samt beryllium som heller ikke er ufarligt. Og sprængeffekten af
det primære sprængstof er heller ikke at neglicere. Fra 10 kilo og op til
måske 50 kg meget højeksplosivt sprængstof er jo aldrig rart at være i
nærheden af. Det tritium, der bruges til at booste fissionen med, og som
bruges i brændstof i fusionsladningen har en halveringstid på omkring 11 år,
og henfalder ved udsendelse af beta-stråling til helium-3 (2 protoner og kun
een enkelt neutron). Det er en fissions-bremse, fordi det opsluger
neutroner.

Der kan altså ikke ske en kernereaktion, men der er en stor lokal fare for
eksplosion og spredning af stærkt giftige materialer i omegnen.

Allan F



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177458
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408158
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste