---

hejsa

Vi har på arbejdet diskuteret følgende:

Hvis vi har en bil der kører på et stykke asfaldteret vej som er een
stor vægt med 100 km/t vil vægten så vise det samme som hvis den holdt
stille på vægten?
Og hvad hvis den kører fx 300 km/t?
Og til sidst hvad sker der med vægten når bilen nærmer sig lysets
hastighed?

Det tages udgangspunkt i at bilen kører i et vakum.

mvh

Anders

---

<ahbrandt@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:62e65d0b-a8c9-42b1-bb7f-bf27c73d877f@a3g2000prm.googlegroups.com...
hejsa

Vi har på arbejdet diskuteret følgende:

Hvis vi har en bil der kører på et stykke asfaldteret vej som er een
stor vægt med 100 km/t vil vægten så vise det samme som hvis den holdt
stille på vægten?
Og hvad hvis den kører fx 300 km/t?
Og til sidst hvad sker der med vægten når bilen nærmer sig lysets
hastighed?

Det tages udgangspunkt i at bilen kører i et vakum.

>

Mener du at "inertien" hen over jordens kugle flade vil betyde vægtændring?

ellers, mon ikke der sker det samme som hvis den stod på et rullebånd,
i en vakumkasse, og speedometret viste 100km/t, eller 300 km/t?

---

On Nov 6, 12:28 pm, "/Peter" <p...@wer.nn> wrote:
> <ahbra...@gmail.com> skrev i en meddelelsenews:62e65d0b-a8c9-42b1-bb7f-bf27c73d877f@a3g2000prm.googlegroups.com...
> hejsa
>
> Vi har på arbejdet diskuteret følgende:
>
> Hvis vi har en bil der kører på et stykke asfaldteret vej som er een
> stor vægt med 100 km/t vil vægten så vise det samme som hvis den holdt
> stille på vægten?
> Og hvad hvis den kører fx 300 km/t?
> Og til sidst hvad sker der med vægten når bilen nærmer sig lysets
> hastighed?
>
> Det tages udgangspunkt i at bilen kører i et vakum.
>
>
>
> Mener du at  "inertien" hen over jordens kugle flade vil betyde vægtændring?
>
> ellers,  mon ikke der sker det samme som hvis den stod på et rullebånd,
> i en vakumkasse, og speedometret viste 100km/t, eller  300 km/t?

Der vi diskuterede var om en høj fart ville gøre at bilens fart henad
vejen ville gøre at tyngkraften ikke ville kunne "nå" at udøve al
kraften ned mod vejen i en sådan grad at vægten ikke ville blive
mindre.

---

>Der vi diskuterede var om en høj fart ville gøre at bilens fart henad
>vejen ville gøre at tyngkraften ikke ville kunne "nå" at udøve al
>kraften ned mod vejen i en sådan grad at vægten ikke ville blive
>mindre.

I fysikken afbilder man normalt de forskellige kræfter som vektorer.
En bil der holder stille tegnes som en bil med en pil under sig som peger
nedad (= tyngdekraften).
En bil der kører, får en vektor mere: En pil der peger fremad foran bilen (=
kraften fra motoren).

Pilen under bilen bliver ikke mindre af at der sættes en pil mere på bilen
foran.

Mvh
Mads Aggerholm

---

"Mads Aggerholm" <mads001@hotFJERNmail.com> skrev i en meddelelse
news:49142cd6$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>>Der vi diskuterede var om en høj fart ville gøre at bilens fart henad
>>vejen ville gøre at tyngkraften ikke ville kunne "nå" at udøve al
>>kraften ned mod vejen i en sådan grad at vægten ikke ville blive
>>mindre.
>
> I fysikken afbilder man normalt de forskellige kræfter som vektorer.
> En bil der holder stille tegnes som en bil med en pil under sig som peger
> nedad (= tyngdekraften).
> En bil der kører, får en vektor mere: En pil der peger fremad foran bilen
> (= kraften fra motoren).
>
> Pilen under bilen bliver ikke mindre af at der sættes en pil mere på bilen
> foran.


Så hvis bilen var en flyvemaskine,
så fik den bare en ny pil opad

---

/Peter skrev:

> Så hvis bilen var en flyvemaskine,
> så fik den bare en ny pil opad

Tæt på. Den fremadrettede ville under påvirkning af trykket mod
luften få retning skråt opad, og den ville så blive opløst i to
komponenter: en lige fremadrettet (ikke så lang som motorkraften
egentlig berettiger til) samt en opadrettet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"/Peter" <pgh@wer.nn> skrev i en meddelelse
news:49142df3$0$56794$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Så hvis bilen var en flyvemaskine,
> så fik den bare en ny pil opad
Præcis!

---

"Henrik Eriksen" <henrik_erik@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:491445bb$0$15872$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "/Peter" <pgh@wer.nn> skrev i en meddelelse
> news:49142df3$0$56794$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> Så hvis bilen var en flyvemaskine,
>> så fik den bare en ny pil opad
> Præcis!

Måske og næsten...som Bertel skriver.

Men spørgsmålet er nu bliver BILEN til en FLYVEMASINE
hvis man sætter en pil OP på den?

---

/Peter skrev:

> Men spørgsmålet er nu bliver BILEN til en FLYVEMASINE
> hvis man sætter en pil OP på den?

En bil bliver ikke til en flyvemaskine medmindre det er sådan et
amfibiefartøj der kan folde vinger ud.

En bil der kommer ud for for høj opdrift, flyver ikke op i luften
permanent. Den løftes fra jorden og falder så ned igen på en
ukontrollabel måde.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

/Peter <pgh@wer.nn> wrote:

> "Henrik Eriksen" <henrik_erik@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:491445bb$0$15872$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> >
> > "/Peter" <pgh@wer.nn> skrev i en meddelelse
> > news:49142df3$0$56794$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> >>
> >> Så hvis bilen var en flyvemaskine,
> >> så fik den bare en ny pil opad
> > Præcis!
>
> Måske og næsten...som Bertel skriver.
>
> Men spørgsmålet er nu bliver BILEN til en FLYVEMASINE
> hvis man sætter en pil OP på den?

Ikke mere end at fartstriber gør en skoda til en F1 racer.

--
"Another difference between Milton and myself is that everything
reminds Milton of the money supply. Well, everything reminds me of
sex, but I keep it out of the paper." - (attributed to Robert M. Solow)

---

Henrik Eriksen wrote:

>
> "/Peter" <pgh@wer.nn> skrev i en meddelelse
> news:49142df3$0$56794$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> Så hvis bilen var en flyvemaskine,
>> så fik den bare en ny pil opad
> Præcis!

Det er nu ikke heeelt rigtigt i alle tilfælde.
Veyron f.eks., laver mere en pil nedad i stedet for opad.

Jeg Googlede lidt og fandt dette her eksempel:
<http://www.bugatti.com/en/veyron-16.4/technology.html>
......
The Veyron reaches velocities that would literally lift the car off the
ground ? if it weren?t for its ingenious aerodynamics, which keeps it
firmly on the road even at full speed. Adjusting the back spoiler, reducing
ground clearance, opening and closing the lids ? it all adds to the perfect
balance between propulsion and downforce
......
bemærk _downforce_ samt indledning.

Samme gælder formel I 'dytter' og lignende.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

/Peter <pgh@wer.nn> wrote:

> "Mads Aggerholm" <mads001@hotFJERNmail.com> skrev i en meddelelse
> news:49142cd6$0$15880$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> >
> >>Der vi diskuterede var om en høj fart ville gøre at bilens fart henad
> >>vejen ville gøre at tyngkraften ikke ville kunne "nå" at udøve al
> >>kraften ned mod vejen i en sådan grad at vægten ikke ville blive
> >>mindre.
> >
> > I fysikken afbilder man normalt de forskellige kræfter som vektorer.
> > En bil der holder stille tegnes som en bil med en pil under sig som peger
> > nedad (= tyngdekraften).
> > En bil der kører, får en vektor mere: En pil der peger fremad foran bilen
> > (= kraften fra motoren).
> >
> > Pilen under bilen bliver ikke mindre af at der sættes en pil mere på bilen
> > foran.
>
>
> Så hvis bilen var en flyvemaskine,
> så fik den bare en ny pil opad

Måske pedanteri, men ikke direkte; den opadrettede komponent skyldes Hr.
Bernoulli, som kommer til stede, når luft bevæger sg over kurve flader,
som de gør når motoren driver flyet fremad.

--
"Another difference between Milton and myself is that everything
reminds Milton of the money supply. Well, everything reminds me of
sex, but I keep it out of the paper." - (attributed to Robert M. Solow)

---

Mads Aggerholm wrote:

> En bil der kører, får en vektor mere: En pil der peger fremad foran bilen
> (= kraften fra motoren).

Og en der peger bagud (luftmodstand, friktion mv.). Kører bilen med konstant
hastighed, er der jo ikke nogen samlet kraft på den.


--
Henry Vest

---

Henry Vest skrev:
> Mads Aggerholm wrote:
>
>> En bil der kører, får en vektor mere: En pil der peger fremad foran bilen
>> (= kraften fra motoren).
>
> Og en der peger bagud (luftmodstand, friktion mv.). Kører bilen med konstant
> hastighed, er der jo ikke nogen samlet kraft på den.
>
>
Ja, og en der peger opad, reaktionskraften fra underlaget, som udligner
tyngdekraften,

jhp

---

<ahbrandt@gmail.com> Hvis vi har en bil der kører på et stykke asfaldteret
vej som er een
> stor vægt med 100 km/t vil vægten så vise det samme som hvis den holdt
> stille på vægten?
> Og hvad hvis den kører fx 300 km/t?
> Og til sidst hvad sker der med vægten når bilen nærmer sig lysets
> hastighed?
>
> Det tages udgangspunkt i at bilen kører i et vakum.

Hvis det er en bil med benzinmotor, vil massen være konstant uanset farten -
hvis det vel at mærke foregår i vacuum og forbrændingsprodukter mv. opsamles
i bilen (man skal også se bort fra evt. gnidningsvarme mod vejen, hvor imod
gnidningsvarme i lejer og aksler ikke betyder noget).
Hvis det fx er en sporvogn, vil massen blive større efterhånden, som bilen
nærmer sig lysets hastighed.

Hilsen Regnar Simonsen

---

Regnar Simonsen skrev:

> Hvis det fx er en sporvogn, vil massen blive større efterhånden, som bilen
> nærmer sig lysets hastighed.

Kan man virkelig uddrage dette overraskende resultat af
relativitetsteorien?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen"

> Regnar Simonsen skrev:
>
>> Hvis det fx er en sporvogn, vil massen blive større efterhånden, som
>> bilen
>> nærmer sig lysets hastighed.
>
> Kan man virkelig uddrage dette overraskende resultat af
> relativitetsteorien?

Ja.

En almindelig bil, som kører hurtigere og hurtigere får større kinetisk
energi og dermed større masse - men! - energien kommer fra den kemiske
energi i benzinen; ved forbrændingen bliver denne energi lige så meget
mindre som den kinetiske energi bliver større. Dermed forbliver både masse
og vægt konstant.

Med en sporvogn er det anderledes.
Den får tilført energi via elektriske ledninger - og dermed vil dens masse
(og også vægt) øges med større hastighed: dm = dE/c².

Hilsen Regnar Simonsen

---

Regnar Simonsen skrev:

> >> Hvis det fx er en sporvogn, vil massen blive større efterhånden, som
> >> bilen nærmer sig lysets hastighed.

> > Kan man virkelig uddrage dette overraskende resultat af
> > relativitetsteorien?

> Ja.

En sporvogn får større masse hvis en bil kører med lysets
hastighed?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Regnar Simonsen skrev:
>
>>>> Hvis det fx er en sporvogn, vil massen blive større efterhånden, som
>>>> bilen nærmer sig lysets hastighed.
>
>>> Kan man virkelig uddrage dette overraskende resultat af
>>> relativitetsteorien?
>
>> Ja.
>
> En sporvogn får større masse hvis en bil kører med lysets
> hastighed?
>
Stakkels flue.

---

"Bertel Lund Hansen"
> En sporvogn får større masse hvis en bil kører med lysets hastighed?

Ja - hvis bilen er inde i sporvognen

Hilsen Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> skrev i meddelelsen
news:491624a1$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Bertel Lund Hansen"
>> En sporvogn får større masse hvis en bil kører med lysets hastighed?
>
> Ja - hvis bilen er inde i sporvognen
>
> Hilsen Regnar Simonsen

Hvem ved om bilens metal kan eksistere når 1/10 af lysets hastighed er
nåett?

Så spørgsmålet er absurd

Det er end ikke lykkedes at få metal til at bevæge sig 1/99 af lysets
hastighed


Ondskabsfuld jobskabelse ffor at fattiggøre skatteydere er eneste bevæggrund
til disse spekulationer

ENTEN viser det sig at alt kan bevæge sig med lyshastighed eller hurtigere
hvis tro omdette som maxhastighed er overtro som Einstein fandt på ud af den
blå luf

ELLER der sker vildt magisk overnaturmirakel når vi når hastigheden med en
raket

Fik Albert ideen pr åbenbaring ?

---

> Regnar Simonsen skrev:
>
>> >> Hvis det fx er en sporvogn, vil massen blive større efterhånden, som
>> >> bilen nærmer sig lysets hastighed.
>

Monikke det er vægten der øges ? Massen er den samme uanset hastighed

"Massen" er mængden af stof, dvs. antallet af atomer i et legeme.
"Vægten" er tyngdekraftens træk i samme.

Finanskrise eller ej.....
Jens.

---

Solarmax skrev:

> >> >> Hvis det fx er en sporvogn, vil massen blive større efterhånden, som
> >> >> bilen nærmer sig lysets hastighed.

> Monikke det er vægten der øges ?

Også den, men det er primært massen der øges.

> Massen er den samme uanset hastighed

Nej. Det følger af relativitetsteorien. Massen er kun
tilsyneladende konstant ved de hastigheder det er muligt at opnå
med almindelige genstande (modsat atomare partikler) fordi
forøgelsen er ekstremt lille.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Regnar Simonsen wrote:
> En almindelig bil, som kører hurtigere og hurtigere får større
> kinetisk energi og dermed større masse - men! - energien kommer fra
> den kemiske energi i benzinen; ved forbrændingen bliver denne energi
> lige så meget mindre som den kinetiske energi bliver større. Dermed
> forbliver både masse og vægt konstant.

Jeg tror Einstein ville være blevet forbløffet. Det har han slet ikke taget
hensyn til i følgende formel:

M= m/(1-sqrt(v²/c²)

I øvrigt synes jeg, at der mangler nogle andre væsentlige betragtninger i
denne sjove diskussion. Undvigelseshastigheden er som bekendt 11,2 km/s ved
jordens overflade. Når denne hastighed nås, kan jeg ikke se, at der kan være
tale om at bilen giver udslag på en vægt. Desuden vil der så vidt jeg kan se
allerede ske dette ved ca. 7,5 km/s, hvor der kan opretholdes en bane rundt
om jorden.

Det kan let efterprøves ved at benytte Keplers tredje lov.

--
Kurt Lund

---

Kurt Lund wrote:

> M= m/(1-sqrt(v²/c²)

Der mangler lige afslutningstegn: M= m/(1-sqrt(v²/c²))

--
Kurt Lund

---

"Kurt Lund"
> Jeg tror Einstein ville være blevet forbløffet. Det har han slet ikke
> taget hensyn til i følgende formel:
>
> M= m/(1-sqrt(v²/c²)

Det tror jeg nu ikke Einstein ville.
Den relativistiske masse er et andet mål for den samlede energi i et
begrænset system.
Det er rigtigt, at en genstand som øger sin hastighed også øger sin
kinetiske energi - og dermed massen. Massestigningen udregnes med den givne
formel.
Men den tilførte energi skal jo komme et sted fra.
Hvis energien kommer fra kemiske processer, mister stofferne en masse, som
præcis svarer til den, som genstanden modtager.
Da der i et lukket system er energibevarelse, vil den samlede masse heller
ikke ændre sig.

Tankeeksperiment:
Lad bilen køre inde i en lukket kasse. Kassen står på en vægt.
Hvis kassen er isoleret, vil massen af kasse med indhold være konstant. Hvis
bilen kører hurtigere, øges dens masse - samtidigt mindskes massen af den
anvendte energikilde. Hvis energikilden er en del af bilen - fx et
elbatteri, vil bilen ikke øge sin masse.

For chaufføren vil massen af bilen til gengæld blive mindre, jo hurtigere
den kører. Hvis den kører med næsten lysets hastighed, vil massen set fra
chaufførens synspunkt (hvilemassen) være ca. 0 - og ved lysets hastighed
præcis 0 (hvilket altså gælder for fotoner, som har en hvilemasse på 0, men
en relativistisk masse større end 0).

Man kan altid diskutere, hvilken masse som er mest "virkelig" - hvilemassen
eller den relativistiske masse. Den sidste er dog den, som man vil måle,
hvis genstanden fx placeres på en vægt.

Hilsen Regnar Simonsen

---

ahbrandt skrev bl.a:
> Peter wrote:
....
>>> Hvis vi har en bil der kører på et stykke asfaldteret vej som er een
>>> stor vægt med 100 km/t vil vægten så vise det samme som hvis den holdt
>>> stille på vægten?
>>> Og hvad hvis den kører fx 300 km/t?
>>> Og til sidst hvad sker der med vægten når bilen nærmer sig lysets
>>> hastighed?
>>>
>>> Det tages udgangspunkt i at bilen kører i et vakum.
>>
>> Mener du at  "inertien" hen over jordens kugle flade vil betyde vægtændring?
>>
>> ellers,  mon ikke der sker det samme som hvis den stod på et rullebånd,
>> i en vakumkasse, og speedometret viste 100km/t, eller  300 km/t?
>
> Der vi diskuterede var om en høj fart ville gøre at bilens fart henad
> vejen ville gøre at tyngkraften ikke ville kunne "nå" at udøve al
> kraften ned mod vejen i en sådan grad at vægten ikke ville blive
> mindre.

Bemærk at der er forskel på bilens vægt og masse.

Massen øger med hastigheden og går mod uendelig ved lysets hasighed.
Vægten udtrykker den belastning bilen har på omgivelserne (vejen/vægten),
og når bilen bevæger sig har retningsændringer betydning for vægten.

Ved 300 km/t vil masseforøgelsen være nærmest umålelig,
mens vægtændringen kan være ødelæggende hvis vejen eller hjulene er ujævne,
og de mindste ujævnheder vil også kunne mærkes ved øget hastighed.

Hurtige biler belaster mere end langsomme biler,
men f.eks is på en sø kan bedre tåle at man flytter vægten rundt.

---

Pettersen;Roald skrev:

> Ved 300 km/t vil masseforøgelsen være nærmest umålelig,
> mens vægtændringen kan være ødelæggende hvis vejen eller
> hjulene er ujævne, og de mindste ujævnheder vil også kunne
> mærkes ved øget hastighed.
>
> Hurtige biler belaster mere end langsomme biler,
> men f.eks is på en sø kan bedre tåle at man flytter vægten
> rundt.

Jeg forstår "næsten" ikke en brik af jeres diskussion.
Men i stedet vil jeg her komme med et nyt spørgsmål:

Du sidder i en bil, som kan køre op til 300 km/h, og du
får at vide at der længere fremme på den lige vej er
opstået et brud i vejbanen, som er flere meter dybt
og præcis én meter stort (fra kant til kant).

Hvilken hastighed mellem 1 og 300 km/h vil du vælge at
"hoppe over" det meterstore brud i vejbanen med?

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

- jeg ville jokke på sømmet!

---

Herluf Holdt, 3140 skrev bl.a:
....
> Hvilken hastighed mellem 1 og 300 km/h vil du vælge at
> "hoppe over" det meterstore brud i vejbanen med?

55 km/t

---

Herluf Holdt, 3140 skrev:

> Hvilken hastighed mellem 1 og 300 km/h vil du vælge at
> "hoppe over" det meterstore brud i vejbanen med?

Hvis man regner med at dækkene kan tåle at falde 2 cm under
vejbanens niveau, kan vi beregne den mindste hastighed der er
nødvendig.

0,02 = ½ * 10 * t^2 <=>
t =~ 0,063

1 meter kørt på 0,063 sek. svarer til ca. 57 km/t.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <unospamo@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
news:fe0fh4tbnfgbtk61sakqk3gaajec7396v0@news.stofanet.dk...
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> Hvilken hastighed mellem 1 og 300 km/h vil du vælge at
>> "hoppe over" det meterstore brud i vejbanen med?
>
> Hvis man regner med at dækkene kan tåle at falde 2 cm under
> vejbanens niveau, kan vi beregne den mindste hastighed der er
> nødvendig.
>
> 0,02 = ½ * 10 * t^2 <=>
> t =~ 0,063
>
> 1 meter kørt på 0,063 sek. svarer til ca. 57 km/t.

Spørgsmålet er hvorledes hjulophænget fungerer under disse betingelser.
Jeg gætter på at du godt kan risikere at gå i afgrunden

Mvh
Martin

---

Herluf Holdt, 3140 <herlufholdtFJERN@privat.dk> wrote:

> Pettersen;Roald skrev:
>
> > Ved 300 km/t vil masseforøgelsen være nærmest umålelig,
> > mens vægtændringen kan være ødelæggende hvis vejen eller
> > hjulene er ujævne, og de mindste ujævnheder vil også kunne
> > mærkes ved øget hastighed.
> >
> > Hurtige biler belaster mere end langsomme biler,
> > men f.eks is på en sø kan bedre tåle at man flytter vægten
> > rundt.
>
> Jeg forstår "næsten" ikke en brik af jeres diskussion.
> Men i stedet vil jeg her komme med et nyt spørgsmål:
>
> Du sidder i en bil, som kan køre op til 300 km/h, og du
> får at vide at der længere fremme på den lige vej er
> opstået et brud i vejbanen, som er flere meter dybt
> og præcis én meter stort (fra kant til kant).
>
> Hvilken hastighed mellem 1 og 300 km/h vil du vælge at
> "hoppe over" det meterstore brud i vejbanen med?

300 km/t for bilen og - 1000 km/t for vejen ;)


--
"Another difference between Milton and myself is that everything
reminds Milton of the money supply. Well, everything reminds me of
sex, but I keep it out of the paper." - (attributed to Robert M. Solow)

---

ahbrandt@gmail.com skrev:

> Hvis vi har en bil der kører på et stykke asfaldteret vej som er een
> stor vægt med 100 km/t vil vægten så vise det samme som hvis den holdt
> stille på vægten?

Der er sammenhæng mellem energi og masse. Når bilen kører, har den
større kinetisk energi, og er derfor tungere. Jo, hurtigere den
kører, jo tungere bliver den. Ændringen vil dog vil dog være så lille,
at det ikke er praktisk muligt at veje.


> Og til sidst hvad sker der med vægten når bilen nærmer sig lysets
> hastighed?

Så nærmer vægten sig uendelig.


Ivar Magnusson

--
Bruger du Outlook Express?
Se her, hvad den gratis MesNews kan:
http://LexInfo.dk/MesNews/

---

Ivar <dild@[nozpam]webspeed.dk> wrote:

> ahbrandt@gmail.com skrev:
>
> > Hvis vi har en bil der kører på et stykke asfaldteret vej som er een
> > stor vægt med 100 km/t vil vægten så vise det samme som hvis den holdt
> > stille på vægten?
>
> Der er sammenhæng mellem energi og masse. Når bilen kører, har den
> større kinetisk energi, og er derfor tungere. Jo, hurtigere den
> kører, jo tungere bliver den. Ændringen vil dog vil dog være så lille,
> at det ikke er praktisk muligt at veje.

Ved ikke-relativistiske omstændigheder, ja. Mere relevant er som nævnt
andetsteds at hastigheden er høj nok til at nærme sig
undslippelseshastigheden for jorden, eller at hastigheden skaber et
undertryk under bilen, som vil suge bilen imod jorden (= vores enorme
hypotetiske vægt) og dermed få bilen til at synes tungere.

>
>
> > Og til sidst hvad sker der med vægten når bilen nærmer sig lysets
> > hastighed?
>
> Så nærmer vægten sig uendelig.
>
>
> Ivar Magnusson

Det er vist kun noget man skal frygte hvis man betaler vægtafgift ;)


--
"Another difference between Milton and myself is that everything
reminds Milton of the money supply. Well, everything reminds me of
sex, but I keep it out of the paper." - (attributed to Robert M. Solow)

---

<ahbrandt@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:62e65d0b-a8c9-42b1-bb7f-bf27c73d877f@a3g2000prm.googlegroups.com...
hejsa

Vi har på arbejdet diskuteret følgende:

Hvis vi har en bil der kører på et stykke asfaldteret vej som er een
stor vægt med 100 km/t vil vægten så vise det samme som hvis den holdt
stille på vægten?
Og hvad hvis den kører fx 300 km/t?
Og til sidst hvad sker der med vægten når bilen nærmer sig lysets
hastighed?

Det tages udgangspunkt i at bilen kører i et vakum.



Kan dæk få friktion med asfalt over L_ Y_DENS hastighed?

Skift emne til raket

Bernoullikræfter vil hindre bilen at veje ned mod vejen

Den slår smut og fladmases måske

Længe før lydhast

---

"Mads Aggerholm" <mads001@hotFJERNmail.com> writes:

> I fysikken afbilder man normalt de forskellige kræfter som vektorer.

Enig, jeg har lært at lave en frit legemediagram.

> En bil der kører, får en vektor mere: En pil der peger fremad foran bilen (=
> kraften fra motoren).

Sådan ville jeg ikke lave det. Når bilen snittes ud af verden vil der
være et snit mellem dæk og vej. Den fremadrettede kraft kommer herfra
grundet friktionen. Den er så et resultat af motorkraft, tyngdekraft mm.


--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.web.mek.dtu.dk/Staff/be/be.html
http://www.rugbyklubben-speed.dk

---

<ahbrandt@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:62e65d0b-a8c9-42b1-bb7f-bf27c73d877f@a3g2000prm.googlegroups.com...
hejsa

>Vi har på arbejdet diskuteret følgende:
>Hvis vi har en bil der kører på et stykke asfaldteret vej som er een
>stor vægt med 100 km/t vil vægten så vise det samme som hvis den holdt
>stille på vægten?
>Og hvad hvis den kører fx 300 km/t?

Sprøgsmålet kan ikke besvares generelt - det afhænger af, hvor
strømlinet den er.
Racerbiler forsynes med en spoiler, der sørger for at Bernoilles lov
gør trykket på de drivende hjul større så hjulspin undgås.
Omvendt vil en god strømlinet bil blive lettere p.g.a. opdrift.

>Og til sidst hvad sker der med vægten når bilen nærmer sig lysets
>hastighed?
>Det tages udgangspunkt i at bilen kører i et vakum.

I vacuum kan en bil ikke køre uden iltforsyning!
I så fald bortfalder 1. afsnit i mit svar.
Hvis du tænker på den relativistiske masseforøgelse kan du beregne
den med formlen for denne - formlen kan findes på nettet.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen