---

Der er intet galt ved at være tudefhæs

At indrømme smerter, chok, nederlagsstemning, angst, sorg, etc er en ærlig
sag, og det er gammeldags at se ned på ærlighed

Vi bliver alle klogere, hvis folk åbner sig om sandheden, uanset om den er
respektindgydende eller det modsatte.

Krigersamfund lægger vægt på sejrs-facade og at man ikke erkender at være
overvundet. Hvis man er trådt lidt ned ad den sociale rangstige, er det jo
nærlliggende at det fortsætter

Men det er en gammeldags og skadelig indstilling.

Informationers fremkomst er i menneskehedens interesse.

De holdes tilbage, hvis de afføder skam. Alle har pligt til at gå efter bold
ej mand og undlade at jokke på dem, der kan opleves som svækkede af den ny
viden



At vi foragter tudefjæs er i fodbold knyttet til at folk lyver sig mere
skadede end de er, for at dommeren skal straffe skadevolderen.

Det er ofte let at holde adskilt risiko for skuespil og respekt for sandhed.



En anden grund til foragt for tudefjæs er at vi hanker op i os selv ved
stolthed og smil og hvis vi signalerer ulykke, kan det føre ind i
selvforstærkende onde cirkler.

Vi glædes ved kampfællers succes og kommer i dårligt humør når folk vi
troede stærke, viser sig at have en svaghed. Men signaleres den ærligt , så
gå dog efter bolden og vis personen tillid om at han/hun nok ikke forfalder
til en nedtursspiral. Hvilket især sker, når der er forventninger i den
retning.