Brian Bendtsen wrote:
> Hej
>
> Jeg har lovet nogle af vores venner at lave en indisk menu til dem
> fredag aften og kunne godt bruge lidt inspiration.
>
> Noget af menuen skal helst kunne laves dagen i forvejen.
>
> Jeg er vild med tandoori chicken som jeg har fået på restaurant en del
> gange, men det smager ikke helt så godt de gange jeg har lavet det
> selv.
> Nogle tips?
>
> Regner med at menuen skal bestå af forret, hovedret og dessert.
Jeg lavede en indisk inspireret menu for et stykke tid siden, hvor
forretten bestod af poppadums med forskellige slags dyppelse,
hovedretten var en hjemme-strikket tomat/kokossovs med kylling (et mix
af en masse forskellige opskrifter) med ris og naan, samt resten af
dyppelsen og poppadums'ne, og desserten var, så vidt jeg husker,
hjemmelavet ananassorbet med frisk mynte, vanilleis og kokosis (købt),
og så med frisk ananas og mynte til.
Sig til hvis du vil have opskriften på noget af det - så prøver jeg at
se hvor meget jeg stadig har skrevet ned (sovsen har jeg i hvert fald).
Sovsen kan sagtens laves dagen før, og det kan dyppelsen også. Og hvis
du selv vil lave is, skal det jo også være i god tid
Meld endelig tilbage med hvad du vælger at servere!
--
Heidi