---

Der er jo lige udkommet en bog om "adskillelsens politik"

citat:

Det skriver de to forfatter Jens-Martin Eriksen og professor Frederik
Stjernfelt i deres nye bog:

»Nu hører vi (…) stadig oftere, at integration kræver oprettelse af
særskilte institutioner: bederum på arbejdspladsen, særlig påklædning på
arbejdspladser, der ellers har dresscode, beskyttelse mod særlige
krænkelser, særlig lovgivning (…) gradvis ændrer ’integration’ betydning og
kommer til at angive det stik modsatte, nemlig kulturens beskyttelse som et
subjekt imod majoritetssamfundet på den ene og kulturens individer på den
anden side: Først når gruppen har fået sine egne institutioner, egen
lovgivning, ja først når den udgør et udskilt parallelsamfund uden kontakt
med det øvrige samfund, først da er den integreret. Men det var altså det,
der engang hed ’segregering’ (…). Nu er integration kommet til at betyde:
adskillelse«.



Og så vil jeg lige citere to bloggere, den ene er Ulla Nørtoft Thomsen:

Muslimerne er stærkt integrerede, langt mere integrerede end vi andre. De er
bare ikke integreret i det danske samfund, men i deres egne sub-samfund. De
er kollektivister, og den slags elsker høj integration (forstået som
Durkheim forstår integration).

Faktisk er det netop den sub-integration, der er problemet. Der er egentlig
ingen, der ønsker, at de skal intregrere sig i det danske samfund - danskere
er selv ganske uintegrerede i det danske samfund, heldigvis - de skal bare
lade være med at sub-integrere sig i deres muslimske samfund. Hvis de ville
lade være med det, ville de med ét være “integrerede” efter almindelig løs
terminologi. Men det vil de ikke lade være med.

De skal altså ikke integrere sig, de skal individualisere sig. Det er
faktisk den modsatte bevægelse. Og betydeligt lettere at argumentere for,
for det går vi rent faktisk ind for.

---

og den anden Morten:

Integration er en snak om en modus vivendi, sameksistens under en form, der
er mere eller mindre bæredygtig - assimilation er betingelsen for ægte
medmenneskeligt samliv.

----------



To måder at bruge ordet på, men det står klart at "integration" kommer til
at betyde parallelsamfund, og det er altså det "bedste" vi kan forvente og
komme op med som "løsning" på de problemer som bare vokser og vokser.

Det er en katastrofe for samfundet, for fremtiden for velfærdssamfundet, og
for samfundsharmonien.

Men så langt kunne vores velmenere naturligvis ikke tænke, de var bare
lallende naive i deres barnetro på at alle indvandrere ville vælge de danske
værdie til, - bare de fik 10 år i landet.

De burde alle gå kanossagang til Limpopoflodens munding og ofre en kvart
halalslagtet kanin til teori-gudens ære.

---

"Knud Larsen" <mafishmaskela-snabela-yahoo.invalid> skrev i meddelelsen
news:00a2266e$0$10788$c3e8da3@news.astraweb.com...
> Der er jo lige udkommet en bog om "adskillelsens politik"
>
> citat:
>
> Det skriver de to forfatter Jens-Martin Eriksen og professor Frederik
> Stjernfelt i deres nye bog:
>
> »Nu hører vi (.) stadig oftere, at integration kræver oprettelse af
> særskilte institutioner: bederum på arbejdspladsen, særlig påklædning på
> arbejdspladser, der ellers har dresscode, beskyttelse mod særlige
> krænkelser, særlig lovgivning (.) gradvis ændrer 'integration' betydning
> og kommer til at angive det stik modsatte, nemlig kulturens beskyttelse
> som et subjekt imod majoritetssamfundet på den ene og kulturens individer
> på den anden side: Først når gruppen har fået sine egne institutioner,
> egen lovgivning, ja først når den udgør et udskilt parallelsamfund uden
> kontakt med det øvrige samfund, først da er den integreret. Men det var
> altså det, der engang hed 'segregering' (.). Nu er integration kommet til
> at betyde: adskillelse«.
>
>
>
> Og så vil jeg lige citere to bloggere, den ene er Ulla Nørtoft Thomsen:
>
> Muslimerne er stærkt integrerede, langt mere integrerede end vi andre. De
> er bare ikke integreret i det danske samfund, men i deres egne
> sub-samfund. De er kollektivister, og den slags elsker høj integration
> (forstået som Durkheim forstår integration).
>
> Faktisk er det netop den sub-integration, der er problemet. Der er
> egentlig ingen, der ønsker, at de skal intregrere sig i det danske
> samfund - danskere er selv ganske uintegrerede i det danske samfund,
> heldigvis - de skal bare lade være med at sub-integrere sig i deres
> muslimske samfund. Hvis de ville lade være med det, ville de med ét være
> "integrerede" efter almindelig løs terminologi. Men det vil de ikke lade
> være med.
>
> De skal altså ikke integrere sig, de skal individualisere sig. Det er
> faktisk den modsatte bevægelse. Og betydeligt lettere at argumentere for,
> for det går vi rent faktisk ind for.
>
> ---
>
> og den anden Morten:
>
> Integration er en snak om en modus vivendi, sameksistens under en form,
> der er mere eller mindre bæredygtig - assimilation er betingelsen for ægte
> medmenneskeligt samliv.
>
> ----------
>
>
>
> To måder at bruge ordet på, men det står klart at "integration" kommer til
> at betyde parallelsamfund, og det er altså det "bedste" vi kan forvente og
> komme op med som "løsning" på de problemer som bare vokser og vokser.
>
> Det er en katastrofe for samfundet, for fremtiden for velfærdssamfundet,
> og for samfundsharmonien.
>
> Men så langt kunne vores velmenere naturligvis ikke tænke, de var bare
> lallende naive i deres barnetro på at alle indvandrere ville vælge de
> danske værdie til, - bare de fik 10 år i landet.
>

De ikke alene var naive - de er stadig naive. Eller snarere - de spiller
naive.
Hvorfor?
Forskellige grader af skjult agenda - dels desideret forræderisk og dels
freudiansk.

Mvh
Martin