---

Hej

Min datter er stor af sin alder (9 år), og hun er desværre også noget rund.
En af hendes storebrors kammerater kommer konstant med verbale udfald mod
hende og hendes vægt, og jeg vil gerne høre jeres bud på, hvordan vi skal
tackle det.

Han kan fx sige 'Jeg vejer præcis det, jeg skal, mens du NN er alt for tyk.
Pas på du ikke bliver fed som voksen' eller 'jeg spiser sundt og hvad der er
godt for mig. Det skulle du også gøre'. Lignende bemærkninger kommer i fem
variationer hver gang de ses. Intet mindre. Drengen er 12 år og har selv -
efter min mening - et noget forskruet forhold til mad generelt. Men det er i
form af at han er voldsomt kræsen.

På den ene side har knægten ret. På den anden side provokerer det mig
voldsom at høre en anden hele tiden fremhæve sine egne godt sider og pege
fingre ad andres mindre gode.

Hvad gør man? Er det godt for min datter at høre andre peger finge ad hendes
vægt, så hun kan 'tage sig sammen'? Eller skal jeg på en eller anden måde få
drengen til at tie eller i hvert fald holde sine meninger en smule for sig
selv (hvordan man så gør det?)

Min datter er ikke meget interesseret i at lade sukkeriet stå. Vi har
absolut problemer med, at hun elsker slik. Hun forstår ikke rigtig
sammenhængen - men jeg tror nu også, at det i højere grad er de madmængder,
hun sætter til livs, som er problemet (i forhold til vægten) end det er
slik.

Hvad ville I gøre?

mvh
marianne

---

"Marianne" <handel@fjerndettelundbak.dk> writes:

<snip om overvægtig datter der bliver "chikaneret" af ældre brors kammerat>

> Hvad ville I gøre?

Tage en snak med knægtens forældre og forklare dem hvordan han opfører
sig. Selvom jeres datter er for tyk, så er det på ingen måde hans
"opgave" at kommentere det.

Dernæst, og det er nemmere sagt end gjort, så skal I hjælpe jeres
datter med at tabe sig. Eller i den alder snarere hjælpe hende til
ikke at komme sig. For han har jo ret, er hun overvægtig nu, så bliver
det ikke bedre når hun bliver ældre, med mindre der bliver grebet fat
om det nu.

Snak med jeres læge eller evt. skolens sundhedsplejerske om hvad I
skal gøre. Det er nemmere nu end om tre år. Nogle ideer:

- Portionsanret maden, så hun ikke spiser mere end nødvendigt.
- Sørg for at der ikke er slik osv. i huset.
- Sørg for at der altid er gulerødder/agurker/små tomater/æbler osv. i
mundrette stykker i køleskabet.
- Sørg for at hele familien spiser fornuftigt.
- Drik vand i stedet for sodavand/saftevand.
- Begynd at bevæge jer sammen. Gør noget I har lyst til, det behøver
ikke være løbeture eller håndbold, men ridning eller gåture er også
fint. (Geocaching kan anbefales. :))

Jeg har selv været alt for tyk hele livet og det er absolut ikke
sjovt. Men som ni-årig kan forældrene hjælpe en hel del til at barnet
får en fornuftig vægt og et sundt forhold til mad og motion.

Mvh Trine, der efter en graviditet med galdestensanfald nu for første
gang har en fornuftig væk.

--
Hyggelig B'n'B i Nordjylland - plads til fire personer, hunde velkomne
Stor brugskunstforretning med komplet sortiment i de søde Gjøltrolde

http://www.triane.dk - I Biersted, nord for Aalborg

---

"Marianne" <handel@fjerndettelundbak.dk> skrev i en meddelelse
news:48d65e60$0$56772$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej
>
> Min datter er stor af sin alder (9 år), og hun er desværre også noget
> rund. En af hendes storebrors kammerater kommer konstant med verbale
> udfald mod hende og hendes vægt, og jeg vil gerne høre jeres bud på,
> hvordan vi skal tackle det.
>
> Han kan fx sige 'Jeg vejer præcis det, jeg skal, mens du NN er alt for
> tyk. Pas på du ikke bliver fed som voksen' eller 'jeg spiser sundt og hvad
> der er godt for mig. Det skulle du også gøre'. Lignende bemærkninger
> kommer i fem variationer hver gang de ses. Intet mindre. Drengen er 12 år
> og har selv - efter min mening - et noget forskruet forhold til mad
> generelt. Men det er i form af at han er voldsomt kræsen.
>
> På den ene side har knægten ret. På den anden side provokerer det mig
> voldsom at høre en anden hele tiden fremhæve sine egne godt sider og pege
> fingre ad andres mindre gode.
>
> Hvad gør man? Er det godt for min datter at høre andre peger finge ad
> hendes vægt, så hun kan 'tage sig sammen'? Eller skal jeg på en eller
> anden måde få drengen til at tie eller i hvert fald holde sine meninger en
> smule for sig selv (hvordan man så gør det?)
>
> Min datter er ikke meget interesseret i at lade sukkeriet stå. Vi har
> absolut problemer med, at hun elsker slik. Hun forstår ikke rigtig
> sammenhængen - men jeg tror nu også, at det i højere grad er de
> madmængder, hun sætter til livs, som er problemet (i forhold til vægten)
> end det er slik.
>
> Hvad ville I gøre?

Hej Marianne

Drengen er kun 12 år og sikkert en stakkel. Det virker som om han ikke har
selvværdet i orden og derfor har brug for at nedgøre andre for at hævde sig
selv.

Derfor skal han alligevel ikke have lov til at sige de ting han gør til din
datter. Jeg ved godt at det er svært når man står i situationen og drengen
er en "ven af huset/legekammerat", men prøv at forestille dig at han
forulempende din datter fysisk, slog eller sparkede hende. Det ville du
garanteret ikke finde dig i så meget som et sekund. Se på hans udtalelser
lidt på samme måde. Din datter tager lige så megen skade af disse verbale
angreb på hendes udseende. Jeg ville tage en snak med drengen under fire
øjne og gøre ham klart hvor meget sådanne udtalelse sårer og at du/I ikke
vil finde jer i det.

Jeg ville under ingen omstændigheder finde mig i at mine børn blev udsat for
mobberi i deres eget hjem (heller ikke andre stedet, men hjemmet skal da
først og fremmest være et trygt sted).

---

"Marianne" <handel@fjerndettelundbak.dk> skrev i meddelelsen
news:48d65e60$0$56772$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej
>
> Min datter er stor af sin alder (9 år), og hun er desværre også noget
> rund. En af hendes storebrors kammerater kommer konstant med verbale
> udfald mod hende og hendes vægt, og jeg vil gerne høre jeres bud på,
> hvordan vi skal tackle det.
>
> Han kan fx sige 'Jeg vejer præcis det, jeg skal, mens du NN er alt for
> tyk. Pas på du ikke bliver fed som voksen' eller 'jeg spiser sundt og hvad
> der er godt for mig. Det skulle du også gøre'. Lignende bemærkninger
> kommer i fem variationer hver gang de ses. Intet mindre. Drengen er 12 år
> og har selv - efter min mening - et noget forskruet forhold til mad
> generelt. Men det er i form af at han er voldsomt kræsen.
>
> På den ene side har knægten ret. På den anden side provokerer det mig
> voldsom at høre en anden hele tiden fremhæve sine egne godt sider og pege
> fingre ad andres mindre gode.

må ikke det er en form for omsorg han udviser ????



> Hvad gør man? Er det godt for min datter at høre andre peger finge ad
> hendes vægt, så hun kan 'tage sig sammen'? Eller skal jeg på en eller
> anden måde få drengen til at tie eller i hvert fald holde sine meninger en
> smule for sig selv (hvordan man så gør det?)
>
> Min datter er ikke meget interesseret i at lade sukkeriet stå. Vi har
> absolut problemer med, at hun elsker slik. Hun forstår ikke rigtig
> sammenhængen - men jeg tror nu også, at det i højere grad er de
> madmængder, hun sætter til livs, som er problemet (i forhold til vægten)
> end det er slik.
>
> Hvad ville I gøre?

lave noget sund mad til hende

meld hende ind i en sport klub

køb mindre slik


lige nu er det jer som forældre der ha et problem , som jeres datte senere

KsK

> mvh
> marianne

---

Marianne wrote:

> Hvad ville I gøre?

Du skriver i dit indlæg, at du er provokeret af knægtens verbale udfald.
Men du nævner intet om, hvordan din datter opfatter det.

Jeg synes, I skulle tage en snak med knægtens forældre og efterfølgende
med knægten selv, hvis hans forældre ikke finder det bedst, at de selv
gør det.

Det kan absolut være, at det blot er velmenende omsorg fra hans side og
ikke mobning, men så kan det jo være, han skal lære at formidle denne
omsorg på en lidt anden måde.

Og har jeres datter et vægtproblem, skulle I se at tage fat i det.

Mit indtryk, blandt de børn jeg omgås, er, at hos børn, som er mere end
bare småbuttede, skyldes deres vægtproblem sikkert i høj grad, at
forældrene ikke formår at servere en ordentlig kost. Så I bør som
forældre sætter jeg ind i, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert
ved jeres kost til barnet.

Dernæst skal I gøre jeres datter bevidst, hvad der er sundt, og hvad der
er usundt. Som 9-årig burde hun kunne forstå det. Det hjælper jo ikke
meget, at I fjerner chipsposerne derhjemme, hvis hun bare æder det på
skolen og hos kammeraterne.

Og endelig når vi til motion. Er hun sportsinteresseret, så se at meld
hende ind i en eller anden sportsklub. Og så ellers bare mere motion i
det daglige, dvs. gå og cykle i stedet for at køre i bilen. Forældrene
har typisk også gavn af det.

---

"Holst" <newsfeb08@shelter.dk> skrev i meddelelsen
news:48d9e6a5$0$56769$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Marianne wrote:
>
>> Hvad ville I gøre?
>
> Du skriver i dit indlæg, at du er provokeret af knægtens verbale udfald.
> Men du nævner intet om, hvordan din datter opfatter det.
>
> Jeg synes, I skulle tage en snak med knægtens forældre og efterfølgende
> med knægten selv, hvis hans forældre ikke finder det bedst, at de selv gør
> det.
>
> Det kan absolut være, at det blot er velmenende omsorg fra hans side og
> ikke mobning, men så kan det jo være, han skal lære at formidle denne
> omsorg på en lidt anden måde.


JA knægt mobbe da ikke datte i forældres påhør


> Og har jeres datter et vægtproblem, skulle I se at tage fat i det.
>
> Mit indtryk, blandt de børn jeg omgås, er, at hos børn, som er mere end
> bare småbuttede, skyldes deres vægtproblem sikkert i høj grad, at
> forældrene ikke formår at servere en ordentlig kost. Så I bør som forældre
> sætter jeg ind i, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert ved jeres
> kost til barnet.
>
> Dernæst skal I gøre jeres datter bevidst, hvad der er sundt, og hvad der
> er usundt. Som 9-årig burde hun kunne forstå det. Det hjælper jo ikke
> meget, at I fjerner chipsposerne derhjemme, hvis hun bare æder det på
> skolen og hos kammeraterne.
>
> Og endelig når vi til motion. Er hun sportsinteresseret, så se at meld
> hende ind i en eller anden sportsklub. Og så ellers bare mere motion i det
> daglige, dvs. gå og cykle i stedet for at køre i bilen. Forældrene har
> typisk også gavn af det.

---

KsK wrote:
>
> "Holst" <newsfeb08@shelter.dk> skrev i meddelelsen
> news:48d9e6a5$0$56769$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> Marianne wrote:
>>
>>> Hvad ville I gøre?
>>
>> Du skriver i dit indlæg, at du er provokeret af knægtens verbale
>> udfald. Men du nævner intet om, hvordan din datter opfatter det.
>>
>> Jeg synes, I skulle tage en snak med knægtens forældre og
>> efterfølgende med knægten selv, hvis hans forældre ikke finder det
>> bedst, at de selv gør det.
>>
>> Det kan absolut være, at det blot er velmenende omsorg fra hans side
>> og ikke mobning, men så kan det jo være, han skal lære at formidle
>> denne omsorg på en lidt anden måde.
>
>
> JA knægt mobbe da ikke datte i forældres påhør
>
>
Mobning er nok ikke det rette ord, men omsorgen er nok til at få øje på,
når den ledsages af et udsagn om, hvormeget bedre man er, end den man
viser omsorg for. Det vil jeg nærmest kalde kamufleret selvhævdelse. At
knægten så formodentlig kan tro, at det er omsorg (han er trods alt kun
12 år) er en anden sag.
Jeg mener godt at man som Marianne, kan fortælle drengen, på en rolig
måde, at det ikke er måden at sige tingene på. Hvis hans forældre klager
over dette, tjah.. så ved man næsten hvem det er han kopierer.

At datterens vægtproblem skal "takles" er så også rigtigt

Jan Hvillum

---

Jan Hvillum skrev:

>>
> Mobning er nok ikke det rette ord, men omsorgen er nok til at få øje på,
> når den ledsages af et udsagn om, hvormeget bedre man er, end den man
> viser omsorg for.
Jeg mente, omsorgen er nok svær at få øje på!

--
Jan Hvillum

---

"Jan Hvillum" <janodn@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:gc0b4e$j47$1@newsbin.cybercity.dk...
> KsK wrote:
>>
>>
> Mobning er nok ikke det rette ord,

Det er jo egentligt ligegyldigt om det er det rette ord. Smerten på pigen er
den samme, og lige så ødelæggende som skjult mobning. Jeg tænker også at det
er smertefuldt for pigen at vide at forældrene hører hvad der bliver sagt
til hende uden at gribe ind!!

---

On 21 Sep., 15:46, "Marianne" <han...@fjerndettelundbak.dk> wrote:
> Hej
>
> Min datter er stor af sin alder (9 år), og hun er desværre også noget rund.
> En af hendes storebrors kammerater kommer konstant med verbale udfald mod
> hende og hendes vægt, og jeg vil gerne høre jeres bud på, hvordan vi skal
> tackle det.
>
> Han kan fx sige 'Jeg vejer præcis det, jeg skal, mens du NN er alt for tyk.
> Pas på du ikke bliver fed som voksen' eller 'jeg spiser sundt og hvad der er
> godt for mig. Det skulle du også gøre'. Lignende bemærkninger kommer i fem
> variationer hver gang de ses. Intet mindre. Drengen er 12 år og har selv -
> efter min mening - et noget forskruet forhold til mad generelt. Men det er i
> form af at han er voldsomt kræsen.
>
> På den ene side har knægten ret. På den anden side provokerer det mig
> voldsom at høre en anden hele tiden fremhæve sine egne godt sider og pege
> fingre ad andres mindre gode.
>
> Hvad gør man? Er det godt for min datter at høre andre peger finge ad hendes
> vægt, så hun kan 'tage sig sammen'? Eller skal jeg på en eller anden måde få
> drengen til at tie eller i hvert fald holde sine meninger en smule for sig
> selv (hvordan man så gør det?)
>
> Min datter er ikke meget interesseret i at lade sukkeriet stå. Vi har
> absolut problemer med, at hun elsker slik. Hun forstår ikke rigtig
> sammenhængen - men jeg tror nu også, at det i højere grad er de madmængder,
> hun sætter til livs, som er problemet (i forhold til vægten) end det er
> slik.
>
> Hvad ville I gøre?
>
> mvh
> marianne

---

On 21 Sep., 15:46, "Marianne" <han...@fjerndettelundbak.dk> wrote:
> Hej
>
> Min datter er stor af sin alder (9 år), og hun er desværre også noget rund.
> En af hendes storebrors kammerater kommer konstant med verbale udfald mod
> hende og hendes vægt, og jeg vil gerne høre jeres bud på, hvordan vi skal
> tackle det.
>
> Han kan fx sige 'Jeg vejer præcis det, jeg skal, mens du NN er alt for tyk.
> Pas på du ikke bliver fed som voksen' eller 'jeg spiser sundt og hvad der er
> godt for mig. Det skulle du også gøre'. Lignende bemærkninger kommer i fem
> variationer hver gang de ses. Intet mindre. Drengen er 12 år og har selv -
> efter min mening - et noget forskruet forhold til mad generelt. Men det er i
> form af at han er voldsomt kræsen.
>
> På den ene side har knægten ret. På den anden side provokerer det mig
> voldsom at høre en anden hele tiden fremhæve sine egne godt sider og pege
> fingre ad andres mindre gode.
>
> Hvad gør man? Er det godt for min datter at høre andre peger finge ad hendes
> vægt, så hun kan 'tage sig sammen'? Eller skal jeg på en eller anden måde få
> drengen til at tie eller i hvert fald holde sine meninger en smule for sig
> selv (hvordan man så gør det?)
>
> Min datter er ikke meget interesseret i at lade sukkeriet stå. Vi har
> absolut problemer med, at hun elsker slik. Hun forstår ikke rigtig
> sammenhængen - men jeg tror nu også, at det i højere grad er de madmængder,
> hun sætter til livs, som er problemet (i forhold til vægten) end det er
> slik.
>
> Hvad ville I gøre?
>
> mvh
> marianne

hej marianne jeg er en pige på 21 år jeg er en meget føelsom pige jeg
tænker utrolig meget på andre især på overvægtige børn. jeg har en
søster på 13 år som har haft det svært med sin krop hun voksede og
voksede så ændte med og blive virkelig stor. havde så ondt af hende og
brugte alt min tid og energi med hende. jeg vil gerne komme med nogle
gode råd til dig hvis du har lyst.og nej jeg syntes ikke det er iorden
at han siger alt det til hende for det er ikke det hun har brug for at
hører.
jeg sender dig min mail så er du mere end velkommen til og skrive
tilbage.
MVH Mie Paulsen mail- (mie312@hotmail.com) håber på og hører fra
jer..