Mao var det mindste af to onder.
Da WW2 var slut, kappedes en USA-støttet marionet-diktator med Mao om magten
i Kina, og Mao vandt.
Landet var i kaos, og høsten havde slået fejl og det var uundgåeligt, at
millioner ville dø af hungersnød.
Havde en tossegod dansk godhedsindustri siddet ved roret, havde man måske
tømt kornlagrene og afhjulpet sult overalt, og næste år ville så ALLE
kinesere være døet af sult.
"Den store rorgænger" Mao havde som hovedopgave at samle folket, så ikke ny
borgerkrige brød ud.
Hans propaganda kaldet kommunisternes ny reformer ved fine navne (Det store
spring fremad, Kulturrevolutionen, Lad tusind blomser blomstre) og landet
var en stor diktatorisk arbejdslejr, men de fik samlet folket og produktion
steg i både landbrug og industri, og nu er det verdens mest succesrige uland
nogensinde og sult er væk og Afrika hjælpes.
Kinesisk overlasse har kun i korte overgangsperioder haft kritik af Mao , i
stil med russernes kritik af Stalin.
Fordi den der har skoen på, ved hvor den trykker, er der enighed BLANDT
KINESERE om, at Mao har æren for nutidens fremgang. Han var ikke et ondt
menneske, der selvisk udnyttede landet, hvilket man kan påstå om hans
forgænger, luksusdyret ChangKaiShek
Selv hvis unødig luksus forekommer i oplyst enevælde som solkonge Louis14 i
1600-tals Frankrig, bør det ikke fordømmes. En prangende facade kan være et
nødvendigt redskab til at forgude en landsfader så ingen tør skabe splid og
oprør imod ham.
Den spartansk klædte Mao havde elskerinder men ikke guldbadekar og
dollarsgrin.
Mother Theresa siges at have skabt mere skade end gavn, fordi hun gik op i
sine institutioners fine godhedsfacade og ikke i reel hjælp og hun hindrede
selvhælp
Gandhi var selvudslettende idealist, som ikke hindrede splittelse i sit eget
land og at han omkom ved et atttentat - som udførtes af kloge og
idealistiske indere, som mange i dag berømmer.
Den brutale og grusomme Mao styrede behændigt uden om mange faldgruber og
kunne ikke undgå at få et dårligt rygte, men når enden er god, er alting
godt, siger kineserne i dag.
Det er blevet sagt om den danske konge Christian den Fjerde at han tog et
utal af initiativer og derfor også afstedkom et utal af katastrofer.
Også Mao var aktiv og derfor ofte ikke betænksom nok. Hvor der handles der
spildes.
I dag ser vi at han skabte ti skridt frem og ni tilbage og ikke omvendt. At
evne det, er en god definition på godt lederskab.
Hans assistent Chou En Lai blev spurgt om den Franske Revolution har gavnet
verden, og svarede at "det er for tidligt at afgøre", for kineserne har et
årtitusind gammelt rige og er i vane med at bedømme udfra en meget lang
tidshorisont.
Kineserne har opnået succes via Fremskridtspolitik med lave skatter,
begrænset lovjungle og effektiv pacifisme, sagde Glistrup. Respekt for
ejendomsretten og de erfarnes lederskab, og foragt for BZ er en del af den
universelle opskrift på succes
|