RESUME : De store teleudbydere og staten har gjort det umuligt for
prostituerede at tjene penge udenom alfonserne
Hvis der var færre regler om bl.a. overtaksering kunne den enkelte
glædespige finde kunder direkte via net og telefon , og ville ikke være i
lommen på uetiske bagmænd
Af to onder bør man foretrække græsrod-til-græsrod formidlingen kunde-luder
fremfor topstyrede kommmandoveje hvor piger er slaver under mafiøse
højtbetalte netværk af mænd
Farvel til beskyttelsespenge - følg ikke Rehling
Overklassens piger er sjældent prostituerede på nogen iøjnefaldende måde,
men alle samfund til alle tider har haft købesex hos middel- og underklassen
og ofte med snu mellemmænd, der hjælper kvinde og mand at finde sammen, og
beskytter pigen mod at blive snydt.
Både kunder og andre mænd er sentimentale og evt forgudende overfor de
smukke ludere, og derfor er loven uden straf for skønhederne, men alfonserne
under man ikke, at de snupper en stor del af pigens indtægter. og da de
undertiden er involveret i grovere kriminalitet, vold og narko, så sker det
undertiden, at de straffes.
I snart et halvt århundrede har Danmarks største alfons været Ekstrabladet,
der formidler kontakt via annoncer for massage og telefonsex m.m. -
- men det respekterede bladhus er naturligvis i den hovedpart af
mellemmand-mafierne, som retsvæsenet har valgt at ignorere.
Dagbladet Børsen har ca 1990 udregnet at trykningen af Politiken er helt
afhængig af sin søster-avis prostitutionsmedvirken, og David Rehling
harcellerer den 15.8 over, at ligestillingsministeren foretrækker telefonsex
for den gammeldags købesex, og han foreslår, at hun opkøber EB-nichen og
derved "lukker sexmarkedet".
Udover at konkurerende alfonser hurtigt ville skabe en ny formidling, skal
her nævnes en i mine øjne ideel kontakt-rutine - fra græsrod til græsrod,
helt uden om storalfons-mafiaer med de slaveriaspekter, som de store bagmænd
har tradition for at udsætte pigerne for.
Rutinen hedder overtaksering og introduceredes omkring 1990 af TDC, da
storalfons og porno-firmaerne gjorde telefonsex til en stor del af deres
omsætning.
Overtaksering kan betyde, at mænd ringer til pigen eller firmaet, der er
chef for hende, og de oplyses, at den normale telefontakst på fx 1 kr pr min
er suppleret med yderligere 5 kr af minut, som vil blive opkrævet over
telefonregningen (og hvoraf pigen måske får et par %.)
Nogle kringlede regler indførtes dengang af kommunikationsministeriet, så
kun store firmaer kan drive de komplicerede takseringssystemer, og bl.a.
skal der stilles enorm sikkerhed.
Min græsrods løsning er, at enhver pige uden sikkerhedsstillelse skal kunne
få indført overtaksering på et af sine mobile eller stationære telefonnumre
og evt kunne justere. om den skal være som den nævnte faktor 5, eller mere
eller mindre.
Man er begyndt at bruge mobiltelefoner som dankort, og overtaksering bruges
både ved gaver til velgørende organisationer og til Berlingskes hjælp til
opgaver og andet.
Hvis teleudbyderne er flexible nok, vil overtaksering blive en stor
medspiller, fx når rådgivere vil have minutbetaling for en konsultation,
eller en taxa vil have sikkerhed for startgebyr, når han bestilles til en
fjerntboende kunde.
I mit Utopia vil en kvinde, der søger mandligt bekendtskab, lægge foto,
profil og emaildresse på internettet og mailkorrespondere lidt med de mænd
der ønsker date med hende, og evt maile sit overtakserede (hemmelige) nummer
til fyren, og han kan så gøre sine hoser grønne pr charmerende telefonsnak,
så længe han har råd, og evt få aftalt et møde, hvad enten dette skal sigte
mod parforhold/kæresteri eller hurtig betalingssex eller de mange
mellemliggende gråzoner.
Fra Strindberg til Simone de Beauvoir har kyniske debatører set ægteskabet
som en gråzone, der kun adskiller sig fra "at trække på gaden" ved 1.
prisens størrelse, og 2. kontraktens varighed.
En doktordisputats om Københavns prostitution o. 1900 påviste, at mange
piger der kom ind fra land til storby blev først glædespiger og siden gift
med en kunde, og selvsamme dynamik er ganske almindelig på massageklubber i
dag.
Fokuserer vi igen på kontaktformidling rettet mod hurtig normalprostitution,
bør justitsministeriet (som har overttaget ansvarsområdet) vurdere, hvad er
det mindste onde - at piger er i lommen på en grim alfons der beholder det
meste af profitten og volder og handler med slavekroppe, ELLER, at den
frimodige pige uden mellemmand formidler græsrod-til-græsrod kontakt mellem
pige og kunde.
At utopien ikke forlængst er realiseret , kan vist kun skyldes, at
alfons-mafien er i netværk med departementchef-mafiaer - helt som
Ekstrabladet er det - og en drastisk forindskelse af milliardindtjeningerne
til de nuværende mellemmænd vil være upopulær.
Da man privatiserede og fupprivatiserede teleudbyderne og nedlagde KTAS og
dettes "træfpunkt 159", har der været afgørende internationale
forhandlinger om overtaksering, og der skal nok mere til end Rehlings vid
og min blåøjede utopi til, for at denne hårdknude løses.
Men inden vi slår det hen som komisk moraliseren, bør vi se i øjnene at TDC
og deres store medspillere er ikke den lille glædespiges ven - de er
storalfonsernes ven, og de har enorm medskyld i slave-forhold for danske og
udenlandske prostituerede, ved at de i 1½ år har været uvillige til at
justere på deres komplexe og finansieringskrævende regel-jungle, som fx
hindrer min smukke arbejdsløse datter i at blive rig iværksætter, mens hun
snakker med lovende fyre om fælles litteratur-interesser.
Mastodonterne har det kødkvæg i sin stald som det behøver til
massageklubberne og Vesterbrogadehandel, og de liderligt kreative
90-telefonsex-værtinder, som de mener markedet kan bære, og skuden skal ikke
rokkes, for har man et defakto-monopol har man "fast arbejde" og tryghed for
sine venner i en lang fremtid.
|