---

(Sind)sygdoms årsager4

Fremmedgørelse dvs mangel på kontinuitet giver sygdom og sindssygdom

Vi er i spædbarnstiden skabt til at blive sat af vor mor i kore perioder på
jorden og vove selv at stille vor sult ved, hvad vi kan finde af spiseligt,
og vi har gode reflekser instinkter til at afvise, hvad er giftigt.

Abeunger knuger sig til mors pels, mens hun springer fra træ til træ gennem
junglen , og de lærer at forudse hendes opbremsninger og holde sig godt fast
så ikke de falder af. Gradvis bliver livet sværere og vore evner vokser
dermed - fra babysteps til voksenskridt.

En sådan kontinuitet er sund og giver gradvis voksende selvtillid.

Hvis udfordringerne derimmod pludselig bliver uoverkommeligt store og vi får
pludselige nedelag, kan stresshormonerne blive udtømt i så store mængder at
immunforsvaret tænker, at du står i vejen for andre artsfæller og bør gå ned
på halv kraft, fx lægge sig syg eller dø.Vi ejer ikke vort sygdomsforsvar -
vor art ejer det delvis, og sygdom hos et svagt mindretal kan være gavnlig
for arten, så bedre egnede artsfæller kan overleve og få adgang til de
resourcer, som den syge ville bruge hvis ikke sygdommen gjorde passiv.

Haletudser kan begynde at spise brødre og søstre, hvis mor har lagt for
mange æg til, hvad der er af mad i vandhullet.

Sygdom kan defineres som funktionsnedsættelse i kroppen, hvor visse væv er
ændet mht kemi og mikroskopi

Afvigere der er udstødt af deres dyreart som asociale, kan kaldes sindsyge
(eller kriminelle) selvom de ikke har klart afvigende væv i hjernen.
Hypokondri kan kan vurderes som sindssygdom - selvom den slags gråzoner ofte
skubbes væk fra psykiatrien, ligesom karakterafvigelsen "psykopati"af nogle
eksperter opleves som en art moralsk sindsyge med en særstilling..
Eksperternes valg af begrebsforvirring gør dem utroværdige,