/ Forside / Teknologi / Operativsystemer / Linux / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Linux
#NavnPoint
o.v.n. 11177
peque 7911
dk 4814
e.c 2359
Uranus 1334
emesen 1334
stone47 1307
linuxrules 1214
Octon 1100
10  BjarneD 875
Ubuntu Server
Fra : Kim Bach Petersen


Dato : 05-08-08 16:41

Er der nogen der kan anbefale en god introduktions-bog til Ubunto og
Ubuntu Server?

Jeg skal have lavet mig en server, som primært skal fungere som
Squeezecenter-server (streaming af musik), sekundært som fillager og
måske MySQL-udviklingsserver. Der vil blive 1-2 WinXP-klienter.

I den forbindelse er jeg blevet anbefalet Ubuntu Server frem for Windows
og deres præsentationsmateriale er jo så overbevisende, at jeg klart
tænker, at det må prøves...

Som linux-newbie giver dokumentationen imidlertid anledning til flere
spørgsmål end svar: Den er en lidt indforstået tekst uden billeder, så
som ellers kyndig Windows-nørd er det svært at se resultatet for sig...

Nå, hellere være til grin end ikke til noget, så lad os snuppe nogle
spørgsmål fra en Windows-bruger på glatis:

Findes der en komplet idiotsikker "Ubuntu Server i Windows-miljø for
dummies i 20 enkle trin"-guide?

Hvordan "snakker" jeg med serveren? Kører det via noget der ligner
remote desktop og netværksdrev? Eller er mere over i noget ftp-agtigt?

Hvis serveren er født uden desktop, hvordan installerer man den så
overhovedet fra start?

Kører linux med samme filsystem (NTFS)? Hvis ikke, kan harddisken så
formateres om til NTFS, hvis jeg senere fortryder?

Pft, Kim

 
 
Jesper Lund (05-08-2008)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 05-08-08 17:30

Kim Bach Petersen wrote:

> Er der nogen der kan anbefale en god introduktions-bog til Ubunto og
> Ubuntu Server?

Start her
<https://help.ubuntu.com/8.04/serverguide/C/index.html>

Jeg har bogen "The Official Ubuntu Book, 2nd Ed", der har et kapitel om
Ubuntu Server, men jeg synes faktisk at der står mere relevant i
ovenstående link.

Til gengæld er jeg glad for bogen "Running Linux, 5th Ed" som generelt
Linux opslagsværk (hverken Ubuntu eller Ubuntu Server specifik). Den kan
købes for < 200 kr på nettet. Men du kan lige så godt finde din
information online (Google + lidt sund kildekritik).

> Nå, hellere være til grin end ikke til noget, så lad os snuppe nogle
> spørgsmål fra en Windows-bruger på glatis:
>
> Findes der en komplet idiotsikker "Ubuntu Server i Windows-miljø for
> dummies i 20 enkle trin"-guide?
>
> Hvordan "snakker" jeg med serveren? Kører det via noget der ligner
> remote desktop og netværksdrev? Eller er mere over i noget ftp-agtigt?

Installer OpenSSH serveren på Ubuntu Server som det første, og brug en
SSH klient fra Windows, for eksempel Putty
<http://en.wikipedia.org/wiki/PuTTY>

> Hvis serveren er født uden desktop, hvordan installerer man den så
> overhovedet fra start?

1) Tilslut tastatur og skærm og lav en almindeligt login
2) Remote login via SSH ("remote" = anden computer)

#1 er nødvendig indtil du har OpenSSH serveren kørende (der er vist en
profil med Ubuntu Server minimal config + OpenSSH på det ISO image, som
man downloader fra ubuntu.com).

Du får et kommandolinje (text) interface, ligesom en "CMD prompt" i
Windows. Opsætning laves ved at installere programmer

sudo apt-get install <pakke>

og ved at (til)rette scripts med en passende editor (som nano eller vi).
Der er ikke noget GUI (det kan laves, men GUI er overkill for at editere
scripts og conf filer).

> Kører linux med samme filsystem (NTFS)? Hvis ikke, kan harddisken så
> formateres om til NTFS, hvis jeg senere fortryder?

Brug defaults og formatter som ext3. Derefter installerer du Samba
serveren, så du kan bruge network shares fra Windows. Eventuel en FTP
server (på Ubuntu Server),hvis du heller vil bruge en FTP klient fra
Windows til filoverførsel.

Du kan altid fortryde og installere Windows Server. I så fald kan du
glæde dig over at det ikke har kostet dig noget (penge) at prøve Ubuntu
Server først. Modsat hvis du startede med Windows Server..

--
Jesper Lund

Kim Bach Petersen (06-08-2008)
Kommentar
Fra : Kim Bach Petersen


Dato : 06-08-08 16:47

Jesper Lund skrev:

>> Er der nogen der kan anbefale en god introduktions-bog til Ubunto og
>> Ubuntu Server?
>
> Start her
> <https://help.ubuntu.com/8.04/serverguide/C/index.html>

Et par gennemlæsninger med lidt afstikkere til Ubuntu Desktops
"avancerede" kapitler har hjulpet så meget, at jeg nu føler mig tryg nok
til at prøve - det virker ikke så forskelligt fra "good old" DOS endda.

> Til gengæld er jeg glad for bogen "Running Linux, 5th Ed"

Jeg kan godt lide at have referenceværker ved hånden, så tak for hintet.

> Installer OpenSSH serveren på Ubuntu Server som det første, og brug en
> SSH klient fra Windows, for eksempel Putty
> <http://en.wikipedia.org/wiki/PuTTY>

Tak - der fandt jeg en henvisning til WinSCP, som ser ud til at være et
oplagt værktøj for mig.

Et tillægsspørgsmål, som måske mere hører hjemme i "netværk", men alligevel:

Som standard kobler Ubuntu Server på nettet med en dynamisk IP hentet
fra DHCP, som i dette tilfælde kommer fra min router. Det betyder, at
den i praksis kan få en skiftende IP (192.168.1.x).

Betyder det noget for adresseringen af den eller kan jeg gøre det via et
hostname uden at kende IP-adressen? (som fx med http://localhost/)

Eller skal man give den fast IP? Og vil de øvrige maskiner i givet fald
kunne fortsætte med at bruge DHCP og dynamiske IP-adresser?

Pft, Kim

Ukendt (06-08-2008)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 06-08-08 18:15

Kim Bach Petersen skrev den 06-08-2008 17:46:

> Som standard kobler Ubuntu Server på nettet med en dynamisk IP hentet
> fra DHCP, som i dette tilfælde kommer fra min router. Det betyder, at
> den i praksis kan få en skiftende IP (192.168.1.x).
>
> Betyder det noget for adresseringen af den eller kan jeg gøre det via et
> hostname uden at kende IP-adressen? (som fx med http://localhost/)

Jeg plejer at få installeret Avahi, hvorefter maskinen er tilgængelig
fra domænet "local". Fx "minmaskine.local." (Det er ZeroConf der
kører, det er fikst).


> Eller skal man give den fast IP? Og vil de øvrige maskiner i givet fald
> kunne fortsætte med at bruge DHCP og dynamiske IP-adresser?

ZeroConf er gåååt. Findes under OS X direkte, og Apple har Bonjour for
Windows, som giver det samme.
--
Thorbjørn Ravn Andersen "... plus... Tubular Bells!"

Kim Bach Petersen (06-08-2008)
Kommentar
Fra : Kim Bach Petersen


Dato : 06-08-08 21:40

Thorbjørn Ravn Andersen skrev:

>> Betyder det noget for adresseringen af den eller kan jeg gøre det via
>> et hostname uden at kende IP-adressen? (som fx med http://localhost/)
>
> Jeg plejer at få installeret Avahi, hvorefter maskinen er tilgængelig
> fra domænet "local". Fx "minmaskine.local." (Det er ZeroConf der
> kører, det er fikst).

Dejligt at der er hurtige løsninger på det hele - det vil jeg prøve, når
tiden kommer

Kim

Jesper Poulsen (06-08-2008)
Kommentar
Fra : Jesper Poulsen


Dato : 06-08-08 19:15

Kim Bach Petersen wrote:

> Eller skal man give den fast IP? Og vil de øvrige maskiner i givet fald
> kunne fortsætte med at bruge DHCP og dynamiske IP-adresser?

Stik den en fast IP der ligger udenfor din routers DHCP-pool. DHCP er
noget juks hvis man skal sætte servere op bag SOHO-routere.


--
Mvh
Jesper Poulsen

Kim Bach Petersen (06-08-2008)
Kommentar
Fra : Kim Bach Petersen


Dato : 06-08-08 21:42

Jesper Poulsen skrev:

>> Eller skal man give den fast IP? Og vil de øvrige maskiner i givet fald
>> kunne fortsætte med at bruge DHCP og dynamiske IP-adresser?
>
> Stik den en fast IP der ligger udenfor din routers DHCP-pool. DHCP er
> noget juks hvis man skal sætte servere op bag SOHO-routere.

Ah, ja, kan godt se nu, at routeren kun uddeler IP i et snævert
interval, så det var vel egentligt oplagt, at man bare skulle tildele
serveren én udenfor denne pool - tak!

Kim

Jesper Poulsen (06-08-2008)
Kommentar
Fra : Jesper Poulsen


Dato : 06-08-08 18:18

Jesper Lund wrote:

> Brug defaults og formatter som ext3. Derefter installerer du Samba
> server (på Ubuntu Server),hvis du heller vil bruge en FTP klient fra

Secure copy vha. WinSCP er mere elegant og nemmere at sætte op (der er
faktisk slet ikke noget at sætte op, når man bruger ssh i forbindelse
med remote-login).


--
Mvh
Jesper Poulsen

Kim Bach Petersen (06-08-2008)
Kommentar
Fra : Kim Bach Petersen


Dato : 06-08-08 21:38

Jesper Poulsen skrev:

>> Brug defaults og formatter som ext3. Derefter installerer du Samba
>> server (på Ubuntu Server),hvis du heller vil bruge en FTP klient fra
>
> Secure copy vha. WinSCP er mere elegant og nemmere at sætte op (der er
> faktisk slet ikke noget at sætte op, når man bruger ssh i forbindelse
> med remote-login).

Cool - så bliver det dér, jeg starter.

Kim

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste