/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Det sidste farvel.
Fra : lh


Dato : 18-08-08 14:41

Ja, i dag har det været min tur til at gå den tunge gang og få aflivet en
kat.

Pussy ville være blevet 13 år her d. 30 august, men det nåede hun så ikke.
For nogen tid siden havde jeg hende til et større tjek fordi jeg syntes hun
drak mere end normalt, men alle prøver viste intet unormalt og jeg tog det
for at hun var ved at ældes - hvad hun da også var.
I den senere tid har jeg dog bemærket at jeg syntes hun tabte sig, men da
hun var forsyntet med en kæmpe stor pels, var det svært helt at bedømme hvor
meget hun tabte sig. Her hen over weekenden kunne jeg så se hun drak rigtig
meget. Det var vand,vand og vand.. Så til morgen så snart dyrlægerne åbnede
kom hun derop, og alt syntes normalt, indtil nyreværdierne blev aflæst ved
en blodprøve. Hendes nyrefunktion var så godt som - ingen!
Hendes vægttab var over ½ kilo, hvilket var overraskende.
I samråd med dyrlægen og ud fra hendes alder så blev det besluttet at sige
farvel.
Det er bare aldrig let når man når til det punkt.
Pussy var en blanding mellem en perserkat, og en hellig birma og havde et
brus af en grå lanhåret pels som aldrig filtrede. Hun levede den frie
tilværelsen og styrede territoriet ret godt!
Det var en anden grund til aflivning blev besluttet. Fordi hun godt kunne
blive væk et døgns tid og i den sidste tid var der længere og længere mellem
hun kom hjem. Jeg kunne ikke lide tanken om hun lå syg et eller andet sted,
uden jeg havde mulighed for at komme hende til hjælp.
Så nu er hun begravet i haven og har det forhåbentligt godt der hvor hun er
nu.

lh
www.lene1960.dk


 
 
Tove Krieger (18-08-2008)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 18-08-08 16:56

In news:48a97c0a$0$15888$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk,
lh <le_ha@mail.tele.dk> typed:
> Ja, i dag har det været min tur til at gå den tunge gang og få
> aflivet en kat.
>

Kære Lene.

Det gør mig ondt at høre om Pussy. Jeg har desværre også prøvet at have en
kat med svigtende nyrer, og det er trist at se en kat tabe sig og drikke
vand hele tiden, for så er man jo næsten klar over hvad klokken har slået.
Godt at du besluttede dig for at hun skulle have fred, for det ville jo kun
blive værre som dagene gik, og jeg syntes heller ikke at Nuser havde mere at
leve for, så han fik også fred og er begravet i haven.

Man ved jo, at der kommer en dag hvor man skal sige farvel, og håber at det
vil ske sent. Alligevel er det hårdt at tage beslutningen. Mange trøsteknus
fra Mini og mig.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


A. S. Nielsen (18-08-2008)
Kommentar
Fra : A. S. Nielsen


Dato : 18-08-08 18:03


"Tove Krieger" <minimiv@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:48a99b84$0$56769$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> In news:48a97c0a$0$15888$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk,
> lh <le_ha@mail.tele.dk> typed:
>> Ja, i dag har det været min tur til at gå den tunge gang og få
>> aflivet en kat.
>>
>
Hej lh

det gør mig ondt, men du gjorde det helt rigtige, især når hun var udekat,
for som du selv skriver, ville det være endnu værre, hvis hun en dag ikke
kom hjem, med alle de forfærdelige forestillinger, der kan medføre for en
katteejer.

Jeg har været det samme igennem med Rasmis, som var voksen, da jeg tog hende
til mig, og som var hos mig i godt 14 år. Symptomerne var helt, som du
beskriver med Pussy, hun blev aflivet herhjemme og ligger begravet i haven
hos nogle gode venner, der selv har mange katte.

mange trøstende tanker herfra, Anelise



Kate (19-08-2008)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 19-08-08 10:27

"Tove Krieger" <minimiv@privat.dk> wrote in
news:48a99b84$0$56769$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:

> Man ved jo, at der kommer en dag hvor man skal sige farvel, og
> håber at det vil ske sent.

Ja. Man ved jo reelt godt at man inviterer til hjertesorg når man
anskaffer sig dyr, men jeg har nu den holdning at uanset hvor ked af
det jeg bliver når jeg må sige farvel, så opvejer det til fulde al den
gode tid de giver i årene man har med dem.

Jeg har gode minder om alle de dyr jeg har haft de seneste 20 år, og
det er pænt mange når man tæller kaninerne med

--
Kate

Husk en killing skal være minimum 12 uger før den tages fra sin mor,
gerne ældre.

Ukendt (18-08-2008)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 18-08-08 17:56


"lh" <le_ha@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:48a97c0a$0$15888$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Ja, i dag har det været min tur til at gå den tunge gang og få aflivet en
> kat.

Og hvor jeg dog kender den fornemmelse, det er aldrig sjovt.

Men heldigvis tog du den rigtige beslutning på et godt tidspunkt.

Jeg var nok 14 dage forsent ude da jeg fik aflivet min Boris, det skete kl
2430 om natten.
Det går så stærkt når der er nyresvigt.

Næsten 13 gode år, det er da noget, Der må værer en masse gode minder at
tænke på.

Mvh Allan



Kate (19-08-2008)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 19-08-08 10:58

"Allan G" <allan_roskilde.fjern.hotmail.com> wrote in
news:48a9aa27$0$56791$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:

> Jeg var nok 14 dage forsent ude da jeg fik aflivet min Boris, det
> skete kl 2430 om natten.

Den der med at være sent ude kan jeg også nikke genkendende til.
Johan blev aflivet i september 2005 15 år gammel. siden han var ca. 11-
12 år gammel havde jeg godt vidst at hans lever var begyndt at blive
dårlig, men han spiste, gik på bakke og fulgte med både i mit liv og i
drengenes. Altså han virkede glad og tilfreds på mig.
Den sidte tid han levede blev han mere og mere vild efter mad, noget
han ellers ikke havde haft de store problemer med, men han stjal fra
bordet eller direkte ud af hånden på mig. Han gik amok i mad og
alligevel tabte han sig og blev mere og mere tynd. Jeg vidste med mig
selv på tidspunkt at den næste gang jeg gik til dyrlæge med ham, ville
sikkert blive den sidste. Derfor udskød jeg det alt for længe. I
bagklogskabens skærende lys måtte jeg nok erkende at vi skulle have
været afsted måneder før, men puhaaaa, det var så svært.
Johan ligger, som den eneste, i et hjørne af min meget lille have og
det var rigtigt for mig at begrave ham der, da jeg kun havde haft huset
i knapt et år.

--
Kate

Husk en killing skal være minimum 12 uger før den tages fra sin mor,
gerne ældre.

Siri (18-08-2008)
Kommentar
Fra : Siri


Dato : 18-08-08 19:15

> lh skrev:
> Ja, i dag har det været min tur til at gå den tunge gang og få aflivet en
> kat.
>
> Pussy ville være blevet 13 år her d. 30 august, men det nåede hun så ikke.
> Pussy var en blanding mellem en perserkat, og en hellig birma og havde et
> brus af en grå lanhåret pels > lh
> www.lene1960.dk
>

Kære Lene
Flot beslutning!
Jeg forstår så godt din skræk for at arme Pussepige skulle ligge ene og
lide.
Godt, at du reddede hende fra det.
Det er så tungt at sige farvel for evigt - mange store krammer herfra.
Med venlig hilsen
Siri
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Kate (19-08-2008)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 19-08-08 10:19

"lh" <le_ha@mail.tele.dk> wrote in
news:48a97c0a$0$15888$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

> Så nu er hun begravet i haven og har det forhåbentligt godt der
> hvor hun er nu.

Åhh, det er bare så svært at sige farvel, også selvom man godt kan se
det er den eneste udvej.

Jeg føler med dig.

--
Kate

Husk en killing skal være minimum 12 uger før den tages fra sin mor,
gerne ældre.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408174
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste