---

Jeg har brugt Linux herhjemme siden januar 1999 og forskellige
UNIX-varianter på arbejdet fra ca. 1989, til jeg måtte holde op med at
arbejde pga. en kronisk sygdom, som jeg pådrog mig i 2003. I den første
måned med Linux herhjemme brugte jeg FVWM2, derefter gik jeg over til KDE -
som jeg har brugt siden.

Indtil oktober 2005 brugte jeg Red Hat Linux (senere Fedora), derefter gik
jeg over til SuSE Linux (senere openSUSE).

I begyndelsen brugte jeg kommandolinien meget og redigerede i
konfigurations-tekstfiler, men i dag foretrækker og bruger jeg mest de
grafiske værktøjer, som bl.a. KDE tilbyder - bl.a. filmanageren.

Jeg bruger dog stadig indimellem kommandolinien og finder det også på sin
plads at redigere konfigurations-tekstfiler en gang imellem - f.eks. når
jeg skal opdatere mine DNS-records. Ellers synes jeg, at YaST er godt til
at konfigurere de fleste ting på mine Linux-computere. Og
KDE-kontrolpanelet er godt til at konfigurere KDE.

En gang imellem kompilerer jeg også selv enkelte programmer.

Men selv om jeg er tidligere it-professionel og interesserer mig for Linux,
er jeg også kommet dertil, at jeg gerne vil kunne gøre tingene så let som
muligt - og dér synes jeg, at i hvert fald de Linux-distributioner, jeg har
erfaring med, er blevet mere og mere brugervenlige i den tid, jeg har haft
Linux herhjemme.

Min kroniske sygdom gør desværre også, at jeg ikke længere magter at sidde
og læse manualer i timevis, som jeg gjorde før i tiden. Så også derfor er
grafiske værktøjer en god ting for mig, når jeg sidder med et teknisk
problem. Finder jeg ikke en løsning, prøver jeg at google mig frem og/eller
spørge her i gruppen efter løsninger på mit tekniske problem.

Dertil kommer, at for de fleste ikke-it-professionelle brugere tror jeg, at
grafiske værktøjer er vejen frem. Jeg mener ikke, at man skal bede disse
brugere om at bruge kommandolinien, redigere konfigurationsfiler eller
kompilere programmer selv. Jeg tror oven i købet, at man lidt skal være
enten programmør eller gammel UNIX- eller DOS-bruger for at forstå
konceptet med kommandolinier og det at kompilere programmer selv.

Min egen tid som Linux-bruger bruger jeg IKKE overvejende på at vedligeholde
systemerne. Min "altmuligserver" med DNS, DHCP, NIS, NFS osv. konfigurerede
jeg i 2001 og 2002, da jeg begyndte at have mere end én computer herhjemme,
og jeg derfor havde brug for at dele informationer mellem flere maskiner.
Siden da har jeg blot flyttet konfigurationerne fra én maskine til en
anden, når jeg har skiftet maskinen med "altmuligserver"
ud. "Altmuligserveren" passer sig selv til daglig.

Desuden udfører jeg "desktopopgaver" lige som mange "almindelige" brugere -
det være sig Linux-, Mac- eller Windows-brugere. De "desktopopgaver", jeg
bruger mine Linux-maskiner til, er:

- håndtere filer (Konqueror)
- se på websider (Konqueror, sommetider Firefox) - deriblandt netbank
(Firefox) og online-indkøb (Konqueror, sommetider Firefox)
- læse e-mails (KMail)
- læse Usenet (KNode)
- skrive tekstdokumenter (Writer fra OpenOffice.org)
- håndtere fotos (DigiKam)
- høre og rippe cd'er (Kaffeine hhv. Grip)
- høre mp3-filer (Amarok, sommetider Xine).

Tidligere hørte jeg også internetradio (Xine, MPlayer og Aviplay) på
Linux-maskinerne. Nu bruger jeg i stedet en decideret
internetradiomodtager, som er koblet til mit stereoanlæg med et fonokabel
og trådløst til mit computernetværk. Min "altmuligserver" fungerer som
ruter og DHCP-server for internetradiomodtageren.

Nogle af disse ting kan openSUSE (og Fedora) "ud af æsken", men
multimedietingene har jeg selv måttet kompilere programmer for at få til at
virke:

- Grip skal bruge Lame til at konvertere wav-filer til mp3
- Amarok skal bruge nogle codecs til at spille mp3-filerne (jeg har
konfigureret Amarok til at bruge Xine-bagenden)
- Xine, MPlayer og Aviplay har jeg måttet kompilere selv, så de også kan
bruge de cocecs, der åbenbart er standard til Windows.

Igen, dette kunne jeg gøre som "powerbruger" - som vi også er nogle af - men
jeg mener ikke, at man skal forvente, at "almindelige" brugere kan gøre
dette. Hvis "vi" (hvem det så end er) ønsker at få Linux udbredt, mener
jeg, at det er nødvendigt at se dette i øjnene. Man kan jo håbe, at der
efterhånden kommer færdigkonfigurerede Linux-maskiner på markedet, der kan
det, som "almindelige" brugere forventer - men som Linux-distributionerne i
dag er forhindret i at indeholde af licensgrunde.

I den forbindelse er jeg IKKE én af dem, der vil føle sig generet af, hvis
disse Linux-maskiner indeholder proprietær software, som man skal betale
for. Men jeg ønsker mig dog på længere sigt åbne standarder også inden for
multimedie. Og DRM-beskyttet indhold (f.eks. musik) holder jeg mig langt
væk fra, for det giver mig INGEN fordele som forbruger, KUN ulemper:

- Jeg kan ikke spille det på de platforme, jeg ønsker (mine Linux-maskiner
og min internetradiomodtager). Kun min mp3-afspiller kan håndtere det, og
jeg skal oven i købet låse de DRM-beskyttede musikfiler op med Windows
Media Player på en Windows-maskine, inden jeg kopierer dem over på min
mp3-afspiller (som desværre også er Windows-only).
- Jeg kan kun kopiere et DRM-beskyttet musiknummer over på min mp3-afspiller
et vist antal gange. Selv om dette antal gange måtte være 100, finder jeg
det uacceptabelt, at denne begrænsning overhovedet er der, når jeg først
har købt og betalt nummeret.
- I bedste fald skal jeg også bruge en Windows-maskine, hvis jeg vil bryde
DRM-beskyttelsen.

Til slut vil jeg opfordre Lyrik og andre (se tråden "Nybegynder i Linix")
til at specificere, hvad det er, de ønsker sig af de programmer, de spørger
efter. I Lyriks tilfælde med videoredigering kunne det være:

- Skal kunne sætte undertekster på en video.
- Skal kunne håndtere videocodecs X, Y og Z.
- Etc.

Men her vil jeg opfordre Lyrik (som jeg i øvrigt kender personligt) til selv
at komme på banen.

---

Bo Bichel Nørbæk wrote:

> multimedietingene har jeg selv måttet kompilere programmer for at få til at
> virke:

Hmmm... Jeg har ikke kompileret så meget som en linie kode for at få min
Ubuntu til at kunne klare diverse multimedia-formater.

> - Xine, MPlayer og Aviplay har jeg måttet kompilere selv, så de også kan
> bruge de cocecs, der åbenbart er standard til Windows.

Det kan Ubuntu-udgaverne selv. Se dét er brugervenlighed

Jeg kan så ikke lige huske hvordan jeg fik maskinen til at afspille DVD.
Det var ikke let, men det lykkedes. Den er faktisk bedre til at afspille
DVD i Linux end i Windows.


--
Mvh
Jesper Poulsen

---

Den Sun, 03 Aug 2008 21:22:14 +0200 skrev Jesper Poulsen:
> Bo Bichel Nørbæk wrote:
>
>> multimedietingene har jeg selv måttet kompilere programmer for at få til at
>> virke:
>
> Hmmm... Jeg har ikke kompileret så meget som en linie kode for at få min
> Ubuntu til at kunne klare diverse multimedia-formater.
>
>> - Xine, MPlayer og Aviplay har jeg måttet kompilere selv, så de også kan
>> bruge de cocecs, der åbenbart er standard til Windows.
>
> Det kan Ubuntu-udgaverne selv. Se dét er brugervenlighed

Ja, men det er ikke helt efter reglerne, nogen codecs er baseret
på en DLL fra Windows Mediaplayer eller lignende.

Det er ikke alle distro'er der er lige strikse med den slags.

Mvh
Kent
--
Hvis en sort kat går over vejen foran en bil, betyder det ulykke

.... for katten.

---

On 2008-08-03, Kent Friis <nospam@nospam.invalid> wrote:
>>
>>> - Xine, MPlayer og Aviplay har jeg måttet kompilere selv, så de også kan
>>> bruge de cocecs, der åbenbart er standard til Windows.
>>
>> Det kan Ubuntu-udgaverne selv. Se dét er brugervenlighed
>
> Ja, men det er ikke helt efter reglerne, nogen codecs er baseret
> på en DLL fra Windows Mediaplayer eller lignende.

Hvilke af betydning? Jeg har ikke nogen dll'er installeret, og har ikke
haft codec-problemer på denne laptop.

--
Andreas

---

Den Sun, 3 Aug 2008 20:27:45 +0000 (UTC) skrev Andreas Plesner Jacobsen:
> On 2008-08-03, Kent Friis <nospam@nospam.invalid> wrote:
>>>
>>>> - Xine, MPlayer og Aviplay har jeg måttet kompilere selv, så de også kan
>>>> bruge de cocecs, der åbenbart er standard til Windows.
>>>
>>> Det kan Ubuntu-udgaverne selv. Se dét er brugervenlighed
>>
>> Ja, men det er ikke helt efter reglerne, nogen codecs er baseret
>> på en DLL fra Windows Mediaplayer eller lignende.
>
> Hvilke af betydning?

Quicktime, WMA, WMV har jeg installeret DLL'er til - samt en masse
andre DLL'er der ikke umiddelbart siger mig noget.

Hvor mange varianter af de tre formater der så virker uden DLL'er
er jeg ikke klar over. Der bliver jo hele tiden reverse engineered
flere.

Mvh
Kent
--
Hvis en sort kat går over vejen foran en bil, betyder det ulykke

.... for katten.

---

---

"Bo Bichel Nørbæk" <bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> skrev i meddelelsen
news:4895eb2a$0$56795$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Men her vil jeg opfordre Lyrik (som jeg i øvrigt kender personligt) til
> selv
> at komme på banen.
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Hej Bo!

Nu bruger jeg ikke Linux lige P.T. Men har jo som sagt brugt flere af
slagsen, open Suse og min favorit Ubuntu, som jeg også ser flere være glad
for.

Mine tanker går i retning af at Linux kunne blive en større spiller på
private maskiner. Her er GEARTV med en lille rammende video:
Hvis næsen er for højt i sky til at se hele klippet, så kan man begynde ved
4:10 hvor det Linux relaterede fremkommer:
http://media.ncom.dk/index.php/video/id=784

Altså usammenlignelig bøvlet aplikationsinstallation i forhold til OSX og
Windows. Inkluderer ublu commandoer og ekstrapakkekrav!

Jeg er sikker på at løsningen for Linux skal findes i en sammenligning med
løsningen for DivX!
Man skal OPGIVE GRATISPRINCIPPET og gå over til "Billigmandskonceptet!"
Eller "Så godt som gratiskonceptet!"

Således at man kan betale sig fra en player der kan spille alt og så videre.
Således at industrien bliver alvorligt interesseret, som det skete for
"DivX-hvis logo pryder en lang række af elektroniske produkter, som igen kan
give DivX,-) nogle tiltrængte saltvandsindsprøjtninger.

Det ville også betyde øget intern konkurrence mellem linuxdistroer, således
at nogle kunne vinde frem og stråle som stjerner, mens andre kunne få en
plads i glemslen!

Så kunne den almindelige bruger der skal købe bærbar få en
"Linux-ULTRA-licens" til lad os sige 500 kroner og vælge den fremfor andre
systemer, samtidig vidende at den kunne alt ud af posen!

Tyg lidt på det inden jeg får støvlen!

Hilsen
jens

---

"Lyrik" <lyrikfjern@heaven.dk> skrev i en meddelelse
news:g7caa5$2trd$1@newsbin.cybercity.dk...
> Mine tanker går i retning af at Linux kunne blive en
> større spiller på private maskiner. Her er GEARTV med en
> lille rammende video:
> Hvis næsen er for højt i sky til at se hele klippet, så
> kan man begynde ved 4:10 hvor det Linux relaterede
> fremkommer:
> http://media.ncom.dk/index.php/video/id=784
>
> Altså usammenlignelig bøvlet aplikationsinstallation i
> forhold til OSX og Windows. Inkluderer ublu commandoer og
> ekstrapakkekrav!
>

Han er da godt nok en klovn den journalist men det er jo en
smagssag.

Jeg har næsten lige installeret min allerførste linux fordi
jeg har lyst til at lære dette styresystem at kende (mest
for at kunne lege med en server jeg planlægger der skal køre
debian). Lavede en boot partition og installerede Ubuntu fra
xp og det kører som en drøm. Noget af det første jeg
bemærkede var lige netop den lette installation såvel i
terminal men i særdeleshed via gui i Ubuntu. Journalisten
skulle nok have læst det der stod i stedet for kun at læse
kommandolinjen. Det lyder i hvert fald sådan.


> Jeg er sikker på at løsningen for Linux skal findes i en
> sammenligning med løsningen for DivX!
> Man skal OPGIVE GRATISPRINCIPPET og gå over til
> "Billigmandskonceptet!" Eller "Så godt som
> gratiskonceptet!"

Noget af det jeg er allermest træt af ved Windows er at man
ikke kan få en disse softwaremæssigt uden at man skal ud og
bruge lige så mange penge som på hardwaren eller alternativt
bruge en masse ulovlige programmer. Jeg er i øvrigt også
typen der hellere dropper at bruge tjenester på nettet når
der indføres betaling, især når man samtidig bliver
præsenteret for reklamer på stedet.

Jeg er hverken religiøs omkring MS, OSX (selvom de er sjove
at drille de macfolk) eller Linux og det der nok er værst
ved at læse denne gruppe er de signaturer etc med dårlige ms
jokes. Bare til orientering.

/Jacob

---

Den Wed, 6 Aug 2008 15:52:04 +0200 skrev Lyrik:
> "Bo Bichel Nørbæk" <bo@REMOVETHIShjemmehosbo.dk> skrev i meddelelsen
> news:4895eb2a$0$56795$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Mine tanker går i retning af at Linux kunne blive en større spiller på
> private maskiner. Her er GEARTV med en lille rammende video:
> Hvis næsen er for højt i sky til at se hele klippet, så kan man begynde ved
> 4:10 hvor det Linux relaterede fremkommer:
> http://media.ncom.dk/index.php/video/id=784
>
> Altså usammenlignelig bøvlet aplikationsinstallation i forhold til OSX og
> Windows. Inkluderer ublu commandoer og ekstrapakkekrav!

Hvor nem er det at installere VLC på Windows Server 2008?

Der er jo tale om Debian og ikke Ubuntu.

Mvh
Kent
--
Hvis en sort kat går over vejen foran en bil, betyder det ulykke

.... for katten.

---

Lyrik skrev den 06-08-2008 15:52:

> Så kunne den almindelige bruger der skal købe bærbar få en
> "Linux-ULTRA-licens" til lad os sige 500 kroner og vælge den fremfor
> andre systemer, samtidig vidende at den kunne alt ud af posen!

På et tidspunkt var det det Linspire blev markedsført på at kunne (de
havde svjh licenser til WMP-codecs). Det ser ud til det har ændret sig
siden jeg så på det sidst.

Men bortset fra det synes jeg faktisk Ubuntu's pakkehåndtering er god.
Der er alt det grafiske klikkeklikkesøgenoget som gør det lidt nemmere
for almindelige mennesker at hitte ud af.

Hvis du nu glemmer alt om videoredigering og så prøver en Ubuntu så se
om det ikke kunne glide ned alligevel.

Når det så er på plads, var det så Kino der blev nævnt som
videoredigeringsværktøj?
--
Thorbjørn Ravn Andersen "... plus... Tubular Bells!"

---

Lyrik wrote:
> Man skal OPGIVE GRATISPRINCIPPET og gå over til "Billigmandskonceptet!"
> Eller "Så godt som gratiskonceptet!"

Jeg er ikke helt klar over hvad målet skulle være, men uanset hvad, så
har du misforstået det. Der har aldrig været noget "gratisprincip". Det
handler ikke om penge.

---

Lyrik wrote:

> Man skal OPGIVE GRATISPRINCIPPET og gå over til "Billigmandskonceptet!"

Her er lidt at læse på:
http://www.gnu.org/copyleft/gpl.html


--
Mvh
Jesper Poulsen

---

Lyrik wrote:

> Altså usammenlignelig bøvlet aplikationsinstallation i forhold til OSX
> og Windows. Inkluderer ublu commandoer og ekstrapakkekrav!

Den journalist må have overset noget. Jeg kender ikke OSX, men jeg bruger
både WinXP og Linux/Ubuntu. Når man har lært Ubuntu/Debian kommandoen
"sudo apt-get install <pakke>" er det altså meget *nemmere* at installere
software i Linux end på Windows. Der er også et GUI til Ubuntus
pakkemanager. Den løbende opdatering er også langt nemmere. Man kan godt
sammenligne "pakke manager" med Windows update, men med den væsentlige
forskel at Windows Update kun omfatter Microsoft programmer, og endda kun
nogle af dem (og så fungerer Windows Update generelt dårligere). Resten
skal opdateres manuelt eller ved at hvert program har sin egen lille
update daemon eller check som kører ved boot (med forøgede opstartstider
til følge).

> Jeg er sikker på at løsningen for Linux skal findes i en sammenligning
> med løsningen for DivX!
> Man skal OPGIVE GRATISPRINCIPPET og gå over til "Billigmandskonceptet!"
> Eller "SÃ¥ godt som gratiskonceptet!"

Der er ingen som forhindrer dig i at betale eller udbyde Linux support
services mod betaling. Hvis der er tale om GPL produkter må det ikke ske
på en sådan måde, at det begrænser brugernes *frihed* -- men derudover er
der ingen restriktooner. "Free" har altid refereret til frihed, aldrig
pris.

--
Jesper Lund

---

Jesper Lund wrote:

> Den journalist må have overset noget. Jeg kender ikke OSX, men jeg bruger
> både WinXP og Linux/Ubuntu. Når man har lært Ubuntu/Debian kommandoen
> "sudo apt-get install <pakke>" er det altså meget *nemmere* at installere
> software i Linux end på Windows.

Ja, for dig og mig er dette rigtigt. Men min og journalistens pointe er, at
dette ikke gælder for "almindelige" brugere.

For mig er det på en måde endnu nemmere at hente kildekoden ned og kompilere
den selv, fordi jeg - forenklet sagt - deler /usr/local via NFS mellem alle
mine openSUSE-maskiner. Dvs. når jeg har kompileret softwaren én gang på én
af maskinerne, er den (softwaren) med det samme tilgængelig på alle
maskinerne. Dvs. ikke noget med at gå ind på hver enkelt maskine og
installere softwaren dér.

> Der er også et GUI til Ubuntus
> pakkemanager.

Og til Debians, så vidt jeg kan se på Internettet. I det konkrete eksempel
med VLC (http://www.videolan.org/vlc/) er det tilsyneladende dem, der har
lavet vejledningen til Debian
(http://www.videolan.org/vlc/download-debian.html), der har overset dette.

Hvis man kigger på vejledningerne for de forskellige Linux-distributioner,
viser det sig, at nogle af dem beskriver, hvordan man gør i GUI'er til
pakkemanagere. I openSUSEs tilfælde er der endda procedurer til at
installere VLC med et enkelt klik.

Journalisten siger jo selv i videoklippet, at han ikke er ekspert i Linux -
og det synes jeg heller ikke, at han burde behøve at være for at bruge
Linux som "almindelig" bruger. Jeg synes snarere, at det langtfra er alle
programmører (heriblandt dem, der har lavet VLC), der er opmærksomme nok på
brugervenligheden af deres procedurer til at installere deres software.

---

Den Wed, 06 Aug 2008 21:01:47 +0200 skrev Bo Bichel Nørbæk:
> Jesper Lund wrote:
>
> Journalisten siger jo selv i videoklippet, at han ikke er ekspert i Linux -
> og det synes jeg heller ikke, at han burde behøve at være for at bruge
> Linux som "almindelig" bruger. Jeg synes snarere, at det langtfra er alle
> programmører (heriblandt dem, der har lavet VLC), der er opmærksomme nok på
> brugervenligheden af deres procedurer til at installere deres software.

Eller også tænker de blot "Debian? Det er jo til nørder, ligesom
Gentoo og Slackware", og putter den musevenlige vejledning under
Ubuntu.

Mvh
Kent
--
Hvis en sort kat går over vejen foran en bil, betyder det ulykke

.... for katten.

---

Bo Bichel Nørbæk wrote:

>> Den journalist må have overset noget. Jeg kender ikke OSX, men jeg
>> bruger både WinXP og Linux/Ubuntu. Når man har lært Ubuntu/Debian
>> kommandoen "sudo apt-get install <pakke>" er det altså meget *nemmere*
>> at installere software i Linux end på Windows.
>
> Ja, for dig og mig er dette rigtigt. Men min og journalistens pointe er,
> at dette ikke gælder for "almindelige" brugere.

Jo, men er det en fair sammenligning at sige at det er "nemmere" på
Windows, når det er underforstået (skjult) at journalisten intet kender
til Linux men er velbevandret i Windows? Office 2003 er også nemmere end
Office 2007, hvis du kender 2003 på forhånd, og sådan kan vi blive ved.

Hvis man prøver at anskue tingene lidt objektivt, vil jeg stadigt
fastholde at software installation er nemmere på Ubuntu end Windows.

--
Jesper Lund

---

Jesper Lund <usenet@jesperlund.com> writes:

>Hvis man prøver at anskue tingene lidt objektivt, vil jeg stadigt
>fastholde at software installation er nemmere på Ubuntu end Windows.

Det er også nemmere i den forstand, at en større del af programmerne
til Linux er helt gratis. Når de er at finde blandt distributionens
officielle pakker, er der ydermere en vis kvalitetsgaranti, som man
ikke på samme måde kan få fra Softpedia og venner.

Det er altså noget nemmere at få fat i noget, der objektivt set er
godt, og som praktisk talt aldrig koster penge. Det er naturligvis
ikke nogen garanti for, at det er "godt" i subjektiv forstand -
endsige at det kan løse den opgave, man gerne vil have det til.

Mvh.
   Klaus.

---

Jesper Lund wrote:

> Jo, men er det en fair sammenligning at sige at det er "nemmere" på
> Windows, når det er underforstået (skjult) at journalisten intet kender
> til Linux men er velbevandret i Windows? Office 2003 er også nemmere end
> Office 2007, hvis du kender 2003 på forhånd, og sådan kan vi blive ved.

Jeg giver dig ret i, at journalisten nok burde have lavet lidt bedre
research - f.eks. ved at finde ud af, hvilken Linux-distribution der ligger
på den eee-pc, han anmelder, og så vælge dén Linux-distribution fra den
liste over Linux-distributioner, som http://www.videolan.org/vlc/
indeholder. Alternativt skulle han have kigget nogle flere af siderne
igennem i stedet for blot at vælge den første, den bedste (i dette tilfælde
dén for Debian).

---

---

---