/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
EMBRYOFOTONEN - ÅRSAGEN TIL ALT!
Fra : Louis_N@edu.herlufsh~


Dato : 13-06-08 17:15

EMBRYOFOTONEN – ÅRSAGEN TIL ALT!

Af Louis Nielsen
http://www.rostra.dk/louis

DEN KOSMISKE EMBRYOTON – UNIVERSETS FOSTERPARTIKEL
ALT stof, bevægelse og dermed energi har udviklet sig fra en uhyre
lille og uhyre hurtigt svingende stoflig partikel, kaldet den Kosmiske
Embryoton. Den Kosmiske Embryoton er Universets fosterpartikel,
hvorfra ALT stammer.
Den Kosmiske Embryoton kan opfattes som en stoflig ’bølgepakke’ eller
et ’svingnings-kvantum’, der indeholdt alt det stof og al den energi,
som er blevet opdelt i det stadigt voksende og udviklende Univers.

DE KOSMOLOGISKE KVANTESTØRRELSER.
Den Kosmiske Embryoton kan karakteriseres ved de grundlæggende fysiske
størrelser masse, udstrækning og svingnings-tid.
Embryotonens masse definerer den totale og konstante masse M af det
aktuelle og udviklede Univers.
Embryotonens udstrækning definerer Universets fysisk mindste afstand
d, kvante-længden. Kvante-længden er en universel absolut og invariant
størrelse.
Embryotonens fluktuerende svingning definerer Universets fysisk
mindste tidsinterval t, kvante-tiden. Kvante-tiden er en universel
absolut og invariant størrelse.
Alle andre fysiske størrelser kan defineres ved hjælp af d, t og M.
Alle fysiske afstande er et helt multiplum af d, dvs. et naturligt tal
ganget med d. Alle fysiske tidsintervaller er et helt multiplum af t,
dvs. et naturligt tal ganget med t. Alle stof-masser er en hel brøkdel
af Universets totale masse M.

DEN EMBRYONALE FOTON. LYSETS HASTIGHED OG PLANCKS KONSTANT
Hvilke sammenhænge gælder mellem de kosmiske og fundamentale
størrelser M, d, og t og lysets hastighed c og Plancks konstant h, der
er karakteristiske for elektromagnetisme og kvanteprocesser?

Hvis den Kosmiske Embryoton opfattes som en embryonal foton,
Embryofoton, (et andet navn for Embryotonen), så må der gælde:
Svingnings-energien af Embryofotonen er lig med Universets maximale og
totale energi. Med formler gælder således:

(1) h*f(max) = h/t = M*c^2

I ligning (1) angiver venstre side Embryofotonens svingnings-energi,
der er lig med Plancks konstant h gange en universel maksimal
svingnings-frekvens f(max). (Plancks kvante-energi formel).
Højre side af ligning (1) er lig med Universets totale energi lig med
Universets totale masse M gange lysets hastighed c i anden potens.
(Einsteins energi-masse formel).

Den maksimale frekvens f(max) har sammenhæng med kvante-tiden t,
svarende til svingnings-tiden t af embryofotonen. Der gælder:

(2) f(max) = 1/t

Af ligning (1) får vi for kvante-tiden t:

(3) t = h/(M*c^2) = 4,6*10^(-111) sekund

I formel (3) er h Plancks konstant med værdien h = 6,63*10^(-34) J*s
og c = 3*10^8 m/s er lysets hastighed.
M er Universets totale masse, hvis talværdi jeg, fra andre formler (se
link), har beregnet til at være af størrelsen: M = 1,6*10^60 kg.
Universets totale masse antages at være konstant under Universets
udvikling.

Lysets absolutte og invariante hastighed c er givet ved:

(4) c = d/t

I ligning (4) er d lig med kvante-længden og t kvante-tiden.

Kvante-længden d kan udtrykkes ved M, h og c:

(5) d = h/(M*c) = 1,4*10^(-102) meter

BEMÆRK: Størrelsen af Universets totale masse M er af afgørende
betydning for, hvordan de fysiske love udvikler sig, og dermed hvordan
Universet udvikler sig.
Plancks konstant h er ikke den mest grundlæggende fysiske størrelse.
Derimod er Plancks konstant h bestemt af størrelserne M, d og t:

(6) h = M* (d^2/t)

DE KOSMISKE GRUNDLOVE
ALLE processer i Universet forsøger at opfylde Udjævnings-loven og
Balance-loven.

DERFOR UDVIKLER UNIVERSET SIG!
Hvad er fortolkningen og betydningen af indholdet i ligningerne?
En mulig fortolkning af sammenhængene og dermed en forklaring af,
hvorfor Universet udvikler sig, kan være:
Universets embryonale maksimale svingnings-frekvens f(max) = 1/
(4,6*10^(-111)) hertz svarende til omkring 2*10^(110) svingninger pr.
sekund, er den svingnings-frekvens, som den Kosmiske Embryoton
(Embryofotonen) havde i sin embryonale tilstand.
Den ekstremt høje svingnings-tilstand af den kosmiske fosterpartikel,
svarende til et meget stort energi-indhold, kan forklare ÅRSAGEN til
Universets udvikling, idet: Den kosmiske embryoton (Embryofotonen)
begyndte delings-processer, således at den oprindelig høje energi-
tæthed kunne, og stadig, bliver fordelt ud til flere og flere stof-
partikler, der spredes ud i et stadigt voksende Univers i
overensstemmelse med de kosmiske grundlove.

UNITONEN – UNIVERSETS AKTUELLE STOF-ATOM
Den aktuelle kvante-masse m af de stof-kvanter, kaldet Unitoner
(enheds-partikler), der er dannet ved delinger af Embryotonen kan
bestemmes af ligningen:

(7) h*f(min) = h/T = m*c^2

I ligning (7) er f(min) = 1/T en variabel universel mindste frekvens,
hvor T er Universets aktuelle alder.

Af ligning (7) får vi for én unitons masse m:

(8) m = h/(T*c^2) = 1,7*10^(-68) kg

I beregningen af m er benyttet at Universets alder T = 14*10^9 år.
Massen m af en uniton er den aktuelt fysisk mindste masse, kvante-
massen, i Universet.

SAMMENHÆNG MELLEM TID OG STOF
Af ligningerne (3) og (7) får vi, at der gælder følgende kosmiske
’Bevarelseslov’:

(9) m*T = M*t = konstant

Ifølge ligning (9) gælder at Universets aktuelle alder T er omvendt
proportionalt med den aktuelle masse m af en uniton.
Ligning (9) viser, at der eksisterer en fysisk sammenhæng mellem ’tid’
og egenskaber ved ’stof’!

Hilsen fra
Louis Nielsen
http://www.rostra.dk/louis

PS: Hvorfor Universet eksisterer, og hvorfra den kosmiske Embryoton og
dens egenskaber kommer fra, ja, det må videre naturvidenskabelige
studier udforske og forsøge at finde svaret på!





 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408186
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste