Sladder er om smagsdommeri og humor
Når vilde dyr på den Afrikanske Savanne står ved vandhullet og natten falder
på, så knevrer de lavmælt løs med hinanden med det udvalg af gryntelyde, som
evnes af gnuer og zebraer m.m.
Mon ikke de meddeler sig både om, at den og den han var god til at jage
rovdyr væk, og hvor der er saftigt græs at finde syd for taffelbjerget.
Jeg tror, at hunner oplæres i intelligent sladder af jævnaldrende dyr og
siden bruger kundskaberne til at give deres børn en god start , og dette var
pointen, da aber fik længere og længere barndom (bavianer har dobbelt antal
år fra fødsel til kønsmodenhed af halvaber og menneskeaber er afhængig af
moderen dobbelt så mange år som bavianers, og mennesker holdes tilbage på
umyndiggjort barne-rangtrin i dobbelt så mange år som menneskeaber.
Jeg tror, at bagtalelse af de ikke-tilstedeværende er vigtig og skaber det
smagsdommeri der afgør partnerudvælgelse.
Det er sexet at manipulere med et stort aktivt kendskab til fine
fremmedord - og med gode, saftige vitser og anden humor - helt som
fuglehanner skorer ved at finde på ny melodistumper og konstant flytter
grænser for fuglesang, og derved opnår sexappeal.
Humor&vid skal latterliggøre ikke-tilstedeværende, helt som ulvehyl skal
skræmme fjender, og chimpanse-hanner trommer sig på brystet for at få andre
hanner til at føle sig mindreværdige.
Humor spænder over nuancerede discipliner med forskellig taktik til
nedgørelse af "sindsyge tabere" : ironi, satire, sarkasme, parodi og
pastiche.
Knap så aggressiv er gemytlighed og komik, hvor babyer og
fumlertumler-tabere udgrines, og det er jo allerede totalt udstødt af den
sexede insiderkreds. Japanere og tyskere siges at have særlig fokus på
fællesskabsbekræftende gemytlig humor, når de morer sig sammen i flok,
hvorimod Vest-Europas kyster med hård opfindsomheds-konkurrence mellem
jævnbyrdige sømænd er hjemstedet for skarp ironi og satire, hvis
intellektualisme er så krævende, at nybegyndere er holdt ude. I alle humor
formerne er der stræben efter fornyelse og at udvide mennskehedens grænser,
udleve følelser, afklare uforståelig kultur, blive klogere, træne sproget -
så Hobbes og Goethes betænkelighed over de leendes menneskehad bør ikke
afskrække fra vid - der jo er civiliseret fornærme-teknik, og stenkast er
barbarisk i sammenligning
Humor er også en flugt fra angst (og - anden? - kedsomhed) - men en
konstruktiv udvigemanøvre, som man bliver klog af. Måske ikke klog til at
opfinde dampmaskiner, men klog mht social intelligens og forståelse af
venners psyke. Jo mere sådan indsigt, jo mere magtfuld smagsdommer er man,
og den vittige bagtalelser er måske vigtiste faktor, når kvinder efter mange
års skore-snak og veninde-snak omsider udvælger en social- og DNA-far til
sine børn (og i dag er social-far nok den mest magtfulde og væsentlige i
barnets liv, hvis ikke moderen var så forelsket i sæddonoren, at hun
konstant søger at forme opvækstmiljøet, så barnet realiserer donors ideal.)
Under alle omstændigheder er der indeholdt enorm stor forståelse,
kontinuitet og indsigt i sladderens og humorens kommunikation, der nok er
den populæreste af alle i menneskeverdenen - snak om videnskab og jura er
skrivebordsteoretisk, fremmedgørende, fortænkt og
gerningsretfærdig-farisæisk i sammenligning
Den første stenaldermand, der sagde "Tilbage til naturen" har nok opnået
popularitet ved at kritisere den fremmedgørelse, der lå i at erstatte negle
med skarpe flintesten - og det lo man meget af den vinter
|