---

Psykiaternes salgstrick er at rose afvigerne

Engang var de syge Dyriske og behandledes brutalt, som dyr, på
galeanstalterne

Der blev en skam være være sluset ud i galestatus af sin familie og derfor
undgik mange den skam og så fandt psykiatrien på at beskrive afvigelsen som
noget uforskyldt, videnskabeligt, neutralt - en DNA-fejl eller en genialitet
med en skyggeside.

Sandheden er at de udstødte er de, der ikke klarer sig godt på det fri
marked og mht at opnå sex- som ikke kan få partner eller job

Blandt vilde dyr vil sindsyge vistnok altid dø af sult eller blive spist af
fjender, mener man - i hvert fald er der ikke fundet psykiatrisk afvigende
vilde dyr.

Men vor dyreart har gjort meget ud af medlidenhed, så vi roser - bl.a. ved
at påstå at kunstnere og genier ofte er sindsyge.

Men sandheden er at genialitet bedt defineres, som det, der skaber
popularitet - evt er forud for sin tid og kun værdsættes af så få, at det
ikke giver overskud.

Myten om at der er "kort afstand fra GAL til GeniAL" er i høj grad skabt af
misundelse mod de geniale, som folk piller ned og bortforklarer som syge.
For at dulme mindreværd over at nogen tør, hvad man ikke selv tør, beskrives
afvigere som resultat af en fejl!



Der kan være skyggesider ved at være genial, som fx van Gogh der ikke
værdsattes i sin levetid. Det frustrerede ham, så han begik selvmord.

Sådant er en arbejds-omkostning, og det ville være dumt at tvinge til
behandling, hvis man så fjerner de lykkelige og lykkeskabende højdepunkter
af kunstnerisk kreativitet.

Ingen psykiatrisk behandling er andet end symptombehandling, erkender fagets
lærebøger.