> Min mand er fuldstændig vild med vinegrette, så kom endelig med jers
> bedste opskrift....Skal siges at jeg har ikke googlet ret meget, for
> jeg har bedre erfaring denne vej
Nu ved jeg ikke lige, hvad ordet "vinegrette" egentlig dækker, men denne
opskrift smager vildt godt til bl.a. bøffer og ost, og så hedder den noget
med vinegrette:
CHILES EN VINAGRE
6 spsk. olie
12 chilipebre
4 store gulerødder
2 store løg
1 rød peberfrugt
6 dl. malteddike
2 fed hvidløg
1/4 tsk. tørret oregano
1/4 tsk tørret merian
1/4 tsk. tørret timian
1 tsk. salt
½ tsk. friskkværnet sort peber
1 spsk. sukker
Skyld chilipebrene og skær dem i tynde skiver.
Gulerødderne og løg skrælles og skæres ligeledes i tynde skiver.
Peberfrugten befries for frøstol og ribber og skæres i tynde skiver.
Hvidløgene pilles og hakkes fint.
Varm olien i en stor gryde og svits grøntsagerne hver for sig under omrøring
ca. 2 min. hver.
Hæld grøntsagerne sammen i en skål og stil den til side.
Tilsæt langsomt malteddike, krydderurter, salt, peber og sukker i olien i
gryden, og lad blandingen koge ind til 1/3 af den oprindelige mængde.
Hæld den kogende lage over grøntsagerne i skålen og lad alt køle af uden
låg.
Når det er koldt, hældes det på rene glas, som lukkes til.
Opbevares mørkt og ikke for varmt. Efter åbning skal chilierne opbevares i
køleskabet.
Er det sådan noget du tænkte på?
Inger D.