Det er vist almindeligt accepteret, at aktier giver et bedre afkast end
andre investeringer. Men man skal passe på med at stirre sig blind på kurver
og tal omkring dette. Der er opture og nedture på aktiemarkedet. Lad mig
give et eksempel, hvor en person i år 0 køber for 100 kroner aktier og
beholder dem:
Vi siger så (lidt overdrevet), at aktiemarkedet for disse aktier udvikler
sig således i de tre år:
1. år fås et afkast på 50 %
2. år fås et afkast på 100 %
3. år fås et afkast på -75 %
Hvis man hurtigt regner det såkaldte (aritmetiske) gennemsnit ud, så får man
:
(50 % + 100 % - 75 %)/3 = 25 %.
Altså - tror man – har man fået et afkast på i gennemsnit 25 % pr. år,
hvilket ikke er så ringe endda.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Men tallene snyder. For lad os se på den aktuelle udvikling af formuen på
100 kroner investeret i disse aktier.
Formue år 0 100 kroner
Formue ultimo år 1 150 kroner (afkast af formuen 50 %)
Formue ultimo år 1 300 kroner (afkast af formuen 100 %)
Formue ultimo år 3 75 kroner (tab af formuen -75 %)
Altså vi startede med 100 kroner - efter 3 år har vi 75 kroner tilbage,
hvilket svarer til et reelt tab på circa -9 % om året.
Så, det er let at blive ”snydt” af sin umiddelbare fornemmelse. Er der nogen
der har kommenaterer til dette - eller kan finde fejl i mine skyndsomme
beregninger.
Lars Kalsen
www.kalsen.dk