|
|
 | Fædre som faddere
Fra : Poul E. Jørgensen |
Dato : 23-03-08 18:21 |
|
Jeg sidder og roder lidt med en politikers herkomst.
Her finder jeg i den relevante kirkebog for året 1870, hvor han er døbt, at
hans far plus en lokal gårdmand optræder som faddere. Barnet er hjemmedøbt,
skal det lige siges (hvis det er interessant for svaret).
Var det normalt at fædre kunne være faddere?
Hvad ligger der egl. i ordningen? - for jeg mente i min naivitet at fadderen
skulle overtage barnets kristelige opdragelse, hvis forældrene gik bort før
barnet kom til skelsår og -alder.
Var fadder-ordningen anderledes skruet sammen dengang?
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
| |
 Flemming Svendsen (23-03-2008)
| Kommentar
Fra : Flemming Svendsen |
Dato : 23-03-08 21:21 |
|
Du skal nok tyde 'Fadder' som 'Dåbsvidne' det er tættere på det virkelige
liv.
Den der bar barnet, altid en kvinde, var nok nærmere til at tage over hvis
noget gik galt, og den der bar huen står som en ektra sikkerhed.
Sådan opfatter jeg ceremonien.
Hilsen og god påske.
Flemming
"Poul E. Jørgensen" <33@gvdnet.invalid> skrev i en meddelelse
news:1cff0$47e69173$5b96e0a8$19304@news.jay.net...
> Jeg sidder og roder lidt med en politikers herkomst.
> Her finder jeg i den relevante kirkebog for året 1870, hvor han er døbt,
> at
> hans far plus en lokal gårdmand optræder som faddere. Barnet er
> hjemmedøbt,
> skal det lige siges (hvis det er interessant for svaret).
>
> Var det normalt at fædre kunne være faddere?
> Hvad ligger der egl. i ordningen? - for jeg mente i min naivitet at
> fadderen
> skulle overtage barnets kristelige opdragelse, hvis forældrene gik bort
> før
> barnet kom til skelsår og -alder.
> Var fadder-ordningen anderledes skruet sammen dengang?
>
> --
> Poul E. Jørgensen
>
> Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
> Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
>
>
| |
Poul E. Jørgensen (23-03-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E. Jørgensen |
Dato : 23-03-08 21:53 |
|
"Flemming Svendsen" <zeus2@SLETMIGmail.dk> skrev i en meddelelse
news:47e6bb91$0$2104$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
> Du skal nok tyde 'Fadder' som 'Dåbsvidne' det er tættere på det
> virkelige liv.
Aha, det svarer også til hvad Ordbog over det danske Sprog skriver
http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=fadder :
(Fadder) "gengivelse af mlat. compater, ((aandelig) medfader) mand ell.
kvinde, der er til stede ved et barns daab som daabsvidne, og som har ansvar
for, at barnet faar en kristelig opdragelse; daabsvidne (jf. Fadderske,
Mands-, Kvindefadder, Gudfader, Gudmoder). De skal være Vidnisbyrd og
Faddere til Daaben, som ere ærlige og Uberygtede Folk." (med mere).
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
| |
Poul E. Jørgensen (23-03-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E. Jørgensen |
Dato : 23-03-08 21:58 |
|
"Flemming Svendsen" <zeus2@SLETMIGmail.dk> skrev i en meddelelse
news:47e6bb91$0$2104$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
> Den der bar barnet, altid en kvinde, var nok nærmere til at tage over
> hvis noget gik galt, og den der bar huen står som en ekstra sikkerhed.
> Sådan opfatter jeg ceremonien.
Hvad ligger der bag udtrykket "den der bar huen"?
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
| |
 Arne Feldborg (24-03-2008)
| Kommentar
Fra : Arne Feldborg |
Dato : 24-03-08 02:30 |
|
"Poul E. Jørgensen" <33@gvdnet.invalid> skrev Sun, 23 Mar 2008 21:58:11
+0100
>Hvad ligger der bag udtrykket "den der bar huen"?
>
"Den der bar huen" er et begreb der dukker op engang i løbet af 1800
tallet. Andre gange skrives det som, at denne eller hin kone "Stod hos".
Begrebet skal opfattes helt bogstaveligt. I datidens kolde kirker, og
ikke mindst om vinteren og efter måske en mils (= en times) køretur i
åben hestekøretøj, måtte man jo nødvendigvis have barnet klædt godt på.
Men døbe barnet med huen på kunne man jo i sagens natur ikke.
--
mvh, A:\Feldborg
Slægtsforskning og lokalhistorie i midt- vestjylland
http://hammerum-herred.dk/
| |
Poul E. Jørgensen (24-03-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E. Jørgensen |
Dato : 24-03-08 16:48 |
|
"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev i en meddelelse
news:dd0eu391ct2ebco6d2s89rdnmpgg3pmt4b@4ax.com
> "Poul E. Jørgensen" <33@gvdnet.invalid> skrev Sun, 23 Mar 2008
> 21:58:11 +0100
>
>> Hvad ligger der bag udtrykket "den der bar huen"?
>>
> "Den der bar huen" er et begreb der dukker op engang i løbet af 1800
> tallet. Andre gange skrives det som, at denne eller hin kone "Stod
> hos".
> Begrebet skal opfattes helt bogstaveligt. I datidens kolde kirker, og
> ikke mindst om vinteren og efter måske en mils (= en times) køretur i
> åben hestekøretøj, måtte man jo nødvendigvis have barnet klædt godt
> på.
Altså holdt huen mens barnet blev døbt?
At det er et fast udtryk, lyder som om det er noget af et ritual, og at man
altså ikke bare smed huen på den nærmeste bænk.
Tak for svaret.
Så lige én ting til (eller to) - så skal jeg nok holde op.
Jeg nævnte i første posting at faderen (plus en gårdmand) var faddere. Der
står endvidere at barnets moder var gudmoder.
Var gudmoderen (i 1870) også fadder?
Der er ikke specifikt nævnt andre faddere end faderen og gårdmanden.
Skulle der (i 1870) være et bestemt antal faddere?
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
| |
Henning Christensen (25-03-2008)
| Kommentar
Fra : Henning Christensen |
Dato : 25-03-08 13:24 |
|
Hej Flemming og andre!
Den de bærer barnet er 'næsten' altid en kvinde.
Jeg har set enkelte eksempler på at "Gudmoderen" er en ungkarl.
Henning Christensen
"Flemming Svendsen" <zeus2@SLETMIGmail.dk> skrev i en meddelelse
news:47e6bb91$0$2104$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Du skal nok tyde 'Fadder' som 'Dåbsvidne' det er tættere på det virkelige
> liv.
> Den der bar barnet, altid en kvinde, var nok nærmere til at tage over hvis
> noget gik galt, og den der bar huen står som en ektra sikkerhed.
> Sådan opfatter jeg ceremonien.
> Hilsen og god påske.
> Flemming
>
> "Poul E. Jørgensen" <33@gvdnet.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1cff0$47e69173$5b96e0a8$19304@news.jay.net...
>> Jeg sidder og roder lidt med en politikers herkomst.
>> Her finder jeg i den relevante kirkebog for året 1870, hvor han er døbt,
>> at
>> hans far plus en lokal gårdmand optræder som faddere. Barnet er
>> hjemmedøbt,
>> skal det lige siges (hvis det er interessant for svaret).
>>
>> Var det normalt at fædre kunne være faddere?
>> Hvad ligger der egl. i ordningen? - for jeg mente i min naivitet at
>> fadderen
>> skulle overtage barnets kristelige opdragelse, hvis forældrene gik bort
>> før
>> barnet kom til skelsår og -alder.
>> Var fadder-ordningen anderledes skruet sammen dengang?
>>
>> --
>> Poul E. Jørgensen
>>
>> Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
>> Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
>>
>>
>
>
| |
Poul E. Jørgensen (25-03-2008)
| Kommentar
Fra : Poul E. Jørgensen |
Dato : 25-03-08 18:04 |
|
"Henning Christensen" <henning-c@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:47e8eed3$0$2088$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
> Hej Flemming og andre!
> Den de bærer barnet er 'næsten' altid en kvinde.
Et lille sidespring (dog ikke ægteskabeligt):
Min kone kom en dag lidt forgrint hjem fra kirke. Der havde været barnedåb
og barnets storebroder på 10-11 år havde båret barnet.
Præsten: Er barnet hjemmedøbt?
Drengen: Ja.
Præsten: Nej. Lovet være Vor Herres Jesu Kristi etc.
--
Poul E. Jørgensen
Erstat "invalid" med dk hvis du svarer per e-mail.
Replace "invalid" with dk when replying by e-mail.
| |
Henning Christensen (26-03-2008)
| Kommentar
Fra : Henning Christensen |
Dato : 26-03-08 07:33 |
|
"Poul E. Jørgensen" <33@gvdnet.invalid> skrev i en meddelelse
news:992$47e93060$5b96e0a8$21927@news.jay.net...
> "Henning Christensen" <henning-c@privat.dk> skrev i en meddelelse
> news:47e8eed3$0$2088$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
>> Hej Flemming og andre!
>> Den de bærer barnet er 'næsten' altid en kvinde.
>
> Et lille sidespring (dog ikke ægteskabeligt):
> Min kone kom en dag lidt forgrint hjem fra kirke. Der havde været barnedåb
> og barnets storebroder på 10-11 år havde båret barnet.
> Præsten: Er barnet hjemmedøbt?
> Drengen: Ja.
> Præsten: Nej. Lovet være Vor Herres Jesu Kristi etc.
>
> --
> Poul E. Jørgensen
Mere sidespring:
Vor yngste datter, som da var 6 - 7 år gammel, havde været i kirke med
spejderne og kom hjem som et stort spørgsmålstegn.
Der havde været barnedåb, og nu var hendes spørgsmål om et barn kunne have
flere "fadere".
Jo, for der var flere, der rejste sig, da præsten bad faderen rejse sig!!!
Henning Christensen
| |
Hugh Watkins (24-03-2008)
| Kommentar
Fra : Hugh Watkins |
Dato : 24-03-08 01:20 |
|
Poul E. Jørgensen wrote:
> Jeg sidder og roder lidt med en politikers herkomst.
> Her finder jeg i den relevante kirkebog for året 1870, hvor han er døbt, at
> hans far plus en lokal gårdmand optræder som faddere. Barnet er hjemmedøbt,
typiske en svækling med rige chance at overlive langt nok at når kirken
eller darligt vejre
> skal det lige siges (hvis det er interessant for svaret).
>
> Var det normalt at fædre kunne være faddere?
> Hvad ligger der egl. i ordningen? - for jeg mente i min naivitet at fadderen
> skulle overtage barnets kristelige opdragelse, hvis forældrene gik bort før
> barnet kom til skelsår og -alder.
> Var fadder-ordningen anderledes skruet sammen dengang?
>
there is usually a second ceremony in the church presenting theb babay
if it lives
Hugh W
--
For genealogy and help with family and local history in Bristol and
district http://groups.yahoo.com/group/Brycgstow/
http://snaps4.blogspot.com/ photographs and walks
GENEALOGE http://hughw36.blogspot.com/ MAIN BLOG
| |
Kirsten Bjorneboe (25-03-2008)
| Kommentar
Fra : Kirsten Bjorneboe |
Dato : 25-03-08 12:29 |
|
On Sun, 23 Mar 2008 18:21:29 +0100, "Poul E. Jørgensen"
<33@gvdnet.invalid> wrote:
>Jeg sidder og roder lidt med en politikers herkomst.
>Her finder jeg i den relevante kirkebog for året 1870, hvor han er døbt, at
>hans far plus en lokal gårdmand optræder som faddere. Barnet er hjemmedøbt,
>skal det lige siges (hvis det er interessant for svaret).
Det er ret relevant for svaret. For en hjemmedåb i 1870 må vel være at
regne for en nøddåb. Og så måtte de forhåndenværende personer jo
optræde som faddere. Der var ikke tid til at hidkalde venner og
bekendte og betydningsfulde gårdmænd, barnet skulle døbes hurtigt, da
det var i livsfare. Og det skulle jo helst døbes, så det kunne få en
kristen begravelse, hvis nu...
Venlig hilsen
Kirsten
--
Kirsten Bjørneboe 4652
http://www.varpelev.dk
Fjern venligst "-delete" ved svar pr email
| |
|
|