Hej!
Lad os lige få det på plads:
"Egon Rosendal" <ajour@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:47c6e6bd$0$2095$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> >Hej leif
> Der tror jeg nu nok du tager fejl. Jeg mener jeg lærte i skolen at brint +
> ilt i forholdet 2:1 altså H2O er vand. Knaldgassen opstår når vandet
> opvarmes til omkring 1000 grader under ild og derved spalter så der opstår
> knaldgas altså brint som eksploderer. Det er vel også ved at spalte vand
> at
> man fremstiller brint som man kan bruge til at køre på.
>
>>
>> Jeg vil forvente at du ER bekendt med det, men for god ordens skyld, så
>> er knaldgas ikke brint, men brint + ilt i forholdet 2:1, som netop opstår
>> under ladning af en blyakkumulator.
Vand består ganske rigtigt af Brint og Ilt i det nævnte forhold.
MEN der kan sagtens eksistere en blanding af luftformig Brint og Ilt i det
samme forhold, UDEN at det er vand.
Denne blanding er knaldgas, og den er ganske uvillig til at reagere med
hinanden under normale tryk- og temperaturforhold!
Den er dog villig til at reagere og blive til vand under ordnede forhold,
hvis trykket sættes op.
Hvis temperaturen sættes højt op (en flamme) reagerer den momentant ved at
eksplo-fandengalemig-dere på et splitsekund, heraf navnet knaldgas.
Slutproduktet er vand.
Denne proces frigør energi i form af varme og tryk.
Brint og Ilt kan ganske rigtigt skabes (spaltes) ud fra vand. Så skal der
blot tilføres en energimængde, der svarer til den, der blev frigjort ved
knaldgassens eksplosive fusion.
Jeg tror ikke på den ovennævnte beskrivelse af opvarmning under ild. Det er
muligt at vanddamp kan spaltes under opvarmning, men det må være under
fysiske og forsøgsmæssige forhold der savner en nærmere beskrivelse, for
ellers løber processen bare retur igen.
Spaltning af vand til Brint og Ilt sker nemmest ved at tilføre energi i form
af strøm til vandet.
Det klassiske forsøg går på at smide et par kobberplader forbundet med en
strømkilde ned i et åbent kar med vand. Vandet skal have sin ledningsevne
forøget med en smule salt.
Hvis der bruges jævnstrøm, bobler der Brint fra den ene plade og Ilt fra den
anden.
Hvis der bruges vekselstrøm, fordeles det ligeligt, hvorved der bobler
knaldgas fra begge plader.
Hvis man vil bekræfte dette klassiske fysikforsøg, tilsætter man en smule
opvaskemiddel til vandet, således at knaldgassen danner skum på overfladen.
Når der er en passende mængde skum kan man jo så smide en tændstik, og opnå
et ganske heftigt knald.
Det er rigtigt at der dannes knaldgas i en akkumulator under visse forhold.
Det er dog ikke en ønsket proces, fordi det deraf manglende vand skal
efterfyldes med frisk destilleret vand.
Væsken i akkumulatoren består af en blanding af vand og svovlsyre.
Blandingens mængdeforhold er bestemt af akkumulatorens grad af opladning.
Principielt skal den energi der tilføres akkumulatoren aflejres på pladerne
(Bly/Blyoxid). Hvis der tilføres mere energi end der kan akkumuleres på
pladerne, bruges resten af energien til at spalte vandet, hvilket som sagt
er uønsket.
Løsningen er en fornuftig spændingsregulering af ladekredsløbet, så strømmen
reguleres ned, når spændingen når over ca. 14,4 V ved normale temperaturer.
Hvis det skal være helt godt skal strømmen reguleres yderligere ned
(temperaturkompenseres) hvis akkumulatoren står et varmt sted (hvorved dens
indre modstand falder), eller sættes op, hvis akkumulatoren befinder sig i
et polarklima (hvorved dens indre modstand stiger).
Ps for en enkelt gangs skyld (sorry) må Gruby tage sit "Javel" til
efterretning
knaldgas ER mere end brint!
vh
--
"Perminator"
Per Misser
CX500 Eurosport 82
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/default.asp?id=1057