Mål for empati
Alle kan lide at forarges når OND OVERKLASSE er uden empati med SVAG
UNDERKLASSE
Hans Joergensen vælger sig Burma som målestok for det værst tænkelige
Han er forståeligt forarget over trådstarteren Peter Nicolaysens bodega-had
mod sindsyge som værende nogle skadedyr, som politiet bør skyde ihjel oftere
(og scientologer der netop hjælper sindsyge blandes uforståeligt ind i den
urealistiske snuptagsløsning.)
VED VI OM HVOR UNDERKLASSEN ER BLEVET RAMT MEST ONDT?
Hvis vi i medierne får indtryk af at Burmas fattige rammes værre end Kenyas
så skyldes det jo ikke at TV har statistik om politimord eller sultedød, men
at USA skal behages ved at TV hetzer mod lande som USA ikke kan lide.
Under krig sker drastiske folkemord og her er der mål for hvornår
underklassen har været værst ramt.
Det skete nok da USA bombede boligkvarterer i Japan 1944-45 og kz-dødsfald
er bagatel i sammenligning.
Fra den foregående del af 1914-45 krigen vidste lederne at der er lige stor
skurkagtighed i verdenskrige, så det er sagen uvedkommende om USSR var den
store krigssstarter i 1939 eller hvem af krigsdeltagerne der "begyndte". Det
er børnehavesnak.
Vil man have statistik for "sensationel empati-mangel" så har det
London-baserede New Scientist tidsskriftet længe vist selvsmagende selvhad
mod britisk overklasse og udråbt mangel på kloakering dvs kolera-folkemord
mod slumkvartererne som historiens værste skurkagtighed - og London som
superholocaust-storbyen.
Sikre tal har vi ikke, men meget tyder på at overklassens humanisme var
bedre i Paris, Hamburg og Berlin end i briternes hovedstad.
Som vi ved fra bl.a. "De Elendige" af Victor Hugo var der fine murede
kloakker i Paris i starten af 1800-tallet og det kopieredes lynhurtigt i
Hamburg og Berlin, hvis overklasse ikke ville stå i skyggen af den franske.
Et gennembrud for koleraforskning var Altona-delen af Hamburg hvor
sammenligning af koleradødelighed med resten af byen beviste, at kloakering
forebygger markant, og det betød af Bismarks stadslæge Virchow fik
bevilginger til Berlin, og Hamburg kloakering hurtigt efterlignedes af alle
germaner incl danskere og ingen anden statslig indsats mod sygdom har
bevisligt hindret så megen infektionssygdom.
Paraleller om overlegen tysk humanisme har vi, da stadslægen Struensee kom
fra Altona til København og belærte onde københavnere om respekt for de
fattige og forberedte stavnsbåndets afskaffelse
OG da Himmler ved de første tyfusepidemier i kz-lejrene sendte ekstra store
antal lejrlæger til arbejdslejrene for at nedbringe sygdomsspredning.
Londons hårde junglelov rettet mod arbejderklasse uden sikring af brønde nær
skidesteder er en skandale af så groteske holocaust-dimensioner, at briterne
har måtte gøre alt for at skjule den.
Det skete ved at markedsføre Florence Nightingale som helgen, der på statens
vegne hjalp de svage mod infektion og hun var med til i 1856 at kræve
bevilginger til at Bazalgette-stadsingeniøren fik overdækket 16 km åbne
kloak-render nær Whitehall, altså parlamentet i London.
Men at dette skete overhovedet, skyldtes at en varm sommer gjorde stanken
uudholdelig for de rige parlamentsmedlemmer.
Traditionerne for at overklassen har så meget empati med arbejderne, at de
kanaliserer skattepenge i sundhedsinvesteringer var lagt på skinner i
pest-epidemiernes tid, hvor forholdene var værst i Syd og Øst Europa,
og VestEuropas kystbyer og Belgien slap ret let. London havde sin sidste
epidemi 50 år før Middelhavsstorbyerne slap af med ondet, men der var langt
mere ihærdig indsats i SydEuropa for at hjælpe den epidemisk hårdt ramte og
holocaustede underklasse end der var i London, hvor aristokraterne viste
Cromvelsk hårdhed og tænkte på eget behag og selv at have en sund "boy" til
at opvarte sig og slet ikke søgte at inddrage et skattebetalt lægevæsen i
samme grad som Marseilles, Avignon, Rom, Venedig, Genoa og Firenze.
|