---

Når tankemylder motiverer til at takke ja til psykofarmaka

Det er ikke sjovt at være en upopulær psykiater, som hades af patienterne,
og disse nægter at tage medicinen, som jo altid har helvedes-bivirkninger

Det er sjovere at mødes med taknemlighed - eller i gamle dage: betaling

Derfor er der i behandlervæsenet århundredgamle traditioner for at
manipulere de psykisk syge ind i et lorteliv, der er så ubehageligt, at det
bliver det mindste af to onder at simulere taknemlighed til fangevogterne og
æde deres medicin og gejle sig selv op til at tro, at den gavner.



Jeg har på skoleTV i 80erne set en grim, venneløs, depressiv kælling, der
tiggede lægen om at få elektrochok. Det mindste af to onder.



Jeg så gerne ulønnet personale overalt, så lysten driver værket - både for
politikere, RødeKors chefer og behandlere.

Hvis de var så positive overfor patienterne, at de ulønnet drak kaffe med
dem af lyst og så TV med dem og diskuterede TV-programmerne, så ville måske
nogle arbejde sig ud af psykosen og blive normale, hvilket i dag aldrig
sker., stort set

Men behandlere føler sig udtømt efter at have snakket med en særling, og de
føler sig for fine til at omgås patientunderklassen uden at få en høj
luderbetaling for dette. Er det vejen frem?

Det bedste var, hvis pårørende og venner hjalp de, der er kommet for langt
ud i deres fantasier.