---

Ventetids-garanti vedr psykiatri er pjat

Udredning er ikke stor sandsynlighed for at blive hjulpet.

Selvom psykologer og andre påtrængende behandlergrupper mener, at netop DE
har løsningen på visse klynkende borgeres problemer, så bør vi fastholde, at
børn og unge tilhører ikke staten mere end forældrene, og er der problemer,
så er løsningen oftere hos venner, bekendte og slægt end hos tilfældige
højtuddannede.

Livet er mangfoldigt og behandlerfagforeninger skal ikke skævvride
resourceforbruget.

Sjælens problemer kan på ingen måde sammenlignes med skadestuebehov til et
blødende trafikoffer.

At hælde penge i snak, er skruen uden ende.

Og psykofarmaka har aldrig berørt ondets rod vedr de psykiske afvigere - det
er en symptombehandling med enorme skadelige bivirkninger.

Hvis voksne bliver voldelige så er det en politisag. At fængsler søger at
være jobskabende for psykiatri skyldes ikke, at nogen gruppe voldelige er
blevet bedre hjulpet af terapi.

At privilegere institutioner er at forvride konkurrencen og skabe
ondskabsfulde handelshindringer imod bl.a. værtshuse og bodegaer, hvis
udskænkning alle på socialhjælp har råd til og hvor ofte overlegen
ekspertise er at hente, til snak om livets problemer