/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Så er der tid til madlavning
Fra : Jakob Langgaard


Dato : 15-01-08 07:46

Hej alle,

Så har jeg minsandten lige 10 uger med den mindste, så nu er der lidt
mere tid til at prioritere madlavningen.
Jeg har tænkt mig at lave så meget forskellig mad som muligt, eller
rettere, så mange retter som muligt (ikke nødvendigvis noget
fusionskøkken her

Derfor tænkte jeg at nogen måske havde et par forslag til retter man
absolut skal prøve at lave, hvis ens liv skal være komplet (nå ja,
måske ikke helt .. meeen ..)

Jeg lagde selv ud igår med denne kødboller i tomatsauce fra Marcela
Hazans super gode bog: The essentials of classic Italian cooking.

Så her følger opskriften selvfølgelig (fordansket - og lidt
forsimplet):

1 skive hvidt brød (skorpen fjernes)
1 dl mælk
500g hk oksekød
1 spsk finthakket løg
1 spsk persille (kan evt. være lidt mindre mængde tørret)
1 spsk olivenolie
3 spsk friskrevet Parmigiano-Reggiano ost
1 æg
1/8 knivspids muskatnød (gerne friskrevet)
salt
peber

rasp/brødkrummer
vegetabilsk olie
2 dåser tomater

- Læg frankbrødsskiven og mælken i en lille kasserolle og tænd for
svag varme. Mos brødet når det har suget mælken op. Stil til afkøling.
- Bland farsen til kødbollerne af oksekødet, løg, persille,
olivenolie, ost, æg, muskatnød, salt og peber.
- Når brød/mælke-massen er afkølet blandes den i farsen.
- form små kødboller (2-3 cm diameter) af farsen og rul dem i
rasp/brødkrummer.
- Fyld en pande (28-32 cm) med vegetabilsk olie (raps er fint), ca.
1/2 cm op at kanten og tænd på middel/høj varme.
- Når olien er varm lægges kødbollerne i og brunes på begge sider -
det tager ikke mange minutter.
- Derefter tages panden af varmen og man fjerner så meget olie som man
kan - men HUSK at gemme olien i en kop eller lignende.
- Sæt kødbollerne tilbage på varmen og tilsæt de 2 dåser tomat + salt.
- Vend kødbollerne et par gange så de dækkes af tomat, og sæt varmen
ned indtil det hele simrer stille og roligt i 20-25 minutter.

I den tid kan man så passende koge noget spaghetti. Når den er færdig
og afdryppet kan man med fordel hælde en skefuld eller mere af
kødbolle-olien i og vende rundt. Det gør at pastaen ikke hænger
sammen, og giver også noget smag.

Velbekomme.



/Jakob

 
 
Ebbe Kristensen (15-01-2008)
Kommentar
Fra : Ebbe Kristensen


Dato : 15-01-08 14:30

Jakob Langgaard wrote:

> Jeg lagde selv ud igår med denne kødboller i tomatsauce fra Marcela
> Hazans super gode bog: The essentials of classic Italian cooking.

Marcella Hazan kan skrive opskrifter som var det poesi. Og da hun har en
doktorgrad i biologi, har hun forsøgsteknikkerne i orden. For eksempel er
samtlige hendes opskrifter lavet tre gange før hun nedskriver den endelige
version. Hendes bøger kan ikke anbefales nok.

Når du nu har hele dagen til din rådighed, er der jo en oplagt mulighed for
slow food, sådan noget man sætter over om formiddagen og så står det og
simrer hele eftermiddagen. Jeg har tidligere givet opskriften på en Ragu
(osse hugget fra Marcella) her: http://tinyurl.com/2mghgq.
Fruen har lavet Peposa et par gange (bl.a. nytårsaften). Jeg skal se om jeg
kan finde opskriften en af dagene.

Langtids- og/eller koldhævet brød er osse en kandidat - og hvis du ikke
allerede gør det, er det da nu du skal til at bage rugbrød, er det ikke?

Ebbe





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408522
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste