Michael Rasmussen wrote:
> Rent teoretisk vil fragmentering af filsystemet forringe ydelsen.
> Men har fragmentering praktisk betydning på moderne filsystemer ? 
Hvis vi snakker NTFS, så er der ikke de store magiske besværgelser mod 
fragmentering. Det er i småtingsafdelingen, såsom at programmer kan 
melde hvor store de regner med at filer vil blive hvorved systemet kan 
vælge et sted med fri plads i den rigtige størrelse.
Spørgsmålet er snarere om det har praktisk betydning med moderne 
brugsmønster. Her er svaret at det kommer an på... Hvis et fragmenteret 
drev giver dig et sekundt længere opstartstid og et par ekstra pulsslag 
når du printer, kan det være ligemeget. Hvis du - som jeg - optager en 
del TV fra flere kanaler på én gang, samtidig med at en af kanalerne 
afspilles og der laves transcoding i baggrunden, er et defragmenteret 
drev essentielt.
> Jeg hæfter mig ved det næsten totale fravær af defragmenterings
> software til Linux / Unix filsystemerne.
EXT2/3, for nu at tage de oplagte, præallokerer ekstra plads til filer, 
i forventning om at de vokser. Dertil kommer kvotastyring, hvor man som 
almindelig bruger ikke for lov at fylde harddisken helt op. Fælles for 
NTFS og EXT2/3 (og sikkert mange andre) er at der går helt galt, hvis 
harddisken løber fuld.
Det klassiske råd i Linux / Unix verdenen ved fragmenterede harddisks 
er at tage en backup, formatere (eller hvad man nu kalder det) og smide 
filerne tilbage.
> Microsoft ofrer heller ikkke problemet megen opmærksomhed.
Som Per nævner så har de prioriteret defragmentering noget højere i 
Vista end i XP.
Menaltså... Nu er der ikke lang tid til at vi alle skifter til flash-
baserede drev og så er vi ret ligeglade med fragmentering.
-- 
Toke Eskildsen - 
http://ekot.dk/