Kære gruppe!
I 1870 skabte Auguste Escoffier, den store franske kok, en dessert,
som han kaldte Poire Belle-Hélène. Desserten blev opkaldt efter
Offenhachs operetta La Belle Hélène), som blev opført samme år som
dansken tabte Dybbøl Mølle (1864).
Som barn var det en af mine yndlingsdesserter, og de fleste mennesker
kender vist fornemmelsen af at blive ramt af en pludselig
gensmagslængsel, så der var ikke rigtigt nogen vej uden om at få fat i
nogle pærer, en plade chokolade, lidt økologisk fløde og nogle
kanelstængler + en stang god vanilje (tahiti). Jeg besluttede mig for
at twiste pæren lidt med en hvidvinspochering i gewürztraminer og
saucen med en sjat indkogt vintage port (Rozés 1999). I forhold til
den klassiske opskrift besluttede jeg at bruge kanel også - så efter
at have udkernet pærerne, placerede jeg en stang hel kanel i hullet.
Derudover justerede jeg en smule af pocheringslagen med citronsaft og
kogte den ind til en glace. Resten af lagen brugte vi dagen efter til
en pæregranité, som blev serveret som tilbehør til en fremragende
æbletærte bagt af min lillesøster.
Detaljeret opskrift og billeder her:
http://www.bergholt.net/paerer_pocheret_i_hvidvin_sukker_tahitivanilje_m_glace_vaniljeis_og_chokoladesauce_med_portvin.html
--
Med venlig hilsen
Kasper Bergholt
http://www.bergholt.net