Humboldt'erne var springbræt for nazismen!
Når universitetsforskere klynker om, at staten skal begunstige dem med flere
penge, så påstår de ofte, at de ikke har "forsknings-frihed". At en
lederartikel 6.12 blander Berlin-universitets-berømthederne brdr Humboldt
ind i det, er lidet gennemtænkt.
De to genier gik til rige mæcener og fik sponsorstøtte og berigede derved
verden enormt. Det er, hvad vor regering i dag lægger op til, - klogt.
I øvrigt skal nævnes, at når der o. 1800 skulle opdagelsesrejses i Rusland,
så betingede en af Humboldterne, at det skulle være videnskab uden
materielle betingelser. Det godtog sponsor i velbegrundet tillid til, at
uvægerlig ville forskningen gavne bjergværksdriften, for sådan plejede det
at gå. Hvis forskere i dag ikke opnår støtte, er de nok fordi de ikke i
samme grad vækker tillid til, at de evner således at tage hensyn til
fællesskabet.
"Drang nach Osten" og "Lebensraum" var slogans, som de to genier var med til
at fremme, og een arbejdede for at få Alsace gjort tysk - og udførte en del
af den forskning i oldtidens indiske sprog, der lagde grund for naziernes
arier-begreb.
Opdagelsesrejser havde dengang givet Europa kartoflen , og talrige andre
nytteplanter blev spredt over hele verden, fordi forskerne var
profitorienterede kombinerede det med at have empati med fattigfolks behov.
Derfor kortlagdes tropernes botanik. Senere tiders forskning har derimod
mistet jordforbindelsen, og øgede bevilginger ville næppe tjene sig ind, og
så kan de jo ikke forsvares overfor skatteyderne.
At nævne de meget bredspektrede Humboldt-genier i en avis-overskrift i en
tid, hvor de ikke er særlig kendt, virker unødvendig , blæret og lidet
konstruktivt, for den tids universalgenier strittede i alle retninger og
kunne tages til indtægt for alt (og blev det)
Geni-brødrene er vartegn og symbol for Berlins universitet, som derfor nu
ikke længere er navngivet efter Kejser Wilhelm
Humboldtnavnet pryder ikke kun universitet , bjergkæde, havstrøm men står
for intens og grundig arbejdsomhed blandt videnskabsmænd som går i Columbus,
Pizzarros og Cortez fodspor. Som går efter resultater og gør ting færdige.
Hvor der handles, der spildes, var en del af arbejdsmoralen hos de to
alsidige brødre, der spredte sig tyndt og berigede verden - og efterlod sig
en social arv med både gode og dårlige følgevirkninger. De levede efter
deres landsmand Luthers ord om, at moral skal være spontan og ægte - komme
indefra og ikke indfanges i lovjungle. Ligesom deres ven Goethe, var de med
til at skabe skepsis vedr demokratiets ligemageri og lægge grund for
førerprincippet - og på vej over sydamerikansk højderyg var man ikke
angst for at bruge slavearbejdere til at bære bådene.
Bo Warming, Bjelkes Alle 46, 2200 N, 35861000
|