---

Hejsa.

Findes der en kommando som låser en shell-session, så den skal lukkes op
med password igen?

Ideen er at når jeg er logget ind på en server via ssh, kan jeg låse min
session når jeg går fra terminalen, og låse op igen med mit password år
jeg kommer retur.

Findes det?

/Henning

---

On 2007-11-22, Henning Wangerin <sslug@hpc.dk> wrote:
>
> Findes der en kommando som låser en shell-session, så den skal lukkes op
> med password igen?

vlock

Kig også på -a switchen

--
Andreas

---

Henning Wangerin wrote:
> Hejsa.
>
> Findes der en kommando som låser en shell-session, så den skal lukkes op
> med password igen?
>
> Ideen er at når jeg er logget ind på en server via ssh, kan jeg låse min
> session når jeg går fra terminalen, og låse op igen med mit password år
> jeg kommer retur.
>
> Findes det?
>

Hvis du går fra en terminal kan du klikke på
menupunktet 'Lock Session'.



--
Med venlig hilsen

Jørgen Heesche
mailto:heesche@webspeed.dk

---

=?ISO-8859-1?Q?J=F8rgen_Heesche?= <heesche@webspeed.dk> writes:

>Hvis du går fra en terminal kan du klikke på
>menupunktet 'Lock Session'.

Klik er ikke rigtig opfundet i en go', gammel VT100.

Mvh.
   Klaus.

---

Klaus Ellegaard wrote:
> =?ISO-8859-1?Q?J=F8rgen_Heesche?= <heesche@webspeed.dk> writes:
>
>> Hvis du går fra en terminal kan du klikke på
>> menupunktet 'Lock Session'.
>
> Klik er ikke rigtig opfundet i en go', gammel VT100.
>
Jeg taler om musen, ikke tastaturet.


--
Med venlig hilsen

Jørgen Heesche
mailto:heesche@webspeed.dk

---

=?ISO-8859-1?Q?J=F8rgen_Heesche?= <heesche@webspeed.dk> writes:

>> Klik er ikke rigtig opfundet i en go', gammel VT100.
>>
>Jeg taler om musen, ikke tastaturet.

VT100 er fra før musen blev udbredt. Man kan ikke klikke med noget,
der ikke eksisterer.

Mvh.
   Klaus.

---

Klaus Ellegaard wrote:
> =?ISO-8859-1?Q?J=F8rgen_Heesche?= <heesche@webspeed.dk> writes:
>
>>> Klik er ikke rigtig opfundet i en go', gammel VT100.
>>>
>> Jeg taler om musen, ikke tastaturet.
>
> VT100 er fra før musen blev udbredt. Man kan ikke klikke med noget,
> der ikke eksisterer.
>
Nej, det kan man ikke, men der er ikke nævnt noget om at der der blev
brugt gammeldags udstyr.

--
Med venlig hilsen

Jørgen Heesche
mailto:heesche@webspeed.dk

---

Den Thu, 22 Nov 2007 21:17:54 +0000 skrev Jørgen Heesche:
> Klaus Ellegaard wrote:
>> =?ISO-8859-1?Q?J=F8rgen_Heesche?= <heesche@webspeed.dk> writes:
>>
>>>> Klik er ikke rigtig opfundet i en go', gammel VT100.
>>>>
>>> Jeg taler om musen, ikke tastaturet.
>>
>> VT100 er fra før musen blev udbredt. Man kan ikke klikke med noget,
>> der ikke eksisterer.
>>
> Nej, det kan man ikke, men der er ikke nævnt noget om at der der blev
> brugt gammeldags udstyr.

Der blev nævnt en terminal. En terminal har normalt ikke mus, uanset
om den er nyere end en VT100, medmindre det er enten en X-terminal
eller en Windows-terminal, og begge dele er sjældne, og Windows-
terminaler har iøvrigt ikke noget med denne gruppe at gøre.

Der kunne naturligvis være tale om en terminal-emulering, men *det*
blev der ikke nævnt noget om.

Mvh
Kent
--
"So there I was surrounded by all these scary creatures
They were even scarier than what Microsoft call features"
- C64Mafia: Forbidden Forest (Don't Go Walking Slow).

---

=?ISO-8859-1?Q?J=F8rgen_Heesche?= <heesche@webspeed.dk> writes:

>Nej, det kan man ikke, men der er ikke nævnt noget om at der der blev
>brugt gammeldags udstyr.

Der blev spurgt til at låse en "terminal". Ikke en "desktop".

Mvh.
   Klaus.

---

Klaus Ellegaard wrote:
> =?ISO-8859-1?Q?J=F8rgen_Heesche?= <heesche@webspeed.dk> writes:
>
>> Nej, det kan man ikke, men der er ikke nævnt noget om at der der blev
>> brugt gammeldags udstyr.
>
> Der blev spurgt til at låse en "terminal". Ikke en "desktop".
>
Det er en strid om ord; en linux(unix) arbejdsstation, som med SSH
logger på en server, er 'terminal' til serveren.
En vt100-terminal kaldtes godt nok en 'intelligent' terminal, men den
havde ikke SSH eller lign. Den havde direkte kabelforbindelse med
serveren (main frame computer). Forbindelsen kunne også etableres via
et telefonmodem. Funktionstasterne kunne programmeres og
telefonopkaldet kunne lægges ind i en funktionstast.

--
Med venlig hilsen

Jørgen Heesche
mailto:heesche@webspeed.dk

---

=?ISO-8859-1?Q?J=F8rgen_Heesche?= <heesche@webspeed.dk> writes:

>Det er en strid om ord; en linux(unix) arbejdsstation, som med SSH
>logger på en server, er 'terminal' til serveren.

Rent faktisk VAR det jo en terminal i den korrekte, oprindelige og
fortsat anvendte betydning, spørgeren havde i tankerne.

Hvis en komplet Linux-boks er en terminal, hvorfor hedder programmet
"Terminal" (inkl. afarter som gterm) så netop "terminal"? Måske fordi
det er den korrekte anvendelse af ordet?

>En vt100-terminal kaldtes godt nok en 'intelligent' terminal, men den
>havde ikke SSH eller lign. Den havde direkte kabelforbindelse med
>serveren (main frame computer).

Jeg tror, den Sun 3, jeg startede min karriere på via en VT100-
afart, ville være vældig stolt af at blive kaldt en mainframe

VT100 og venner kan slet ikke bruges på mainframes, for de kan
ikke snakke 3270sk.

Mvh.
   Klaus.

---

Klaus Ellegaard wrote:

.... SKIP ...



>
> VT100 og venner kan slet ikke bruges på mainframes, for de kan
> ikke snakke 3270sk.
>

Jeg ved ikke om vt100 kan kobles direkte på en mainframe.
Jeg har oplevet vt100 forbundet til en SUN databaseserver.
Forbindelsen gik gennem en VAX-terminalserver (en lille kasse der hang
på væggen) til VAX og videre til SUN.
Hjemmefra kunne jeg logge ind på VAX'en over telefonen, (dog ikke på
databasen).

--
Med venlig hilsen

Jørgen Heesche
mailto:heesche@webspeed.dk

---

Klaus Ellegaard <klausellegaard@msn.com> writes:

> VT100 og venner kan slet ikke bruges på mainframes, for de kan
> ikke snakke 3270sk.

Hovhov. Mainframes er ikke nødvendigvis ensbetydende med IBM kasser
med synkrone terminaler og 3270 protokol. Det var kun særlige
fuldskærmsorienterede programmer der forudsatte det. DIKU i
Sigurdsgade havde da ADM3a'er op imod RECKU's Univac 1100, foruden
nogen papirterminaler (type?). Jeg mener endda at vi her på afdelingen
har kørt med asynkrone terminaler op imod NEUCC's IBM anlæg tilbage i
80'erne.

--
O__ ---- Peter Dalgaard Øster Farimagsgade 5, Entr.B
c/ /'_ --- Dept. of Biostatistics PO Box 2099, 1014 Cph. K
(*) \(*) -- University of Copenhagen Denmark Ph: (+45) 35327918
~~~~~~~~~~ - (p.dalgaard@biostat.ku.dk) FAX: (+45) 35327907

---

Peter Dalgaard wrote:

> Jeg mener endda at vi her på afdelingen
> har kørt med asynkrone terminaler op imod NEUCC's IBM anlæg tilbage i
> 80'erne.

NEUCC - var det ikke den der stod ude på DTH i '70 erne?
Jeg sidder lige og tænker tilbage på de der klodsede cardpunch 'terminaler'
vi havde adgang til.
Personligt synes jeg den største opfindelse inden for EDB er backspace
funktionen.
Det var eddermanemig surt at 'hakke' forkert i sådan et hulkort, og Murphy
siger, at det var altid efter kolonne 70, og aldrig i starten af kortet.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

Stig Johansen <stig_johansen_it_at_=(@)hotmail.com> writes:

> Peter Dalgaard wrote:
>
>> Jeg mener endda at vi her på afdelingen
>> har kørt med asynkrone terminaler op imod NEUCC's IBM anlæg tilbage i
>> 80'erne.
>
> NEUCC - var det ikke den der stod ude på DTH i '70 erne?

Jo, og et godt stykke ind i 80'erne (indgik i UNI-C i 1985). Northern
European Computing Center, så stort mente man at det var da man
byggede det i 1965. Selve IBM isenkrammet må have været aktivt et godt
stykke ind i 90'erne.

> Jeg sidder lige og tænker tilbage på de der klodsede cardpunch 'terminaler'
> vi havde adgang til.
> Personligt synes jeg den største opfindelse inden for EDB er backspace
> funktionen.
> Det var eddermanemig surt at 'hakke' forkert i sådan et hulkort, og Murphy
> siger, at det var altid efter kolonne 70, og aldrig i starten af kortet.

Der var jo en DUP knap. Man kunne blive helt god til at sætte tegn ind
eller slette dem ved at sætte tommelfingeren på det rigtige kort
(altså enten det man kopierede FRA eller TIL) og køre det andet et hak
frem.

Du ved vel hvorfor FORTRAN kode stopper i kolonne 72? De sidste
kolonner er reserveret til et løbenummer, så man kan sortere
programmet på plads hvis man skulle gå hen og tabe hulkortbunken...

Google fortæller mig forresten at der var et fint foredrag om NEUCC d.
15 november 2007 i Dansk Datahistorisk Forening. Damn! I mit næste liv
vil jeg have nogen døgn med flere timer i.

Snublede også over
http://www.uni-c.dk/billeder/billeder/Corporate/UNIC_jubilaeum.pdf

> --
> Med venlig hilsen
> Stig Johansen

--
O__ ---- Peter Dalgaard Øster Farimagsgade 5, Entr.B
c/ /'_ --- Dept. of Biostatistics PO Box 2099, 1014 Cph. K
(*) \(*) -- University of Copenhagen Denmark Ph: (+45) 35327918
~~~~~~~~~~ - (p.dalgaard@biostat.ku.dk) FAX: (+45) 35327907

---

Peter Dalgaard wrote:
> Stig Johansen <stig_johansen_it_at_=(@)hotmail.com> writes:
>
>> Peter Dalgaard wrote:
>>
>>> Jeg mener endda at vi her på afdelingen
>>> har kørt med asynkrone terminaler op imod NEUCC's IBM anlæg tilbage i
>>> 80'erne.
>> NEUCC - var det ikke den der stod ude på DTH i '70 erne?
>
> Jo, og et godt stykke ind i 80'erne (indgik i UNI-C i 1985). Northern
> European Computing Center, så stort mente man at det var da man
> byggede det i 1965. Selve IBM isenkrammet må have været aktivt et godt
> stykke ind i 90'erne.
>
>> Jeg sidder lige og tænker tilbage på de der klodsede cardpunch 'terminaler'
>> vi havde adgang til.
>> Personligt synes jeg den største opfindelse inden for EDB er backspace
>> funktionen.
>> Det var eddermanemig surt at 'hakke' forkert i sådan et hulkort, og Murphy
>> siger, at det var altid efter kolonne 70, og aldrig i starten af kortet.
>
> Der var jo en DUP knap. Man kunne blive helt god til at sætte tegn ind
> eller slette dem ved at sætte tommelfingeren på det rigtige kort
> (altså enten det man kopierede FRA eller TIL) og køre det andet et hak
> frem.
>


Ja, det var nu ikke så svært at betjene de hullemaskiner.
Men det var selvfølgelig nemmere at få andre til at til at gøre det.
Før jeg, som ansat i en statsinstitution, fik adgang til NEEUCC brugte
jeg Datacentralen; der indleverede man sine håndskrevne programtekster
i en hullestue. Næste dag kunne man så hente hulkortene og en
programudskrift med resultatetet af den første kørsel. Man rettede
ved angive rettelserne på særlige indstikskort og afleverede
kortstakken i hullestuen.

--
Med venlig hilsen

Jørgen Heesche
mailto:heesche@webspeed.dk

---

Jørgen Heesche wrote:

> Ja, det var nu ikke så svært at betjene de hullemaskiner.

Hvad med hulstrimler, kom de før, eller efter kortene?
Jeg kan huske strimlerne fra ungdomsskolen.

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

---

Ivar Madsen <spam.news@milli.dk> writes:

> Jørgen Heesche wrote:
>
>> Ja, det var nu ikke så svært at betjene de hullemaskiner.
>
> Hvad med hulstrimler, kom de før, eller efter kortene?
> Jeg kan huske strimlerne fra ungdomsskolen.

Begge dele har ifølge Wikipedia rødder tilbage i 1800 tallet, eller
endda 1700 tallet, til styring af Jacquard-væve. Hulkortene kom først,
derefter sammenkoblede hulkort, derefter hulstrimler. Hvornår gik du i
ungdomsskole?

>
> --
> Med venlig hilsen
>
> Ivar Madsen
>

--
O__ ---- Peter Dalgaard Øster Farimagsgade 5, Entr.B
c/ /'_ --- Dept. of Biostatistics PO Box 2099, 1014 Cph. K
(*) \(*) -- University of Copenhagen Denmark Ph: (+45) 35327918
~~~~~~~~~~ - (p.dalgaard@biostat.ku.dk) FAX: (+45) 35327907

---

Peter Dalgaard wrote:
> Ivar Madsen <spam.news@milli.dk> writes:
>
..
>> Hvad med hulstrimler, kom de før, eller efter kortene?
>> Jeg kan huske strimlerne fra ungdomsskolen.
>
> Begge dele har ifølge Wikipedia rødder tilbage i 1800 tallet, eller
> endda 1700 tallet, til styring af Jacquard-væve. Hulkortene kom først,
> derefter sammenkoblede hulkort, derefter hulstrimler. Hvornår gik du i
> ungdomsskole?
>

Se:
http://en.wikipedia.org/wiki/Punched_tape
Med link til:
Paper data storage media http://en.wikipedia.org/wiki/Paper_data_storage
Se også:
Ticker-tape parade http://en.wikipedia.org/wiki/Ticker-tape_parade
Eller en særlig type "hulstrimmel" : papirrullen til automatiske
klaverer.
Piano roll:
http://en.wikipedia.org/wiki/Piano_roll

--
Med venlig hilsen

Jørgen Heesche
mailto:heesche@webspeed.dk

---

Jørgen Heesche <heesche@webspeed.dk> writes:

> Peter Dalgaard wrote:
>> Ivar Madsen <spam.news@milli.dk> writes:
>>
> .
>>> Hvad med hulstrimler, kom de før, eller efter kortene?
>>> Jeg kan huske strimlerne fra ungdomsskolen.
>> Begge dele har ifølge Wikipedia rødder tilbage i 1800 tallet, eller
>> endda 1700 tallet, til styring af Jacquard-væve. Hulkortene kom først,
>> derefter sammenkoblede hulkort, derefter hulstrimler. Hvornår gik du i
>> ungdomsskole?
>>
>
> Se:
> http://en.wikipedia.org/wiki/Punched_tape
> Med link til:
> Paper data storage media http://en.wikipedia.org/wiki/Paper_data_storage
> Se også:
> Ticker-tape parade http://en.wikipedia.org/wiki/Ticker-tape_parade
> Eller en særlig type "hulstrimmel" : papirrullen til automatiske
> klaverer.
> Piano roll:
> http://en.wikipedia.org/wiki/Piano_roll

Ja, det var jo også deromkring jeg havde snuset rundt. Foruden

http://en.wikipedia.org/wiki/Punched_card

Nederst på Paper_data_storage ses en kronologi hvor hulkort optræder med
1725 og hulstrimmelen med 1846, men det er lidt af en tilsnigelse fordi
Hollerith hulkortet først kom til i forbindelse med folketællingen i
1890.

--
O__ ---- Peter Dalgaard Øster Farimagsgade 5, Entr.B
c/ /'_ --- Dept. of Biostatistics PO Box 2099, 1014 Cph. K
(*) \(*) -- University of Copenhagen Denmark Ph: (+45) 35327918
~~~~~~~~~~ - (p.dalgaard@biostat.ku.dk) FAX: (+45) 35327907

---

Peter Dalgaard wrote:

>>> Ja, det var nu ikke så svært at betjene de hullemaskiner.
>> Hvad med hulstrimler, kom de før, eller efter kortene?
>> Jeg kan huske strimlerne fra ungdomsskolen.
> Begge dele har ifølge Wikipedia rødder tilbage i 1800 tallet, eller
> endda 1700 tallet, til styring af Jacquard-væve. Hulkortene kom først,
> derefter sammenkoblede hulkort, derefter hulstrimler. Hvornår gik du i
> ungdomsskole?

Det er så længe siden, at jeg har svært ved at huske det, men det forkommer
mig at det var i omkring 1810.

Nej seriøst, det var i 1970'erne.
Jeg er lige præcis gammel nok til at kunne mindes edb tidens barndom, f.eks.
så var den første computer jeg arbejde med, et print med en 6800 CPU noget
RAM, og et numerisk taster tur, og så et 2 linieres fuld alfa-numerisk
display på hvis jeg husker ret 16 karekter i bredden.

Når vi skulle programmere den, så forgik det i maskinkode. Naturligvis så
startede vi med at skrive programmet i asembler, men complingen forgik i
håndkraft med papir og blyant. Efter nogen tid, så forgik progammeringen af
små rutiner dog direkte i maskinkode.

Det var tider,,,




--
Mvh

Ivar

---

Peter Dalgaard wrote:

> Jo, og et godt stykke ind i 80'erne (indgik i UNI-C i 1985). Northern
> European Computing Center, så stort mente man at det var da man
> byggede det i 1965. Selve IBM isenkrammet må have været aktivt et godt
> stykke ind i 90'erne.

Ok, så var den god nok. Jeg mente nok jeg fysisk har 'klappet' på den.

>> Jeg sidder lige og tænker tilbage på de der klodsede cardpunch
>> 'terminaler' vi havde adgang til.
>> Personligt synes jeg den største opfindelse inden for EDB er backspace
>> funktionen.
>> Det var eddermanemig surt at 'hakke' forkert i sådan et hulkort, og
>> Murphy siger, at det var altid efter kolonne 70, og aldrig i starten af
>> kortet.
>
> Der var jo en DUP knap. Man kunne blive helt god til at sætte tegn ind
> eller slette dem ved at sætte tommelfingeren på det rigtige kort
> (altså enten det man kopierede FRA eller TIL) og køre det andet et hak
> frem.

Så god blev jeg aldrig, det var en del af undervisningen, matematik tror jeg
nok det var, og vi havde kun kort tid en gang om ugen eller så.
Så selve 'hulningen' kunne godt have en wall-time på flere uger.

> Du ved vel hvorfor FORTRAN kode stopper i kolonne 72? De sidste
> kolonner er reserveret til et løbenummer, så man kan sortere
> programmet på plads hvis man skulle gå hen og tabe hulkortbunken...

Næh, men jeg ved at COBOL har reserveret de første 6 kolonner til 'sequence
number', af præcis samme årsag. Men ud over det uheldige med at tabe
'lortet' på gulvet, kunne det også udnyttes til 'insert' i programmet uden
at man selv skulle bladre bunken igennem. Hmm.. jeg er ikke sikker, men jeg
tror sorter delen er indbygget(preparsing) i compileren.

> Google fortæller mig forresten at der var et fint foredrag om NEUCC d.
> 15 november 2007 i Dansk Datahistorisk Forening. Damn! I mit næste liv
> vil jeg have nogen døgn med flere timer i.
>
> Snublede også over
> http://www.uni-c.dk/billeder/billeder/Corporate/UNIC_jubilaeum.pdf

Ka' du se hvad jeg sagde - der han igen, den satan til Murphy.
Det skulle jeg have vidst for et par uger siden, og ikke når det er for sent
- og så så tæt på.

--
Med venlig hilsen
Stig Johansen

---

Stig Johansen wrote:




> Næh, men jeg ved at COBOL har reserveret de første 6 kolonner til 'sequence
> number', af præcis samme årsag. Men ud over det uheldige med at tabe
> 'lortet' på gulvet, kunne det også udnyttes til 'insert' i programmet uden
> at man selv skulle bladre bunken igennem. Hmm.. jeg er ikke sikker, men jeg
> tror sorter delen er indbygget(preparsing) i compileren.
>
COBOL kode-formular beskrives her:
http://www.csis.ul.ie/cobol/Course/COBOLIntro.htm


--
Med venlig hilsen

Jørgen Heesche
mailto:heesche@webspeed.dk

---

Klaus Ellegaard <klausellegaard@msn.com> writes:

> VT100 og venner kan slet ikke bruges på mainframes, for de kan
> ikke snakke 3270sk.

Det er til gengæld _muligt_ at bruge vt100 på en System i selvom de
ikke kan snakke 5250'sk. Det er bare ikke specielt sjov...

Hvorfor kan man ikke hive filer over på en ssh-session og så overfører
den dem automatisk? Øv.
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Den Fri, 23 Nov 2007 09:08:51 +0000 skrev Jørgen Heesche:
> Klaus Ellegaard wrote:
>> =?ISO-8859-1?Q?J=F8rgen_Heesche?= <heesche@webspeed.dk> writes:
>>
>>> Nej, det kan man ikke, men der er ikke nævnt noget om at der der blev
>>> brugt gammeldags udstyr.
>>
>> Der blev spurgt til at låse en "terminal". Ikke en "desktop".
>>
> Det er en strid om ord; en linux(unix) arbejdsstation, som med SSH
> logger på en server, er 'terminal' til serveren.
> En vt100-terminal kaldtes godt nok en 'intelligent' terminal,

Jeg har aldrig hørt dem omtalt som andet end en dum terminal
(eng: "dumb terminal").

Intelligente terminaler må være 3270, 5250 og lignende, hvor
redigeringen foregår lokalt (på terminalen), og først når hele
skærmbilledet er udfyldt sendes svaret tilbage til host'en, hvor
en dum terminal som vt100 sender et tastetryk ad gangen, og ingen
anelse har om hvad der foregår.

Mvh
Kent
--
"So there I was surrounded by all these scary creatures
They were even scarier than what Microsoft call features"
- C64Mafia: Forbidden Forest (Don't Go Walking Slow).

---

Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:

[VT100]
>Jeg har aldrig hørt dem omtalt som andet end en dum terminal
>(eng: "dumb terminal").

Enig. De nyere VT-modeller kan sjove ting - såsom "vinduer",
flere skærme à la screen, print af hele eller dele af billedet
og den slags.

Men igen - de er et par generationer (10-15 år) efter go'e
gamle VT100.

Jeg mener at kunne erindre, at DDE kørte med en OEM-version af
en paperwhite VT500. Det var godtnok en lækker terminal.

Mvh.
   Klaus.

---

Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:

> Intelligente terminaler må være 3270, 5250 og lignende, hvor
> redigeringen foregår lokalt (på terminalen), og først når hele
> skærmbilledet er udfyldt sendes svaret tilbage til host'en, hvor
> en dum terminal som vt100 sender et tastetryk ad gangen, og ingen
> anelse har om hvad der foregår.

Definitionerne skrider lidt. Her er en dum terminal i den oprindelige
betydning ("glass teletype"):

dumb|80-column dumb tty:\
:am:\
:co#80:\
:bl=^G:cr=^M:do=^J:sf=^J:

en VT100 kan alt det her:

vt100|vt100-am|dec vt100 (w/advanced video):\
:5i:am:bs:ms:xn:xo:\
:co#80:it#8:li#24:vt#3:\
:@8=\EOM:DO=\E[%dB:K1=\EOq:K2=\EOr:K3=\EOs:K4=\EOp:K5=\EOn:\
:LE=\E[%dD:RA=\E[?7l:RI=\E[%dC:SA=\E[?7h:UP=\E[%dA:\
:ac=``aaffggjjkkllmmnnooppqqrrssttuuvvwwxxyyzz{{||}}~~:\
:ae=^O:as=^N:bl=^G:cb=\E[1K:cd=\E[J:ce=\E[K:cl=\E[H\E[J:\
:cm=\E[%i%d;%dH:cr=^M:cs=\E[%i%d;%dr:ct=\E[3g:do=^J:\
:eA=\E(B\E)0:ho=\E[H:k0=\EOy:k1=\EOP:k2=\EOQ:k3=\EOR:\
:k4=\EOS:k5=\EOt:k6=\EOu:k7=\EOv:k8=\EOl:k9=\EOw:k;=\EOx:\
:kb=^H:kd=\EOB:ke=\E[?1l\E>:kl=\EOD:kr=\EOC:ks=\E[?1h\E=:\
:ku=\EOA:l1=pf1:l2=pf2:l3=pf3:l4=pf4:le=^H:mb=\E[5m:\
:md=\E[1m:me=\E[0m:mr=\E[7m:nd=\E[C:pf=\E[4i:po=\E[5i:\
:ps=\E[0i:rc=\E8:rs=\E>\E[?3l\E[?4l\E[?5l\E[?7h\E[?8h:\
:..sa=\E[0%?%p1%p6%|%t;1%;%?%p2%t;4%;%?%p1%p3%|%t;7%;%?%p4%t;5%;m%?%p9%t
\016%e\017%;$<2>:\
:sc=\E7:se=\E[m:sf=^J:so=\E[7m:sr=\EM:st=\EH:ta=^I:ue=\E[m:\
:up=\E[A:us=\E[4m:

(se man termcap)

Forskellen er/var (hovedsagelig) at en "intelligent" terminal kan
flytte rundt på cursoren og derved bruges til fuldskærmsprogrammer som
vi og emacs. En dum terminal i denne betydning kan kun sende og
modtage tekstlinjer, altså lige nok til at man kan bruge
kommandolinjen.

Nu om dage er en intelligent terminal tilsyneladende en "thin client"
eller lignende.

--
O__ ---- Peter Dalgaard Øster Farimagsgade 5, Entr.B
c/ /'_ --- Dept. of Biostatistics PO Box 2099, 1014 Cph. K
(*) \(*) -- University of Copenhagen Denmark Ph: (+45) 35327918
~~~~~~~~~~ - (p.dalgaard@biostat.ku.dk) FAX: (+45) 35327907

---

Jørgen Heesche <heesche@webspeed.dk> writes:

> Klaus Ellegaard wrote:
>> =?ISO-8859-1?Q?J=F8rgen_Heesche?= <heesche@webspeed.dk> writes:
>>
>>> Hvis du går fra en terminal kan du klikke på
>>> menupunktet 'Lock Session'.
>> Klik er ikke rigtig opfundet i en go', gammel VT100.
>>
> Jeg taler om musen, ikke tastaturet.

Og hvor finder man så musen på en VT100?

http://www.catb.org/~esr/writings/taouu/graphics/vt100.jpg

--
O__ ---- Peter Dalgaard Øster Farimagsgade 5, Entr.B
c/ /'_ --- Dept. of Biostatistics PO Box 2099, 1014 Cph. K
(*) \(*) -- University of Copenhagen Denmark Ph: (+45) 35327918
~~~~~~~~~~ - (p.dalgaard@biostat.ku.dk) FAX: (+45) 35327907

---

On Thu, 22 Nov 2007 20:37:24 +0000, Jørgen Heesche wrote:

> Hvis du går fra en terminal kan du klikke på menupunktet 'Lock Session'.

Nej for min kolleger skal kunne komme til at lave ting på min maskine.

Det er kun min ssh-session til serveren der skal låses, så der ikke er
nogen der får ødelagt noget ved et uheld.

/Henning

---

Henning Wangerin <sslug@hpc.dk> writes:

> Det er kun min ssh-session til serveren der skal låses, så der ikke er
> nogen der får ødelagt noget ved et uheld.

Tror screen er lige det du er ude efter.
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Henning Wangerin wrote:
> On Thu, 22 Nov 2007 20:37:24 +0000, Jørgen Heesche wrote:
>
>> Hvis du går fra en terminal kan du klikke på menupunktet 'Lock Session'.
>
> Nej for min kolleger skal kunne komme til at lave ting på min maskine.
>
> Det er kun min ssh-session til serveren der skal låses, så der ikke er
> nogen der får ødelagt noget ved et uheld.
>
Du har brugt begrebet 'terminal'.
Hvilken 'maskine' har du?, og hvad forstår du ved en terminal?.


--
Med venlig hilsen

Jørgen Heesche
mailto:heesche@webspeed.dk

---

On Thu, 22 Nov 2007 20:32:54 +0000 (UTC)
Andreas Plesner Jacobsen <apj@daarligstil.dk> wrote:

> On 2007-11-22, Henning Wangerin <sslug@hpc.dk> wrote:
> >
> > Findes der en kommando som låser en shell-session, så den skal lukkes op
> > med password igen?
>
> vlock
>
> Kig også på -a switchen
>

vlock er vel mere til fysisk consol-adgang ?
svjh. melder den, at -a ikke er "træfsikker" hvis man bruger den igennem ssh... I may be wrong.


når OP nævner ssh, vil jeg mene han skal kigge på screen og bruge C-A-x for at låse si screen-session inden han "går"



--
//Jacob Gaarde
//Dont reply to my (aparent) e-mail address. Instead Use
//e-mail : gaarde <at> mailme <dot> dk

---

On 2007-11-22, Jacob Gaarde <-dont@dev.null> wrote:
>
> vlock er vel mere til fysisk consol-adgang ?
> svjh. melder den, at -a ikke er "træfsikker" hvis man bruger den
> igennem ssh... I may be wrong.

-a er fuldstændig ubrugelig på den anden ende af ssh, men man kan jo
låse fra en anden terminal på sin lokale maskine.

--
Andreas

---

Henning Wangerin <sslug@hpc.dk> writes:

>Findes der en kommando som låser en shell-session, så den skal lukkes op
>med password igen?

Hvis du kører screen, kan du låse den. (C-a C-x)

Hvis du vil undgå, at folk bare disconnecter den, kan du starte
din screen med exec. Så vil forsøg på at stoppe din screen også
forårsage, at shell'en dør:

$ exec screen

(eller "exec screen -x" for at reattache en allerede kørende)

Den metode kræver selvfølgelig, at der ikke er noget "spændende"
at komme efter på den lokale maskine, når ssh-klienten stopper.
Dér kan du selvfølgelig også exec'e ssh'en, men nu begynder det
at blive lidt fjollet. Så er Andreas' vlock bedre, hvis den er
mulig.

Mvh.
   Klaus.

---

Henning Wangerin <sslug@hpc.dk> skrev 2007-11-22:
> Hejsa.
>
> Findes der en kommando som låser en shell-session, så den skal lukkes op
> med password igen?

Hvorfor ikke bare låse hele computeren (altså den du arbejder fra).

Det må da være mere sikkert.

--
Alt jeg skriver på usenet er mine egne personlige meninger
med mindre andet er angivet.

---

On Fri, 23 Nov 2007 16:02:02 +0000 (UTC)
Klaus Ellegaard <klausellegaard@msn.com> wrote:

>
> Enig. De nyere VT-modeller kan sjove ting - såsom "vinduer",
> flere skærme à la screen, print af hele eller dele af billedet
> og den slags.
>
> Men igen - de er et par generationer (10-15 år) efter go'e
> gamle VT100.
>
> Jeg mener at kunne erindre, at DDE kørte med en OEM-version af
> en paperwhite VT500. Det var godtnok en lækker terminal.
>
Man kan blive helt nostalgisk
http://www.cs.utk.edu/~shuford/terminal/dec.html


--
Hilsen/Regards
Michael Rasmussen
http://keyserver.veridis.com:11371/pks/lookup?op=get&search=0xE3E80917
A computer is like air conditioning: it becomes useless when you open
windows.